Sprog: Latin
Niels Neg og Jens Larsen af Krøjerup skøder og overdrager en gård i Dyrlev til Bent Neg.
Rigens kanslers vidisse på fru Elisabeths testamente af 1314 og hendes søn Niels Tuesens skødebrev på gods til Næstved Skt. Peder kloster af 1322.
Det kongelige retterting vidimerer Peder Finkenows indstiftelse af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kloster.
Jens Andersen (Basse (Nye)) af Bildsø giver afkald på sin arveret til et landbosted i Tømmerup, som faderen Anders Nielsen havde skænket Sorø kloster for et gravsted for sig og sin hustru Helene (Manderup), og lejer gården af klosteret for en årlig afgift.
Ærkebiskop Peder Lykkes vedtægt om at de ældre residerende kanniker kan vælge de bedste præbender efter de afdøde.
Kong Erik får bevilget, at der ved en af domkirkerne i hans riger må oprettes et universitet for alle fag undtagen teologien, og at dette universitet må få de samme privilegier som universitetet i Paris.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af dekanen og kapitlet ved Vor Frue Kirke i København om at få bevilget 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger kirken og rækker en hjælpende hånd til dens reparation på de sædvanlige helligdage; bevillingen gælder for al fremtid.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i Vor Frue kirke i København og sognepræst i Nakskov, som har indstiftet en messe for egne midler, der afholdes hver torsdag i sognekirken i Nakskov, om at få bevilget 1 års og 40 dages aflad til alle, der deltager i den omtalte messe eller rækker en hjælpende hånd til den, og 10 års og 400 dages aflad til alle, der deltager i den på Kristi legemsfest.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om pavelig bekræftelse på alle de afladsbreve, som er tilstået birgittinerordenen.
Tingsvidne af Lund byting om lundeborgeren Kristian Pedersens skødning af en gård i sankt Clemens sogn i Lund til Jens Jakobsen, dekan i Lund.
Pave Martin 5. reserverer et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift for Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, skønt denne forud har flere andre embeder, bl.a. et evigt vikariat uden sjælesorg i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om tilladelse til at oprette et universitet i et af hans riger og om tilståelse af de samme privilegier, som universitetet i Paris nyder. Ifølge supplikken skal ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde befuldmægtiges til at oprette et universitet ved et af de regelbundne kapitler i Danmark eller et andet egnet sted, som kongen udvælger. Såfremt det oprettes ved et regelbundet kapitel, skal de enten flytte de regelbundne personer til et andet sted af samme orden eller lade dem blive resten af livet med et passende underhold; derefter skal de omdanne kirken til en sekulær og oprette et passende antal prælaturer, kanonikater og præbender beregnet for universitetets lærere i teologi, artes, medicin og jura. Såfremt universitetet oprettes på et andet, af kongen udvalgt sted, skal de fordele indtægterne i portioner, der skal fordeles mellem lærerne. Desuden skal de til evig tid have retten til at besætte universitetets embeder. Bevillingen er dog begrænset til ikke at omfatte oprettelsen af et teologisk fakultet.
Reineke von Bogel, borger i Malmø, erkender at have solgt Jens Jensen, præst i Borgeby, en bod i Malmø og at have modtaget fuld pris herfor.
Biskop Kristian Hemmingsen i Ribe lover gennem Roskildekanniken Oluf Jakobsen at betale halvdelen af sine servispenge, som er takseret til 120 guldfloriner til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, repræsenteret ved 10 kardinaler, inden for 12 måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende 12 måneder.
Guillelmus de Pratos optegnelser om modtagelsen af dele af biskop Kristian Hemmingsen af Ribes servispenge: 1) for udfærdigelse af bulle 6 floriner til det apostoliske kammer og vagten (servientes armorum). 2) For en af de mindre afgifter (servitia minuta) 6 fl. til det apostoliske kammer. 3) For kvittering for betaling af en af de mindre afgifter på 6 fl.: 1 fl. 4) For subdiakonen modtog Chechus 2 fl. i forbindelse med Kristians promovering.
Jens Jakobsen, dekan i Lund, sælger domkapitlet i Lund en gård i sankt Clemens sogn i Lund.
Paven giver samme aflad til dem, som på bestemte dage besøger franciskanerkirkerne i kirkeprovinsen Danmark og navnlig klostret i Stockholm, som til besøgende i Portiunculakirken i Assisi den 1. og 2. august.
Borgmestre og råd i Malmø erkender, at de på vegne af Malmø by har lånt 300 mark sølv i gangbar mønt af Sankt Petri kirke sammesteds til at bygge et tårn og en bymur dér i byen. Til gengæld pantsætter de tårnet og den grund, det skal bygges på, således at kirken har fri brugsret til tårnet og jorden og ret til at bryde sten dér, indtil lånet er betalt tilbage.
Fru Grete (Henriksdatter (Brokdorf)), enke efter landsdommeren Jens Pedersen (Panter) (af Løgismose) på Fyn skænker gods til dominikanerne (i Odense) til sjælemesser, der skal afholdes for hendes mand og øvrige slægtninge: sønnerne Lars og Peder Jensen (Panter) (af Løgismose), forældrene Henrik Brokdorf og Inger. Henrik Barsebæk og dennes hustru Cecilie bevidner transaktionen.
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund erklærer, at kong Erik 7. af Pommern i hans og rigsrådets nærvær har tilbudt biskop Jens af Roskilde at lade striden om Københavns slot og by med tilhørende gods på landet afgøre af ærkebiskoppen og rigsrådet.
Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, eftergiver alle, der besøger Sankt Gertruds kapel i Køge eller rækker dets bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Oluf Jensen, official i Slagelse herred for ærkedegnen i Roskilde, bevidner, at kirkeværgerne ved Slagelse Sankt Mikkels kirke, Vor Frue i Slagelse og Slagelse Helligåndshus har overladt borgerne i Slagelse brugsretten til *Holslev.
Kardinalen (Antonius Pancerinus, patriark) af Aquileia giver Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund meddelelse om, at han hos paven har udvirket, at ærkestiftets takst er blevet nedsat fra 4000 til 2000 guldfloriner; han lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer, hr. Jens fra Danmark, som vil give ærkebiskoppen videre besked mundtligt.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern, Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund og kapitlet sammesteds, om at få bekræftelse og pavebrev på den bestandige nedsættelse af Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner, som paven allerede mundtligt har bevilget kong Erik, den tidligere ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) og kapitlet, men hvis gyldighed betvivles.
Pave Martin 5. nedsætter efter supplik af Peder (Lykke), udvalgt ærkebiskop i Lund, og kapitlet sammesteds Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner for bestandig.
Pave Martin 5. nedsætter Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner for bestandig.
Paven nedsætter Lund ærkestifts takst ved ærkebispeudnævnelsen fra 4000 til 2000 gylden.
Kong Erik beder paven tage Vadstena kloster og Birgittinerordenen under sin særlige beskyttelse, indsætte en af kardinalerne til ordenens værneherre og tilbagekalde alle forordninger, som er i strid med birgittingerreglen.
Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde bekræfter domkapitlets valg af Laurids Nielssøn (Juul) som dekan efter Laurids Jenssøns (Juul) død.
Johan (Skondelev), biskop af Slesvig, pålægger alle sognepræster og præstevikarer i Barvedsyssel at indføre Tue Pedersen, kantor i Haderslev, i besiddelsen af Øsby kirke, som kong Erik 7. af Pommern forinden havde skænket kantoren og hele kapitlet i Haderslev.
Grev Heinrich af Holstein skænker Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Hertug Adolf af Slesvig er blandt vidnerne.
Grev Heinrich af Holsten beder ærkebiskoppen af Bremen om at forene sognekirken i Neuenbrook med Bordesholm kloster, begge i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Jensen, klerk fra Odense stift, om at få det overdraget til kantoren i Lund eller en prælat ved kurien at modtage dekan i Roskilde Lars Jensens frivillige resignation af kanonikat og præbende i Lund, og at give provision på samme kanonikat og præbende til Jens Jensen selv.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Jensen, dekan i Roskilde, om at få pavelig bekræftelse på et præbende og alter til Johannes Døberen med en daglig messe, som han har stiftet i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke.
Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger sognekirken i Nakskov på dens indvielsesdag og dens annekskirke i Krogsbølle sankthansaften.
Kardinal Franciscus (Landus) og biskop Ludovicus (Alamandi) af Maguelonne pålægger Johannes Weydeknepel, som er underkollektor bl.a. i Slesvig stift, at søge oplysning om, hvad Sankt Michaels Kloster i Lüneburg er takseret til, og sende meddelelse derom til kurien.
Dronning Filippa ansøger paven om opretholdelse af Birgittinerordenens privilegier, især dens afladsret, der var truet ved en almindelig suspension af al aflad, takker for en Agnus Dei og oversender nogle af den hellige Birgittes relikvier.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Karlik om provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, som var ledig ved den tidligere indehaver Nicolaus Kumerows død, og hvortil Ludolphus Karlik var blevet præsenteret af kirkens patron, hertug Vartislav af Stettin; imidlertid nægtede biskoppen i Roskilde at indsætte ham, men han har alligevel siden da besiddet kirken.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Arnoldus Rambow om et beneficium i Roskilde stift, hvortil hertug Vartislav af Stettin har præsentationsretten, skønt han i forvejen har adskillige embeder i Cammin stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Sanderus Bonow og Hermannus Boysleyt om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte embeder, skønt de begge i forvejen har flere andre embeder, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen i Roskilde stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Kalverwisch, evig vikar ved Skt. Mauritius' alter i Lübeck domkirke, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død, skønt han i forvejen har evige vikariater i Lübeck og i sognekirken i Krummesse i Ratzeburg stift.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, stadfæster domkapitlets privilegier.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Cammin stift, om at få de embeder i Nordtyskland, som Johannes Molner, der havde været kollektor i bl.a. Slesvig stift, ved sit bedrageri havde gjort sig uværdig til.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Conradus Rike, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en lokal person at undersøge, om det er sandt, at Theodericus Grabow, der var sognepræst i Zirkow på Rügen i Roskilde stift, engang ved et uheld dræbte en dreng, der var søn af hans kapellan Conradus og dennes frille, og som boede i hans hus, og at biskop Jens af Roskilde derfor anså kirken som ledig ved Theodericus' inhabilitet, til trods for dennes påståede pavelige dispensation, og overdrog kirken til Conradus Rike.Såfremt den udpegede undersøger finder, at det er sandt, at Theodericus Grabow dræbte drengen, skal denne inden for en fastsat termin fremstille den dispensation, han hævder at have, og hvis ikke han kan det, skal den udpegede undersøger fratage Theodericus Grabow enhver ret til kirken i Zirkow og give Conradus Rike fornyet provision herpå, skønt denne i forvejen har ventebrev.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Guillelmus Chassipolli, kannik i antoniterklostret i Vienne, om at få provision på embedet som præceptor i antoniterklostret i Tempzin, som han har ført proces ved kurien om, skønt han i forvejen er præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Roskilde stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af sognepræsterne Engelbertus Vredeland og Sanderus Bonow om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte kirker, så Engelbertus får kirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus kirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af kong Erik 7. af Pommern.Den første om at hans kammermester Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, kan få provision på dekanatet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Lars Jensens død, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Oslo samt en sognekirke på Lolland i Odense stift.Den anden om at Troels Pedersen, klerk fra Roskilde, kan få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, også ledige ved Lars Jensens død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Nielsen, kannik i Roskilde, om bekræftelse på kapitlets valg af ham til dekan i Roskilde og provision herpå, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende sammesteds; dekanatet var ledigt efter den tidligere indehaver Lars Jensens død.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Ludovicus (Aleman), biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, har meddelt den pavelige bank, at paven har nedsat Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner og justeret de øvrige takster tilsvarende.Desuden om at Oluf Jakobsen, kantor i Lund, og Jens Madsen, kannik sammesteds, på vegne af Peder (Lykke), ærkebiskop sammesteds, har lovet at betale servispenge og de mindre afgifter, idet halvdelen skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.
Ludovicus (Aleman), pavelig vicekammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem Jens Madsen, kannik i Lund, at have betalt én af de mindre afgifter (90 guldfloriner).
Kanniken og ærkedegnen Sanderus Bonow i Grole i Kammin stift og sognepræsten Hermannus Boysleyt i Pasewalk, som tillige har evige vikariater i Güstrow og Stettin, får det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at ombytte disse embeder, skønt de forud har andre, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmenitz på Rügen.
Klerken Henricus Move fra Bremen stift får bevilget, at kammermesteren må overdrage ham kanonikat og større præbende i Schwerin og et evigt vikariat i Parchim, som den tidligere kollektor bl.a. i Slesvig stift Johannes Molner havde forbrudt ved sin uredelige færd.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt én af de mindre afgifter (26. april), og 29. april gennem Petrus de Rehibæ endnu en af de mindre afgifter (90 guldfloriner, hvoraf 22 guldfloriner og 25 solidi gik til kammeret, 67 guldfloriner og 25 solidi til vicekammermesteren).
Kardinal Antonius (Pancerinus) af Aquileja giver ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund meddelelse om, at paven har nedsat ærkestiftets takst fra 4000 til 2000 gylden, lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer hr. Jens fra Danmark.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier Kærum kirke og skænker den aflad.
Paven pålægger biskoppen i Schwerin at overdrage Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Kammin stift, kanonikat og præbende i Schwerin og ærkedegneembedet i Malchin (cf. nr. 1296)
Paven befaler efter supplik af kong Erik 7. af Pommern ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde at stifte et universitet ved en af katedralkirkerne i hans riger, som kongen vil udvælge og begave tilstrækkeligt; hvis denne kirke i forvejen er regulær, skal den omdannes til sekulær, og der skal oprettes et kapitel, hvis kanonikater, præbender og beneficier skal tilfalde universitetets lærere, og der skal opføres huse til lærernes logi; der skal kunne oprettes alle fakulteter undtagen det teologiske, og universitetet skal nyde samme privilegier som det i Paris.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få tilføjet til den tidligere bevilgede supplik om grundlæggelsen af et universitet, at professorerne ved det påtænkte universitet må forene op til tre beneficier, og at få denne tilføjelse medtaget i det pavebrev, der skal udfærdiges.
Broder Galmundus, prior i dominikanerklostret i Næstved, og konventet sammesteds erklærer, at de har solgt to jordstykker med alle bygninger på deres grund i Næstved, som engang var i Niels Thomsens besiddelse, til skomager Trued Mogensen, borger i Næstved, til evig besiddelse, og at de har modtaget fuld betaling herfor.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i København, om at få 5 års fritagelse for pligten til at residere, men dog oppebære sine beneficiers indtægter, mens han studerer eller opholder sig ved kurien.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Cammin stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen, ledig ved Erasmus Rubenows frivillige resignation.
Abbed Henrik i Esrum kloster, cistercienserordenens kollektor for konciliet i Konstanz, kvitterer abbed Magnus i Saba for at have betalt tre års bidrag gennem præsten Rudolf fra Alvästra.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af Jens Mortensen, kannik i Ribe.Den første supplik om at få provision på et evigt vikariat ved Maria Magdalenes alter i Lund domkirke, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Ribe; vikariatet er ledigt ved at den hidtidige indehaver Jens Andersen har opnået kanonikat og præbende sammesteds, hvilket ifølge Lund domkirkes statutter er uforeneligt med det evige vikariat.Den anden supplik om at få provision på sognekirken Sankt Petri kirke i Malmø, ledig ved at den hidtidige indehaver Jens Jakobsen har opnået dekanatet i Lund, som er en dignitet, og dog uretmæssigt har beholdt sognekirken, hvorfor besættelsesretten iflg. Laterankoncilets statutter tilfalder pavestolen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henrik Jensen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på et evigt vikariat ved Skt. Knuds alter i Lund domkirke, ledigt ved at den tidligere indehaver Mads Bendtsen har opnået kanonikat og præbende sammesteds.
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund, ærkebiskop Jens Gerekesen Lodehat af Uppsala og ti lydbiskopper skænker hver 40 dages aflad til dem, der besøger Sankt Klemens Kirke i København og bidrager til dens vedligeholdelse.
Paven giver alle birgittinerklostre ret til at nyde Vadstena Klosters privilegier.
Paven bekræfter den hellige Birgittes kanonisation (af 7. oktober 1391) og giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger hendes grav.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mogens Gødesen, præst i Lund, om at få provision på et evigt vikariat ved Skt. Dionysius' alter i Lund domkirke (ledigt ved den tidligere indehaver Jens Nielsens opnåelse af kanonikat og præbende sammesteds), selvom han i forvejen har sognekirken i Gödelöv i samme stift og et andet evigt vikariat i Lund domkirke, hvilket sidste han dog er rede til at opgive.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Nielsen, klerk fra Lunde stift, om provision på et evigt vikariat ved Maria Magdalenes alter i Lund domkirke, ledigt ved, at den tidligere indehaver Jakob Pedersen har opnået kanonikat og præbende sammesteds, hvilket ifølge Lund domkirkes statutter er uforeneligt med det evige vikariat.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Bowerstorp, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat uden sjælesorg i Nikolajkirken i Greifswald i Cammin stift.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et skiftebrev mellem Ture Stensson (Bielke), ridder, og Bonde Jakobsen (Thott) af 10. juli 1419.
Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage et evigt vikariat i Lübeck til Johannes Hetze, klerk fra samme stift.
Tingsvidne af Sallinge herredsting om sognepræsten i Åby, hr. Peder Navles fremførelse af et mundtligt tingsvidne om Grønderupgårds tilhørsforhold til Åby sogn.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting brev af 1409, hvorved hr. Erik Nielsen af Bratskov sælger og skøder sin hovedgård Holmegård og alt sit øvrige gods på Fyn til hr. Predbjørn Podebusk.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting sit brev af 9. august 1419, hvorved han giver ærkebiskop Peder Lykke Bille af Lund kvittering for aflæggelse af regnskaber fra dennes tid som biskop i Ribe.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wernerus Gosler, klerk fra Cammin stift, om provision på kantoriet i Cammin, som er ledigt ved, at den hidtidige indehaver, Arnold Rambow, har fået sognekirken i Trent på Rügen i Roskilde stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at annullere den proces og de afgørelser, der er afsagt i processen, som er blevet ført mellem biskop Magnus i Cammin og den afdøde hertug Bugislav af Pommern angående nogle besiddelser, der hører under bispestolen, og tillige om at løse hertugen fra det band, der er blevet lyst over ham. Bevillingen gælder for seks måneder og betinges af, at besiddelserne kommer under Cammin kirkes vasallers varetægt, og at der gøres bestræbelser på forlig.
Pave Martin 5. beklager sig til kong Erik 7. af Pommern over nogle upassende udtryk i et brev, som kongen for nylig har sendt til kurien; idet han dog ikke mener, at de stødende udtryk kan stamme fra kongen selv, sender han en kopi af brevet, for at kongen kan se, hvad han har for nogle sekretærer.Desuden meddeler paven, at han uagtet de upassende udtryk bevilger kongens ansøgning.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer overfor indbyggerne på Sjælland, at såfremt Sten Basse kan godtgøre, at de kongebreve, som hr. Bjørn Olufsen, ridder, har udtaget mod ham, blev opnået uretmæssigt, så vil kongen kassere disse breve, indtil sagen er pådømt af rettertinget.
Jens Pedersen, kannik i Ribe, giver og skøder kannikerne og kapitlet i Ribe al sin ret i sin gård beliggende mellem Grønnegade og Nordmandsgade i Ribe med samt alle bygninger på grunden til gengæld for en daglig sjælemesse for ham selv og hans velgørere, en årtid for hans mor på sankt Apollinaris' dag og en årtid for Jens Hermansen, hans hustru Katrine og deres forfædre og børn på sankt Peter og Pouls dags aften.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes de Bortzow, kannik i Lübeck og skriver ved kurien, bl.a. om at det må tilstås birgittinerklostrene i Maribo at få udstedt værnebrev af fem års gyldighed.
Paven giver skriveren Johannes Bortzow tilladelse til at gøre testamente.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få den tidligere bevilgede frist i sagen om Cammin bispestols besiddelser forlænget til fire år på grund af sagens vanskelighed og landets fjerne beliggenhed. Bevillingen begrænses dog til seks måneder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mogens Trudsen, præst fra Lunde stift, om provision på sognekirken i Viby (nu Gustaf Adolfs kyrka) i samme stift, ledig ved, at den hidtidige indehaver Lars Godbjørnsen ulovligt har forenet besiddelsen af denne kirke med besiddelsen af sognekirken i Älleköping uden pavelig dispensation, hvorfor besættelsesretten tilfalder pavestolen.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe og Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg mødes i Odense og skænker aflad til Egense kirke.
Aksel Turesen, borger i København, sælger Mads Pedersen kaldet Bøhmen sin gård i Skt. Petri sogn i Rådhusstræde.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe, Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg og Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås mødes i Odense og skænker aflad på 40 dage til Fraugde kirke.
Hans Henriksen, kaldet von Berge, pantsætter for 10 mark sølv i gangbar mønt de tre boder i Ladbrostræde, som han fik med sin hustru, til sin svoger Arild Kruse, rådmand i København. Indtil pantet bliver indfriet, hvilket skal ske til mikkelsdag, skal Arild Kruse hvert år oppebære alle indtægter af de nævnte boder uden modregning i gældens hovedstol.
Ludovicus (Alamandi, pavelig vicekammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for ikke rettidig betaling af første del af hans servispenge til det pavelige kammer, 70 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Antonius Casinus, biskop i Siena og pavens skatmester, betalt gennem Bartolomeo Bardi, købmand fra Firenze.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
Franciscus (de Conzieu, ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 70 guldfloriner, betalt gennem Giovanni de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 70 guldfloriner som del af sine servispenge til kardinalkollegiet. Pengene skal fordeles mellem 22 kardinaler og kollegiets klerke.
Pave Martin 5. pålægger Johannes (Jean de Brogny), biskop i Ostia og pavelig vicekansler, at foretage ombytningen af Engelbertus Vredelands og Sanderus Bonows sognekirker, således at Engelbertus får sognekirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus sognekirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen. Ombytningen er betinget af de lægfolks godkendelse, som har patronatsretten til sognekirken i Altenkirchen.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, pålægger efter anmodning af brødrene i Knuds kloster i Odense alle at overholde og respektere Knuds klosters rettigheder og privilegier under trussel om bandlysning.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af hertug Vartislav af Stettin og abbeden og konventet i klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift om pavelig bekræftelse på hertug Vartislavs donation af Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift til klostret; donationen er allerede bekræftet af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde.