Sprog: Latin
Kong Erik 6. Menved havde skænket et grundstykke i Roskilde til Sorø kloster.
Pariseruniversitetets kansler giver graden licentiam in decretis til en række personer i nærværelse af en række vidner, bla. Jacob Dansker.
Ærkebiskop Jens Grand af Lund har betalt 300 guldfloriner til kurien for sit besøg.
Johanniterstatut. Prioren i Danmark må medføre 8 heste på visitatsrejse.
Pavens forskrift for prøvning af vidnesbyrd om Margretes levned og underne ved hendes grav.
Paven pålægger ærkebispen af Lund, der har forelagt ham beretninger om underne ved Margretes grav i cistercienserklostret i Roskilde, at undersøge og prøve hendes levned og de omtalte undere og give besked om resultatet.
Grev Gerhard 2. af Holsten overdrager Konrad von Estorff tienden i Westerweyhe som len. Givet i Nykøbing i det Herrens år 1296 søndag efter Helligtrekonger.
Et dokument fra 1296 fra Saint Benoit klosteret under overskriften Danmarks kollegium bekendtgør et hjem for skolarerne fra Sverige, af den tyske nation, som disse allerede siger at have til leje.
Peter, patriark af Konstantinopel, 3 ærkebiskopper, herunder Jens af Lund, samt 20 biskopper giver hver 40 dages eftergivelse af kirkebod til dem, der besøger augustinereremiternes kirker i provinsen Tyskland.
Ærkebiskop Jens Grand udsteder sammen med andre biskopper indulgensbrev til St. Helens chapel of Driffield.
Ærkebiskop Jens af Lund eftergiver sammen med 19 andre ærkebisper og bisper alle, der yder sognekirken og hospitalet i Marburg hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Peter, patriark af Konstantinopel, ærkebiskop Iohannes lundensis samt fire ærkebiskopper og 14 biskopper eftergiver hver især 40 dages kirkebod til dem, der besøger dominikanernonnerne i Schwyz.
Pave Bonifacius 8. eftergiver alle dem, der på visse festdage besøger det alter for Vor Frue og Sankt Morten, som provst Morten Dansker har ladet opføre i kirken i Slesvig, 1 år og 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Ærkebiskop Jens af Lund, 2 ærkebisper og 9 bisper eftergiver 40 dages kirkebod for dem, der besøger kirken Sankt Maria ad gradus (Mariengrad) i Köln på en række festdage.
Rådet i Viborg skriver til rådet i Lübeck angående arv efter Herman Loggen til Alekes søn. Aleke og sønnen konstituerer Herman Lindeman til at få arven udleveret.
Helmig Grove og hans søn Johannes skylder Christian fra Næstved og Henning søn af Holden 200 mark i hamburgsk mønt at betale 1302 22.april. Hvis de omtalte Christian og Henning så ikke kommer, så skal den, der viser breve fra staden Næstved på deres vegne om at han er et troværdigt bud, have de omtalte penge udbetalt.
Henrik v. Wickede og Alois Braken kautionerer for Hildebrand Suderman i anledning af et brev til grev Jakob af Norge.
Notaren Ivo af Castello opsætter et dokument om, at magister Martinus fra Ribe, kannik i Paris, har frafaldet sine indvendinger mod den franske gejstligheds appel af 1303 24. juni, i hvilken Bonifacius 8.s bandlysning af kong Filip af Frankrig var appelleret til et almindeligt koncilium.
Hr. Abjørn Sixtensson, hertug Erik af Sveriges drost, erhverver gods på Sjælland ved mageskifte med hr. Filip Ulfsson.
Forlig mellem franciskaninderne i Bocholt og søstrene Greta og Walburgis van Schoenenberg i en strid vedr. en sum på 90 Mark, som de sidstnævntes broder, borger i Ribe, har testamenteret dem, men som klostret gør krav på
Dominikanerordenens generalkapitel i Padova tilbagekalder broder Heming fra den danske provins fra studiet i Paris som straf, fordi han drog bort fra sin provins uden en fælle.
Bruno fra Haderslev, Herman og Gerhard fra Bremen indløser 100 mark penge.
Jakob fra Danmark omtales som kommendator for johanniterordenen i Utrecht.
Kong Erik 6. Menved tildømmer Bäckaskog kloster nogle jorder op til Kiuge mark.
Jakob fra Danmark, kommendator for johanniterhospitalet i Utrecht udnævnes af pave Clemens V til biskop over Syros (Ægæerhavet)
Clemens V skriver 3 breve til kongen af Danmark, Danmarks ærkebiskopper (!) og biskopper og Danmarks adel, at det er blevet besluttet at overdrage tempelriddernes gods til johanitterne, og beder dem være disse behjælpelige med at skaffe dette gods.
Pariseruniversitetet vedtager på forslag af dets rektor, Hemming fra Danmark, at ingen magistre, der ikke holder forelæsning, eller edsvorne retsbetjente må deltage i universitetsmøderne.
Appel til det apostolske sæde fra adskillige magistre og skolarer ved Pariseruniversitetet om, at de ikke skal tvinges til at bidrage til dækning af dettes gæld.
Fulco de Villaretto og generalkapitlet på Rhodos fornyer Leonardus de Tybertis fuldmagt til visitation af husene i Tyskland, Danmark og Norge.
Hertuginde Ingeborg af Sverige skænker gods i Halland til Rolf Skytte.
Ærkebiskop Esger af Lund m. fl. giver Sankt Georgii kirke i Köln indulgensbrev med eftergivelse af 40 dages kirkebod på en række festdage.
Ærkebiskop Esger af Lund m.fl. giver Sankt Maria ad gradus (Mariengrad) kirke i Köln indulgensbrev med eftergivelse af 40 dages kirkebod på en række festdage.
Besøgende ved Paradisklosteret i Köln stift eftergives 40 dages kirkebod. Blandt udstederne ærkebiskop Esger af Lund.
Ærkebiskop Esger af Lund med flere ærkebisper og bisper: indulgensbrev til to kapeller ved Kurien.
Ærkebiskop Esger af Lund m.fl. eftergiver alle, der yder klostret Zum Heiligen Kreuz i Saalburg hjælp, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Indulgensbrev, blandt hvis udstedere er ærkebiskop Esger af Lund.
Ærkebiskop Esger af Lund og 3 andre ærkebisper samt 13 bisper eftergiver kirkebod for dem, der besøger Vor Frue kirke og karteuserklosteret i Val de Sainte-Aldegonde.
Ærkebiskop Esger af Lund m.fl. udsteder indulgensskrivelse til alteret for de 10.000 jomfruer i Sankt Gallus' kapel i Münster.
Pave Johannes 22. overdrager Heinrich de Monte (vom Berge) et kanonikat ved Vor Frue i Hamburg, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lunds stift.
Ærkebiskop Esger af Lund, 3 ærkebiskopper og 9 bisper giver dem, der besøger klostret i Rinteln fritagelse fra 40 dages kirkebod.
Esger, ærkebiskop af Lund, samt 1 ærkebiskop og 3 bisper tildeler alle, der besøger Sankt Barbaras alter i klostret Georgenberg vor Frankenberg fritagelse for 40 dages kirkebod.
Ærkebiskop Esger af Lund med flere ærkebisper og bisper: indulgensbrev til to kapeller ved Kurien.
Kong Magnus stadfæster hertuginde Ingeborgs gave af Algö til Birger Persson.
Kong Kristoffer (1., 2. eller 3.) stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Kong Magnus stadfæster en gave af hertuginde Ingeborg til Linköpings domkirke.
Kong Magnus giver sin kansler Filip, dekan i Linköping, sin andel i Kulebodryd.
Niels Tuesen af Hørby, Bent, Niels Urne og Karl, sønner af Niels Tuesen overgiver gården Åkarp testamenteret af afdøde fru Ingeborg, datter af Magnus kaldet Skiænkiæræ, til Gudhems kloster.
Instruks til Oliver de Leyn, prior i Arnhem, og Eberhard v. Kistenburg ang. visitation i Böhmen og Danmark.
Indulgensbrev ved Francesco af Perugia og 13 andre biskopper, herunder Jens af Roskilde, til nonneklosteret Bürvenich af cistercienserordenen.
1 patriark 1 ærkebiskop og 14 bisper, heriblandt biskop Jens af Roskilde på 12. plads udsteder indulgensbrev på 40 dage.
Reineke Skrædder oplader i nærvær af rådmændene i Flensborg helligåndshuset dersteds et præbende på visse betingelser.
Indførsel i Niederstadtbuch. Thideman fra Köln skylder Thideman Rind fra Randers 10 mark sølv.
Indførsel i Niederstadtbuch: Johan van Mölln og hans nevø af samme navn skylder Thideman Rind fra Randers 23 mark penge.
Indførsel i Niederstadtbuch: Meyno d. Unge og hans broder skylder Thideman Rind fra Randers eller hans søn 17 mark penge.
Indførsel i Niederstadtbuch: Johan van Berckentin skylder Thideman Rind fra Randers 54 mark penge.
Pave Johannes 22. meddeler hertug Albrecht af Sachsen, at han ved provision har givet hans sendemand, kanniken Hellembert v. Fischbek, et kannonikat og en præbende, en dignitet eller et personat i Slesvig kirke som tegn på, at han ikke fæster lid til rygterne om Hellembert.
Tirsdagen før apostlen Sankt Thomas dag blev magister Peder fra Danmark, kannik i Ribe, valgt til rektor for universitetet, i hvis embedsperiode særligt må huskes forliget imellem pariserkapitlet og universitetet i anledning af arven efter en ved kapitlet residerende kannik, som ligeledes studerede ved universitetet.
Kong Kristoffer 2. skriver til Sorø kloster om udsendelse af et brødresamfund til Knardrup kloster.
Indførsel i Niederstadtbuch: Brødrene Albrecht og Dithmar erklærer at være blevet tilbagebetalt 1400 floriner, som de havde lånt til biskop Jens af Roskilde.
Magister Peder fra Danmark, rektor for Pariseruniversitetet, meddeler, at en strid med Pariserkapitlet om en arv er blevet bilagt.
Greverne i Lindau indgår aftale med markgrev Friedrich af Meissen og grev Bertold af Hennenberg. En gældspost på 3000 mark brandenburgsk fra den danske konge nævnes.
Kommiteret Guillelmus Gilberti anviser til det apostoliske kammer 7339 floriner 204 denarer til messe og så videre efter afdøde ærkebiskop Jens Grand.
Indførsel i Niederstadtbuch: Johan van Mölln, garver, skylder Thideman Rind fra Randers 8 mark penge.
Indførsel i Niederstadtbuch: Heinrich Vordermast skylder Thideman Rind i Randers 50 mark penge.
Under udgifter for grevskabet Hainaut til almisser anføres 8 skilling til 3 fattige præster fra Danmark, som kom fra Rom.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Heinrich Vordermast skylder Godske Skrædder fra Roskilde 100 mark penge.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Gerhard Jachin skylder Oluf Pedersen fra Ystad 8 mark penge.
Heinrich Hamer, Peter kaldet Bi og Evert de Ore fra København har afstået fra krav mod Stralsund og andre.
Gregers Pedersen (Hak) pantsætter sit gods i Halmstad herred for 123 mark skånsk til Niels Karlsen.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Thideman fra Köln skylder Thideman Rind fra Randers 11 mark sølv.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Heinrich Renum, Nikolaus Friso og Werner Tector skylder Niels Danske fra Ribes søn Johan 50 mark penge.
Pave Johannes 22. til ærkebiskoppen af Bremen. Grev Gerhard af Holsten er trængt ind i sakristiet i Slesvig og har røvet penge, som var indsamlet i kongeriget Danmark til paven. Ærkebiskoppen skal undersøge sagen og under trussel om ekskommunikation kræve pengene tilbage.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Ludvig Omeke skylder Godske Skrædder fra Roskilde 100 mark penge.
Kong Kristoffer 2. erkender at skylde Herman Wittenborg, borger i Lübeck, 200 mark lybsk og oplader ham derfor 20 mark indtægt af Burg i 10 år.
Fragment af regnskab over modtagne studieafgifter. Heriblandt in uico Anglorum..... Nicholaus de Dacia cum 4 sociis.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: enken efter Meinric van Cremin, Beate, overdrager Johan Sak bestyrelsen af gældsposter til sin afdøde mand.
Heyleke og Herman Trorenicht stiller sikkerhed for gods, der skal overgives til Køneke og hans bedstemoder Mechtild i Kopmanhaven.
Magister Petrus dictus Wint de Dacia og ni andre af den engelske nation under universitetet i Paris fastsætter nye bestemmelser om valg til nationens embeder.
Herman Warendorp lader Ludolf van Berg som kommissionær tage klæde med til Skåne.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Herman Clendorst befuldmægtiger Dietrich Alba og Johan Vundergud til at stifte gæld på hans vegne, når han drager afsted til Danmark.
Borgerne i staden Ribe erkender bl.a. at skylde Herman Wittenborg 135 mark lybsk for klæde.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Albrecht, søn af Jens Kremere fra Åhus, skifter med sine slægtninge.
Kong Magnus til Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar om købmændenes klager over at være blevet beskattet under overvintring i Lund og Malmø
Universitetet i Paris stadfæster det forslag til den engelske nations forfatning, som dennes prokurator magister Petrus de Dacia dictus Winter m.fl. fremsatte 1332 23. februar.
Kommiteret Guillelmus Gilberti anviser til det apostoliske kammer bla. 450 floriner for salg af bøger tilhørende afdøde ærkebiskop Iohanne.
Ridderen Lars Jensen skylder Johan v. Putbus og Tetze 168 mark sølv + 260 mark + 73 mark + 120 mark + 100 mark og pantsætter Strey herfor.