Ridderen Ture Stensson og hans hustru Birgitta Abrahamsdotter samt væbneren Bonde Jakobsen og hans hustru Cecilia Nilsdotter, enke efter hr. Abraham Brodersson, erklærer, at kong Erik har ladet dem arve efter Abraham Brodersen, selv om han blev henrettet retteligt efter landets lov.

Vidisse af et vidnesbyrd i en norsk arvesag, jf. .

Tingsvidne af kongens retterting i Hjørring om, at hr. Niels Strangesen oplader hr. Anders Jakobsen Lunge et pantebrev.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgere og bymænd i Halmstad under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, som hans forfædre har givet dem, dog således, at borgerne og bymændene i Halmstad skal betale told af deres gods på Skånemarkedet ligesom andre borgere, der søger det.

Villads Nielsens åbne brev om salget af en gård i sankt Budolfi sogn i Roskilde til Jonas Eskildsen, bymand i Roskilde.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. februar 1317, hvorved abbed Peder i Ringsted sammen med andre bevidner, at Niels Hjort har mageskiftet gods med enkehertuginde Elisabet af Halland

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på 10 breve. I det første fra 21. juni 1338 skøder Peder Witte to gårde i Malmø til fru Cecilie, enke efter Henrik Frederiksen, borger i Lund. I det andet fra 3. februar 1352 erklærer ærkebiskop Peder af Lund, at hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, i hans nærværelse har pantsat sin gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til Henneke Mikkelsen for 200 mark skånsk. I det tredje fra 24. august 1359 erklærer kannik Jens Henriksen i Lund at have solgt og skødet sin jord i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Ivar Nielsen, ridder. I det fjerde fra 31. august 1359 pantsætter Ivar Nielsen, ridder, Skagemands ladegård i Malmø, som han tidligere havde købt af hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, til denne for en gæld på 150 mark skånsk. I det femte, uægte, fra 4. februar 1364 kvitterer Jens Henriksen, kannik i Lund, ridderen Ivar Nielsen for 150 mark skånsk og afstår den pantsatte Skagemands ladegård i Malmø til ham. I det sjette fra 17. september 1397 bevidner Malmø byting, at Lars Mogensen af Jylland havde opladt og skødet nogle adkomstbreve på en gård i Malmø, kaldet Skagemands ladegård, til hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, ridder. I det syvende fra 22. september 1397 udsteder Lunds landsting vidne om, at Lars Mogensen af Jylland har opladt hr. Niels Ivarsen af Hevringholm de åbne breve, hvormed dennes fader hr. Ivar Nielsen, havde skødet Lars Mogensens moder sin gård i Malmø. I det ottende fra 8. december 1399 erklærer Henneke Ågesen, Mikkel Jonsen og Jakob Andersen, bymænd i Malmø, at de har indført hr. Niels Ivarsen, ridder, i faktisk besiddelse af Skagemands ladegård. I det niende fra 9. oktober 1398 tildømmer kong Erik af Pommern ridderen hr. Niels Ivarsen Skagemands ladegård i Malmø. I det tiende og sidste fra 11. oktober 1401 oplader hr. Niels Ivarsen al sin ret til Skagemands ladegård i Malmø til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 1. maj 1360 erklærer ærkebiskop Jakob af Lund, at hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, har skødet Skagemands ladegård i Malmø til Anders Jakobsen, forged på Lindholm. I det andet fra 26. juni 1385 skøder Anders Jakobsen af Törringe, væbner, samme gård til hr. Peder Nielsen, kannik ved kirkerne i Lund og Roskilde. I det tredje fra 25. maj 1383 sælger Jens Henriksen, kannik i Lund, samme gård til hr. Peder Nielsen, ligeledes kannik i Lund, for fuld betaling.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve: I det første fra 21. oktober 1365 indføres hr. Jens Henriksen, kannik i Lund, i Skagemands ladegård i Malmø, i det andet fra 23. oktober 1365 udsteder kong Valdemar Atterdag låsebrev herpå.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra. 4. november 1381 udsteder Malmøs byting et tingsvidne på, at Andersen Pedersen, borgmester i Malmø, har skødet sin hovedgård til sin hustru Ingerd Jensdatter. I det andet fra 23 juni 1381 foretager Anders Pedersen selve skødningen. I det tredje fra 31. oktober 1384 udsteder Malmø byting et tingsvidne om, at arvingerne efter afdøde borgmester Anders Pedersen har skiftet det efterladte gods med hans enke Ingerd Jensdatter. I det fjerde fra 8. november 1401 erklærer kong Erik, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har overdraget dronning Margrete alle dokumenter og breve, som Jakob Mus havde fået af hende angående den gård i Malmø, som Anders Pedersen, fordum borgmester sammesteds, havde beboet.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 16. januar 1382, i hvilket ridderen Barnum Eriksen af Skarresholm skænker og skøder en gård i Bennebo til Vor Frue kirke i Bjergsteds bygningsfond.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tingsvidne udstedt på Sjællands landsting 4. juni 1382, hvorved fru Gertud, enke efter Erik Barnumsen, ridder, skøder alt sit gods i Tuse herred til væbneren Oluf Grubbe.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fem breve. I det første fra 6. december 1387 pantsætter Anders Glob åen Mejlå til Tyge Torbensen for to mark sølv. I det andet fra 8. december 1392 pantsætter Anders Glob sit øde gods i Øster-Ørbæk, Næsborg og Oudrup til Peder Andersen Munk af Hedegård for 14 mark sølv. I det tredje fra 5. april 1385 pantsætter Niels Jensen af Klæstruplund selve Klæstruplund og alt sit gods i Nornum herred til Munk af Hedegård for 30 mark sølv. I det fjerde fra 3. august 1401 skøder og oplader samme Niels Jensen af Klæstruplund sit gods Klæstruplund til dronning Margretes repræsentant, hr. Mogens Munk, høvedsmand på Ålborghus. I det femte og sidste fra 28. september 1401 oplader Peder Andersen Munk af Hedegård til dronning Margrete alt det gods i Slet herred, som var pantsat ham af Anders Glob for 70 lybske mark, samt Klæstruplund, der var pantsat ham for 30 lybske mark.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på prior Albrecht v. Igenhusens skødning 20. april 1390 af gods til ridderen hr. Barnum Eriksen til gengæld for en gård i Høng.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 27. marts 1391 pantsætter ridderen Barnum Eriksen af Skarsholm sit gods i Tystrup til væbneren Markvard Wusteni af Klovby for 23 mark sølv. I det andet fra 25. marts 1393 pantsætter samme Barnum Eriksen sit gods i Klovby til Herman Fleming for 21 mark sølv. I det tredje fra 14. februar 1397 pantsætter samme Barnum Eriksen sit gods i Reerslev til samme Herman Fleming for 23 mark sølv.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 30. november 1399, hvorved væbneren Gerhard Ketelhot oplader sin ret til gods i Bådesby, Langholm og Gloslunde til hr. Peder Walkendorp.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 16. januar 1402 sælger og skøder hr. Gerhard og hr. Heine Snakenborg, hr. Klaus Doget, hr. Peder Ågesen og hans moder, fru Anna, Frøslev i Stevns herred til dronning Margrete. I det andet fra samme dato erkender brødrene Gerhard og Heine Snakenborg, riddere, og deres søster, fru Anna, at de til dronning Margrete har overdraget alt det gods, de tidligere har haft i Danmark. I det tredje fra 1. september 1402 kvitterer hr. Gerhard Snakenborg dronning Margrete for 200 lødige mark, som hun skyldte for det gods, som han, hans broder Heine Snakenborg og hans søster Anna havde solgt til hende.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 28. december 1402 pantsætter broder Niels, abbed i Sorø kloster, det gods i Bjergsted, der var pantsat til ham af fru Gertrud, enke efter ridderen hr. Erik Barnimsen, til biskop Peder af Roskilde. I det andet fra 1. maj 1407 erklærer biskop Peder af Roskilde, at ridderen hr. Hans Podebusk har indløst det gods i Skarsholm, Bjergsted og Stokkebjerg, som han havde pantsat til ham.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 13. april 1405, i hvilket abbed Niels og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete for 500 lødige mark, for hvilke byen Køge fordum var pantsat til klostret.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. april 1407, hvori biskop Bo og kapitlet i Århus kvitterer dronning Margrete og kronen for indløsningen af Samsø og øen og borgen Kalø.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved biskop Bo og kapitlet i Århus bekender, at dronning Margrete har skænket gården Linde i Støvring herred samt noget gods i Tjærby, hvilket hun har i pant af hr. Bjørn Svendsen for 100 lødige mark, til oprettelsen af et sankt Klemens-alter i Århus domkirke med tilhørende gudstjeneste og en årtid for hende og hendes slægt.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. april 1407, hvorved biskop Peder og kapitlet i Roskilde kvitterer dronning Margrete for de 40.000 lybske mark, for hvilke hun og hendes far, kong Valdemar, havde pantsat Skanør og Falsterbo med tilhørende markeder.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, hvorved Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for den lovlige indløsning af den faste borg Lundenæs med len og købstad, hvilke hun og kong Oluf tidligere havde pantsat til biskop Jens i Ribe.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. september 1407, hvorved Biskop Eskil og kapitlet i Ribe kvitterer dronning Margrete for al skyld, gæld og krav, hvormed hendes fader kong Valdemar og hun selv havde været forpligtet over for Ribe bispedømme.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 6. januar 1408, i hvilket biskop Bo og kapitlet i Århus endnu en gang erkender, at øen og den faste borg Kalø aldrig har tilhørt Århus kapitel.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 17. april 1408, i hvilket biskop Peder af Børglum gør bekendt, hvor meget gods kirken har modtaget fra dronning Margrete, for hvilket en årtid skal holdes for hendes og hendes forældres sjæle.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på biskop Jens af Odenses genbrev 2. juni 1408 om en evig messe i Odense domkirke for dronning Margrete og hendes forfædre til gengæld for, at hun har skænket Kærstrup.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. juli 1408, hvorved Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, sælger Skarsholm med tilliggende gods, som hun har arvet efter sin mand og efter sin datter Johanne, til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt på Sjællands landsting 11. juli 1408, hvorved fru Edel Jakobsdatter, enke efter hr. Barnim Eriksen, solgte og skødede dronning Margrete sin arveret i Skarsholm. Landstingsvidnet indeholder tillige en vidisse af selve skødebrevet.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt på Sjællands landsting 18. juli 1408, hvorved hr. Hans Podebusk solgte sin arv efter sin hustru Johanne Barnimsdatter til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne udstedt 18. juli 1408 på Sjællands landsting af landsdommer Jens Gyrstinge og 17 andre, at Peder Grubbe og hr. Erik Bydelsbak skødede og overdrog dronning Margrete deres rettigheder i forskelligt gods i Tuse herred.

Johan Svarte sælger en gård i Malmø til Jens Madsen. Gården ligger nordøst for Malmøborgmesteren Niels Kuntzes badstue.

Magistraten i Malmø stadfæster Johan Svartes salg af en gård i Søndergade til Jens Madsen.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder værne- og privilegiebrev for de engelske købmænd i Bergen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. november 1394, hvorved Anders Glob pantsætter alt sit øde gods i Hemdrup til Peder Andersen Munk, høvedsmand på borgen Hedegård, for 30 mark lybsk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 28. september 1396, hvorved kong Erik 7. af Pommern giver låsebrev til sig selv på gården Rådved.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. oktober 1401, hvorved hr. Niels Ivarsen forlenes på livstid af kong Erik og dronning Margrete med det gods i Rougsø og Fausing sogn, som blev afvundet ham på rettertinget.

Jens Nielsen af Torup (Ulfstand) testamenterer gods til Skt. Peders kirke i Malmø og sognekirkerne i Räng, Fuglie og Bara. Tillige skal hvert kloster i Skåne have en mark.

Klaus Grubendal, ridder, Møleke og Gert von der Lancken, væbnere, udsteder en vidisse af et nu tabt brev udgivet af Thord Bonde, ridder, 1403 12. aug.

Præsten Vinold Brockman sælger sin stenbod i Malmø til lundekannikken Jakob Pedersen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på 7 breve.Det første fra 16. april 1349 er et tingsvidne af Middelsom herredsting, hvorved Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet Jens Brandsen alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig med undtagelse af en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel.Det andet fra 19. februar 1349 er ligeledes et tingsvidne fra middelsom herredsting om, at Niels Hase og hans søster Ingerd har skødet deres stedfader Jens Brandsen og deres halvsøskende alt det gods, som deres moder fru Margrete efterlod sig, undtagen en gård i Vinge, fjerdeparten i Od samt en toft i Vinkel.I det tredje fra 3. april 1345 frafalder Ingerd, enke efter Jens Nielsen af Od, Peder Jensen af Bidstrup og Niels Jensen af Dal deres krav overfor Jens Brandsen om et nyt arveskifte efter Jens Nielsen og godkender den arvelod, som Jens Brandsen har fået tildelt som Jens Nielsens svigersøn.Det fjerde er et tingsvidne af Middelsom herredsting fra 14. juni 1347 om, at Ove krage i striden med Jens Brandsen om gods i Tygestrup har frafaldet alle krav.Det femte er ligeledes et tingsvidne fra Middelsom herredsting fra 13. juli 1346, hvoved godset i Tygestrup er tilkendt Jens Brandsen.Det sjette er en voldgiftsdom fra 8. juni 1346, hvorved Niels Jensen af Løjstrup, Jens Jakobsen og Peder Jensen erklærer, at de som voldgiftsmænd i striden mellem Jens Brandsen og Ove Krage har afsagt den kendelse, at godset i Tygestrup tilkommer Jens Brandsen.I det syvende fra 25. januar 1347 erklærer Peder Jensen af Od, Niels Jensen af Vinkel, Jens Høg og Karl Assersen, at de har indført Jens Brandsen i gods i Tygestrup efter kong Valdemars befaling.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1350, hvorved Mikkel Krabbe pantsætter sin gård i Torup til Jens Brandsen for en gæld på 2 mark sølv.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det ene fra 15. august 1353 erkender Lars Nielsen af Dalsgårde at skylde Knud Hågensen seks mark sølv og pantsætter sit gods i Vrå herfor. Det andet er et tingsvidne af Rinds herresting om, at Knud Hågensen aldrig har afhændet en gård i Knudstrup, men hvert år på dette ting anket over, at den ulovligt var forholdt ham.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. januar 1354, hvorved Peder Frederiksen, Niels Nielsen, Zacheus Mogensen og Niels Jensen af Hvam tilvurderer Peder Nielsen en gård i Vester-Bølle, der var pantsat til ham af Knud Jensen og tildømt ham ved 4 kongebreve.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 6. juli 1357 erklærer kong Valdemar 4. Atterdag, at Peder Nielsen på rettertinget har skødet en gård i Vester-Bølle til marsken hr. Palle Jensen. I det andet fra 27. januar 1354 giver kong Valdemar 4. Atterdag Peder Nielsen låsebrev på samme gård i Vester-Bølle.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. december 1359, hvorved Niels Hase pantsætter alt sit gods i Vinkel sogn til Esger Pallesen for syv mark sølv.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne af Viborg landsting fra 18. marts 1363 om, at Peder Jensen af Od har skødet sin hovedgård Od og alt sit gods i Vinkel sogn i Middelsom herred til hr. Kristian Vendelbo.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 21. maj 1363 pantsætter Lars Uffesen, ridder, gods i Elsborg, Vrå, Stabel, Ulbjerg, Gedsted, Knudstrup, i Vester-Bølle sogn og i Ellidshøj til Knud Hågensen, som tidligere havde skødet godset til ham. I det andet fra 29. september 1388 pantsætter Hågen Knudsen alt det gods, som hans afdøde fader Knud Hågensen havde i pant fra ridderen hr. Lars Uffesen, til Keld Keldsen, søn af hans faders søster, for 120 lødige mark sølv.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. august 1365, hvorved Margrete Jakobsdatter, enke efter hr. Palle Jensen, giver afkald på gods i Bølle til fordel for Knud Hågensen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på brev fra 1. maj 1371, hvorved Torkil Jensen pantsætter alt sit gods i Fandrup til Niels Jensen til Alsbjerg for otte mark sølv.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 26. marts 1380 pantsætter Niels Jensen fra Klæstruplund tre bol i Djørup til Peder Andersen Munk for tre mark lødigt sølv for en periode på tre år. I det andet fra 5. maj 1394 bevidner Års herredsting, at Peder Andersen Munk har skaffet sig vidnesbyrd om, at præsten hr. Niels i Skyum pantsatte gods i Himmersyssel, der tidligere tilhørte Niels Buk, til hr. Troels, provst sammesteds, og at denne pantsatte det til Peder Andersen Munk. Endvidere solgte Bodil, arving efter Niels Buk, sin arveret til samme gods til Peder Andersen Munk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 2. februar 1390 overdrager Gevert Berlin, væbner, alle sine øde jorder på Sundby mark, som han har arvet efter ridderen Niels Esgesen, til Niels Myg. I det andet fra 25. februar 1388 pantsætter Terkel Pe, væbner, sine øde jorder i Ås til Niels Myg for fire mark sølv i penge og de tilhørende bygninger for yderligere to mark sølv. I det tredje fra 12. december 1382 pantsætter Niels Smalstede alt sit gods i Sindbjerg sogn til væbneren Niels Myg for 24 mark lødigt sølv.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 13. december 1390 har Peder Mortensen på Hellum herredsting fået vidnesbyrd om, at præsten hr. Peder Ferke i 1387 på samme ting har solgt til ham alt det gods, som hans fader Ferke ejede i Fræer, Gerding og Astrup sogne og i Kyttrup. I det andet fra 30. maj 1406 udstedes et vidne, at afdøde Inge Ferke på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne udstedt 23. september 1391 af Gislum herredsting om, at Vide Videsen og hans hustru Elisabet, tidligere gift med Torkil Pedersen, har fået tingsvidne på, at dennes gods var skiftet mellem hende og deres børn. Endvidere, at de pantsætter gården Hessel til Peder Andersen Munk for 100 mark lybsk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 29. september 1393, hvorved Ingvar Pedersen Tranekær pantsætter sit gods i Vinkel sogn til ridderen hr. Kristian Vendelbo for 20 mark lybsk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 17. september 1394 udsteder Slet herredsting vidne om, at Anders Glob overdrager Peder Andersen Munk alt sit pantsatte gods. I det andet fra 4. maj 1396 udsteder Slet herredsting vidne om, at Peder Andersen Munk har fået vidnesbyrd om, at gården Povtrup, der var pantsat til ham af Anders Glob, ligger i Næsborg sogn.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 2. marts 1396, i hvilket kong Erik 7. af Pommern tildømmer Peder Andersen Munk Hesselgård.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 23. juni 1397 sælger Kjeld Kjeldsen alt det gods i Nørrejylland, som han arvede efter Knud Hågensen, til Peder Andersen Munk. I det andet fra 2. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Munk af Hedegård på rettertinget har skødet al den ret, han har erhvervet i Kjeld Kjeldsens arvegods i Nørrejylland, til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 13. januar 1404 pantsætter Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg (Løvenbalk), ridder, for 30 mark sølv. I det andet fra 2. maj 1404 erkender Jens Brandsen at have afstået to breve vedrørende sit arve- og pantegods til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg (Løbenbalk). Det tredje fra 9. april 1405 er et tingsvidne fra Middelsom herredsting om, at Margrete Jensdatter og hendes svigersønner Jakob Jernviller og Niels Madsen godkender alle forhandlinger mellem hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg Løvenbalk), ridder, og Jens Brandsen samt sidstnævnte pantsættelser til førstnævnte.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 23. marts 1406, hvorved Peder Høg af Tandrup stadfæster det skøde, som hans far, hr. Bo Høg, havde givet kong Valdemar på den befæstede gård Ørum i Thy, og overdrager gården til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 4. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Maren, datter af Svend i Kær og enke efter Mads Torkilsen, oplod og skødede al sin fædrene arv, som hendes farbror Torkil Myg havde haft i værge, og al sin arv efter hr. Niels Myg til hr. Peder Nielsen (Gyldenstjerne) af Ågård på dronning Margretes vegne.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 6. maj 1406, hvorved Niels Gundesen og Lars Maltesen, arvinger efter Elene Hvids, forpligter sig til at overholde det skøde på Øland og Rosholm i Thy med tilhørende gods og fæstere, som Elene Hvids gav kong Valdemar og hans arvinger.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 13. maj 1406, hvorved Peder Mortensen overlader og skøder til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg, specielt i Diernæs og Krekær. Det andet er fra 18. maj 1406, hvorved Kong Erik erklærer, at Peder Mortensen og de andre arvinger efter ridderen hr. Niels Myg på kongens retterting har skødet Krekær og deres ret til Diernæs til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve.Det første fra 17. maj 1406, i hvilket hr. Elav Elavsen og Katrine, enke efter Strange Pedersen, samt hendes brødre, Bugge og Henrik Nielsen, skøder og afhænder til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel med tilliggende gods.Det andet fra 15. maj 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård og hans broder hr. Erik Nielsen overlader og afhænder til kong Erik og dronning Margrete deres mulige ret til gården Åstrup i Vendsyssel.Det tredje er fra 20. august 1406, hvorved Susanne, Godskalk Nielsens enke, og hendes sønner Jens Eriksen af Landtind, Niels Eriksen af Skarregård og Brune Erik samt hendes svigersøn Stig Munk afhænder og skøder til dronning Margrete og kronen den ret, de på egne vegne og efter Godskalk Nielsen og dennes og Susannes afdøde søn Niels Godskalksen måtte have til Åstrup i Vendsyssel.Det fjerde er et rettertingsvidne fra 13. maj 1406, hvorved kong Erik erklærer, at ridderne Peder Nielsen af Ågård, Erik Nielsen og Elav Elavsen samt Bugge Nielsen, Henrik Nielsen og hans søster Katrine, Jens Eriksen, Niels Eriksen, Brune Erik og hans moder Susanne på kongens retterting har erkendt ingen ret at have til godset Åstrup i Vendsyssel.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve.Det første er fra 17. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at væbnerne Peder Høg og Niels Krabbe på kongens retterting har overgivet al deres ret til Tranders til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.Det andet er fra 19. maj 1406, hvorved kong Erik erklærer, at fru Inger, enke efter Mikkel Krabbe, på rettertinget har skødet al sin ret i Tranders til dronning Margrete.Det tredje er ligeledes fra 19. maj 1406, hvorved Peder Høg og Niels Krabbe overlader og skøder på deres egne og deres arvingers vegne, specielt Peder Høgs datter Sofie, forskelligt opregnet jordegods i Nørre og Sønder Tranders til kong Erik og dronning Margrete og kronen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på seks breve. Det første brev fra 12. juni 1406 er et vidne om, at afdøde Inge Færkes på Hellum herredsting havde skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen (Munk) af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen overlod det til dronning Margrete.I det andet fra 26. maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Peder Mortensen på kongens retterting har overdraget dronning Margrete gennem ridderen hr. Peder Nielsen af Ågård alt det gods i Hellum og Hindsted herreder, som var tilfaldet ham efter Inge Færkes og Færke.I det tredje fra 14. maj 1406 erklærer kong Erik, at Peder Mortensen og Jens Nielsen på rettertinget har skødet hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne alt det gods i Jylland, som de havde fra Jens Færkes hustru og hendes børn.I det fjerde fra 17. maj 1406 sælger og skøder Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete.I det femte fra 17. maj 1406 erklærer kong Erik, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget på dronning Margretes vegne har ladet et brev af hr. Esger, søn af Jens Færke, læse, hvorefter dennes arvegods i Danmark tilhørte dronning Margrete, og han tildømmer derefter dronningen godset.I det sjette fra 8. juni 1406 stadfæster Esger Jensen Færke, præst, Peder Mortensens og Jens Nielsen af Visborgs skøde til kong Erik og dronning Margrete på hans faders, Jens Færkes gods, hvilket han sammen med sin moder og broder havde overladt til de nævnte, Peder Mortensen og Jens Nielsen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. august 1406 lover Niels Eriksen og hans hustru Sofie Pedersdatter at fuldbyrde det skøde, hvormed Sofies fader Peder Høg og Jens Mikkelsen Krabbe har skødet og overladt dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder og Nørre Tranders m.m., og giver afkald på alle krav på dette gods.I det andet fra 30. juli 1406 erklærer kong Erik, at Niels Eriksen og hans hustru Sofie på rettertinget har skødet al deres ret til godset Tranders til dronning Margrete.I det tredje fra 6. september 1406 erkender Stig Munk og Niels Krabbe at have modtaget 100 lødige mark af hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne til Niels Eriksen, husfoged på Ribe, og hans hustru Sofie for deres mulige rettighed i Sønder og Nørre Tranders.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 14. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Esger Degn og 14 andre på rettertinget har skødet enge og grundstykker i og ved Nørholm samt deres ret til det grundstykke, hvorpå Nørholm ligger, til dronning Margrete.I det andet fra 14. august 1406 erklærer kong Erik, at hr. Peder af Hodde, og hr. Troels, kannik og kantor i Ribe, på rettertinget henholdsvis har solgt grundstykker og enge ved Nørholm, Udmarksenge, i Oderstorp, i Hoddevig og gården Kviksbæk til dronning Margrete.I det tredje fra 20. august 1406 overlader og skøder ærkedegnen Jens Helt, kantoren Troels og hele kapitlet i Ribe til dronning Margrete Ribe domkirkes mulige ret til den jord, hvor borgen Nørholm ligger, og omliggende agre og enge med mølle og å, samt endvidere domkirkens ret til gården Kviksbæk.I det fjerde fra 20. august 1406 erkender Peder af Hodde, præst i Tistrup, og Niels Jensen, kirkeværge, at de med samtykke af biskop Eskil af Ribe og provst Otto af Vardesyssel har overladt og skødet til dronning Margrete de mulige rettigheder, Hodde og Tistrup kirker havde i de volde, som Nørholm nu står på, med forskellige tilliggender samt i det gods, som afdøde hr. Jon Jakobsen og fru Elisabeth hidtil havde haft i deres besiddelse.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 31. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Torkil Myg og hans hustru Bodil og hendes søster Mette på rettertinget har skødet godset Vig til ridderen Mogens Munk på dronning Margretes vegne.I det andet fra 5. oktober 1406 tildømmer kong Erik Danmarks krone det gods i Vig, som Torkil Myg ikke inden den fastsatte frist havde dokumenteret sin ejendomsret til. I det tredje fra 6. september 1406 afhænder og skøder Torkil Myg, hans hustru Bodil Gundesdatter og dennes søster Mette Gundesdatter deres mulige rettigheder i gården Vig i Thy med tilhørende gods, bl.a. fem gårde kaldet Sigtrygs gods, til dronning Margrete og hendes efterkommere. Desuden overlader og skøder nævnte Mette sine mulige rettigheder i Brøndum og Rolstrup samt Povl Globs gods.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 7. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet gods i Vesterbølle, Knudstrup, Torup, Østerbølle og Årslev til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 7. september 1406 afhænder og skøder hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg Odsgård i Middelsom herred, som Jens Brandsen og hans søster samt dennes svigersønner tidligere ejede, til dronning Margrete. I det andet fra 25. maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at arvingerne efter Jens Brandsen på kongens retterting har skødet al deres ret til dennes gods i Middelsom herred til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, Møleke og Gert von der Lancken, væbnere, udsteder en vidisse af et brev udgivet af Elisabeth, enke efter Albert Andersen (Eberstein (af Tovskov)), ridder, 1406 11. nov.

Væbneren Niels Eskilsen testamenterer gods og penge til privatpersoner og Bosjö kloster.

Hr. Svend Udsen ridder af Sostrup pantsætter gods på Langeland, som han arvet efter sin hustru Kristine Andersdatter, til hr. Finn Ågesen, for en gæld på 100 lybske mark sølvpenge, 70 engelske mark etc.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 25. april 1388 pantsætter Niels Kvie alt sit og sine søstres arvegods i Almindsyssel og Nybøl til Jakob Grumsen for 100 mark lybske penge. I det andet fra 6. april 1399 sælger Niels Kvie og hans søstre deres gods i Almindsyssel til Henneke Limbæk af Gram, væbner. I det tredje, ligeledes fra 6. april 1399, sælger Niels Kvie og hans søstre alt deres gods i Malt herred og i øvrigt i Vardesyssel ligeledes til Henneke Limbæk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. juni 1392 sælger Mathias Kristiansen alt sit gods i Malt herred til Henneke Limbæk. I det andet fra 18. marts 1397 sælger Anker Knudsen alt sit gods i Åtte til Henneke Limbæk. I det tredje fra 25. maj 1402 skøder Jens Ivarsen af Frørup alt sit gods i Verst til Henneke Limbek.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne udsstedt på Åsum herredsting 22. marts 1397, hvorved Gerhard Andersen Ryning har fået vidnesbyrd om, at hr. Niels Ryning, ridder, aldrig har afhændet eller pantsat eller forbrudt Rønninge Søgård og Rønninge fang, og at han døde på sin gård og begravedes i Rønninge kirke.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på en dom, hvorved kong Erik 7. af Pommern tildømmer sig selv gods i Vejleby og Orebjerg.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. I det første fra 7. januar 1399 pantsætter brødrene Peder Sommer, Thomas og Peder Troelsen, kaldet Gedsted, alt deres gods i Gedsted og andetsteds i Rinds herred til hr. Kristian Vendelbo for 120 lødige mark. Det andet brev fra 23. juni 1399 er Rinds herredstings vidnebrev på transaktionen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. november 1405, hvorved hertuginde Elisabeth af Slesvig pålægger kongens frisere at adlyde dronning Margrete eller den, hun befaler.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er et tingsvidne fra Randers byting 19. april 1406, hvorved Elisabeth, Jens Røverskyttes enke, og deres datter Elene giver afkald på en gård i sankt Mortens sogn i Randers, som Simon Jensen har forbrudt til kongen. I det andet fra fra 17. september 1406 bevidner borgmestre, rådmænd og menige indbyggere i Randers, at fru Elene, længe før hun døde, havde skødet en gård i Randers til kronen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 30. april 1407, hvorved Stig Andersen og hans søn Povl Stigsen bekender at have fået Vellinge birk i Middelsom herred på livstid af kong Erik og dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. august 1407, hvorved fru Taleke Podebusk, enke efter Brand Podebusk, skøder og oplader al den rettighed i Danmark og Tyskland, som hun arvede efter Brand Podebusk og deres datter Elisabeth, til herrerne Hans og Predbjørn Podebusk på kong Eriks retterting i Holbæk; desuden stadfæster hun det skøde, som de havde givet dronning Margrete på Dronningholm.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve, begge fra 22. juli 1346. I det første skøder Niels Eriksen af Linde halvdelen af den myndelod (dvs. den arvelod, der tilfalder en mand efter hans hustrus død), som tilkommer ham i hans afdøde hustru Katerine Timmesdatters gods, til Niels Knudsen af Svanholm, der er trolovet med hans datter Cecilie. I det andet overdrager Niels Eriksen Linde halvdelen af det gods, han har på Sjælland efter sin afdøde hustru, til Niels Knudsen af Svanholm.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på fire breve. I det første fra 4. august 1365 erklærer rådmænd og borgere i Viborg, at Mads Kampharth har skødet sin andel i en gård i Skt. Hans sogn sammesteds til Anders Skytte.I det andet fra 25. maj 1367 giver kong Valdemar 4. Atterdag Anders Skytte, borger i Viborg, låsebrev på en gård i Skt. Hans sogn sammesteds. I det tredje fra 7. januar 1381 bevidner borgmestre, rådmænd og borgere i Viborg, at Jakob Jensen har solgt sin arvelod i en gård vest for Skt. Hans kirkegård samt sin arvelod i løsøret til Peder Jensen for fuld betaling. I det fjerde fra 15. april 1406 sælger og skøder Peder Jensen, bymand i Randers, til dronning Margrete den stenhusgård vest for Skt. Hans Kirke i Viborg, som han tidligere selv beboede.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve breve. I det første fra 7 maj 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at otte mænd fra Års herred på kongens retterting har aflagt vidnesbyrd om, at Møllegård var tilfaldet ridderen hr. Erik Ivarsen som mødrenearv. I det andet fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet Møllegård, Gamlevads mølle og en gård samt al sin ret i Boring til dronning Margrete. I det tredje ligeledes fra 6. september 1406 overdrager hr. Mogens Munk Møllegård i Hornum herred sammen med møllen, Gamlevads mølle, og en gård i Astrup samt en landbo til dronning Margrete og giver samtidig afkald på al ret til Boring i Bygholm len.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. januar 1342, hvorved Peder Larsen erkender at skylde kong Valdemar 4. Atterdag 140 mark sølv og stiller sin befæstede gård i Vilsted som sikkerhed herfor.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. Det første er et tingsvidne fra Malmø byting om, at Katerine, Bo Skyttes moder, har skødet dennes gård til Jakob Lang. I det andet fra 4. april 1400 overdrager Jakob (Svendsen) Lang, bymand i Malmø, Abraham Brodersen en gård i Malmø. I det tredje brev fra 13. januar 1401 overdrager hr. Abraham Brodersen dronning Margrete en gård og en halv slagterbod i Malmø.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på en rettertingsdom fra 7. maj 1396, hvorved kong Erik 7. af Pommern tildømmer Berlins børn en gård i Malle.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 31. oktober 1396, hvorved Tue Galen af Näsbyholm, ridder, sælger halvdelen af Jens Uffesens stenhusgård i Malmø, som han arvede efter sin afdøde datter Ingefred, til hr. Folkvin, provst i Lund, på den betingelse, at fru Marina Jensdatter skal oppebære afgiften af denne halvdel.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. november 1396, hvorved ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at hr. Tue Galen af Näsbyholm, ridder, har skødet halvdelen af Jens Uffesens stenhusgård i Malmø til hr. Folkvin, provst i Lund.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 9. februar 1399, hvorved Marina Jensdatter, enke efter hr. Niels Hak af Hyby, erkender at skylde provst Folkvin i Lund 24 lødige mark, for hvilke hun overdrager sin landgilde af en gård i Malmø i tre år.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. februar 1400, hvorved hr. Folmer Jakobsen (Lunge (af Højstrup)) overdrager en række breve og panter til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 7. februar 1400 sælger hr. Niels Sivertsen Bassebol i Store-Torøje og gods i Havnelev i Stevns herred til dronning Margrete, der har indløst godset fra hr. Folmer Jakobsen, som havde det i pant. I det andet fra 6. februar 1400 bevidner kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Sivertsen, ridder, har skødet sit gods i Havnelev samt Bassebol til dronning Margrete. Det tredje er et landstingsvidne fra 3. marts 1400 om, at det gods, som hr. Niels Sivertsen ejede i Havnelev m.fl. steder, var blevet lovbudt på Sjællands landsting og derefter skødet af ham til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et mageskifte fra 7. februar 1400, hvorved Lars Jensen i Oreby, væbner, får forskelligt gods på Falster og Lolland af dronning Margrete og til gengæld overlader gods i Stevns herred. Mageskiftet kan opsiges med et års varsel af hver af parterne.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10 februar 1400, hvorved hr. Folmer Jakobsen (Lunge (af Højstrup)), ridder, kvitterer dronning Margrete for 2000 lybske mark, som hun har betalt ham for Højstrup med tilhørende gods.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 19. februar 1400, hvorved kong Erik 7. af Pommern bevidner, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge), ridder, på kongens retterting erkendte, at han ikke havde givet sin hustru erstatning for Højstrup, som han havde pantsat til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 18. januar 1401, hvorved dronning Margrete overlader og giver Henneke Dårsvend den gård og halve slagterbod i Malmø, som hr. Abraham Brodersen (Båd) havde opladt hende. Efter Hennekes, hans hustrus, børns og børnebørns død skal den overgå til Sankt Peders kirkes bygningsfond i Malmø som sjælebod for dronning Margretes slægt og for Henneke.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 21. juli 1405, hvorved provst Folkvin (Deinersen) sælger en stenbygget gård ved havnen i Malmø til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, hvorved kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, afstår alle sine krav på Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og forpligter sig til at stadfæste de aftaler om øen, som kongen og den tyske orden måtte indgå.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. november 1405, i hvilket fire riddere, en væbner, samt borgmestre fra Lübeck, Hamburg, Rostock og Stralsund meddeler højmesteren for den tyske orden, at kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, har sluttet overenskomst med dronning Margrete om Gotland.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Svend Udsen, ridder, og hr. Stig Andersen (Hvide), væbner, på rettertinget har skødet gården og borgen Tordrup og Tordrup fang med alle tilliggender til ridderen hr. Mogens (Pedersen) Munk på dronning Margretes vegne.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1. februar 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård, ridder, på rettertinget har indrømmet ingen ret at have til Tordrup og Tordrup fang.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 10. februar 1406, hvorved hr. Svend Udsen og hans hustru Kristine Andersdatter (Hvide) stadfæster det skøde, som fru Kristines fader, hr. Anders Uffesen (Hvide), havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på den befæstede gård Tordrup med tilliggende gods i Galten og Hovlbjerg herreder.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Ågård udveksler breve angående købet af gården Tordrup m.m. gods i Nørrejylland, med hr. Svend Udsen, der ikke kunne hjemle ham godset, eftersom hr. Svends svigerfar, hr. Anders Uffesen (Hvide), tidligere havde skødet det til kong Valdemar 4. Atterdag og fået betaling derfor.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 11. februar 1406, hvorved Stig Andersen (Hvide), væbner, stadfæster det skøde, som hans fader hr. Anders Uffesen (Hvide) havde givet kong Valdemar 4. Atterdag på gården Tordrup, og oplader gården med tilliggende gods til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. maj 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at vandmøllen ved Sundby i Thy tilhører kronen, og at biskop Peder af Børglum for sin broders hustru, Peder Høg, Niels Strangesen og fru Ide til Asdal har tilskødet deres ret til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. august 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels, kaldet Lange Krag, på rettertinget har skødet dronning Margrete de tre gårde i Ånum, han havde fravundet fru Elisabeth, enke efter Jon Jakobsen

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 23. august 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Bjørn Svendsen af Blegind på rettertinget har skødet Uregård til dronning Margrete.I det andet fra 6. september 1406 afhænder og skøder hr. Bjørn Svendsen Uregård i Tistrup sogn i Vardesyssel til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve. I det første fra 6. september 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Mogens Villadsen og hans hustru Gro på rettertinget har skødet dronning Margrete hovedgården Skårup samt gods i Fårtoft, Torsted, Malle og Sennels.I det andet fra 11. september 1406 erkender Peder Mortensen, Palle Kirt og Tage Nielsen, at dronning Margrete med rette har indløst det gods, de havde i pant af Mogens Villadsen og hans hustru Gro, Geverd Berlins datter, og af Jakob Kirt samt Geverd Berlin, hvilket er forskelligt gods i Hillerslev og Hundborg herreder.I det tredje ligeledes fra 11. september 1406 afhænder og skøder Mogens Villadsen, hans hustru Gro, datter af Geverd Berlin og hendes frænder forskelligt gods i Hundborg og Hillerslev herreder til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve. Det første er fra 9. september 1406, hvorved Jens Hval afhænder og skøder forskelligt, opregnet gods i Vendsyssel til dronning Margrete.Det andet fra 11. september 1406 er rettertingsvidnet, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Jens Hval på rettertinget har skødet gods i Hesselbæk, Bindslev, Skibsby, Tolstrup, Harritslev, Bagterp og Hæstrup til dronning Margrete repræsenteret ved ridderen Mogens Munk.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 1o. september 1406, hvorved hr. Peder Nielsen af Ågård kvitterer hr. Svend Udsen for de 200 lybske mark, som han havde betalt denne på Tordrup, før end han vidste, at kronen havde ret til gården.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 11. september 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern indskriver de bønder, der ikke på rettertinget har godtgjort deres frihed, under ledingen og pålægger dem at udrede den inne, stud og leding samt andre kongelige byrder, som de skylder for flere år.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et rettertingsvidne fra 17. september 1406, hvori Sacheus More skøder, hvad han måtte have af gods i Vesterbølle og Torup, til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 22. september 1406, hvori Jakob Villesen af Kjeldkær oplader og skøder til dronning Margrete den rettighed, som han og hans hustru Gisla, Hartvig Sesteds datter, måtte have i den befæstede gård og by Grødersby med alle tilliggender, som de Pogewischer havde solgt til dronningen, til hvem Hartvig Sested og hans børn også havde afhændet deres niendedel.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på tre breve.I det første fra 4. oktober 1406 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at ridderen hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på rettertinget har stadfæstet sin tidligere skødning af godset Højstrup og tilhørende gårde til dronning Margrete.I det andet fra 6. oktober 1406 vidner landsdommer Jens Gyrstinge og 8 navngivne mænd, at hr. Folmer Jakobsen (Lunge) tidligere på rettertinget har skødet gården Højstrup i Stevns med alt tilliggende gods til dronning Margrete, og at Jens Gyrstinge nu på hr. Folmer Jakobsens anmodning på hans vegne her på landstinget har skødet Højstrup til Klaus Skinkel på dronning Margretes vegne.I det tredje fra 2. marts 1407 skøder hr. Folmer Jakobsen (Lunge) på Sjællands landsting gården Højstrup med alle tilliggender til dronning Margretes repræsentant Klaus Skinkel, efter at han tidligere har skødet den til hende på rettertinget og ladet landsdommeren for Sjælland gøre det på landstinget.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 5. oktober 1406, hvorved kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Andersen af Estrup på rettertinget har skødet dronning Margrete al sin ret til Vilsted, Vilstedgård og Vilstedfang.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved biskop Peder af Roskilde bekender vedrørende kapitlets trætte med hr. Bjørn Olufsen om Hjortsholm, at man i nærværelse af dronning Margrete var enedes om at mødes igen inden fjerde påskedag det følgende år og da acceptere dronningens afgørelse som endelig.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 26. februar 1407, hvorved Hr. Bjørn Olufsen erklærer på samme måde som biskop Peder i foregående brev (cf. ) angående trætten om Hjortsholm.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 5. april 1407 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at Anders Pedersen (Panter) af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete.I det andet fra 6. april 1407 erkender brødrene Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen (Panter) af Løgismose at have solgt og skødet gården og byen Vilsted i Slet herred til dronning Margrete.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på to breve.I det første fra 10. februar 1408 erklærer kong Erik 7. af Pommern, at hr. Niels Strangesen (Bild), ridder, og hans hustru Mette (Pedersdatter) på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors.I det andet fra 11. februar 1408 overdrager og skøder samme hr. Niels Strangesen (Bild) af Thy og hans hustru Mette Pedersdatter en række bøndergårde på Mors og i Thy til dronning Margrete og kong Erik.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på hr. Niels Strangesens (Bild) genbrev til dronning Margrete og kong Erik fra 12. februar 1408 om de vilkår, hvorpå han har modtaget slottene Ørum og Hillerslev i Thy i forlening.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 14. februar 1408, hvorved hr. Niels Strangesen (Bild) og hans hustru Mette Pedersdatter bekender, at de har fået det gods på Mors og på Thyholm, som de havde skødet til kronen, som len på livstid af dronning Margrete og med al kongelig ret; men hvis fru Mette overlever sin mand, skal hun kun beholde godset på Thyholm, til gengæld skal kong Erik og dronning Margrete ikke befatte sig med fru Mettes faders, hr. Peder Nielsens (til Smerup), øvrige gods i Thy.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 24. februar 1408, hvorved Henrik Klausen Smalsted overdrager og skøder al den ret, som han eller hans forældre har haft til Søndbjerg på Thyholm og andet gods i Thy, til dronning Margrete og kronen.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et tingsvidne fra 3. maj 1408 om, at Godskalk Porsfeld under tvang har udkøbt Mads Pallesen af Holbøl mølle, skønt det var bondegods.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 25. juli 1408, i hvilket biskop Peder (Jensen (Lodehat)) af Roskilde bekender, at Skarsholm og Bjergsted, som fru Kristine Eriksdatter (Skarsholm), hr. Gevert Bydelsbaks (af Bregentved) enke, havde pantsat til ham, er blevet indløst på lovlig vis.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 4. september 1410, i hvilket Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum Eriksen, kvitterer dronning Margrete for betalingen af Skarsholm med mere gods, både for de tidligere modtagne beløb og for de 400 lybske mark, som skal betales til sanktmortensdag.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 12. december 1410, hvorved hr. Hans Podebusk kvitterer dronning Margrete for 1200 lybske mark, hvoraf han har haft Sønderlyng herred i pant for de 1000 mark.

Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et brev fra 15. februar 1402, hvorved Klaus Doget, ridder, og Juliane, hans hustru, overlader Utnaby på Öland til dronning Margrete tillige med alle breve herpå.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Tommarp, Skåne, under sin beskyttelse og stadfæster de privilegier, som de har fået af tidligere konger i Danmark.

Jens Ågesen Lind, væbner, bekræfter at have solgt og skødet alt sit gods i Egå og Egå sogn i Lisbjerg herred til Jens Mogensen (Lang), kannik i Århus domkapitel. Han vedkender sig at have modtaget 15 lødige mark sølv.

Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, skriver til borgmestre og råd i Århus angående et netop indgået forlig mellem ham og domkapitlet i Århus på den ene side og borgerne i Århus på den anden side.I forlængelse heraf meddeler biskop Bo, at der ikke kan holdes gudstjeneste i domkirken, da de gejstlige, som skulle varetage den, er fordrevet fra domkirken og ikke kan få sikkerhed for liv og gods.

Kong Erik 7. af Pommerns beskærmelsesbrev for Skælskørs borgere. Han under og stadfæster dem også alle de privilegier, frihed og nåde, som hans forfædre havde undt og stadfæstet borgerne i Slagelse.

Tingsvidne fra Lunds landsting om, at hr. Peder Spoldener erklærer, at han for sin brøde har forbrudt sit liv og sit gods til kongen, og at hans gård Klågerup skal nedbrydes, når kongen vil.

Jens Hvid skøder og sælger gods til Henrik Bosen.

Landstingsvidne om Marine Gribs overdragelse af gods i Skullerup til Næstved Skt. Peder kloster.

Kristian Wille, væbner, kvitterer borgmester, råd og almue i Århus på Kong Eriks vegne for 100 mark lybsk af deres skat, som var forfalden sidste Skt. Mortens dag.

Hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, beder borgmestre, rådmænd og almuen i Århus om omgående at sende 30 bevæbnede mænd til Flensborg for at hjælpe kongen med at forsvare landet, da hertugen og greven samler deres mænd og agter at belejre Flensborg.

Tingsvidne af Stevns herredsting i Store Heddinge om, at Jakob Knudsen [Akeleye] er erklæret kvit for skifte, arv og gæld efter sine forældre.

Ture Stensson (Bielke), ridder, pantsætter Sven Båd, væbner, gården Vastad med kværn og en gård i Skällentorp i Eftra sogn, Halland, for 300 mark rede penge.

Hr. Jens Truedsen (Due) ridder af Svenstorp oplader til ridder hr. Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge de gårde i Brönneslöv og Barsebäck, som Porse Jakobsen af Brönneslöv havde pantsat til ham.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vreta kloster samt alle deres godser, tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse.

Kong Erik 7. af Pommern pålægger almuen i Viken at udrede udfareleding i anledning af den forestående krig.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Askeby kloster samt deres sysselmand, fremtidige godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.

Kong Erik befaler håndværkere i Bergen at betale til krigsførelsen.

Anders Andersen Skjold, væbner, mageskifter syv ørtug skyldjord på Herslev mark i Sømme herred og hele sin hovedgård, med sin hustru, Gyde Ingvarsdatters gods i Flakkebjerg i Vester Flakkebjerg herred.

Kong Erik 7. af Pommern tager borgerne i Landskrona under sin beskyttelse og giver dem en række privilegier.

Henrik Eriksen erklærer at have solgt sin hovedgård Saksdal og en gård i Lindum til Eskil Jakobsen (Basse).

Kong Erik 7. af Pommern giver bønderne i Herrested i Vindinge herred alle de privilegier, som andre birker på landet har. Til gengæld skal bønderne betale skat og yde arbejdskraft til Nyborg slot.

Tingsvidne af Roskilde byting om Jens Jonsens skødning af en gård i Roskilde til Niels Olufsen.

Katrine Larsdatter, Lars Jensens hustru, opretter sit testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, hvorved bl.a. Skt. Laurentius' kirke i Lund får halvdelen af et stenhus i Malmø, hendes sognekirke, Skt. Oluf kirke, får tre mark skånske penge, klostret i Lund fire grot, hendes skriftefader en sølvske, hendes søster en rød kjortel og hendes søsterdatter en rød kåbe og en hætte.

Kong Erik 7. af Pommern tager kapitlet i Haderslev og alt dets gods under sin beskyttelse og under kapitlet frihed for alt dets gods.

Skrivelse fra hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, til borgmestre og råd i Århus, hvori han meddeler, at Jesse Brun og de andre folk fra Århus, som har gjort tjeneste i kong Erik 7. af Pommerns hær, har opført sig som dannemænd. Da disse nu har fået orlov, beder Jens Due borgmestre og råd i Århus om at sende andre folk med rustning og forplejning.

Niels Gødekesen, væbner, i Skårup (på Sydfyn) bekendtgør at have pantsat sit gods i Gerlev, Slagelse herred, som han havde i pant fra sin hustrus far, Jens Jensen Sosadel, og hvor på Niels Pedersen bor, til Tetze Rosengård i Kværkeby.

Hr. Jens Thomsen med flere skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræstens bord i Kolding for deres sjæles salighed.

Peder Due, kannik i Lund, udsteder fredlysningsbrev, ifølge hvilket de handlende på markedet i Falsterbo ikke må fremsætte ukvemsord eller indlade sig i slagsmål.

Riddere og væbnere bevidner kong Erik 7. af Pommerns indførselsbrev på Åbygård i Ivetofta sogn til Bosjö kloster.

Henrik von Berge erklærer, at Alard Zarnin gennem en mellemmand har indløst sin pantsatte jord i København og giver ham pantet tilbage.

Christenze Knudsdatter skænker Kingelstad gård i Ottarp sogn i Rönnebergs herred (nu i Luggude herred) til Bosjö kloster.

Nonnerne i Bosjö kloster kvitterer Ingeborg Madsdatter, enke efter Eskil Ged, for gods skænket af samme Ingeborg til klosteret og Skt. Nikolaj alter.

Kong Erik 7. af Pommern fælder dom i en sag imellem Bent Piik og Bosjö kloster, hvorefter klosteret skal beholde det af Bent til klosteret pantsatte gods og ikke genoverdrage det, før rigtig betaling er blevet erlagt.

Kong Erik 7. af Pommern indfører Bosjö kloster i Åby gård i Ivetofta sogn (se også ).

Kong Erik 7. af Pommern giver hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder, seks af kronens bondegårde i forlening og bekendtgør at have taget både disse og de der hjemmehørende bønder under sin beskyttelse.

Svend Toresen (Båd), væbner, kvitterer for arveskiftet med fru Cecilie, Jens Ufs datter og Hartvig Limbeks enke, og hr. Bent Piiks arvinger, og han erklærer at ikke have nogen videre fordring hos medarvingerne.

Peder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture, ridder, Knud Ribbing og Bent Knudsen, væbnere, erklærer at have bevidnet, at hr. Sorte Jens tilstod, at hans far hr. Svarteskåning havde solgt gården Kappekulla i Fjärås sogn til ridder Bent Piik for 24 lødige mark.

Peder Tuesen, abbed i Ås kloster, Svend Sture og Sorte Jens, riddere, samt Knud Ribbing, væbner, bevidner et arveskifte mellem fru Cecilie, Jens Ufs datter, og Svend Toresen Båd, efter den sidstnævntes hustru Kristine, hr. Bent Piiks datter.

Oluf Nielsen Bille af Æbeltved (nu Severinsminde), væbner, sælger til væbner Sten Basse af Tybjerg gods i Tingtved, Søstrup sogn, Merløse herred, som hans mor, Cecilie Jensdatter, havde overladt til ham.

Jens Lauridsen væbner af Sjörup pantsætter sit gods i Oxie herred, som han havde fået af sin hustru, til ridder Niels Svendsen (Sparre) af Ellinge for seks lødig mark.

Tingsvidne af Falsterbo byting om, at Johanne Knopsdatter på hr. Niels Svendsens vegne afstod nogle gårde i Falsterbo til borgeren Bonde Petersen.

Ås klosters mageskifte med Ove Torbensen. Abbed Peder Tuesen overdrager klostrets gård Heberg i Årstad og en ødegård i Sibbarp til Ove Torbensen i bytte for en gård i Grimeton.

Åge Torbjørnsen giver ti lødige mark i morgengave til sin hustru Ingeborg. Herfor pantsætter han to gårde, en i Gödeby og en i Gisslestad, den sidstnævnte i Ljungby sogn.

Rådmændene i Malmø bevidner, at borgeren Niels Exing har købt en gård af Cecilie Mikkelsdatter.

Hr. Aksel Andersen erklærer at være kommet overens med Sten Basse om et skifte på deres hustruers vegne.

Jesper Klausen pantsætter en gård i Slagelse ved Kalsted Led til Sakse Ødgersen for en gæld på seks mark penninge med det vilkår, at han hvert år skal give Sakse Ødgersen 1 lødig mark i leje af den samme gård.

Nonnerne i Bosjö kloster kvitterer Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, for 100 mark lybsk.

Viffert Jonsen vedgår at have overgivet en sag til afgørelse ved voldgift. Han og fire af hans venner skal sammen med modparterne i voldgiftssagen og deres fire venner møde op på Vebbestrup kirkegård, hvor sagen skal afgøres med hr. Bonde Due, ridder, som opmand. Hvis hr. Bonde eller nogen af de otte gode mænd af en eller anden grund ikke kan være til stede på det givne tidspunkt, skal en stedfortræder udnævnes. Og hvad voldgiftsmændene siger til forlig, eller hvilken afgørelse hr. Bonde træffer om sagen, hvis voldgiftsmændene ikke kan blive enige med hinanden, binder Viffert Jonsen sig til at holde uden modsigelse.

Tingsvidne af Slagelse herredsting om trætte mellem hr. Evert Jacobsen og Niels Jensen Sosadel om gods i Slagelse herred.

Tingsvidne om at Anders Pedersen har skødet halvdelen af en gård, halvdelen af en brønd og en stenkælder til Jens Assersen.

Kong Erik giver borgerne i Vadstena ret til at bytte sig til seks ottendedele jord i Kvissberg og Huvudstad i Vadstena (Skt. Pers) sogn, som har en gunstig beliggenhed og som nu indehaves af kronens skattebønder. Disse skal have lige så meget jord tilbage af samme bonitet.

Tingsvidne af Brusk herredsting om, at ni bønder og to bymænd for deres sjæles frelse skøder ejendom i Prædikerløkke i Harte sogn til sognepræsten i Kolding.

Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, ridder, skøder godser til biskop Bo i Århus og hr. Henrik Timmesen, vikar ved Århus Domkirke, for et alter, som han lod oprette i Sankt Klemens kirke i Århus (Århus Domkirke).

Jens Pele d.Æ., væbner, fra Binderup, skøder to gårde i Udbyneder til hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), ridder, fra Demstrup.

Peder Steen (Due), ridder, boende i Vellinge, skøder sin stenhusgård, liggende i Vor Frue Kirkesogn i Roskilde til Ingvar Karlsen, bymand i Roskilde.

Kristine Bosdatter, enke efter hr. Evert Moltke af Veksø, pantsætter sine døtres gård i Atterup (Bavelse sogn, Tybjerg herred) til sin svoger, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, for en gæld på tretten lødige mark. Med de tretten lødige mark har hun på sine døtres vegne betalt sin svoger Knud Andersen af Svanholm.

Tingsvidne af Bølling herredsting om ribekanniken Anders Broks tilbud til ridderen Jens Skram om at indløse noget gods i Borris sogn, som tilhører fru Adelheid, Lave Urnes enke. Anders Brok blev tilkendt at sekvestrere summen i fjerdingskirken og efter år og dag modtage godset som ejendom.

Peder Jensen, guldsmed og bymand i Kalundborg, oplader fem ørtug (skyld)jord i Kærby, Ars herred, som han har haft i pant af Niels Pedersen, til kong Erik i pant for fem lødige mark.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Gudmund Arvidsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Gudmund Arvidssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Sven Jönsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Sven Jönssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Erik Djäken for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Erik Djäkens fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Olof Andersson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Olof Anderssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Jösse Mörk for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Jösse Mörks fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Peter Bengtsson for tjenester gjort for riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Peter Bengtssons fædrene og mødrene arvegods såvel som skattefrit gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Iver Fallesen (Staverskov) for tjeneste af riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Ivar Falsens fædrene og mødrene arvegods såvel som frelst gods, han måtte have købt, være frelst; dog må han selv og hans arvinger ikke sælge dette gods, således at kronen mister sin tjeneste deraf, og han og hans arvinger må ikke erhverve bondegods, således at kronen mister sin indtægt heraf.

Katrine Jenskone pantsætter med samtykke fra sin datter Alike Erlands sin gård i Ribe til kannik Jens Pedersen for 40 mark lødigt sølv.

Biskop Peder af Ribe bevidner, at Alike Erlands gav sin moder Katrine Jenskone fuldmagt til at sælge, skænke eller pantsætte deres gård mellem Grønnegade og Normandsgade til kannikken Jens Pedersen.

Kong Erik 7. af Pommern skænker gården Kyse og Kyse fang til det kloster, som skal oprettes i Skemminge (nu: Maribo).

Alard Zarnin skøder Arild Klementsen, kantor i København, en grund i Saltboderne i Skt. Peders sogn i København.

Niels Mogensen erklærer ikke at have kendskab til, at Jeppe Krage har skødet sit gods i Gerlev til (Jens Jensen) Sosadel bortset fra en øre skyldjord og nogle penninge i skyld.

Overenskomst indgået mellem på den ene side kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd og på den anden side domkapitlet i Roskilde, at København på begge parters vegne skal overdrages en biskop i rigets råd, indtil den nye biskop af Roskilde bliver indviet. Inden næste kyndelmisse eller senest seks uger efter, at den nye biskop har tiltrådt sit embede, skal et nævn af seks gejstlige og seks verdslige afsige kendelse, om København skal tilhøre kronen eller biskoppen.

Jens (Andersen Lodehat), udvalgt biskop i Roskilde, lover kong Erik 7. af Pommern at holde den aftale om København, som er indgået mellem kongen og Roskilde domkapitel 8. november 1416.

Tingsvidne af Sjællands landsting med dom om hr. Evert Jakobsen Krages ret til at indløse gods i Slagelse herred, der var pantsat til Jens Sosadel.

Landsdommer Jens Gyrstinge overdrager en gård i Atterup (Bavelse sogn, Tybjerg herred) til hr. Anders Jakobsen Lunge, for hvilken han fik 20 mark sølv i pant af hr. Evert Moltke.

Hr. Hartvig Bryskes' enke Else Pedersdatters kvittering til biskop Peder i Ribe for modtagelsen af 300 lybske mark.

Ærkebiskop Jöns (Gerekesson) af Uppsala, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås, Trued Has og brødrene Niels og Jon Svendsen (Sparre af Ellinge), riddere, bevidner, at Henrik Gertsen (Ulfstand) og Herman von Ørs (Ulfstand) har tiltalt ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) angående arven fra deres bror, ærkebiskop Jakob (Gertsen (Ulfstand)). Ærkebiskop Peder svarede, at han ikke ville give dem noget af arven, og at de kunne sagsøge ham for paven.

Fragment af gavebrev til Maribo kloster.

Kong Erik 7. af Pommern tager med samtykke af biskoppen i Odense og hele menigheden nærværende brevførere, herrer præster, alle og hver især der bor på Falster, under sin beskyttelse og lader hver af dem få en gård til fri rådighed. Denne råderet må de efter deres død give til deres arvinger i ét år. Herfor skal de nævnte præster to gange årligt i Nykøbing, og hvor de holder gudstjeneste, have kongens forældre, både levende og døde, i minde.

Tingsvidne af Sjællands landsting; landstinget vidimerer ridderen hr. Aksel Andersens brev af 1416. 6. januar, jf. nr. , om et skifte med Sten Basse.

Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer den overenskomst om København, som blev indgået 8. november 1416 mellem kong Erik 7. af Pommern og Danmarks, Sveriges og Norges rigsråd på den ene side og Roskilde domkapitel på den anden side.

Knud Andersen (Panter) af Svanholm pantsætter sit gods til Peder Truelsen (Gris af Nordrup) i Gerlev i Horns herred for en gæld på fire lødige mark og giver ham fuldmagt til at bruge det efter alle de artikler som dette brev indeholder.

Anders Jakobsen Stygge overlader al rettighed, om nogen tilfaldt ham i arv, i det gods, som Jens Eskilsen Falk af Vallø havde i værge og hans far før ham, til hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder.

Ærkebiskop Peder af Lund henskyder sammen med fem gejstlige og seks verdslige rigsråder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.

Jeppe Jensen (Godov) af Ordrup og hustru Ellen Palnesdatter, Jens Grubbe af Ordrups tidligere hustru, overlader og skøder gårde i Vester Flakkebjerg herred til hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, på det vilkår at han skal give dem hele Gundestrup by i Ods herred og en gård i Torkilstrup i Volborg herred til fri rådighed, så længe de lever.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer at have modtaget Københavns slot og by af biskop Jens af Roskilde efter den foreløbige kendelse af seks biskopper og prælater og seks riddere og rigsråder, indtil en endelig dom efter landets lov fældes ved mikkelsdag i København af 12 rigsråder.

Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Skt. Pedersgade, som borgerne Harald Jensen og Jens Bagge har solgt til ham.

Lars Jensen, degn i Roskilde, har modtaget 4 lødige mark fra Niels Esbernsen Bille for en gård, som Niels Bille havde pantsat i Glostrup (Smørum herred). Dermed mortificeres pantebrevet og gården overføres tilbage til Niels Bille.

Kong Erik 7. af Pommern tillader borgerne i Halmstad at fiske i den å, som ligger ved byen.

Jakob Tygesen gør vitterligt, at Jens Jakobsen, kong Eriks klerk og tjener, havde købt en del af det gods, som han og andre borgere i Haderslev havde del i, og som var blevet bjerget fra et skib, der forliste i farvandet ved Vordingborg. På kongens vegne har Jens Jakobsen lavet en aftale med Jakob Tygesen og de andre borgere i Haderslev om, at hr. Anders Mortensen, borgmester i Malmø, skal betale dem 244 lybske mark for alt dette gods den næstkommende høst.

Niels Jensen af Hammar bekendtgør at have modtaget 50 lødige mark af Aksel Pedersen Brahe for godser i Svinaberga, Hammenhög, Borrby og Katslösa, som han havde haft i pant.

Tingsvidne af Viborg landsting om den skade, som biskop Bo af Århus' opførelse af en bygning og en dæmning havde forvoldt på en eng tilhørende Lars Pig.

Oluf Hermansen opfordrer ridderen Henning Kabel, præsten Hans Kesing, og væbnerne Stig Porse og Fredbern van Haghen til at besegle den fuldmagt, som han har givet Maribo Kloster, til at indløse to pantsatte gårde i Agerup og Reersø, og derefter have dem til ejendom.

Overenskomst mellem på den ene side Ribe bisp og kapitel og på den anden hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, vedrørende Møgeltønder slot.Fra nu af og ti år frem skal hr. Morten Jensen råde over Møgeltønder slot med tilhørende len og godser. Han må ikke forvolde slottet nogen skade. Han skal lave forbedringer ved slottet, men ikke opføre kostbare bygninger uden tilladelse. Hans udgifter i denne forbindelse vil blive erstattet. Hvis Morten Jensen ikke kan holde slottet med alt dertil hørende, skal Ribe bisp og kapitel hjælpe ham.Når de ti år er gået og Ribe bisp og kapitel vil have slottet tilbage, skal de ved påske meddele det til Morten Jensen, hans hustru eller børn, der uden hindring skal overdrage slottet på den næstkommende skt. Michaels dag. På samme måde skal Morten Jensen meddele Ribe bisp og kapitel, hvis han vil overlade dem slottet, før de ti år er gået.Hvis Morten Jensen dør, inden de ti år er gået, skal den samme overenskomst gælde med hans hustru og børn.

Jon Hjerne, ridder, pantsætter flere gårde, bl.a. i Kulla, Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö, Gränum og Torsabjörke i Jämshögs sogn, som hans far tidligere havde pantsat, men som Jens Hjerne havde indløst, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, for 60 lødige mark. Han bekendtgør desuden at have indløst gårde på Gö, i Viken (Bohuslän) og i Linneryds sogn i Värend, som hans far havde pantsat.

Jon Hjerne, ridder, pantsætter til Niels Svendsen (Sparre), ridder, flere gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), i Kulla, Sandbäck og Kylinge (Gammalstorps sogn), i Rösjö og Gränum (Jämshögs sogn, Listers herred), samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred).

Tingsvidne af Sjællands landsting om Jakob Krages pantsættelse af gods i Slagelse herred til Jens Jensen Sosadel.

Kong Erik 7. af Pommern tillader Skemminge kloster (nu: Maribo kloster) at anvende den kongelige gårdsret over dets fæstebønder og tyende samt giver klostret toldfrihed og fri udførsel i alle sine riger vedrørende alle varer til abbedissens og konventets daglige behov og klostrets opførelse.

Jon Hjerne, ridder, tillader hr. Niels Svendsen, ridder, at indløse de pantsatte gårde på Gö (Listerby sogn, Medelstads herred), der var pantsatte til Kyle, i Kulla, i Sandbäck og Kylinge i Gammalstorps sogn og i Rösjö og Gränum i Jämshögs sogn (Listers herred), der var pantsatte til fru Katarine, enke efter Aksel Kettilsen, samt i Klagstorp og Västanå (Näsums sogn, Villands herred), der var pantsatte til Svend Høg.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget abbedissen og konventet i Vårfruberga kloster samt alle deres godser, fæstere, tyende og tjenere under sin beskyttelse.

Ludovicus de Ballionibus kvitterer ærkedegn Jens Povlsen for ti mark sølv, som er blevet ham betalt på det pavelige kammers vegne.

Klaus Limbek af Tørnings åbne brev om salget og skødningen af sit gods i Øsby, Børløsgård, Hajstrup, Råde, Hyrup, Hejsager, Vonsmose, Marstrup og Møkær til kannikerne og kapitlet i Haderslev for 400 mark lybsk i nobler, med tilbagekøbsret i ti år.

Fragment af vidisse af Haderslev herredsting af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september.

Vidne om Lund domkirkes lavhævd på to gårde i Satserup, Frosta herred.

Henneke Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved skt. Mortens dag.

Magistraten i Malmø giver borgeren Peder Exing skøde på en gård i Vestergade.

Tolv rigsråder, med roskildebiskoppen i spidsen, samt landsdommeren af Sjælland og høvedsmanden på Kalundborg dømmer borgerne i Næstved, der ulovligt havde øvet selvtægt ved at dræbe en broder fra Skemminge (Maribo) kloster og to af klostrets vornede i forbindelse med en strid om fiskerettigheder.

Anders Jakobsen Lunge og Næstved Skt. Peder kloster mageskifter gods.

Anders Jakobsen Lunge udsteder kvittering til Næstved Skt. Peder kloster.

Jens (Bondesen) Due og Sven (Nilsson) Sture, riddere, vidimerer det af ærkebiskop Peder af Lund m.fl. udstedte brev af 3. februar 1417, hvori de henskyder den endelige afgørelse af striden mellem kong Erik 7. af Pommern og biskoppen af Roskilde om København til et nævn af 12 velbårne, sandfærdige og aldrende mænd, bosiddende på Sjælland.

Biskop Peder af Ribe bekendtgør at hans broder Bent Bille har gjort ham fuldt regnskab for alt, hvad han på hans vegne har modtaget.

Peder Nielsen Læt, bymand i Århus, skøder Lars Jensen sin gård, som han havde fået i arv efter sin hustrus søster, Kirstine Mikkels, og i hvilken han havde købt sin hustrus brors del.

Hemming Smeth og hustru skøder en gård til Skt. Gertruds lav i Kalundborg.

Anders Uffesen (Hvide) af Bjørnholm, ridder, tillader brødrene Svenning og Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), der ved hans hjælp har fået adelig frihed af kong Erik 7. af Pommern, at føre hans moders våben.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om Nis Jessens sædegård i Tødsø, som blev solgt af Jes Ovesen i Frøslev til Thorkil Mogensen, der gav den til Mikkel Pedersen i medgift for sin datter.

Tingsvidne af Lille herredsting om, at en gård i Lille herred tilhører Skt. Magnus alter i Roskilde og ikke kongen.

Borkard Limbek og hustru Anne Arnvidsdatter skøder gods i Bårse herred til biskop Peder i Ribe.

Tingsvidne af Fyns landsting om et mageskifte mellem Borkard Limbek og hans hustru Anne Arnvidsdatter.

Retten i Thisted henviser en strid mellem hr. Anders Jakobsen [Lunge] og hr. Niels Strangesen [Bild] om et pants gyldighed til kongens og hans råds afgørelse.

Niels Strangesen (Bild) af Nordentoft, ridder, bekendtgør ikke at have nogen ret til Årup eller Årup mølle eller til noget af det gods, der ligger i Thy, som Jens Pedersen Langdal havde pantsat til hr. Kristian Vendelbos tidligere foged på Søborg, Jens Pedersen. Hvis Niels Strangesen imidlertid havde nogen ret dertil, overlader han den nu til hr. Anders Jakobsen Lunge.

Tingsvidne af Sallinge herredsting om, at Niels Pedersen er ærværdig, forstandig og fribåren.

Bonde Jakobsen (Thott) af Krageholm, væbner, overlader en gård i Lyngsjö til hr. Jens Lund (Lunds domkirke), for afholdelse af en sjælemesse årligt i Lunds kirkes kor for Niels Frendesens sjæl, mod en gård i Årsjö der tidligere havde været givet til det samme formål.

Tingsvidne af Jelling sysselting om fru Ingeborg Strios skifte med sine stedbørn.

Eskil Jepsen forpligter sig til hvert år at give Jens Gunnesen en øre korn for det gods der ligger i Tjele, og som han har fået af ham, på det vilkår at samme gods tilfalder Skt. Marias Kloster i Viborg efter den sidstnævntes død.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Peder i Ribe har opbudt og indlagt penge til indløsning af gods i Skippinge herred.

Anders Mortensen pantsætter en gård i Malmø til Cecilie Henriksdatter for 28 mark sølv.

Tingsvidne af Randers byting om forliget mellem Stakkede Morten og Jesse Klementsen, bymand i Randers, og Mortens overtrædelse af det givne lejde.

Tingsvidne af Viborg landsting om Jakob Kirts skødning af Sønder Tvedskov og Nørre Tvedskov samt tre gårde og en ødegård i Solbjerg sogn i Hellum herred til biskop Lave af Viborg.

Tingsvidne af Framlev herredsting om et mageskifte mellem hr. Markvard Rostrup d. y. og Palle Bryning d. y.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Anders Jakobsen Lunge og hr. Jørgen Rud lovligt har opbudt penge på Ordrup i Voldborg herred og tilbyder indløsning af alle breve.

Mogens Andersen af Nees, væbner, skøder en gård i Sejerslev til Dueholm Kloster til gengæld for afholdelse af en ugentlig sjælemesse for Villum Nielsen.

Kristine Pedersdatter skøder gods i Lyngerup i Horns herred til Erik Jacobsen [Due]

Mogens Andersen (af Nees), væbner, pantsætter en toft i Flade til Dueholm Kloster for en mark sølv.

Anders Brun af Næstebølle, væbner, vedkender at skylde hr. Lars Finsen i Løjtved, ridder, 20 lybske mark, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Korsebølle i Tranekær sogn. På det vilkår at han hvert år før jul skal give Lars Finsen et pund korn og en skæppe smør.Hvis gælden ikke bliver betalt, har Lars Finsen ret til at tage gården i sin varetægt.Når Anders Brun vil løse gården, skal han give Lars Finsen besked på to ting før skt. Hans dag og et efter, hvorefter gården på den derefter kommende mikkelsdag kan blive indløst.

Mogens Andersen (af Nees), væbner, skøder Dueholm Kloster en gård i Skranderup for sin moders indtræden i klostret.

Hr. Anders Mortensen (Pep) er blevet brændt for at forfalske et brev fra kong Erik 7. af Pommern, og brevet er blevet sønderskåret.

Forlig imellem abbeden af Næstved Skt. Peder kloster og Anders Persen vedrørende landgilde af en gård i Holme.

Mathilde, Jakob Uffesens hustru, oplader rettighed til Næstved Skt. Peder kloster.

Brev fra Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop i Ribe, til en ukendt modtager.

Jens (Pedersen) Frost (Bild) af Frøslevgård, væbner, skænker Dueholm Kloster alt sit øde gods i Tøving i Galtrup sogn for sjælemesser for sine forældre og forfædre, samt for de tjenester, som klostret har gjort ham og hans forfædre.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at kong Erik har tilbudt at lade spørgsmålet om ejendomsretten til København afgøre af rigsrådet, hvad Roskildebispen afviser.

Peter Saxtorp i Halmstad, væbner, mageskifter to gårde i Värmö, Billeberga sogn, Rönnebergs herred, og en gård i Håkantorp, Västra Karaby sogn, Harjagers herred, til domkapitlet i Lund mod tre gårde i Halmstad, Luggude herred.

Kong Erik 7. af Pommern befaler borgmestre og rådmænd i Århus at sende tre mænd med redskaber og proviant til arbejde i seks uger ved befæstningen af bjerget ved Flensborg.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

Mogens Båd, landstingssaghører i Lund, bevidner, at Bent Bille på fire landsting har tilbudt at skifte med hr. Jakob Bille af Ljungby.

Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Lars Ågesens oplæsning af et åbent brev om salget og skødningen af en bod i Lund til domkirken sammesteds.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Jakob Mogensen, rådmand i Lund, lejer en gård af helligåndshuset i Lund.

Jens Pedersen sælger sin gård på Bredgade i Lund til Knud Nielsen.

Peder Jakobsen, borgmester i Kalundborg, og Jens Frendesen d.y., bymand samme sted, forstander for Skt. Gertruds gilde, udlejer i samtykke med alle gildebrødre et jordstykke i Kalundborg til Gynter (Godersen), borgmester samme sted, for 16 grot årligt. Og ingen skal have ret til at leje det pågældende jordstykke, så længe Gynter eller hans arvinger vil bruge det.Hvis det pågældende jordstykke skal sælges, skal Gynter have forkøbsret til det, og hvis husene eller Gynters bygning også skal sælges, skal Skt. Gertruds gilde have førsteret til at indløse bygningen.

Tingsvidne af Slagelse herredsting at Cecilie, enke efter Galman Pedersen afhændede brevene vedrørende en gård i Gerlev til Antvorskov kloster.

Katrine, hr. Jens Ruds datter, enke efter hr. Jens Lykke, giver hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæsholm, sin slægtning, alle sine rettigheder på alle sine sjællandske godser, uanset om det er pante- eller arvegods.

Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga overlader gods i Malmø og Ystad til sin søn, Anders Syndesen. Dette gods havde han erhvervet fra sin hustru, Una Nielsdatter, og de udgjorde sønnens mødrenearv.

Synde Esbernsen (Gammelsen), væbner, i Lilla Jordberga vedkender sig at være sin søn, Anders Syndesen, skyldig 100 lødige mark for det løsøre, som var tilfaldet ham efter hans mor Una, Niels Pedersens datter og Synde Esbernsens hustru. Hvis Synde Esbernsen skulle afgå ved døden, skal hans søn, foruden sin andel i skiftet, have de 100 lødige mark, før hans arvinger påbegynder skiftet.

Gregers Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred, erklærer at skylde Jakob Ottesen (Bild) i Hesselager 80 lybske mark. For denne sum overlader han ham alt det pantegods og alle de pantebreve, som han har på gods på Fyn. Indtil Gregers Jakobsen indløser godset, skal Jakob Ottesen råde over godset i overensstemmelse med vilkårene i de oprindelige pantsætninger.

Poul Felaxsen pantsætter sin fædrenegård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for fire lødige mark. Gården kan indløses på den næst kommende sankthansdag eller på den derefter følgende, på det vilkår at landgilden ikke skal modregnes i gældens hovedstol.

Den kongelige rettertingskansler Peder Falster erklærer, at Else Kristiansdatter enke efter hr. Niels Brok, ikke vil møde for rettertinget, da kongen er hendes værge.

Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, og hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, skifter deres arv efter hr. Niels Ovesen (Panter) af Asdal og fru Johanne (Andersdatter (Stenbrikke)). Arven bestod af et omfattende gods i Vendsyssel.Hver af parterne skal vælge to opmænd blandt deres venner, og disse skal have fuldmagt til at bringe forholdet i orden efter de i brevet nærmere aftalte bestemmelser, såfremt indtægterne af parternes respektive andele ikke svarer til deres andel af arven. Når de er færdige med deres arbejde, skal der udstedes et nyt skiftebrev, og nærværende breve skal destrueres.Såfremt parterne kan finde yderligere arvegods efter hr. Niels og fru Johanne, skal de være hinanden behjælpelige med at komme i besiddelse af det, og det skal derefter skiftes mellem dem. Skiftet skal være gennemført inden førstkommende mikkelsdag.

Hr. Bonde (Jensen) Due, ridder, erklærer at skylde hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, 400 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham et større antal gårde. Indtægten af pantet skal ikke modregnes i pantesummen. Indløsningsdagen skal være Vor Frue dag før mikkelsdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge godset. Når Bonde Due indløser godset, skal han erstatte Anders Jakobsen Lunge pantet med en sjettedel af alt det gods, som hr. Fikke (Eberhardsen) Moltke af Skafterup ejede, både i det pågældende gods og i alt andet gods på Sjælland.

Ture Stensson (Bielke) i Kråkerum, ridder, overlader Bonde Jakobsen (Thott) i Krageholm, på vegne af dennes hustru Cecilie Nielsdatter (Jernskæg), rettighederne til de godser, som Peter Sigvidsson (Ribbing) havde ejet. Disse omfatter Vapnö og Torup i Sønderhalland samt godser i Nørrehalland, Skåne og Västergötland, som var tilfaldet Ture Stensson og hans børn og hr. Jens (Eskilsen) Falks børn efter hr. Abraham Brodersens død. Rettighederne til Hovsgård og gods i Brödåkra, Ysby sogn, Halland, bliver ligeledes overdraget. Alle andre rettigheder, som var tilfaldet Bonde Jakobsen og Cecilie Nielsdatter efter Abraham Brodersens død, skal Ture Stensson og hans arvinger beholde.

Tingsvidne af Fyns landsting om indfrielsen af et pantebrev på en gård i Grindeløs.

Skt. Jørgens kloster i Tommarp mageskifter jord med Skt. Peters kloster samme sted.Svend Jakobsen, forstander, og alle brødre i Skt. Jørgens kloster giver Hans Isaksen, abbed, og alle brødre i Skt. Peters kloster et stykke af deres klosterjord, på hvilket de sidstnævnte er begyndt at bryde kalksten, mod et tilsvarende jordstykke af Skt. Peters klosters jord. Aftalen bliver indgået på det vilkår at Skt. Peters kloster skal lade Skt. Jørgens kloster bryde den mængde sten, de har brug for, når de har akut behov derfor til væggen på deres kirke. Herudover skal Skt. Peters kloster hvert år sørge for en præst til Skt. Jørgens kloster, for hvilket disse årligt skal betale tre skilling grot.

Hr. Bengt Nilsson (Lejonansikte), ridder, overlader til kong Erik 7. af Pommern al sin ret til Stäkeholm slot og de dertil hørende len Tjust, Kind og Ydre, som han har haft i pant for en tredjedel af 20.000 lødige mark. Han giver kongen kvittering for pantesummen og fritager ham for yderligere krav.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund har aflagt regnskab for alt, hvad han har oppebåret af de kongelige forleninger, som han havde, mens han var biskop af Ribe, og han giver ærkebiskoppen kvittering herfor og fritager ham for yderligere krav.

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, har haft Næsbyhoved i pant af kong Erik 7. af Pommern, som nu har indløst pantet og i stedet pantsat Nygård (i Odsherred) til biskoppen.

Otte (Bernikesen) Skinkel, væbner, skøder sin morbror hr. Klaus Kristiansen (Frille), kannik i Ribe, al den jord og rettighed, der ligger i Ribe øst for den gård, hvorpå Kristian Frillesen tidligere boede, og som Otte Skinkel havde arvet efter sin far, hr. Bernike Skinkel, og mor, fru Hildeborg.

Kong Erik den 7. af Pommern træffer en række bestemmelser om sager, som almuen i Åbos len i Finland har ladet rejse for ham: arbejdspligt, gengærd (naturalieydelser), befordring, gæsteri, beskatning af ugifte mænd m.m.Da kongen var i Finland, blev han enig med finnerne om, at deres arbejdspligt skal være på det samme niveau som nu og ikke mere.Kong Erik, hans hustru Filippa og deres repræsentanter skal tilbydes gengærd, befordring og gæsteri, når de er i Finland.Ugifte mænd skal efter evne hjælpe bønderne med at betale skat. Det præcise beløb skal fastsættes af fire pålidelige mænd udpeget af almuen og fogeden.Almuens værdier og penge skal ikke tvinges af dem. Betalingens størrelse skal altid fastsættes af fire pålidelige mænd.Folk, der bor langt fra slottet og derfor er forhindrede i at betale den skat, som de er forpligtede til at betale om vinteren, må betale den om sommeren i stedet.

Bonde Jakobsen (Thott) på egne vegne og Jakob Akselsen (Thott) på vegne af sig og sin søster Kristense (Akselsdatter (Thott)) skifter deres arv efter hr. Jakob Akselsen (Thott) og fru Margrete Bondesdatter (Due). Arven bestod af et omfattende gods i Skåne; en del af den var dog stadig uskiftet mellem de to parter.Såfremt nogen af parterne mister noget af det skiftede gods ved retten, skal den anden part dække en retfærdig del af tabet. Begge parter skal kunne indløse den del af arven, som er pantsat til tredjemand og beholde den, indtil den anden part kan betale sin andel. Derefter skal godset skiftes mellem dem. Det gods, som er pantsat eller forlenet til andre på aftalt tid, skal skiftes, når det til sidst kommer i parternes eller deres arvingers besiddelse.Når skiftet træder i kraft, skal parterne også skifte det gods, som bør skiftes, skønt det ikke er omtalt i brevet.

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til domkapitlet i Uppsala, i hvilken kong Erik beder domkapitlet om at understøtte brevføreren hr. Toste, som ønsker at prædike kristendommen blandt hedningene i Lapland, ved at udstyre ham med fuldmagt til bl.a. at holde gudstjenste for hedningene, døbe dem og bygge et kapel, som de kan bruge.

Henning Podebusk af Skjern, ridder, kundgør at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller tre lybske mark i sjællandske sterlinge for hver nobel. For denne gæld pantsætter han Aksel Pedersen den halvdel af Vallø, som gennem hans hustru Kristine kom i hans eje, med otte mark korn eller otte lødige mark til landgilde for hver mark korn, hvilket er mest belejligt for Aksel Pedersen.Henning Podebusk vil dele gården Vallø med tilliggende gods på Sjælland, Møn og Falster i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk vil indløse godserne, skal han varsle Aksel Pedersen et år i forvejen med et åbent brev på mortensdag. Hvis han kan indløse godserne, skal han kompensere Aksel Pedersen for den årssæd, som måtte være sået på den del, som var tilfaldet ham, med så meget som to af deres respektive venner finder passende.Hvis Aksel Pedersen hellere vil have sine penge end godserne, skal han kundgøre Henning Podebusk dette med et åbent brev på mortensdag, og på den dernæst efterfølgende årsdag for kundgørelsen skal Henning Podebusk give Aksel Pedersen pengene på et for den sidstnævnte belejligt sted i Sjælland.Henning Podebusk vil endvidere dele gården Bidstrup med tilliggende gods på Fyn og i Jylland i to, og Aksel Pedersen må på sin søns vegne vælge, hvilken del han helst vil have.Hvis Henning Podebusk overdrager nogle af de pågældende godser, må han ikke lade nogen anden end Oluf Akselsen (Thott) få dem for så meget, som nogen anden ville give for dem, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for ham.

Niels Hågensen i Odenströ, væbner, giver hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, fuldmagt til at indløse en gård i Viarp, Herslöv sogn, Rönnebergs herred. Gården var sat i pant til Herslöv kirke for tretten skånske mark. Når Niels Svendsen har indløst gården, skal han og hans arvinger have den i pant for den samme pengesum, indtil Niels Hågensen eller hans arvinger løser den tilbage. Og når Niels Hågensen vil indløse gården, skal det gøres for de tidligere nævnte tretten skånske mark.

Hagen Svendsen sælger en fjerdedel af sin gård, som ligger umiddelbart ved klædeboderne.