Tingsvidne om, at hr. Predbjørn Podebusk på Fyns landsting i en strid med Otto Skinkel (Søblade) har fået vidne på, at Føns (i Vends herred), med undtagelse af en gård med to landbostavne, tilhører kong Erik 7. af Pommern og er kongens rette birk. Sagen blev stillet i bero (“mælt i kværstade”) i seks uger, således at ingen havde rådighed over godset, indtil begge parter havde forelagt sagen for kongen, men Otto Skinkel ville ikke acceptere kendelsen.

Magistraten i Malmø bevidner ved Svend Svendsen og flere borgere, at Uffe Ovesen, borgmester i Malmø, solgte og overdrog en gård i Malmø til Bent Skerping.

Elisabeth Kristiansdatter (Vendelbo), enke efter Aksel Jakobsen (Thott), giver to gårde i Beddinge magle (nu Stora Beddinge), Vemmenhögs herred, til Skt. Jakobs alter i Lunds domkirke for sin og sin mands sjæle, på det vilkår, at den præst som styrer eller tager vare på det pågældende alter, skal have hendes og hendes mands sjæle i minde også i sine bønner, når han siger messe.De to gårde havde Elisabeth Kristiansdatters mand, Aksel Jakobsen, købt efter deres bryllup og var nu hendes retmæssige pant. Den ene gård giver to pund korn i landgilde og den anden ét pund korn.Hvis de to gårde ikke tildeles hende ved skiftet, enten før eller efter hendes død, eller efter hendes datters død, skal hun eller hendes arvinger kompensere de to gårde med to lige så gode gårde af hendes del i skiftet og give dem til det samme alter.

Peder Mortensen erklærer, at han har fået forskelligt gods i forlening af kronen i Kirke Syv i Ramsø herred.

Hr. Henning (Hansen) Podebusk, ridder, erklærer at skylde Jens Terbernsen, bymand i Randers, 24 lødige mark med termin den førstkommende pinsedag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter han alt sit gods i Hvidsten sogn i Ommer syssel til Jens Terbernsen. Indtægterne af pantet skal ikke fratrækkes i gældens hovedstol. Indløsning skal ske til mikkelsdag, og panthaver skal have besked herom ved tre tingmøder før midsommer, samt oppebære det års indtægt af pantet. Det skal være tilladt for panthaver at pantsætte godset på samme vilkår uden nogen forlangender eller betingelser fra Henning Podebusks side.

Kong Erik 7. af Pommern gentager sin befaling til borgmestre, rådmænd og indbyggere i Århus om hvert år at betale de penge af byskatten til Eggert Gørse, som kongen har anvist denne. Kongen har tidligere bedt dem sende ham skatten, men det angik alene den del, der ikke var anvist til andre.

I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.

Skt. Agnete kloster i Roskilde skøder Haraldsborg med tilliggender til kronen.

Albrekt Hemmingsen (Krag) i Kyndby, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Sparre) i Sandby, væbner, 18 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Dalby, Fakse herred. Ved gårdens indløsning skal afgrøde og landgilde følge pantesummen, og indløsningsdagen skal være mortensdag.

Ingeborg Keldsdatter (Krognos) i Fjälkestad erklærer at have givet sin guddatter, Ellen, datter af hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, alt sit gods i Fjälkestad, på den betingelse at hun frit må beholde det indtil sin død.

Hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov kloster, overlader Tetz (Tetzesen (Rosengård)) af Kværkeby et pantebrev udstedt af Jens Jensen Sosadel (Dyre), der for ni lødige mark havde pantsat en gård i Gerlev til Galman (Pedersen), hvis arvinger siden havde overdraget pantet til prior Hemming. Prioren kvitterer tillige hr. Tetz for modtagelsen af fire lødige mark som betaling for et udestående på en mark korn for fire års afgifter à to øre korn, som aftalt i pantebrevet.

Evert (Konradsen) Moltke af Ljungby, væbner, giver Lunds domkirke en gård i Söderto i Lyby sogn, Frosta herred, for afholdelse af en årlig sjælemesse for Niels Bentsen (Hollunger?) og hans døtre Elisabeth og Gyde. Landgilden fra den pågældende gård skal deles retfærdigt mellem kannikker, klerker og de fattige. Gaven gives på den betingelse, at de to gårde i Everöd, der tidligere var givet til Lunds domkirke for Niels Bentsens sjæl, uden forhindring returneres til Evert Moltke og hans hustru.

Ærkebiskop Peder Lykke i Lund fritager nonnerne i Bosjö kloster fra at betale biskopstiende.

Jakob Pedersen, borger i Ystad, sælger en del af sin gård (i Ystad) til Per Jensen, præst i Everöd, for fem lødige mark.

Anbjørn Esping, sognepræst i Tölö, indgår forlig med hr. Ture Stensson (Bielke), ridder, hvorigennem han overdrager gårde i Fjäre, Viske og Västbo herreder til Ture Stensson mod gårdene Stora og Lilla Malevik og Solryd.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder en forordning for Jämtland angående kongens ødemarker, skindskat, handel og privilegier.I forlængelse heraf udnævner kong Erik Hakon Laurensson til lagman i Jämtland og Härjedalen.

Kristine, Jens Madsens enke, skøder Vor Frue Kirke i Ribe sin gård i Vardesyssel i Grimstrup sogn og by med halvdelen af Grisbæk, for sin og sine forældres sjæles salighed.

Niels Jakobsen i Håslöv, væbner, sælger alt sit gods i Klagstorp, Oxie herred, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Godset havde han købt af sin farbror Jens Nielsen.

Mogens Båd, foged, Jens Pedersen, borgmester, samt rådmænd og borgere i Lund sælger en jord samme sted til skt. Laurentius kirke.

Tingsvidne af Sallinge herredsting, at en jord øst for præstegården i Åby hører til denne.

Lars Pig overdrager to gårde i Småland, som hans hustru havde arvet efter sin far, til hr. Ture Stensson (Bielke), i bytte for Fors mølle i Tölö sogn, Fjäre herred. Såfremt Ture Stensson mister de to gårde, forpligter Lars Pig sig til at erstatte ham værdien.

Sakse Karlsen, væbner, erklærer at skylde Skjelm Josefsen, væbner, 40 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Hässlehult. Indløsningsdagen skal være mortensdag.

Niels Væstensen godkender sin moder Elnes salg på Lunde landsting af hendes rettigheder i Hardeberga til ridderen Trued Has af Örtofta.

Jens Mogensen, væbner, kaldet Peber, skænker en gård i Glimminge sogn til Bosjö kloster.

Tingsvidne af Tyrstrup herredsting om, at afdøde Jens Tangberg har givet en sjælegave til Vor Frue kirke i Haderslev.

Landstingsvidne, at Elene, Veste Olufsens enke, stadfæstede hans gave af en gård i Tarstad i Tirup sogn, Rönneberg herred, til Sankt Laurentii kirke i Lund.

Margrete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, erklærer at skylde hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens, og hans brødre 30 lybske mark engelske sølvmønter. For denne sum penge pantsætter hun dem sit gods i Lille Løjtved og en gård i Hundtofte, begge i Stenstrup sogn, Sunds herred. Når godset skal indløses, skal hun varsle Jens Finsen det på tre ting før sankthansdag, og det skal derefter indløses på den næstkommende mortensdag.

Kong Erik 7. af Pommern befaler Arnold, udvalgt biskop, og domkapitlet i Strängnäs, at afholde nogle bestemte bønner og messer i forbindelse med hans krigstogt.

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, giver til Dueholm Kloster for afholdelsen af daglige sjælemesser for sig, sin hustru og sine forældre Nørre Mølle i Vejerslev, gårdene Over Sønderup og Neder Sønderup og et bol i Harre sogn, samt en gård i Bajlum i Hjerk sogn.

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, erklærer at skylde Dueholm Kloster 100 lybske mark for et dér indstiftet vikariedømme, hvorfor klostret, hvis han dør, inden gælden er betalt, skal oppebære alle indtægterne af hans gods i Vejerslev, indtil pengene er betalt.

Dronning Filippa bekendtgør, at kong Erik 7. af Pommern har forøget hendes livgeding i anledning af, at han er ude i rigets tjeneste. Herfor tilbageleverer hun Næsbyhoved på Fyn og Romerike med tilliggender i Norge. Kong Erik har overdraget Filippa Sjælland, for det tilfældes skyld han skulle dø. Hun skal beholde Sjælland, indtil Eriks fætter Bugislav eller, i tilfælde af dennes død, den af Eriks fædrene slægt, som ”fører griffen”, og som måtte blive valgt til Bugislavs efterfølger, overdrager Filippa hendes livgeding i Sverige. Når det sker, skal Filippa genoverdrage Sjælland.Ligeledes overdrages Filippa i tilfælde af kong Eriks død fuldmagt over riger, slotte og lande på vegne af hans fætter eller, i tilfælde af dennes død, den af kongens frænder, som "fører griffen", og som af størsteparten af hver enkelt af de tre rigers råd vælges til konge. Hvis Filippa og Erik ikke får børn sammen, da skal Filippa overdrage riger, slotte og lande til Bugislav eller hans efterfølger i tilfælde af hans død, når denne bliver myndig.Filippa lover at ville forestå alt, hvad kongen har anordnet i god tro, kærlighed, flid og med ansvar for Gud, såvel for hertug Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, og for lande, slotte, folk og riger.Så snart Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, bliver myndig, skal Filippa straks overdrage ham rige, slot og land undtagen sit livgeding i Sverige, som hun skal beholde frit og upåtalt til sin død, således som hun har brev på.Når Filippa dør, skal hendes livgeding straks gå tilbage til hertug Bugislav eller den af førnævnte kong Eriks fædrene slægt, som vælges til konge over de tre riger, om Gud vil, at Filippa og Erik ikke får børn sammen.Så snart Filippa får garanti for sit livgeding i Sverige i overensstemmelse med kongens brev herom, vil hun genoverdrage Sjælland frit og upåtalt.Skulle Gud unde kongen at leve, da skal denne være fuldmægtig at styre og råde over både Filippas livgeding og over land og rige fuld og helt, som det tilkommer ham, og som han hidtil har gjort.Det, som er blevet bebrevet og forlent i de tre riger, skal forblive ved magt, således som kong Eriks brev til Filippa udviser.

Niels Bille, ærkedegn i Roskilde, bevidner en afgørelse vedrørende Katrines testamente, foretaget af et nævn af gejstlige og lægmænd. I afgørelsen blev det fastslået, at Katrine havde skænket domkirken mere jordegods end tilladt, og det blev tilstået arvingerne at købe godset tilbage for 10 lødige mark.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget domkapitlet, domkirken og gejstligheden i Uppsala ærkebispesæde samt deres gods, tyende og fæstere under sin beskyttelse, og han forbyder enhver på nogen måde at forurette dem, og opfordrer til i stedet alle at være dem behjælpelige.

Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør gejstligheden i Uppsala ærkebispedømme, at han er blevet gjort opmærksom på, at de ikke har været Uppsala domkapitel behjælpelige, såsom påbudt, og opfordrer dem til at give den beordrede hjælp, samt forbyder lægmændene at stille sig hindrende i vejen for dette.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder adels- og frelsebrev til Björn Pålsson og hans efterkommere for tjenester gjort mod riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav.Således skal Björn Pålssons fædrene og mødrene arvegods såvel som alt andet jordegods, som han nu ejer, være frelst.

Tingsvidne af Sjællands landsting om Oluf Billes skødning af to gårde i Skippinge herred til Niels Ingvarsen.

Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, skøder Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Udstrup, St. Tåstrup sogn, Merløse herred. Gården havde Peder Lykke tidligere skødet til Niels Bille.

Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, vedkender at have forlenet fru Edel (Jakobsdatter (Basse)), enke efter hr. Barnum Eriksen (Skarsholmslægten), en gård i Hørby på Sjælland. Gården skal hun have i sin retmæssige besiddelse, så længe hun lever, og oppebære alt, hvad den kan yde i afgift.

Lars Pig, væbner, og Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, skifter det jordegods, som Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), og Gunnar Gyltas børn havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans hustru flere gårde og en mølle i Västergötland samt en ålegård ved Sävesjön i Småland.

Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, og Lars Pig, væbner, skifter det jordegods, som Gunnar Gyltas børn og Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans børn flere gårde og en møllestrøm i Västergötland.

Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, kundgør at have lejet Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, og Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde, en gård og en mølle, som Peder Lykke tidligere havde skødet ham, i Svogerslev. Gården og møllen skal de beholde og drage nytte af indtil deres død, hvorefter gården og møllen skal vende tilbage til Niels Billes arvinger.

Ivan Henriksen m.fl. bekræfter fru Ingefred (Palnesdatter (Urup)) af Fjärlöv og hendes datters arveret til fru Katrine (Nielsdatter) af Kyses gods i Gärds herred.

Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder til hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, for 400 lybske mark. Godset skal indløses på den næstkommende mortensdag på Møgeltønder slot eller på et andet sikkert sted i Sønderjylland, som er belejligt for Morten Jensen. Hvis godset ikke indløses på den nævnte dag, skal godset være Morten Jensens rette arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham. Såfremt Morten Jensen mister godset eller dele af det, forpligter Otto Snafs sig til inden for et kvartal at yde ham fuld erstatning med gods i Sønderjylland.

Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder for 400 lybske mark i stæderpenninge, på det vilkår, at det skal indløses næstkommende mortensdag. Hvis det ikke indløses, skal godset være Morten Jensens arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham på Højers resp. Tønders herredsting.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og indbyggere i Århus, at han hjemsender ti af de oprindeligt tyve mand, som er i Flensborg, men beholder de øvrige ti indtil den næstkommende pinsedag, hvis de ikke hellere vil afløse dem med ti andre mand med kost og harnisk.

Det danske rigsråds kendelse i en sag, som dronning Filippa har henvist til rigsrådet, imellem rettertingskansler Ivar Fos og Stig Pors.

Efter ærkebiskop Peder Lykkes råd og på vegne af kong Erik 7. af Pommern overdrager hr. Jens (Andersen) Grim, hr. Niels Svendsen (Sparre af Ellinge), Aksel (Pedersen) Brahe samt borgmestre og råd i Malmø fem gårde til Karen Jensdatter, enke efter Anders Mortensen (Pep), på den betingelse at disse gårde kan gå tilbage til kronen, når kongen eller nogen på hans vegne kræver det.

Dekanen og kapitlet i Lund erklærer, at de efter ærkebiskoppens råd og med hans samtykke og vilje har modtaget 1200 lybske mark af kong Erik 7. af Pommern til betaling af to klerke, der skal læse psalteren til evig tid i deres kirke.

Næstved Skt. Peder kloster klager over en bygning i Næstved.

Hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, på vegne af sine niecer, Sofie Folmersdatter (Lunge) og Arine Folmersdatter (Lunge), og Henneke Grubendal, på vegne af sin hustru, Eline Folmersdatter (Lunge), tildeler jomfru Cecilie Folmersdatter (Lunge) i sankt Clara kloster i Roskilde fem gårde i Roholte i Fakse herred, en gård i Lund i Stevns herred og en gård i Hjelm i Mønbo herred. Cecilie Folmersdatter skal have de nævnte gårde og oppebære afgifter og afgrøder deraf, så længe hun lever. Efter hendes død skal gårdene igen frit komme tilbage til hr. Folmer Jakobsens arvinger, undtagen gården i Hjelm, som hun har ret at give, til hvem hun vil enten før eller efter sin død.

Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen [Thott] om Ordrup i Voldborg herred.

Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds ret til besiddelsen af Ordrup i Voldborg herred.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) i Västerås, som nu er blevet valgt til biskop i Odense, kundgør at være blevet enig med hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder og høvedsmand på Københavns slot, og Jakob Herlufsen (Brymle), væbner, på deres og deres søstres vegne, som er de rette arvinger efter den afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) i Odense, om alt, hvad der efter biskoppens død var tilfaldet bispestolen.

Niels, prior i Odense, og kapitlet sammesteds kundgør, at de med samtykke af den nyvalgte biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) har overladt hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, kapitlets ret til Sunds herred og kong Erik 7. af Pommerns pantebrev derpå. Kongen havde pantsat herredet til den nu afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) og Skt. Knuds kirke i Odense for 1500 lybske mark og 100 engelske nobler. Herudover overdrager prioren og kapitlet Anders Nielsen et gældsbrev på 3000 lybske mark, som biskop Jens og Skt. Knuds kirke skyldte dem.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting, at Lave (Kristensen) Rød (Høg) fra Niels Eriksen (Banner) har indløst det gods i Sundby, som Peder Degn havde haft i pant af Kristian (Bosen) Høg, men som var blevet indløst af hr. Peder (Bosen) Høg, ridder.

Hans Skelle oplader gods i Gram herred til biskoppen og kapitlet i Ribe.

Præsterne Veste Jakobsen og Peder bemyndiger høvedsmanden på Trelleborg, Peder Nielsen, til at indløse otte gårde, som hr. Åge Akselsen havde i pant for 54 mark, og som hr. Abraham (Brodersen) havde skænket til Lundekirken.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Jens af Roskilde takker kong Erik for meget godt, og kongen erklærer, at han aldrig med vilje har udstedt eller beseglet breve eller privilegier, der er skadelige for riget; ansvaret herfor placeres hos kanslerne.

Lave Jensen (Udsen) og Hans Raphan erklærer, at de på Gram herredsting indenfor de fire tingstokke mundtligt og skriftligt har fremført kongens seksugers stævning af Klaus Limbæk for rigsrådet, og at de samme dag har stævnet ham for hans brofjæl på Tørning.

Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at paven har udpeget ærkebiskoppen i Riga til dommer i retssagen mellem ærkebiskop Jens (Gerekesen (Lodehat)) og domkapitlet i Uppsala. Afgørelse i sagen vil blive truffet i Uppsala den 16. juni, og kongen giver hermed ærkebiskop Jens frit lejde til at rejse til og fra Uppsala.

Niels Ingvarsen overlader Sten Basse tingsvidnet af 1420. 4. september om to gårde i Skippinge herred.

Jens (Olufsen) Lunge i Skafterup, væbner, sælger en gård i Merløse herred til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud i Skjoldenæs, ridder, som var tilfaldet ham som arv efter faderen, Oluf (Olufsen) Lunge. Såfremt Jørgen Rud mister godset, forpligter Jens Lunge sig til inden 14 dage at yde ham fuld erstatning i form af jord eller afgifter.

Hr. Jakob Nielsen, præst i Landskrona, pantsætter en gård i Landskrona til hr. Niels Svendsen for 18 mark lødig.

Tingsvidne af Gram herredsting om, at Jens Akersen og Klaus Raphan lovligt har stævnet Klaus Hennekesen Limbek.

Ragnvald Assersson, væbner, erklærer at skylde hr. Oluf Stigsen (Krognos), ridder, 11 lødige mark i skånske engelske, for hvilke han pantsætter ham fire gårde i Bondrum. De fire gårde havde han fået med sin hustru Elena Bengtsdotter. Oluf Stigsen skal oppebære alle indtægter indtil gårdene bliver indløst. Såfremt han mister gårdene, forpligter Ragnvald Assersson sig til at erstatte ham dem til samme værdi.

Tingsvidne af Skånes landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.

Tingsvidne af Sjællands landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.

Kong Erik 7. af Pommern skænker Malmø en gård syd for byen i Oxie herred ved navn Henrikstorp.

Katrine, Knud Rikkelsens enke, tilskøder kongen sit gods i Ning herred.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder forbud mod at uformuende bønder bedriver handel i Norge.

Anders Eriksen (Ulfeldt) af Kogsbølle, væbner, meddeler med sine kautionister at have lovet Sten (Tygesen) Basse og alle hans slægtninge, venner og svende fred og forlig i den tvist, som har været mellem dem. Hvis der sker Sten Basse, hans slægtninge, venner eller svende noget, forpligter Anders Eriksen sig til med sine kautionister at tage sig af dette.

Cecilie Tygesdatter (Impe), enke efter Niels Jakobsen (Bille) af Æbeltved (nu Severinsminde), sælger et antal gårde til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, og erkender at have modtaget fuld værdi derfor.

Oluf (Nielsen) Bille af Æbeltved (nu Severinsminde) stadfæster sin mor Cecilie Tygesdatter (Impes) salg af alt hendes fædrene og mødrene gods til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, og han erkender ikke at have nogen ret til det.

Tingsvidne af Sjællands landsting om Sorø klosters ret til fiskeri i Isefjorden ud for Ejby fang.

Kong Erik 7. af Pommern giver Lars Trulsson en gård i Söderköping for de tjenester, som han havde gjort for dronning Margrete og siden hen riget og kong Erik selv.

Borkvard van Halle, borger i Landskrona, erklærer, at han skylder Jakob Nielsen, sognepræst sammesteds, tre lødige mark. Som sikkerhed pantsætter Borkvard van Halle sit hus i Landskrona med al tilligende jord til Jakob Nielsen.

Hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, skifter arven efter sin hustru med sine sønner samt svigersønnen hr. Oluf Stigsen (Krognos) og svigerdatteren fru Merete Truedsdatter som repræsentanter for børnebørnene. Aksel Pedersen skal for livstid have alle sine svigerforældres besiddelser i Halland, Villands herred og Yndesäte ved Helsingborg, foruden alle svigerfaderens besiddelser i Luggude herred og alle svigermoderens besiddelser i Sverige. Alle disse besiddelser skal efter Aksel Pedersens død tilfalde hans sønner og arvinger. Endvidere skal Aksel Pedersen være fri for de 200 lødige mark, for hvilke svigerforældrene havde Villands herred i pant.

Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) skifter med hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, på vegne af hans søn Oluf Akselsen (Thott), Vallø gård med forbygning, ladegård og frugthave i to dele, således at Aksel Pedersen har taget den østre del og Henning Podebusk og hans hustru den vestre. Henning Podebusk og hans hustru skal give Oluf Akselsen 25 lødige mark for hans halvdel af det tegltækkede hus, som står på deres del.Henning Podebusk eller hans hustru skal desuden skifte alt det gods, som Jens (Eskilsen) Falk ejede på Sjælland, Møn og Falster samt Bidstrup gård med alt det gods på Fyn og i Jylland, som Henning Podebusk var kommet i besiddelse af med Bidstrup gård, i to dele. Aksel Pedersen eller hans søn må vælge, hvilken del de helst vil have, ligegyldigt om Henning Podebusk eller hans hustru vil skifte hver gård for sig i to dele eller en hel gård i hver del. Dette skal Henning Podebusk eller hans hustru gøre senest et halvt år før, de indløser deres del af Vallø gård, som de havde pantsat til Aksel Pedersen for 800 gamle engelske nobler. Aksel Pedersen skal være fri for alle krav på de indtægter, som han havde oppebåret af Vallø gård og Henning Pudebusk ligeledes for alle de indtægter, som han havde oppebåret af Bidstrup gård.

Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) erkender at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller også tre lybske mark i sjællandske engelske for hver nobel, som de skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge sætter de deres halvdel af Vallø gård og af en større mængde gods på Sjælland i pant til ham, på det vilkår at Aksel Pedersen skal have fuldmagt til at bruge dem efter sin vilje og oppebære alle indtægter, indtil Henning Podebusk og hans hustru indløser dem. Indtægterne skal ikke fraregnes gældens hovedstol.Når Henning Podebusk og hans hustru vil indløse det pågældende gods skal de varsle Aksel Pedersen herom et år i forvejen, og på samme måde skal Aksel Pedersen varsle dem, hvis han vil have sine penge tilbage, inden aftalt tid. Pengene skal betales på et for modtageren belejligt sted på Sjælland. Hvis Aksel Pedersen ikke får pengene på den næste mortensdag som aftalt, skal Henning Podebusk og hans hustru give ham erstatning for den skade, som han på grund af dette har lidt, efter afgørelse af fire venner på hver af de to parters side. Herudover forpligter Henning Podebusk og hans hustru sig til at holde Aksel Pedersen skadesløs, hvis noget af det nævnte gods går tabt ved mangelfuld hjemling fra deres side.Såfremt Henning Podebusk og hans hustru vil afhænde noget af det gods, som Henning Podebusk har fået i forbindelse med sit ægteskab med Kristine Jensdatter, skal ingen være nærmere end Oluf Akselsen, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for dem.Aksel Pedersen må ikke bygge for mere end 200 lybske mark på Henning Podebusk og hans hustrus del af Vallø gård, som er den vestre del, og de skal betales, før hovedstolen uddeles.

Jens Skullesen (Huitfeld), væbner, pantsætter for 60 lødige mark gods i Blekinge til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder. Indløsning kan kun ske til 12. dag jul (5. januar); indtil dette sker skal Niels Svendsen have det i sin retmæssige besiddelse, uden at indtægterne fraregnes i gældens hovedstol. Såfremt Niels Svendsen mister godset, forpligter Jens Skullesen sig til at erstatte ham det til værdien.

Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Vreta kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret til fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.

Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Askeby kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret at indtil videre oppebære fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.

Henneke (Markvardsen) Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik 7. af Pommern at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved mortensdag.

Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop af Odense, får Thurø som fri forlening uden nogen forpligtelser af kong Erik 7. af Pommern.

Mageskifte imellem Erik Nielsen, ridder, og Næstved Skt. Peder kloster.

Næstved Skt. Peder kloster mageskifter med Skt. Jørgens hospital i Åderup.

Forlig mæglet af Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop i Odense, mellem prior Ged i Odense og Claus Skinkel (Søblade) til Lammehave vedrørende en strid om en jord på Rynkeby mark.

Jens Hågensen i Odenströ, væbner, pantsætter for 30 lødige mark fire gårde i Hultseröd til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, på det vilkår at han ikke skal lade nogen anden indløse godset, men selv indløse det for egne penge og til eget brug. Niels Svendsen skal have godset i sin retmæssige besiddelse og oppebære dets indtægter indtil det bliver indløst. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol. Kyndelmisse (dvs. 2. februar) skal være indløsningsdagen.

Ingegerd Arvidsdatter (af Trönningenäs) pantsætter Kråkarp i Valinge sogn, to gårde i Lundby i samme sogn, en gård i Grimeton, to gårde i Trönninge, en gård i Lindberg til sin frænde hr. Svarte Jens for 300 mark, som hun allerede har modtaget.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Sankt Klemens Kirke i Nykøbing Mors fra gammel tid har været sognekirke for Vettels, Venner og Rolstrup, og at ingen anden end biskoppen af Børglum havde patronatsretten, før Dueholm Kloster fik den.

Broder Peder og hele konventet i Ås kloster laver en overenskomst med hr. Svarte Jens og overdrager hovedgården i Trönningenäs til ham. Enken efter hr. Jens Povlsen havde givet gården til klostret til gengæld for et gravsted og sjælerøgt. Svarte Jens skal give klostret en tønde smør hvert år på skt. Olufs dag, og klostret skal have lov til at anvende udmarken til græsning. Efter hans død skal gården gå tilbage til klostret.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler København et privilegium for købstæderne på Sjælland.Håndværkerne skal ernære sig hver af sin håndtering, og de må ikke være borgmestre og rådmænd. Den, der vil optages i et lav, skal give lige så meget, som han giver for at blive borger i byen.Borgmestre og rådmænd må kun tage dem til borgere og bymænd, som vil være stadige og bofaste borgere. Borgmestre og rådmænd kan ikke afsættes af borgerne, medmindre man beviser deres udygtighed over for kongen og rigsrådet.Landkøb og forprang forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. På torvedage må indtil en vis tid kun borgerne købe på torvet, men efter kl. 10 må alle gæster, og hvem der vil, købe.

Jakob Knogmose, væbner, frafalder over for hr. Jens Brun, prior i Dueholm Kloster, alle krav, som han og hans hustru Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)) havde på gården Rolstrup, og erklærer alle deres adkomstbreve til den for ugyldige, mens de breve, som klostret har af ham på to gårde i Thy, skal stå ved magt.

Kong Erik 7. af Pommern giver landsvist (dvs. tilladelse til at opholde sig i riget på trods af fredløshed) til Arne Tholfsson.

Jakob Jonsen, bymand i Malmø, overlader Mads Pastow, bymand samme sted, et brev på 16 lødige mark. Brevet havde Lasse Tordsen overdraget til ham. Han erkender, at han er blevet fuldstændigt fyldestgjort af Mads Pastow for denne sum penge.

Henrik Nielsen erklærer at skylde Tule Tygesen (Sparre), væbner, én lødig mark hvide penninge, fire skilling grot i stralsundske og greifswaldske mønter og én skilling grot i lybske danske penge, som han skal betale tilbage på den kommende vor frue dag før mikkelsdag. For denne sum penge pantsætter han ham sin gård i Övraby (Ingelstad herred), som Tule Tygesen i forvejen havde i pant af ham, på det vilkår at Henrik Nielsen kan indløse de to pantebreve hver for sig.

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, der tidligere havde skødet Nørre Mølle i Vejerslev til Dueholm Kloster for sjælemesser for sig og sin hustru, skøder nu også klostret mølledam og damsbånd, samt lover mølleren fri græsgang, tørv og lyng og tørvegravning til mølledæmningen på Vejerslev mark.

Dronning Filippa og kongens råd dømmer i en arvestrid mellem på den ene side Gustav Algotsson (Sture, Sjöbladsätten), ridder, og Jon Gädda, væbner, og på den anden side Bo Knutsson (Grip) vedrørende noget gods, som afdøde Bo Jonsson skulle have købt af Elin Gregersdotter for 1200 mark svenske penge.Ifølge Gustav Algotsson og Jon Gädda havde Elin Gregersdotter aldrig fået betaling for godset, og de hævdede, at godset efter Bo Jonssons død var blevet overdraget til Elin Gregersdotter af Bo Jonssons testamentseksekutorer. Til støtte for sit udsagn, fremviste de en afskrift af testamentseksekutorernes brev, hvori dette fremgik.Bo Knutsson kunne imidlertid lægge frem en afskrift af et købebrev, som Elin Gregersdotter selv og flere andre gode mænd havde beseglet, hvori det fremgik, at Elin Gregersdotter havde solgt gods for 1200 svenske penge til Bo Jonsson.Dronningen og rådet dømmer til fordel for Bo Knutsson, eftersom han havde fremvist Elin Gregersdotters brev. Gustav Algotssons og Jon Gäddas brev blev erklæret ugyldigt, fordi det ikke var blevet udstedt i deres levetid eller efter landsloven.

Bo Tulesen, væbner, pantsætter for seks lødige mark gods i Onsjö herred til Jon Jensen (Gere) i Gissleberga, væbner. Indløsningsdagen skal være vor frue dag. Såfremt godset ikke indløses på den pågældende dag, skal godset stå uindløst, indtil det bliver indløst på den aftalte dag. Når godset indløses, skal indtægterne følge gældens hovedstol.

Poul Felaxsen pantsætter en gård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for otte lødige mark.For sit retmæssige pant kan Sven Sture bruge gården efter sit eget ønske, indtil han får sine penge tilbage, og Poul Felaxsen forbyder, at nogen anden end Sven Sture eller dennes arvinger beskæftiger sig med den pågældende gård.Hvis gården ikke bliver indløst på den nu næst kommende sankthansdag, skal den stå til den derefter kommende, og så år for år, indtil gården er blevet indløst.

Strange Jepsen, rådmand i Malmø, sælger et stykke jord ved Skt. Mortens gade i Lund til bymanden Bork.

Tingsvidne af Onsild herredsting om et markskel mellem Hornum mark og Klejtrup mark.

Mads Havmester, som på en rejse ud af riget imod kongens forbud var blevet pågrebet på søen af Peder Oxes svende og derfor måtte betale bøder til Peder Oxe, forpligter sig til ikke at gøre krav gældende mod Peder Oxe eller nogen anden, der var med ved pågribelsen, og til ikke at fejde med dem.

Thomas de Tulloch, biskop på Orkneyøerne, har af kong Erik 7. af Pommern modtaget Kirkevåg slot på Orkneyøerne og grevskabet samme sted til len, hvilke han på kongens forlangende skal give tilbage til denne. I tilfælde af kongens død skal slot og grevskab overlades til dronning Filippa eller hertug Bugislav af Pommern. Såfremt disse er døde, og kongen ikke efterlader nogen mandlig arving, skal Thomas de Tulloch på vegne af Norges krone overdrage disse til kongens nærmeste fædrene frænde, som bliver kåret til konge i de tre riger.

Otte Pedersen sælger til hr. Holger Jensen (Urup) al den rettighed, han arvede i en gård i Södra Virestad efter sin bror, i hvilken gård samme hr. Holger boede.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm Kloster.

Henneke (Hennekesen) Bosendal, væbner, erkender at have i leje af sankt Agnete kloster i Roskilde alt deres gods i Snesere. Godset må han frit benytte indtil sin død, på det vilkår, at han skal holde bebygget og beboet gods i god stand samt at han hvert år før sankt Nikolaus' dag skal give klosteret 20 lybske mark. Såfremt han ikke overholder de nævnte betingelser, har klosteret ret til at tilbagekalde deres gods og brev. Efter Henneke Bosendals død, skal godset vende tilbage til klosteret.

Sivert Larsen af Oreby på Lolland erkender at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 30 lødige mark og 13 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham to gårde i Store Lyngby i Strø herred. Anders Nielsen skal oppebære alle de indtægter, som godset giver. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol, under forudsætning af, at Sivert Larsen indløser godset fra Anders Nielsen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge pengene. Såfremt Anders Nielsen mister godset, forpligter Sivert Larsen sig til at erstatte ham værdien.

Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, overdrager sin søstersøn Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, alt sit arvegods på Mors og i Thy, eller hvor det ligger i Nørrejylland, på nær det, som hun har givet og skødet til kirke og kloster for sin sjæl, eller som hun tidligere har afhændet, på det vilkår, at han årligt skal give hende forskellige ydelser i korn, smør, ål, svin, tørv og lyng; hun forpligter sig desuden til hverken at afhænde mere af sit gods, vælge sig nogen anden værge eller tilbagekalde sit gods, så længe han overholder aftalen.

Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, stadfæster den skødning til Dueholm Kloster af tre gårde i Fjallerslev og Tøving, som er foretaget af hans moster Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder.

Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i København samme privilegier som andre købstadsmænd i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør.Fogeden, borgmestre og råd skal indsætte håndværksmestre i byen.De, der holder herberg, skal sørge for mad, øl og foder samt staldrum.Fremmede købmænd må kun sælge i større partier. Gæster må ikke gøre landkøb, men det, de udfører, skal de købe af borgerne.Borgerne skal være toldfri overalt i riget, undtagen på fiskemarkederne.Endelig tager kongen såvel borgerne i København som købmænd og gæster, der handler der, under sin beskyttelse.

Kristoffer i Svenstrup erklærer at have fået en gård i Svenstrup i Malle sogn i pant for syv lødige mark af abbed Henrik og hele konventet i Vitskøl kloster. Hvis Kristoffer har nogle afgrøder på den pågældende ejendom, når den skal indløses, skal han beholde deres afkast.

Knut Jonsson (Tre Rosor) i Dätterstorp, væbner, erkender at skylde Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, otte engelske nobler, som han skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge pantsætter han ham sit gods i Blekinge, som han havde arvet efter sin morbror, med det vilkår at Niels Svendsen skal have fuldmagt at oppebære indtægterne fra det pågældende gods, indtil det indløses. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol.

Mads Ipsen sælger en bod i Næstved til Per Persen.

Mads Ipsen tinglyser sit salg af en bod i Næstved til Per Persen.

Lars (Bentsen) Pig i Nørrehalland, væbner, overlader al rettighed, som han havde fået med sin hustrus mødrenearv og som bestod af en lod i Rossared og de godser som hr. Ebbe (Ågesen) Pig havde i Fjärås sogn i Nørrehalland, til Knud Knudsen (Båd af Halland), som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs arving på sin hustrus vegne, og fru Cecilie (Jensdatter (Uf)) i Hardeberga, Peder Tuesen (Rani) og Henneke (Hartvigsen) Limbek, som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs datters arvinger.

Niels Pedersen ((Griis) af Rejnstrup) lejer en gård i Rejnstrup af abbeden og konventet i Sankt Peders kloster i Næstved, som Niels Pedersens farbror Jakob (Nielsen) Rintaf ((Griis) af Rejnstrup) tidligere har skødet til klostret.Desuden skøder Niels Pedersen al sin rettighed i det gods i Tokkerup, som Jakob Rintaf tidligere har skødet til klostret, samt al sin rettighed i det førnævnte gods i Rejnstrup. Således skal den førnævnte gård i Rejnstrup overdrages til klostret ved Niels Pedersens død.Som medbeseglere optræder Niels Eriksen (Banner) af Vinstrup, Ivar Henriksen (Markmand) af Harrested og Erik Nielsen (Dyre) af Fuglebjerg.

Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket ved Laurids Mus af Stenalt om, at Bo Leigel i sin tid skødede gården Stenalt til Jens Mus.

Cecilie Jensdatter Uf i Hardeberga, enke efter Hartvig (Emmekesen) Limbek, skøder sin datter Bodil, hr. Bent (Ebbesen) Pigs datter og nu Knud Knudsen (Båd af Hallands) hustru, alt sit gods i Nørrehalland og hendes lod, som var tilfaldet hende, i de godser, som Bent (Ebbesen) Pig havde købt samme sted. Derudover skøder hun sin datter Bodil rettigheden til gods i Nørrehalland, som var tilfaldet hende og hendes søn, Henneke (Hartvigsen) Limbek, efter hendes datter Kristine, Svend Tordsen (Båds) hustru, og som Kristine havde arvet efter sin far, Bent (Ebbesen) Pig.

Hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, overlader hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, gods i Atterup, Bavelse sogn, Tybjerg herred, med alle breve, som han har derpå. Godset havde han fået i pant af sin svigermoder, fru Kristine (Bosdatter (Due)) i Veksø, og han havde indløst det fra Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland.

Niels Avesen Bay erklærer at have solgt sit gods i Bale, Koed, Attrup, Fjellerup og Thorsø til Jens Andersen Nyp.

Anders Ged m.fl. aflægger vidnesbyrd om, at hr. Peder Mogensen (Due (Glob)) er blevet frikendt for drabet på hr. Peder Markvardsen (Skiernov). Derimod er en person ved navn Jesper Jensen blevet kendt skyldig i at have slået Peder Markvardsen ihjel.

Tingsvidne af Sunds herredsting om Jakob Basses fremlæggelse af et sognevidne af Ollerup sogn om, at han i nødværge havde dræbt en mand og såret en anden.

Tingsvidne af Lunde herredsting om Kort Hogenskilds pantsættelse af to gårde i Lunde og Fremmelev til Else Parow og efterfølgende forgæves forsøg på at indløse pantet. Pantesummen blev til sidst sekvestreret i Odense domkirke.

Peter Jakobsen, præst og biskoppens stedfortræder i Kalundborg, overlader Tue Andersen, bymand i Kalundborg, jord i Kordel på Smedegade. Jorden havde Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, haft i pant af Tue Andersens hustrus morfader. Peter Jakobsen erklærer at have modtaget pantesummen af Tue Andersen.

Brødrene Jens Olafsen og Henning van der Osten samt Olaf Grubbe af Spanager, arvinger efter Erik Jakobsen, overlader til Maribo kloster alt det gods i Horns herred, som Erik Jakobsen havde haft og testamenteret til Maribo kloster for sit hvilested.

Borgmester, rådmænd og almue i Sakskøbing forpligter sig på kongens anmodning til at give 50 lybske mark af den årlige skat hver mortensdag til Herman van Siilen.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Nils Jönsson i Södermanland for de tjenester, som denne har gjort riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Nils Jönssons fædrene og mødrene arvegods være skattefrit, såsom Sveriges lovbog foreskriver.

Lars Nielsen Vinnere, rådmand i København, skænker to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn til det af ham nyligt stiftede alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke i København.Lars Nielsen Vinnere og hans søn Mikkel Larsen skal have forleningsretten til alteret, så længe de lever. Derefter skal forleningsretten overgå til den til enhver tid siddende dekan i København.Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret, men kun præsteviede, der vil tage ophold i København, kan komme i betragtning. Overtrædes opholdspligten, skal dekanen afsætte altervikaren, medmindre denne er fraværende pga. studier og med biskoppens tilladelse. I så fald skal altervikaren have en kapellan til at vikariere for sig.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot. Altervikaren skal forrette kortjeneste med de andre klerke efter samme sædvane som de evige vikarer i Roskilde.

Jens Klementsen, dekan, og kapitlet i København erklærer at have modtaget to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn af Lars Nielsen Vinnere, der nyligt har stiftet et alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke.Den til enhver tid siddende dekan i København skal forlene alteret til en person, som vil tage ophold i København og forrette kortjeneste med de andre klerke. Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere og hans hustru i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot.

Knut Karlsson, væbner, erklærer at skylde Henneke Bækman 15 lødige mark sølv og 23 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham seks besiddelser og to møller i Närke. Såfremt Henneke Bækman mister de pågældende besiddelser eller møller, forpligter Knut Karlsson sig til at erstatte ham værdien indenfor seks uger.

Erik Lauridsen (Blå), ærkedegn i Århus og Olav Lauridsen (Blå), væbner, brødre, skylder hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 60 gamle engelske nobler, for hvilke de pantsætter ham fem gårde i Store Lyngby i Strø herred. Når godset skal indløses, skal dette meddeles forud til Anders Nielsen ved midsommer, og løsningsdagen skal være mortensdag. Landgilden skal følge hovedstolen.

Eline (Evertsdatter (Moltke)) overdrages på livstid herregården Egede (nu: Jomfruens Egede) samt et omfattende gods på Sjælland af sin ægtefælle, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder. Godset skal først tilfalde hende efter hans død, og efter hendes død skal det overdrages til hans arvinger.For den del af hendes arvegods, som Anders Jakobsen Lunge har afhændet, har hun fået erstatning med hans gods norden for Værebro og på Langeland, samt alt hvad han herefter måtte erhverve sig disse steder. Til gengæld frafalder Eline (Evertsdatter (Moltke)) alle yderligere krav på Anders Jakobsen Lunges gods. Når han dør, skal hun inden seks uger opfylde alle punkterne i aftalen på Sjællands landsting.Eline (Evertsdatter (Moltkes)) smykker og klæder skal ikke skiftes med arvingerne efter Anders Jakobsen Lunges død, men alt andet løsøre og husdyrhold skal skiftes retfærdigt mellem dem. Anders Jakobsen Lunges smykker og klæder skal gå til kirken.Eline (Evertsdatter (Moltke)) skal yde en passende del ved betalingen af den del gæld, som Anders Jakobsen Lunge måtte efterlade sig.

Edel Jensdatter (Grib), enke efter Henneke (Timmesen) Bosendal, sælger gods i Rislev til sin farbror, Gødeke Gribsen (Grib), væbner. Godset var tilfaldet hende i arv efter hendes bror og søster, Grubbe og Bodil. Såfremt Gødeke Gribsen mister godset, forpligter Edel Jensdatter sig til at give ham to lødige mark.

David Menzies af Weem, væbner, tager jarledømmet Orkneyøerne i len af kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa og lover at styre og forsvare det som en tro mand, så længe de lader ham beholde det.

Tingsvidne af Vends herredsting om, at Niels Brun har pantsat gods i Gamborg, Vends herred, til sin broder Anders Brun.

Tingsvidne af Galten herredsting udvirket af Lave Jensen (Brok) af Clausholm om, at Nielstrup mølle inkl. mølledam tilhører Lave Jensen.

Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Pedersen af Tavl har solgt Tavl i Middelsom herred til Tyrge Olsen.

Magnus Magnusson af Giske, væbner, erklærer at skylde kong Erik 7. Pommern 300 lødige mark i afgift af det len i Trøndelag ved Trondheim, som han havde haft råderet over i flere år, og han lover at betale gælden med 100 mark årligt i tre år.

Peder Gøtsen i Ås testamenterer en gård og to klædeboder i Malmø til Bosjö kloster.

Hr. Thomas Mogensen (Seefeld), ridder, skøder sin gård i Ove sogn til biskop Lave (Stigsen (Glob)) i Viborg.

Tingsvidne af Fyns landsting om, at hr. Aksel Andersen [Mule] skøder gods i Skam og Åsum herreder til Sten Basse.

Niels Andersen Rus, bymand i Nyborg, skøder Peder Degn, byfoged i Nyborg, sin gård, som han nu selv bor i. Rus har købt huset, jorden og al dens tilliggende af Jakob Portner med alle breve, både kongebreve og tingsvidnebreve, som han har på det.

Niels Galt, væbner, erkender at have lejet for sin og sin hustru Ingers livstid sankt Agnete klosters gods i Lundby, Over Vindinge og Stuby i Hammer herred for fem lødige mark og en fjerding smør i årlig afgift. Afgiften skal hvert år være betalt inden 12. dag jul (5. januar) i klostret i Roskilde. Såfremt Niels Galt ikke betaler den pågældende afgift, har klostret ret til at tage godset tilbage.

Mogens Båd, landsdommer i Skåne, m.fl. udsteder vidnesbyrd om, at fru Kirstine, enke efter Lasse Olsen i Kvarnby og nu søster i Bosjö kloster, på landstinget i Lund har skænket alt sit gods i landsbyen Boaröd i Tranås sogn til Bosjö kloster på den betingelse, at der holdes årtid for hende og hendes forældre i Bosjö kloster.

Hans Wadelz skøder til Skt. Peders kirke i Malmø en halv badstue sammesteds med en halv tilliggende gård.

Mads Torstensen ((Vognsen) til Stenshede) af Boller mageskifter med Peder (Larsen (Friis)), biskop i Børglum.Som medbeseglere optræder hr. Erik Eriksen ((Banner) til Vinstrup), høvedsmand i Vendsyssel, og Jens Eriksen (Banner) af Asdal.

Hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) sælger og skøder sit gods i Rostrup, Højrup (nu: Nørre Højrup), Jersore og Rågelund til hr. Sten (Tygesen) Basse.

Niels (Pedersen) Griis havde gods i leje af Næstved Skt. Peder kloster, til hvem han oplader al sin rettighed til godset.

Germund Jensen sælger gods til Næstved Skt. Peder kloster.

Bjørn Olsen oplader rettighed og gods til Næstved Skt. Peder kloster.

Margrete, enke efter Jens Pedersen Finkenow, og Henrik Jensen Finkenow Thorsen stadfæster Peder Jakobsen Finkenows oprettelse og dotation af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kirke af 1388.

Tingsvidne af Ars herredsting om, at Poul Brandsen, bymand i Kalundborg, skødede og gav en gård i Asmindrup til Skt. Gertruds alter i Kalundborg Kirke.

Jens (Eriksen) Skram (til Todbøl), ridder, og Else Nielsdatter (Glob), hans hustru, skøder Dueholm Kloster en gård i Alsted, der var hendes arv efter forældrene.

Skødebrev udstedt af fru Bodil, enke efter Arild Kræmmer i Odense, på en gård i Odense, som tidligere beboedes af hr. Poul Aske.

Peder Degn, Sten Basses svend, skøder Sten Basse en gård i Nyborg på hjørnet af Gravgade (nu Skippergade), som man går ad til Arnakke. Peder Degn havde købt ejendommen af (Niels Andersen) Rus og havde både kongebreve og andre breve på gården, bl.a. et åbent brev, som Jens Hård gav ham på 8 mark lybsk, og et åbent brev, som Klaus Limbek af Næbbe gav ham på 28 mark lybsk. Peder Degn overdrager både gården og disse breve til Sten Basse og hans arvinger.

Eggert og Henneke Gørtz, væbnere, vedkender sig, at de i 9 år har modtaget den årlige skat på 200 mark lybsk, som betales til kong Erik af borgmester, råd og almue i Århus.

Tingsvidne af Randers bytingom, at kongen af Danmark er forsvarer for Vor Frue kloster i Randers.

Ingeborg (Dosenrode), enke efter Jens Strangesen (Bild), vedkender sig, at hun har fået Smerup (Hvidbjerg Sogn, Refs Herred) og gods i Thy og på Mors til låns af kong Erik og dronning Filippa. Godset var tidligere blevet skødet til dronning Margrete af Jens Strangesen.Ingeborg lover, at hun på ingen måde vil forringe godset, men tværtimod vil forbedre det efter sin bedste evne. Desuden lover hun at tilbagelevere godset, så snart kong Erik eller dronning Filippa kræver det. Hvis kongeparret dør uden at have krævet godset tilbage, skal Ingeborg eller hendes arvinger holde det til de kongelige efterkommeres tro hånd, sådan som rigets slotte betros.

Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, erklærer at have overtaget Ringkloster af dronning Filippa. Indtil dronningen eller kong Erik kræver det tilbage, skal Erik Larsen være nonneklostrets forstander, opbygge klostret efter sin magt, opretholde godset og gøre regnskab deraf for kongeparret, indtil der kommer en "myndig" biskop, og da skal kongen og dronningen blive enige om, hvem Erik Larsen skal svare til.

Jakob Pedersen, bymand i Ystad, sælger Åge Pedersen al den rettighed, han havde i den gård, han havde arvet efter sin far Peder Jepsen.

Jens Mogensen, kannik i Lund og i Århus, og hans søster Lucie Mogensdatter overdrager dronning Philippa alle deres arvekrav efter deres broder, biskop Bo af Århus.

Lille Åge Pedersen, væbner, skøder en gård i Udbyneder (Gjerlev Herred) til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim til evig besiddelse som skattefrit gods. Han erklærer at have modtaget fuld betaling derfor og forpligter sig selv og sine arvinger til at holde Erik og hans arvinger fri for tiltale.

Kannik Jens Mogensen [Lang] kender sig nederfældig for alle de kæremål, som var givet i rette for dronning Filippa og siden for kongens kansler.

Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensens Lang], til dronning Philippa.

Tingsvidne af Roskilde byting om, at Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensen Lang], til dronning Philippa.

Brødrene Peder og Arvid Åstredsen, væbnere, har overdraget deres søstersøn, Niels Esbernsen, hans mødrenearv, nemlig en gård i Brönnestad. Et vilkår af overdragelsen er, at hvis Niels Esbernsen vil afhænde gården, skal han først tilbyde den til sine morbrødre.

Skiftebrev imellem Morten Jepsen ((Seefeld) til Refsnæs) og Lave Mogensen ((Galt) til Rørbæk) efter fru Kirsten (Mogensdatter (Galt)), som var Lave Mogensens søster og Morten Jepsens hustru.

Bo (Kristiansen) Høg og Anders Frøst (Høg) erklærer, at de har foretaget et skifte med deres broder Lave Rød (Høg) efter deres far Kristian Høg, således at Lave Rød får flg. gods: gården Tandrup, en fæstegård i Bedsted, hvor Jes Degn bor, en øde fæstegård i Spangsbjerg og et gods i Hørdum, hvor Anders Nielsen bor.Bo Høg og Anders Frøst får til gengæld det gods, som deres åbne breve udviser, og de tre brødre lader hinanden kvit.

Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en gård i Sindbjerg, som hans bedstefader Jens (Jensen) Kås pantsatte til Anders Krag.

Peder Bastover i Landskrona skøder anden halvdel af Kuntzes badstue i Malmø til Skt. Peders kirke sammesteds.

Else (Nielsdatter) Glob af Todbøl, hr. Jens (Eriksen) Skrams hustru, skøder Dueholm Kloster alt sit gods i Sæby sogn i Salling, som hun har arvet efter sin moder, og stadfæster sit ældre gavebrev på en gård i Alsted, mod at der opføres et alter i klosterkirken, hvor der to gange om ugen skal holdes messe.

Konrad v. Urden erklærer, at han har modtaget 749 stralsundske mark og 5 stralsundske skilling i ueckermündske hvide penning og 102 arnhemske gylden og 5 stralsundske skilling af dronning Filippa på Simon v. Urdens vegne.Desuden lader han kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa kvit på Simon v. Urdens vegne.

Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, stifter sankt Trinitatis alter i Vor Frue Kirke i København på gods i Herlev, Vangede og Gladsaxe og en gård ved stranden i København.Der skal til evig tid holdes følgende sjælemesser for stifteren, hans hustruer, deres forfædre og disses efterkommere: om søndagen skal der holdes messe for Treenigheden, om mandagen for alle kristne sjæle, om tirsdagen for evangelisten Johannes, om onsdagen for sankt Nikolaus, om torsdagen for Kristi legeme, om fredagen for det hellige kors, og om lørdagen for Vor Frue.Alterpræsten skal tillige hvert år holde to årtider for højalteret i Vor Frue kirke, den ene 14 dage før kyndelmisse (dvs. 20. januar), og den anden ottendedagen efter Kristi legemsfest (dvs. tidligst 28. maj, senest 1. juli). For hver af disse årtider skal præsten have tre skilling grot.Præsentationsretten skal for livstid tilhøre stifteren, mens kapitlet i København skal have stadfæstelses- og indsættelsesretten. Efter stifterens død skal præsentationsretten overgå til den ældste af hans slægtninge, der fører hans fædrene våben, mens stadfæstelses- og indsættelsesretten fremdeles skal tilhøre kapitlet.Såfremt alterpræsten ikke inden seks måneder efter sin indsættelse tager fast ophold i København, er kapitlet, med samtykke fra den, der har præsentationsretten, bemyndiget til at fratage ham embedet for i stedet at overdrage det til en egnet præst.Alterpræsten skal forrette kortjeneste i Vor Frue kirke efter samme regler som de øvrige evige vikarer.I en tillægsklausul forbeholder Anders Jakobsen Lunge brugsretten til gården i København for sig selv og de kommende patroner for alteret. Alterpræsten skal have og frit bruge strandboderne og boderne langs den nordre gade, samt så meget gårdsplads, som Anders Jakobsen Lunge vil lægge dertil.

Hr. Jon Lille [Skram] giver Hans [Gerhardsen] Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.

Hans Skelle skøder gods i Hviding herred til kannik Anders Brok i Ribe.

Karl Nielsen vedkender sig, at han skylder Peder Nielsen (Forsten) af Skedala 12 lødige mark. Derfor overlader han Peder Nielsen alt sit gods, dvs. halvdelen af Birkö og halvdelen af Öja kvarn (formodentligt i S. Halland), som han før havde pantsat Peder Nielsen for 8 lødige mark.Hvis Karl Nielsens frænder eller slægtninge vil løse hans halvdel af godset inden for et år, da har de bemyndigelse til at gøre sådan uden hindring. Hvis godset ikke løses inden for et år, da skal Peder Nielsen beholde godset til evig eje. Den, der vil løse den anden halvdel af Karl Nielsens slægtninge, skal betale 4 lødige mark, som hans åbne brev udviser.

Hr. Jon Lille giver hans Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.

Tingsvidne af Næstved byting om, at præsten Bo Hampe i Sværdborg skødede Jakob Bromle, høvedsmand på Vordingborg, halvdelen af en gård, som ligger i Næstved nord for Sortebrødrestræde og som hans fader Niels Hampe tidligere havde boet i. Gården var tilfaldet Bo Hampe i ret arv efter hans faders død.

Tingsvidne af Hald herredsting om, at Virring Kirke m.m. er Essenbæk klosters rette kirke, samt om gårde, der hører til klostret.

Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) (af Rønbjerg) skødede Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig selv, sin søn og sine forfædre, og for ophold i klosteret, og at hun lovede klosteret alt sit løsøre og sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.

Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) af Rønbjerg skødede Dueholm Kloster en gård i Tæbring og en gård i Tødsø mod at få ophold for livstid i den førstnævnte gård og for sjælemesser for hende selv og hendes forældre, og at hun lovede klosteret alle sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Hans Vilhelmsen, kantor i Lund, en gård i Balkåkra.

Kristian Thomsen (Frille), væbner, har givet Eggert Kristiansen en ager i Øster Vedsted svarende til ½ ørtug jord, som ligger på Spjelde nord for toften mellem jord tilhørende Vor Frue Kirke og Skt. Peters og Pouls Kapel. Kristian Thomsen har fået denne toft i mageskifte fra Eggert Kristiansen.

Jens Olufsen (Godov) af Hessel erklærer, at han kun har haft Ordrup til leje af Aksel (Pedersen (Thott)). Da Jens Olufsen fik Ordrup til pant af sin broder Jakob Jensen, kom ejendommen ikke ud af Aksel Pedersens eje. Ikke desto mindre lod Anders Jakobsen og Jørgen Rud sig indføre i Ordrup den første mandag i fasten for tre år siden og smed Jens Olufsen ud, mens Aksel Pedersen var udenlands i kongens ærinde.

Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle har givet fuldmagt til Jakob Svendsen i Roager til at skøde gods i Hviding herred til kannik Anders Brok.

Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle havde givet fuldmagt til kannik Anders Brok til salg af gods i Hviding herred til præsten Jon Pedersen.

Hr. Anders (Jakobsen) Lunge (til Skafterup), hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft), hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim, hr. Peder Mogensen (Due (Glob), høvedsmand på Kalø), hr. Erik (Pedersen (Gyldenstjerne)) af Ågård samt justitiar Ivar Fos afgør striden imellem dronning Filippa og Ulrik (Stygge), biskop i Århus, om arven og regnskabet efter Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, under henvisning til en voldgift ved to biskopper.

Tingsvidne af Hardbo bygdeting givet til Lave (Kristensen) Rød (Høg) om, at han på tinget lod læse åbne, uskrabede og beseglede pergamentsbreve om, at gårde i flg. steder var gamle Bo (Kristensen) Høgs rette arvegods: Fjand Hus, Glistrup og Udstrup i Sønder Nissum sogn; Ulfborg sogn; Gamle Råsted i Råsted sogn; Husby sogn; Staby sogn; Stadil sogn; Tambjerg i Nysogn, og Bandsby og Hindø i Hind herred.Ingeborg Kristiansdatter (Vendelbo) af Vosborg tilstod, at alt dette gods var afdøde Bo Høgs rette arvegods og at hun havde pantebrevet på det. Derpå indgik Lave Rød og Ingeborg Kristiansdatter forlig om at forelægge deres adkomstdokumenter på godset for gode mænd.Desuden blev der undersøgt og fastlagt, at følgende mænd ikke havde ret i godset: Pabe (Bo Høgs frilles nevø), som boede til leje i Glistrup, og Peder Tysk og hans fader (Bo Høgs tidligere kok), som boede til leje i Nørre Torup.

Tingsvidne af Samsø landsting om, at det halve bol jord, som præsten Poul Mikkelsen har haft i Besser sogn i 24 år, og det halve bol jord, som præsten Jens Bentsen har haft i Onsbjerg i 26 år, i virkeligheden tilhører kronen.

Tingsvidne af Gjern herredsting vedrørende gods skødet til Jens Gødsen af Mollerup.

Gunner, enke efter Torsten Skytte, sælger sit gods i Vinbergs sogn i Nørrehalland til hr. Bo Stensson ((Natt och Dag) til Bergunda) og dennes svigermor Gunhild (Mattisdotter), enke efter Sven (Nilsson) Sture.

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget biskop Lave af Viborg Sønder Tvedskov, Nørre Tvedskov og to gårde i Solbjerg, som Jakob Kirt har skødet ham på Viborg landsting.

Oluf Grubbe af Spanager og Lave Mogensen (Galt) giver en sjælegave til Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Da Kristine, Morten Jakobsens afdøde hustru, har skænket en gård i Herstedvester til klostret for sin begravelsesplads og sin sjæl, giver Oluf Grubbe og Lave Mogensen nu deres ret til samme gård til samme kloster, således at der skal holdes en årlig sjælemesse for Kristine, og at hendes arvinger skal være nærmere et gravsted og de gode gerninger i klostret.

Jomfru Margrete Pedersdatter skøder en gård i Østergade uden for Pjenteport til Sankt Knuds kloster i Odense.

Poul Jensen (Laxmand) i Värestorp udsteder et skøde på en gård i Torsakulla i Knäred sogn i Höks herred til hr. Åge Nielsen (Ulfeldt) i Alnarp.

Jens (Olufsen) Lunge (i Skafterup) skøder en gård i Hanerup (Merløse herred) med fire gårdsæder til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud (i Skjoldenæs).

Per Nielsen Egern sælger jord til Oluf Nielsen.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder et certifikat om de vidisser, af hvilke det fremgår, at en person ved navn Erik Jespersen lovligt har købt Lyngerup i Horns herred og siden testamenteret Lyngerup til Maribo kloster.

Registraturer over to breve:I det ene brev skøder hr. Anders Brok gods i Søndernæs (Brøns sogn, Hviding herred) til hr. Jon Pedersen.I det andet brev giver Johan (Gerhardsen) Skelle hr. Anders Brok fuldmagt til at skøde gods i Søndernæs.

Fornemme mænds vidnesbyrd om, at Peder Hagensen af Horna gav sig ind i Bosjö kloster med sit gods.

Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Merete Mads' skødede sin gård i Agerup i Hyllinge sogn i Flakkebjerg herred med 13 øre skattepligtig jord til Henrik Ivensen (Markmand).

Lars Klausen skylder Jesper Bosen 40 mark lybsk, som er gangbare i Lübeck og Hamburg. Halvdelen af beløbet skal betales i gode varer og halvdelen i rede penge. For denne gæld pantsætter han tre af sine gårde i Hviding herred til Jesper Bosen: en i Roager, en i Vesterbæk og en i Rejsby. Jesper Bosen eller hans arvinger skal modtage afkast og afgrøder af disse gårde, indtil Lars Klausen eller hans arvinger vil løse godset. Da skal Lars Klausen eller hans arvinger erklære løsningen på Hviding herredsting næst før sankthansdag, og godset løses ved tinget næst før den følgende mikkelsdag, og da skal afgiften følge hovedsummen.

Peder Degn, Sten Basses svend, pantsætter med Sten Basses penge en gård i Vindinge af Kullerup kirke for 20 mark lybsk, en gård i Kirsinge af hr. Axel Andersen for 70 mark lybsk, en gård i Rue af Jens Basse af Uggerslev for 20 mark lybsk, af samme Jens Basse en hovedgård (Lehnskov) for 80 mark lybsk og en gård i Hagendrup af Henrik Hincesen for 95 mark lybsk og 12 skilling. Såvel godset som brevene skal tilhøre Sten Basse, og Peder erklærer, at han ikke har noget krav herpå.

Lars Bosen, borger i Ålborg, erklærer, at han og hans arvinger skylder Guds Legems Lav i Ålborg, også kendt som Papegøjelav, 7½ lødige mark, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sin kælder med hus og grund i tre efter hinanden følgende år til Guds Legems Lav. Han skal give lavet to mark lybsk hvert år, indtil kælderen løses, uden at noget afslås hovedsummen.Hvis Lars Bosen eller hans arvinger ønsker at løse kælderen, efter de tre år er gået, da skal lavets forstandere varsles et halvt år inden. Hvis lavets forstandere ønsker at få deres penge, da skal Lars Bosen ligeledes varsles et halvt år inden.

Tingsvidne af Tyrsting herredsting udstedt af abbed Magnus af Øm kloster m.fl., at Jens Lovring i sin tid erklærede, at han ikke havde nogen rettighed til en gård i Vinding (Tyrsting herred), som nu bebos af en person ved navn Lydeke.

Ærkebiskop Peder af Lund træffer en principiel afgørelse om retsgrundlaget i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.

Ærkebiskop Peder af Lund tildømmer arvingerne efter biskop Bo af Århus dennes private gods.

Kong Erik 7. af Pommern stævner domkapitlet i Lund og Niels Jensen (Galen) af Hammar til rettertinget i København dagen efter sankthans, ved hvilken lejlighed de skal medbringe deres adkomstbeviser på de otte gårde i Tängelsås i Frosta herred, som de strides om.

Anders Jakobsen, Aksel Pedersen og Erik Nielsen, riddere, samt Mogens Båd, landsdommer i Skåne, tildømmer Niels Jensen (Galen) i Hammar otte gårde og en fæstegård i Tengelsås i Frosta herred, som havde været pantsat til ridderen Jakob Mus, og som denne havde givet til Skt. Laurentius' Kirke. Jens Poulsen, ærkedegnen i Lund, fradømmes det førnævnte gods, selv om han fremviste et brev på, at han havde købt det fra Jesper Bæk, som havde sagt, at han var den rette arving til godset.Jens Poulsen bliver opfordret til at tage sit krav til herredstinget og landstinget. Hvis han ikke kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var en nærmere arving end Niels Jensen, da får Niels Jensen godset til evig eje. Hvis Jens Poulsen kan bevise med brevet, at Jesper Bæk var den rette arving, da skal Niels Jensen give ærkedegnen så meget, som er ret.

Lunde kapitel bevidner, at dronning Philippa har skænket kanniken Jakob Mogensen en gård i Lund.

Ærkebiskop Peder af Lund fælder dom i sagen mellem dronning Philippa og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus.

Erik Jensen, præst i Vor Frue kirke i Svendborg og oldermand og alterværge hos kalendebrødrene, mageskifter brødrenes jord med Svendborg by. Således skøder Erik Jensen brødrenes jord ved Høje Bøge for et stykke af byens jord, som ligger vest for den gård, som Klaus Brygger nu bor i, og som strækker sig til vandmøllens omløb.

Kvittering til Jacob Jode, borger i Lund, på den fulde betaling for en klokke og andet til domkirken i Lund.

Dronning Philippa udnævner hr. Henrik Knudsen, Erik Eriksen og rettertingskansleren Iven Fos til sine prokuratorer i sagen mellem hende og biskop Ulrik af Århus om arven efter biskop Bo af Århus, og giver dem fuldmagt til at føre sagen på hendes vegne.

Bytingsvidne om, at noget jord i Skrillinge altid har været frit gods.

Jens Nielsen, kannik i Lund, kvitterer Bosjø kloster for betaling for tjeneste.

Jens Madsen Sværdfeger, bymand i Randers, skylder Niels Asgersen Hvid, bymand i Randers, 6½ skilling grot, som er gangbare i hansestæderne.For denne gæld pantsætter han sit hus og jord, som han selv bor i, i Rabans Gyde i Skt. Clemens sogn, Randers, over for Tue Kræmmers bolig, i et år fra påske af.Når året er gået, og hvis Jens Madsen ønsker at løse hus og jord til mikkelsdag, da skal han varsle Niels Asgersen til midsommer, og hvis han ønsker at løse det til påske, da skal han varsle Niels Asgersen til kyndelmisse.

Prior Niels i Skt. Knuds Kloster i Odense kvitterer og takker for, at dronning Filippa har tilbagebetalt de 1000 svenske mark, som hun havde lånt.

Jens Stigsen, kannik i Århus, skænker for sin årtid domkapitlet sammesteds den jord, som han købte af Jens Rampe, bymand i Randers. Beboerne af jordens tre gårde skal efter Jens Stigsens død betale domkapitlet en fast, årlig afgift, så længe de lever, hvorefter ejendommene skal overgå til domkapitlet.

Tingsvidne af Båg herredsting om, at fru Mette, enke efter Skele Lars, skødede en hovedgård og en fæstegård i Ebberup i Båg herred til Rikman van der Lanken, høvedsmand på Hagenskov.

Esbern Pil sælger med sin hustrus samtykke til Knud Hvidsen, bymand i Holbæk, den gård i Høed, som Knud Hvidsens fader tidligere havde i retmæssig besiddelse, og som årligt yder et pund korn og en skilling grot.

Niels Hågensen i Strö, væbner, sælger og skøder til Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder, alt sit gods, nemlig tre gårde i Viarp, en gård i Kingelstad og fire gårde i Hultseröd.

Tingsvidne af Bjæverskov herredsting om, at Jens Pedersen af Ringsbjerg solgte og skødede halvdelen af Rårisegård i Sædder sogn til Jens Olufsen Bryde. Han solgte ham også en anden gård med 5 ørtug skyldjord, som tidligere har været ejet og beboet af Niels Flint, i Sædder. Jens Pedersen bandt sig selv og sine arvinger til at fri, hjemle og tilstå Jens Olufsen godset efter landskabsloven, frit for enhvers tiltale.

Sofie (Olufsdatter), enke efter hr. Klaus Krumpen, afstår sine rettigheder til noget jord på Fulden mark, hvorom hendes mand havde haft tvist med Niels Butze, kannik i Århus.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Anders Jakobsen Lunge havde krævet en undersøgelse af gyldigheden af de erklæringer, som Aksel Pedersen (Thott) havde indhentet vedrørende Ordrup. Et nævn på tolv mænd var hertil blevet udnævnt på landstinget den 9. maj 1425, og disse vidnede nu, at Aksel Pedersen ikke havde fulgt landslovens regler, og at hans breve på godset var udgyldige. Nævnet erklærede derfor, at de indhentede erklæringer ikke havde nogen beviskraft.

Efter at have udgivet falske breve erklærer Jakob Akselsen (Thott) sig selv til at være uden magt til at sælge, pantsætte, bortlåne eller på anden måde afhænde det gods, som er faldet eller kommer til at falde til ham fra hans forældre, uden tilladelse fra Aksel Pedersen (Thott). Jakob Akselsen forbliver uden magt indtil den dag, Aksel Pedersen synes, at det ville være nyttigt at give ham dette brev igen.

Tingsvidne af Ribe byting, hvori borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen erklærer at have skiftet arven efter Hans Bake i venskabelighed og offentliggør hvilket gods, der er tilfaldet dem hver især; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.

Klaus Kristensen, provst i Jellingsyssel, og Anders Brok, kannik i Ribe, bevidner, at borgmester Gødeke Bake, Henneke Piksten og Jon Tulesen skiftede arven efter Hans Bake i venskabelighed, og offentliggør, hvilket gods der tilfaldt Henneke Piksten; uskiftet er dog stadig Tranmosegård og Klapmølle.

Peder og Poul Torbjørnsen stadfæster deres faders salg af al hans ejendom i Skedala til hans hustru Ingerd.

Ingeborg (Dosenrode), enke efter Niels Strangesen (Bild), erklærer, at hun har modtaget et lån af kong Erik 7. af Pommern, nemlig gods, som hun tidligere havde skødet til kronen, i de følgende steder: Tøving, Bjergby, Skallerup, Flade på Mors og Thyholm i Thy.Hun skal betale kongen 22 lødige mark hvert år til pinse, undtagen i dette år (1425), hvor hun kun skal betale kongen 11 lødige mark til mikkelsmesse.

Peder (Andersen) Ryning aflægger lensregnskab for Borgholm slot og len på Öland til dronning Filippa.

Vidisse angående landkøb.

Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket af Lars (Jensen) Mus af Stenalt, at Peder Nielsen (Bild) af Tanderup i sin tid var i Stenalt, hvor han på vegne af Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Århus, en vis hr. Jens Pedersen (!) af Aunsbjerg m.fl. gav fru Mette sit kvittebrev og løste alle Jens Mus' arvinger af deres mellemværende. Som tak herfor gave fru Mette ham en guldring i vennegave.

Peder (Nielsen) Hase skænker Søndergård i Vester Lyby til Lyby præstebord som sjælegave for sig selv, sin hustru, sine børn, sine forældre og forfædre.

Sjællands landsting vidimerer to breve fra hhv. 1410 og 1411, som biskop Jens af Roskilde har ladet læse højt på landstinget. Disse breve er følgende:1) Et brev ved hvilket brødrene Fikke og Radike Kerkendorp sælger det gods i Danmark, som de har arvet efter deres broder Zabel Kerkendorp, til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde.2) Et brev ved hvilket hr. Tage Henriksen skøder og oplader al rettighed og arv i Hørby i Tuse herred, som han fik med sin hustru Elisabeth, og som denne havde fået efter hr. Zabel Kerkendorp, til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde.

Palle Jensen (Munk), væbner, giver sin kusines mand, Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs, ridder, fuldmagt til på en række nærmere betingelser at indløse alt det gods, som tilhørte marsk hr. Palle (Jensen (Munk)) i Jylland og på Fyn.Efterfølgende skal der skiftes mellem Palle Jensen og Jørgen Rud efter en række nærmere betingelser.

Klaus Venstermand i Sørup og hans hustru Ingeborg skøder gods i Ordrup i Volborg herred til hr. Anders Jakobsen (Lunge). Ingeborg havde arvet godset efter fru Elene Pallesdatter, Jakob Jensens hustru. Hvis Benedikte, hr. Jens Olufsens datter, har nogen rettighed i det gods, skal dette skøde ikke komme hende til skade. Hvis der står noget ude i pant, eller hvis noget af godset er omstridt, skal Anders Jakobsen selv indløse og inddrive det igen.

Skifte mellem Palle Jensen (Munk), væbner, og hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud af Skjoldenæs angående gods på Fyn i Båg herred (Akkerup, Gummerup, Høed, Højsgård, Hårby, Strandby, Strærup), Lunde herred (Gyrup), Sallinge herred (Håstrup, Østrupgård, Vantinge) og Vindinge herred (Rosilde, Sulkendrup, Attorp[!]).

Hagen Kristiansen (Frille) giver sin broder Klaus Kristiansen (Frille) fuldmagt til at skifte med sine søskende gård og gods, som er tilfaldet dem efter deres forældre.

Hr. Jens (Andersen) Grim ((Has) til Tosterup) kvitterer over for væbneren Peder Tuesen i Solberga for udbetalingen af alt, hvad Peter Tuvesson har skyldt Jens Grim.Brevet er medbeseglet af Hans Laxmand, degn i Lund, Ostred Jensen, borgmester i Malmø, Jens Dene, borgmester i Malmø, samt Jakob Mogensen, rådmand i Malmø.

Pave Martin 5. skriver til borgmestre og rådmænd i Lübeck, Wismar og Lüneburg og meddeler, at han først har givet biskop Johannes af Lübeck i opdrag at forhandle fred imellem kong Erik på den ene side og de slesvigske hertuger Heinrich, Adolf og Gerhard på den anden. Tiden er kommet til yderligere foranstaltninger, hvorfor han nu har givet ærkebiskop (Nicolaus) af Bremen mandat til at forhandle freden. Nicolaus har fået fuldmagt til at foranstalte alt med parternes billigelse, til at ophæve eder og i det hele taget til at gøre alt, hvad der tjener til at fremme freden og bilægge striden og krigen imellem parterne.Derfor opfordrer han borgmestrene og rådmændene til at gøre, hvad de kan, for at bistå ved tilvejebringelsen af denne fred, idet intet et mere værdifuldt og mere kært for Gud og kristenhedens samfund end freden, og intet er mere gavnligt for kongers og fyrsters og deres undersåtters sikkerhed end at bringe fred til veje.

Mogens Båd, landsdommer i Skåne, og seks andre bevidner, at Peder Nielsen (Bing) af Assartorp ved edsaflæggelse selvtolvte har forsvaret sin besiddelse af en gård i Önsvala i Bara herred.

Tingsvidne af Hviding herredsting om hr. Eggert Kristjernsens erhervelse af ejendomsretten til en mose.

Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i Korsør samme stadsret og privilegier som borgerne i Roskilde og Kalundborg. Han tillader dem at have græsning m.m. i Klarskov og Halskov samt på Sprogø og tilstår dem en række andre rettigheder samt tager dem under sin beskyttelse.

Bytingsvidne om, at Henrik Jensen Gyling skødede en grund til Margrete Hennekesdatter.

Verner Byttow, bymand i København, pantsætter for fem mark lødigt sølv to boder i Toldbodstræde i Dragør til Jens Andersen kaldet Langebonde, bymand i København. I gangbar mønt i Lübeck og Wismar skal en lødig mark regnes som fem skilling grot à ni skilling lybsk. Indtægterne fra boderne skal ikke modregnes i hovedstolen. Når Verner Byttow eller hans arvinger vil indløse pantet, skal det bekendtgøres på Københavns byting den sidste tingdag inden påske, og indløsningen skal ske den efterfølgende sankthans.Opfører Jens Andersen Langebonde eller hans arvinger nybygninger på grunden, skal disse vurderes af fire selvvalgte opmænd fra hver side, og værdien refunderes i gangbar mønt på Sjælland.

Kong Erik 7. af Pommern stadfæster Bogense bys gældende privilegier.

Væbneren Johan (Gerhardsen) Skelle erklærer, at det gods i Høm i Seem sogn, som hans oldemoders søster fru Gunner i sin tid gav til Løgum kloster, udelukkende tilhører Løgum kloster. Så længe Johan Skelle lever, skal han have det pågældende gods i sin varetægt, men når han er død, skal han eller hans arvinger ikke længere have nogen rettighed til det pågældende gods. Desuden forbyder Johan Skelle andre at tage det pågældende gods i besiddelse uden abbedens tilladelse efter Johan Skelles død.

Arvid Jensen oplader og overdrager en gård i Ibsker sogn på Bornholm til Jes Lang. Denne gård havde Arvid Jensen arvet efter sin bror Jes Degn, til hvem den var pantsat af en god mand ved navn Trued Laurensen.

Dom udstedt af kong Erik 7. af Pommern om, at ingen præst skal sværges fredløs på landstinget, men dømmes af sin biskop.

Kong Erik 7. af Pommern afgør på det kongelige retterting en strid mellem Maribo kloster og Jens Henriksen (Prip) angående nogle penge i forbindelse med Kyse og Kyse fang, som kongen har skænket til klostret.

Næstved Skt. Peder klosters befuldmægtede indføres i en gård i Ring.

Mikael Nielsen, præst i Højen, erklærer sammen med fem andre, at Mikael Rubo, der var på pilgrimsrejse til Vadstena, gav halvdelen af sin gård i Sankt Olufs sogn i Århus til domkapitlet for sin årtid, som skal holdes i domkirken.

Jens Dæne, borgmester i Malmø, sælger et stykke jord og en bygning sammesteds blandt klædeboderne til Åge Mikkelsen.

Klaus Nielsen, foged på Åstrup, Henrik (Klausen) Smalsted, Thomas Thordsen (Vognsen af Hørbylund) og Kristian Jensen erklærer, at de i henhold til kongebrev har indført fru Inger Hermansdatter (Pennow) i en gård i Brønderslev.

Thormod Lund i Tøstrupgård, formentlig i Tøstrup sogn (nu ty. Toestorf), Slies herred, sælger sit gods i Lille Solt (nu ty. Kleinsolt), Ugle herred, til Johan Snelling, forstanderen for Helligåndshuset i Flensborg.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer på rettertinget, at Mads Andersen (Bølle), Erik Andersen (Bølle), Tue Tuesen Hardenberg, Peder Markmand, Knud Pallesen, Mads Hvas og Jens Stolm i fællesskab har lovet hr. Aksel Pedersen (Thott), hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne), hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Sten Basse og Erik Eriksen (Banner), at en adelsfrøken ved navn Margrete eller andre på hendes vegne aldrig skal skade hr. Aksel eller hans arvinger for den sag, at han havde fået hende dømt efter landsloven, så han var berettiget til at tage hendes liv.

Hans Skelle har solgt og skødet sit gods i Højrup, Hviding herred, til hr. Anders Brok, kannik i Ribe. Anders Brok havde tilbudt Hans (Gerharsen) Skelle og hans arvinger genkøb på det samme, men det havde Hans Skelle givet afkald på og erklæret det åbne brev dødt.

Herlug Nielsen, ridder og landsdommer på Sjælland, og seks andre mænd vidimerer Anders Andersens skødebrev af 1415. 1. maj om mageskifte mellem ham og hans hustru, Gyde Ingversdatter.

Den kongelige foged i Århus bevidner sammen med tre rådmænd og to borgere, at Bodil, enke efter Oluf Pedersen, solgte Dueholm Kloster en fjerdedel af en saltkedel på Rønnerne på Læsø

Erik Eriksen, høvedsmand på Ålborghus, indstifter et alter til Sankt Anna ved Vor Frue kirke i Ålborg.

Jes Andersen (Mylting) i Egeløkke har solgt og skødet al sin ret i Voved til hr. Esger Jensen (Brok) i Assendrup. Han erkender at have fået fuld betaling til sin tilfredshed.

Jakob Jensen pantsætter sin gård i det vestlige Malmø for 200 mark penge til sin fosterdatter, jomfru Anna Pedersdatter.

Biskop Bruder af Libar, ærkebiskop Peder Lykkes vikar, tildeler indulgens til dem, som besøger Sankt Hans, Sankt Jørgen og Sankt Egidius' kirker.

Forlig imellem Bonde Jepsen (Thott) af Krageholm og Hans Villumsen (kannik) i Lund. Forliget blev bragt til veje af ærkebiskop Peder (Lykke).

Bent Nielsen, bymand i Køge, sælger og skøder jord til hr. Niels Jensen, sognepræst i Køge. Jordstykket strækker sig i bredde fra nordsiden af Bent Nielsens egen gård, hvor han selv bor, til Skt. Gertruds boder og jord og i længde fra præstegården til det stræde, der ligger vest for den omhandlede jord. En del af jorden har Bent Nielsen arvet efter sin hustrus far, og en del af jorden har han selv købt. Han erkender at have fået fuld betaling for jordstykket fra Niels Jensen.

Simon Henriksen (Prip) og Jens Henriksen (Prip), brødre, stadfæster deres fader Henrik Prips og morbroder Niels Eriksens salg af Kyse gods til dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern og skøder det til Maribo kloster, til hvilket dronningen og kongen havde givet det. De har oppebåret 1500 mark lybsk i stralsundske penge af klostret som betaling for fem sjettedele af afståelsessummen; den sidste sjettedel skal Ivan Henriksen (Markmand) og Knud Nielsen (Dyre) have på deres moders vegne. Til gengæld skal klostret holde årlige sjælemesser for deres fader, morbroder og alle deres forfædre.

Niels Lavesen af Nielsby skylder Anders Jensen Skeel og hans arvinger 100 lødige mark og pantsætter derfor sit gods i Åstrup sogn i Gørding og Malt herreder til Anders Jensen Skeel. Hvis han eller hans arvinger vil løse det pantsatte gods, skal det forkyndes på tre ting inden midsommer, og pengene skal betales den næstfølgende Mikkelsdag (den 29. september).

Kong Erik 7. af Pommern giver den nye købstad på odden Ørekrog en række privilegier svarende til Københavns privilegier af 28. oktober 1422.

Kong Erik 7. af Pommerns privilegier givet til tilflytterne til den nye købstad, som ligger på odden Ørekrog.For det første giver kong Erik skattefrihed i fem år til de tilflyttere, som vælger at bygge et træhus i den nye købstad.For det andet giver kong Erik skattefrihed i ti år til de tilflyttere, som vælger at bygge et stenhus i den nye købstad.For det tredje giver kong Erik tilflytterne ret til at hugge træer til brændsel, med undtagelse af eg og bøg, samt til at bygge risboder til fiskeri, med undtagelse af sildefiskeri, uden at skulle betale skat heraf.

Biskop Lave af Viborg vidimerer sammen med syv andre gejstlige Erik Eriksens fundats for sankt Annæ alter i Ålborg Vor Frue kirke af 1426. 23. april.

Hr. Konrad, domprovst og præst i Nakskov, erklærer, at hr. Henrik, tidligere sognepræst i Rødby, har erklæret over for Jens Ovesen (Jernskæg), biskop i Odense, at alt, hvad han havde af gods i Ringsebølle sogn, havde han modtaget ved venskab og ikke ad rettens vej.

Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget domkapitlet i Lund det gods i Önsvala i Bara herred, som hr. Jakob Jensen (Galen) af Markie, ridder, tidligere har givet det.

Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Peder Nielsen (Bing) af Assartorp en gård i Önsvala i Bara herred, som domkapitlet i Lund havde gjort krav på

Jens (Andersen) Grim (Has) i Tosterup, ridder, overlader mod et lån på 223 lødige mark sin halvbroder hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder, al det ret til Dronningholm o.a., som er tilfaldet eller vil tilfalde ham efter deres moder eller søskende. Anders Nielsen – og efter ham hans hustru, Margrete, datter af Heneke Bekman – skal have godset i fri besiddelse for deres livstid, eller indtil enken gifter sig igen. Herefter skal ret og gods vende tilbage til Jens Grim eller hans arvinger uden yderligere godtgørelse.

Hans (Gerhardsen) Skelle skylder Jens Iversen af Høgelund tyve lybske mark. Derfor foretager han en frempantsætning til Jens Iversen af gods, som han har i pant af Johan Lille i Hygum i Frøs herred.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder på foranledning af hr. Lyder Kabel et adelsbrev til dennes svend Poul Jensen, som får sin herres våben samt skattefrihed for sig og sine efterkommere, dog kun for fire bestemte gårde og med forbehold for krongods og købstadsgods.

Thomas, biskop af Orkneyøerne, Angus af Kirkness, ærkedegn på Shetlandsøerne, og John af Tulloch, kannik i Scone (Gowrie), lover kong Erik 7. af Pommern på hans vegne at modtage den årlige skat på 200 nobler, som (James 1.) kongen af Skotland nu igen har forpligtet sig til at betale til ham.

Niels Jensen Skadeland overdrager den vestligste gård i Sjørring i Lindum sogn, som han har som ret arv efter Iver Nielsen, til Eskil Jakobsen (Basse) og giver ham ret til at indløse gården fra Mikkel Kruse.

Ingeman Mortensen, tinghører i Göinge herred, m.fl. bevidner, at Lars Ågesen (Quitzow), kannik i Lund, har på Göinge herredsting bekræftet, at hans morfader Mogens Råbok, væbner, af Hofdala har erhvervet en gård i Näsdala i Brönnestads sogn.

Tingsvidne af Rougsø herredsting om, at Peder Amdisen fra Udby ville rejse sag mod Markvard (Skjernov), kannik i Århus, om ejendomsretten til to gårde med deres tilliggende i Udby. Lydbrand, kongens foged, udpegede Niels Poulsen fra Holbæk, en uvildig mand, til at nævne tolv gode mænd, som skulle pådømme sagen. Disse tolv mænd spurgte de ældste og viseste bønder og andre gode mænd i omegnen, om disse to gårde i Udby og fandt ud af, at de var kommet lovligt i Markvard Skjernovs forældres besiddelse for firs år siden og i hans egen besiddelse for tyve år siden. I al den tid havde der ikke været nogen, der klagede, før Peder Amdisen begyndte at kræve gårdene. Da Peder Amdisen blev spurgt, om han havde nogen breve på gårdene, sagde han åbent til de tolv mænd, at han ikke havde nogen breve eller anden bevisning. Af den grund blev sagen afgjort til Marvard Skjernovs fordel og han fik et herredstingsvidne på adkomst til de to gårde.

Det danske rigsråd takker det svenske rigsråd for de krigsfolk, som de har tilsendt, og rigsrådet underretter om Hansestædernes overgreb. De opfordrer svenskerne til fortsat at stå Danmark bi i kampen mod hanseaterne.

Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, pantsætter Højgård, Højgårds Have og al sin anden jord på Vodstrup mark til Esbern Snefugl for 20 lybske mark; de bygninger, som Esbern eller hans arvinger måtte opføre på dette gods, må de føre bort derfra, når det indløses.

Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup), væbner, skøder Dueholm Kloster Højgård i Vodstrup i Tødsø sogn, som klostret skal indløse fra Esben Snefugl for 20 mark, og en gård i Sejerslev for de tjenester, som prioren og brødrene har gjort og skal gøre ham både i live og efter hans død.

Fru Kirsten Ebbesdatter, enke efter Olde Niels (Pedersen), skænker to dele af et bol jord i Herlev i Gladsaxe sogn i Smørum herred til Helligåndshuset i København, dvs. hospitalet i København.

Landstingsdom vedrørende toftegæld i købstæder.

Vidisse af hr. Åstred Tygesens testamente vedrørende to gård i Ålsbo (Rørup sogn, Vends herred), som han i sin tid har skænket Sankt Knuds kloster i Odense.

Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket af Lars (Jensen) Mus af Stenalt, at Jens (Larsen) Mus (til Stenalt) og dennes arvinger har haft Stenalt i deres besiddelse ukæret i 40 år, førend en person ved navn Peder Henriksen nu har gjort krav på Stenalt.

Cecilie (Jensdatter (Uf)), Hartvig (Emmekesen) Limbeks enke, m.fl. har med alle sognemænds råd solgt en eng til Niels Svendsen (Sparre), ridder, i Ellinge, og de erkender at have oppebåret fuld værdi derfor.

Ulf Godov pantsætter gods i Ladegård i Lollands Nørre herred til Anders Nielsen i Nakskov for 20 mark lybsk. Når Ulf Godov vil løskøbe godset til mortensdag, skal han allerede den sankthansdag inden underrette Anders Nielsen. Han skal betale både årets afgifter og pantesummen på 20 mark - allesammen i lybsk mønt.

Niels (Pedersen) Hvas (af Ormstrup) overdrager hr. Lyder (Lydersen) Kabel det pantebrev, han har fået af Peder (Nielsen) Hase på Andrup, Grundvadsgård, Blæsbjerg og Træbensgård i Ramsing sogn i Rødding herred.

Kancellioptegnelse vedrørende krigen mellem hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern.Det meddeles, at kong Erik den 14. april 1427 har modtaget fejdebrevene af 24., 26. og 30. marts 1427 fra byerne Magdeburg, Halle, Uelzen, Goslar, Hildesheim, Helmstedt, Aschersleben, Quedlinburg, Merseburg, Hannover, Göttingen, Braunschweig, Alfeld, Northeim, Halberstadt, Hameln, Einbeck og Buxtehude.