Sprog: Latin
Kong Erik 7. af Pommern og ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) af Lund opfordrer alle i de tre riger Danmark, Sverige og Norge til at yde bidrag til det kloster af Birgittinerordnen, der skal oprettes i Skemminge på Lolland (nu: Maribo).
Hr. Anders Jakobsen (Lunge) af Egede mageskifter med Sorø kloster to hovedgårde i Broby mod gods i Hesselby, Smidstrup og Vedskølle.
Tingsvidne af Københavns byting om Tyge Jensens skødning af sin gård i St. Nikolaj sogn til St. Nikolaj kirkes bygningsfond mod at kirkeværgerne til evig tid skal holde årtid for ham og hans hustru.
Tingsvidne af Roskilde byting om roskildekanniken Mikkel Klementsens salg og skødning af en øde grund i Roskilde til domkirken dér.
Biskop Peder af Ribe stadfæster rettertingets afgørelse i sagen mellem Peder Keldebæk og ærkedegnen i Ribe, Jens Helt om besiddelsen af en gård i Ribe.
Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop i Odense, skænker gods til en værdi af 150 mark lybsk i Sallingherred, pantsat ham af Bernike Skinkel, til oprettelsen af et vikarie i Vor frue kirke i Svendborg med daglige messer til ære for gud, Kristi legeme, Kristi blod, Jomfru Maria, kong Knud og alle helgener, til frelse for sin, sine forfædres og alle brødre og søstre i Svendborgs Skt. knudsgildes sjæle.Hvis godset bliver indløst, skal sognepræsten og knudsgildets oldermænd sammen med gildets fremmeste brødre anskaffe en anden tilsvarende indtægtskilde.Sognepræsten, oldermanden og de fremmeste brødre skal have præsentationsretten til alteret, og de skal kunne afsætte vikaren, hvis han ikke udfører sine opgaver tilfredsstillende.
Kong Erik 7. af Pommern bekræfter alle de privilegier, som er givet borgerne i Slesvig by af hans forgængere, konger af Danmark og hertuger af Slesvig, og giver dem yderligere en række begunstigelser vedrørende handel og toldfrihed i Danmark, fritager dem for arnegæld (afgift af ildsted) og stadfæster de gamle grænser for byfreden samt ting- og torvedagene; de skal dog betale told i Skanør og Falsterbo, når der er skånemarked, dvs. fra 29. juli til 9. oktober.
Jens Harbo af Estvad erkender at have overdraget 22 mark sølv og to okser til ærkedegnen og kapitlet i Ribe, som han har arvet efter sin slægtning Peder Jern, og som er en endnu ikke indfriet gæld fra nogle mænd i Vardesyssel, til afholdelse af en årlig sjælemesse for Peder Jern, Jens Harbo selv og hans hustru.
Konciliet i Konstanz lader udgå en bekræftet afskrift af sit privilegium for franciskanerobservanterne af 1416. 23. september (nr. 1224)
Jens Gadensteen, borger i København, pantsætter sin gård i den søndre ende af Tyskemannegade i København til Jens Pedersen (af Emdrup), væbner, for 30 mark sølv i gangbar mønt. Så længe pantsættelsen løber, skal mikkelsdag være den eneste indløsningsdag. Indtil pantet bliver indløst skal Jens Pedersen oppebære den årlige indtægt, dvs. tre mark sølv, af den nævnte gård uden modregning i gældens hovedstol. Jens Gadensteen forpligter sig til ikke at afhænde gården til tredjepart. Når pantet indløses, skal indtægten i det år følge hovedsummen uden modregning. Jens Pedersens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af gården skal efter fire opmænds vurdering godtgøres ham af Jens Gadensteen.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker.Den ene af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikater og præbender i hhv. Skt. Johannes i Haug ved Würzburg og Skt. Gumbertus i Ansbach, begge i Würzburg stift. Den anden af Mikkel Henriksen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikater og præbender i Skt. Severus i Erfurt og i Helligkors i Nordhausen, begge i Mainz stift.
Pave Martin 5. pålægger kantoren i Roskilde at overdrage kanonikat og præbende i Skt. Severus i Erfurt i Mainz stift til Mikkel Henriksen, klerk fra Roskilde stift.
Pave Martin 5. pålægger officialen i Ratzeburg at overdrage to evige vikariater i Güstrow i Cammin stift, det ene i Skt. Cecilies kirke og det andet i sognekirken, til Johannes Coband, klerk fra Bremen stift, selvom de uretmæssigt besiddes af Nicolaus Bouwenstorp, der hævder at være præst fra Odense stift.
Dekan Jens Klementsen og kollegiatkapitlet i København mageskifter med biskop Jens Andersen Lodehat af Roskilde, således at biskoppen får gården Mølletorp ved Lyngby kirke samt Nymølle af kapitlet, der til gengæld får to gårde i Brøndbyøster.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Tronetus de Bergniss, indehaver af præceptoriet i augustinerklostret i Tempzin i Schwerin stift, om ny provision på det samme embede i det tilfælde, at den sag, som han fører derom med Wilhelmus Chacepolli, præceptor i Mårkær kloster, ikke falder ud til fordel for nogen af dem.
Tingsvidne af Brusk herredsting om væbneren Herman Ivarsen Pennows skødning af fire gårde i Erritsø sogn og en i Ullerup sogn, som i forvejen var pantsat til Ribe domkapitel, til kantor Jakob Ivarsen på kapitlets vegne mod årtider for sig og sin hustru Lucie.
Sjællands landsting vidimerer Lave Nielsen Urnes brev af 1392. 2. februar.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Coband, klerk fra Bremen stift, om ny provision på to evige vikariater i Güstrow i Cammin stift, det ene i Skt. Cecilies kirke, det andet i sognekirken, om hvilke han har ført proces ved kurien med Nicolaus Bowerstorp, præst fra Odense stift.
Pave Martin 5. udsteder pas, gyldigt i et halvt år, for magister Nicolaus de Leis Pas, klerk fra Rom og skriver ved pønitentiariet, som apostolisk nuntius på en rejse til Tyskland, Danmark, Sverige og Norge og anbefaler ham til alle gejstlige og verdslige myndigheder.
Pave Martin 5. udnævner Joachim Moltzan, kannik i Schwerin, til pavelig nuntius og generalkollektor i Bremen og Riga kirkeprovinser og Cammin, Verden og Slesvig stæder og stifter; inden han kan begynde at udøve embedet, skal han aflægge troskabsed for Franciscus (Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, eller dennes stedfortræder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Stolle, klerk fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken i Sønder Stabel i Slesvig stift, ledig efter den tidligere indehaver Johannes' død.
Sjællands landsting vidimerer Erik Menveds brev af 1295. 3. marts.
Sjællands landsting vidimerer kong Olufs brev af 1383. 22. januar.
Bosse Paris, væbner i Helsinge, erkender at have solgt sit gods i Udlejre til Bent Esbernsen, abbed i Æbelholt kloster, og at have modtaget fuld betaling herfor, 60 mark sølv, og han forpligter sig selv og sine arvinger til at godtgøre abbeden eller hans efterfølgere med tilsvarende gods, hvis godset i Udlejre bliver ham lovligt afvundet.
Otto Tinhuus, kaldet Skinkel, Henrik Nielsen i Kile, Henrik Nielsen (Quitzow) i Sandager, væbnere, skænker gaver til Gudbjerg kirke. Gaverne blev bevidnet af Herman Rynkeby, provst i Odense, og Robert og Jens Klementsen, rådmænd sammesteds.
Sjællands landsting vidimerer tre breve af Jens Rud til Næstved Skt. Peder kloster: et gavebrev af 1411, et skødebrev af 1414 og et gavebrev af 1399.
Ingemar trækker anklager tilbage over for Næstved Skt. Peder kloster i anledning af gods i Holløse.
Henning Pedersen skylder Oluf Ingemandsen tre mark sølv for et pant i Næstved.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Dargum kloster i Cammin stift at overdrage et større præbende i Schwerin til Joachim Moltzan, kannik sammesteds, som er kollektor bl.a. i Slesvig stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af prioren og brødrene i johanitterklostret i Strasbourg bl.a. om tilladelse til, at Sigge Uddsson, ærkedegn i Skara og kong Erik 7. af Pommerns ambassadør, må have et rejsealter.
Benedikte Klausdatter, priorinde i Bosjö benediktinerkloster i Lund stift, og konventet sammesteds giver hr. Aksel Pedersen (Thott) og hans hustru fru Ingeborg del i klostrets og ordenens fromme gerninger, og de lover dem at holde deres begravelse inden for femten dage fra bebudelsen om deres død.
Paven reserverer for kollektoren Joachim Maltzahn kanonikater og større præbender i Lübeck og Kammin og et højere embede i én af disse kirker, skønt han forud har adskillige andre embeder i Nordtyskland; nogle af disse skal han dog opgive.
Pave Martin 5. bekræfter alle Reval kapitels privilegier og friheder, tilstået kapitlet af såvel paver som af kirkens grundlæggere, de danske konger.
Pave Martin 5. reserverer efter kong Erik 7. af Pommerns anbefaling for Peder Turesen, kannik i Lund, kanonikat og præbende både i Lund og Roskilde, såvel som dignitet, personat eller officium i én af disse kirker, når blot det ikke er det højeste embede efter biskoppen. Lignende skrivelser er samtidig sendt til biskoppen i Concordia og abbederne i Herrevad kloster i Lunds stift og Sorø kloster i Roskilde stift.
Pave Martin 5. pålægger Angelus (Barbadicus), kardinalpresbyter af sankt Petrus og Marcellinus, at overdrage stillingen som præceptor i antoniterklostret i Tempzin i Schwerin stift til Guillermus Chachipolli, kannik i antoniterklostret i Vienne; når denne har opnået stillingen, skal han opgive sin stilling som præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
Pave Martin 5. pålægger provsten i Eutin i Lübeck stift at reservere et beneficium i Slesvig for Timme Båd, kannik sammesteds og sognepræst i Haddeby i samme stift. Når han har opnået beneficiet, skal Timme opgive sognekirken i Haddeby.
Optegnelse om at Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen forenes med Grobe kloster (Pudagla) på Usedom i Cammin stift til evig tid.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Eldena kloster i Cammin stift at forene sognekirken Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift samt dennes "custodia" med klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift efter supplik af klostret og hertug Vartislav af Stettin, som har skænket klostret patronatsretten til kirken med den hensigt, at kirken skulle forenes med klostret. Når den nuværende sognepræst træder tilbage eller dør, skal klostret udpege en sekulær evig vikar til at varetage gudstjenesten.
Pave Martin 5. pålægger ærkebiskoppen i Lund at skaffe Vadstena Kloster det gods tilbage, som klostrets nuværende og tidligere abbedisser og konvent med urette har bortforlenet til såvel gejstlige personer som lægfolk på forskellige vilkår og på længere eller kortere tid, uagtet hvad der eksisterer af stadfæstelser, notarialinstrumenter, pavelige bekræftelser o.l.; de eksproprierede skal ikke have appelmulighed, og ærkebiskoppen skal pålægge både dem og de indkaldte vidner passende kirkestraf, hvis de modsætter sig eller af nogen grund ikke vil afgive vidnesbyrd.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Andersen (Lodehat) er blevet valgt til biskop i Roskilde og har fået bekræftelse herpå.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus de Buren, sognepræst i Burg på Femern i Odense stift, om at få retten til og provision på kanonikat og større præbende i Schwerin, hvorom han har ført proces ved kurien med nu afdøde Hartwicus Plessen, skønt Hermannus i forvejen har flere nordtyske embeder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af prioren og konventet i Antvorskov kloster om at få bekræftelse på inkorporationen af Vor Frue kirke og Skt. Ibs kapel (i dag Vor Frelsers kirke) i Horsens i Århus stift, som oprindelig blev foretaget af kong Valdemar 4. Atterdag 67 år tidligere.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Gerlacus Sasse, klerk fra Bremen stift, om at få provision på helligtrekongers alter i Slesvig domkirke, ledigt efter den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død.
Pave Martin 5. bevilger tre supplikker af kong Erik 7. af Pommern. Den første om at bekræfte hans indstiftelse af birgittinerklostrene i Maribo, at tage dem under pavestolens og skt. Peters beskyttelse og at give dem de samme privilegier som de andre klostre af samme orden.Den anden om at bevilge 7 års og 280 dages aflad til alle, der besøger et af birgittinerklostrene Vadstena i Linköping stift, Mariendal i Reval stift, Marienwold i Ratzeburg stift og Maribo i Odense stift og deltager i gudstjenester på helligdagene for klostrenes patroner og på de sædvanlige højtider.Den tredje om at den samme aflad må gælde for besøgende i kapellet for Kristi legeme og apostlene Peter og Paulus i Linköping domkirke.
Pave Martin 5. pålægger, efter supplik af kong Erik 7. af Pommern, biskoppen i Odense at stadfæste grundlæggelsen af klostrene i Maribo, som er blevet grundlagt af kongen med samtykke af biskoppen i Odense og Hans Kesing, sognepræst i Skimminge, idet kongen inddrog sognekirken i Skimminge og lod bygge klosterbygninger og gav klostrene patronatsret, kirken og forskellige besiddelser.
Pave Martin 5. giver Jakob Larsen, klerk fra Viborg stift, syndsforladelse for i over et år at have været i besiddelse af sognekirken i Sollentuna og den dermed annekterede sognekirke i Ed i Uppsala stift uden at lade sig præstevie; dog skal han opgive kirkerne.
Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Ciudad-Rodrigo og provsterne i Lund og Västerås at overdrage kirken i Sollentuna i Uppsala stift til Jakob Larsen, klerk fra Viborg stift, skønt han har pavelig provision på et kanonikat med ventebrev på præbende i Uppsala.
(Vadstena kloster) skriver til en nyligt udnævnt biskop og beder om hans særlige gunst og beskyttelse over for Vadstena kloster selv og det nye kloster på Lolland; desuden beklages det, at de kongebreve til konciliet i Konstanz, som biskoppen har sørget for at få udstedt på vegne af klostret, ifølge klostrets udsendinge ikke er nået frem 28. okt. (1416), og biskoppen bliver bedt om på ny at formå kongen til at udstede breve, hvis ordlyd sendes med nærværende brev.
Pave Martin 5. erklærer den af Johannes (Dominici), kardinallegat for Angelus Corario, dengang kendt som pave Gregor 12., foretagne forflyttelse af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, fra Slesvig til Cammin, foretaget under foregivelse af, at bispestolen stod tom efter den tidligere biskop Nicolaus (von Schippenbeils) død, for ugyldig; bispestolen var nemlig allerede besat af Magnus (von Sachsen-Lauenburg), som pave Johannes 23. efter afdøde pave Alexander 5.s bestemmelse havde indsat efter at have afsat biskop Nicolaus.
Prior, subprior, sakristan og hele konventet i Æbelholt kloster bekendtgør, at de efter abbed Bent Esbernsens død har valgt broder Mads Mortensen, præst, som ny abbed, og at denne har taget imod valget. Samtidig anmoder de dem, som det tilkommer, om at bekræfte valget.
Ludovicus Alamandi, stedfortræder for den pavelige kammermester Franciscus (de Conzieu), pålægger to kanniker i Lübeck samt biskoppen i Roskilde og Jens Poulsen, ærkedegn i Lund, at undersøge nogle tvivlsomme punkter i de regnskaber, som Lodovico di Baglioni, pavelig kollektor i de tre riger, har aflagt.
Pave Martin 5. pålægger efter supplik af bl.a. kong Erik 7. af Pommern og ærkebiskopperne af Uppsala, Lund og Nidaros biskopperne i Oslo, Åbo og Växjö at foranstalte undersøgelser af undergerninger foretaget af biskop Nils i Linköping, biskop Brynolf (Algotsson) i Skara og nonnen Ingrid i Skenninge samt af disses liv, og paven bekræfter samtidig Konstanzkonciliets bestemmelse i samme anledning.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om bekræftelse af birgittinerordenens regel og om at få det overdraget til ærkebiskoppen i Uppsala og biskoppen i Linköping at verificere dokumenterne i Vadstena om Birgittas kanonisation og derefter bekræfte kanonisationen.
Pave Martin 5. pålægger biskopperne i Ribe og Odense at modtage troskabseden af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, på vegne af paven. Biskop Jens skal derefter sende eden til paven skriftligt og beseglet.
Martini Vti papæ bulla de studio generali in Dania constituendo. - Florentiæ, VII. cal Iunii, pontif. anno secundo.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund og prokurator ved kurien, om provision på kanonikat og præbende i Uppsala, selvom han i forvejen har kantorembedet, der er en dignitet, kanonikater og præbender i Lund og Roskilde, dispensation til at forene to uforenelige embeder for livstid samt ventebrev.Kanonikat og præbende i Uppsala er ledige ved Olof Larssons frivillige resignation eller hans udnævnelse til provst i samme kirke.
Pave Martin 5. løser Jens Finsen (Ulfeldt), kong Eriks kapellan og kannik i Lund, for enhver skyld, han har pådraget sig ved uden tilladelse at have forenet embedet som provst i Tofte, som er forenet med sognekirken i Gamtofte, med sognekirken i Hjulby, alle i Odense stift, og han pålægger ham samtidig at opgive begge.Da Jens af kong Erik blev præsenteret til embedet som provst i Tofte, som var ledigt efter den tidligere indehaver Jens Schultes død, skønt han i forvejen besad sognekirken i Hjulby, indsatte Jens (Ovesen), biskop i Odense, ham i embedet, og han besad begge i mere end et år; dette blev bragt for pave Johannes 23., som løste ham for al skyld, han derved havde pådraget sig, og pålagde ham at opgive begge, og samme dag pålagde han Andreas (de Escobar), biskop i Ciudad Rodrigo, samt to andre, atter at indsætte ham i begge embeder, så snart han havde opgivet dem, med dispensation til at forene dem i syv år, på den betingelse at han derefter enten skulle bortbytte provstiet eller sognekirken til et embede, der var foreneligt med det andet, eller opgive sognekirken i Hjulby.Efter at begge bestemmelser var blevet eksekveret, besad Jens begge embeder i syv år, og ved slutningen af perioden fik han dispensation af Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, til at forene de to embeder i yderligere syv år, skønt denne fortsættelse af dispensationen stred imod de kanoniske regler; dog har han ikke efter de første syv år modtaget indtægter fra embederne. Derfor har Jens anmodet om at paven vil træffe afgørelse i sagen.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Holmekloster i Odense stift, ærkedegnen i Roskilde og provsten i Odense at overdrage Jens Finsen (Ulfeldt), kannik i Lund, provstiet i Tofte og sognekirken i Hjulby, som er forenet med sognekirken i Nyborg, begge i Odense stift, så snart han ifølge pavens bestemmelse () har opgivet dem begge, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Århus stifter samt hospitalet i Assens; Jens skal have tilladelse til at forene provstiet og sognekirken i 5 år, hvorefter han enten skal bortbytte provstiet eller sognekirken til et embede, der er foreneligt med det andet, eller opgive sognekirken i Hjulby.
Paven overdrager kollektoren Joachim Maltzahn kanonikater med ventebreve på større præbender i Lübeck og Kammin og et højere embede i een af disse to kirker samt giver ham dispensation til i 10 år dermed at forene besiddelsen af flere andre embeder i Nordtyskland, når han blot opgiver sognekirken i Bard i Schwerin stift (cf. A.P. nr. 5679)
Præsten Hermannus Kule fra Kammin stift får ny provision på sognekirken i Sagarde på Rügen (cf. A.P. nr. 5691)
Tingsvidne af Sjællands landsting om Niels Pedersens skødning af alt sit gods i Ølsemagle til kapitlet i København.
Vidisse af Sallinge herredsting af tingsvidne af Sallinge herredsting af 1330. 1. oktober.
Pave Martin 5. skriver til Magnus, udvalgt biskop i Cammin, og udvider hans frist for at lade sig indvie til de højere gejstlige grader indtil 21. december samme år, og tillader ham at blive viet til alle gejstlige grader på én og samme dag, og af en hvilken som helst biskop han ønsker, idet han gentager, at den af Johannes (Dominici), kardinallegat for Angelus Corario, dengang kendt som pave Gregor 12., foretagne forflyttelse af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, fra Slesvig til Cammin, foretaget under foregivelse af, at bispestolen stod tom efter den tidligere biskop Nicolaus (von Schippenbeils) død, er ugyldig.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Peder Tå, Bille Esbensen, Jens Andersen af Bildsø og Hinzekin Portmand at indføre Bent Bille af Solbjerg i gods i Sønderød i Løve herred.
Paven giver Helligåndsklostret i Rom bekræftelse på dets privilegier.
Gregor, lektor i Stockholm, vikar i klostrene ved kysten for broder Raimund, provincialprior for dominikanerordenen i ordensprovinsen Dacia, billiger udsættelsen af regnskabsafgivelsen i forbindelse med byggeri på klosteret i Åbo.
Klerken Johannes Slore fra Verden stift får et evigt vikariat i Lüneburg, hvorom han havde ført proces ved kurien mod klerken Klaus Sachow fra Lübeck som tillige er provst i Slesvig.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Pave Martin 5. har løst biskop Peder (Lykke) fra bispesædet i Ribe og forflyttet ham til ærkesædet i Lund, ledigt efter den tidligere ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruses)) død. Samtidig har han udnævnt han Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, til ny biskop i Ribe.
Notarialinstrument af den offentlige notar Jacobus Roblandt, klerk i Reval stift, hvorved abbeden, prioren, den tidligere prior og konventet i Padise kloster i Reval stift efter anmodning af biskoppen og kapitlet i Reval vidimerer et brev af kong Erik 4. Plovpenning af 12[41]. (?) 21. september og et brev af Valdemar 4. Atterdag af 1346. 3. januar.
Abbed Niels (Klementsen) af Sorø kvitterer Hans Krøpelin for afgiften af det gods han har lejet.
Johan van Köln, borger i Malmø, erkender at have solgt sin medborger Reineke van Bogel en bod i Malmø og at have modtaget fuld pris herfor.
Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Roskilde, ledige ved Kristian Hemmingsens forfremmelse til biskop i Ribe, for Nils Ragvaldsson, skønt han forud har kanonikater og præbender i Linköping og Strängnäs og sognekirken i Björlunda og dennes annekskirke i Gryt. Lignende skrivelser er samtidig blevet sendt til biskopperne i Spoleto, Lübeck og Skara.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Jakobsen, kannik i Lund og kong Erik 7. af Pommerns kansler, om at få provision på provstiet i Roskilde, ledigt ved Kristian Hemmingsens forfremmelse til biskop i Ribe, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Lund og Roskilde og er sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kalundborg; alle disse embeder må han i 5 år forene med provstiet.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han i forvejen har provision på kanonikat og præbende i Skt. Johannes i Haug ved Würzburg. Kanonikat og præbende ventes at blive ledige ved, at den tidligere indehaver Jens Gerekesen (Lodehat) har opnået andet kanonikat og præbende sammesteds.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Sorø kloster at overdrage kanonikat og præbende i Roskilde til Jens Gerekesen (Lodehat), skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Uppsala og sognekirken i Stege; dog skal han opgive det kanonikat og præbende i Roskilde, han allerede har. Kanonikat og præbende ventes at blive ledige ved, at den hidtidige indehaver Kristian Hemmingsen er blevet udnævnt til biskop i Ribe.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, om at lade Jens Madsen få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lund og et evigt vikariat i Marienkirche i Lübeck. Kanonikat og præbende ventes ledige ved, at Jens Gerekesen (Lodehat) skal opgive dem i henhold til sin provision på andet kanonikat og præbende sammesteds.
Kontrakt mellem det pavelige kammer og huset Medici i Firenze om indbetalinger af Ludovico Baglioni fra pengeindsamlingerne i Danmark, Sverige og Norge.
Paven anbefaler til alle, der ser dette Brev, magister Nicolaus de Leis, der drager som nuntius til Tyskland, Danmark, Norge og Sverige; brevet gælder for seks måneder.
Jens Rynkeby, prior for Dalum kloster, og Ingrid, abbedisse sammesteds, skænker gods til fru Ide Bromersdatter til at blive i dennes livslange eje.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Martinus Lemegow, evig vikar ved hellig kors alter i sognekirken i Kiel, om at få provision på et evigt vikariat ved helligtrekongers alter i Slesvig domkirke, ledigt efter den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Martinus Lemegow, evig vikar ved helligkorsalteret i sognekirken i Kiel i Bremen stift.Den hidtidige sognepræst i Landkirchen på Femern i Odense stift, som lægfolk har patronatsretten til, Johannes Keding, er efter opfordring af Johannes de Scriban, fiskalprokurator ved den romerske kurie, blevet bandlyst, men er alligevel fortsat med at holde gudstjenester. Desuden har han engang såret klerken Godfridus fra Verden, og ved et uheld fået amputeret pegefingeren på sin venstre hånd med det sværd, som Godfridus havde trukket for at forsvare sig, men alligevel er han fortsat med at holde gudstjenester til trods for sin legemsdefekt.Derfor anmoder Martinus om, at paven overlader det til en egnet person at foretage en undersøgelse, og såfremt det forholder sig som beskrevet, at give Martinus pavelig provision på den omtalte sognekirke med patronernes samtykke.
Kong Erik takker kardinalbiskoppen af Albano, Jordanus de Ursinis for en Agnus Dei og for den hjælp, han havde ydet Vadstena klosters udsendinge i Konstanz, samt anbefaler de munke, som nu sendes til Rom, til hans velvilje.
Kong Erik beder paven overdrage ærkebiskoppen i Uppsala og biskopperne i Linköping og Skara at vidimere originalaktstykkerne i Vadstena Kloster angående ordenens konstitutioner og sankt Birgittas kanonisation, og om, at paven derefter vil godkende vidimationerne, uden at originalerne først sendes til Rom.
Kong Erik takker en kardinal for de modtagne falkeklokker og sporer, sender til gengæld en lille ring og beder kardinalen tage sig af Vadstena klosters udsendinge, som nu rejser til Rom.
Dronning Filippa takker kardinalen Antonius Pancerinus af Aquileja for en Agnus Dei og for hans velvilje mod Vadstena klosters sendebud i Konstanz, samt anbefaler til ham munkene Johannes Haquini og Johannes Hildebrandsen, som nu rejser til Rom for klostret.
Kong Erik beder en prælat i Rom anbefale til paven og kardinalen Jordanus de Ursinis de munke, som nu rejser til Rom fra Vadstena kloster.
Kristian Pedersen, borger i Lund, sælger Jens Jakobsen, dekan i Lund, en gård i sankt Clemens sogn.
Det pavelige kancellis optegnelse om, at paven har tilstået Peder (Lykke), udvalgt ærkebiskop i Lund, palliet.
Peder Nagel, official i Sallinge herred, udsteder et sognevidne om salget af en grund nær Stegelbjerg tilhørende kirken til Anders Lavesen.