Sprog: Latin
Adventius, biskop af Metz, kundgør, at han efter kongens befaling har påbudt tre dages faste i juni måned undtagen for de syge, som kan frigøre sig ved almisser og bønner.
Kong Karloman tilbagegiver abbediet Saint-Sulpice i bebyggelsen uden for Chalons-sur-Marne til kirken Saint-Etienne i Chalons-sur-Marne.
Hildegarius, biskop af Beauvais, skriver til biskop Wodo af Soissons om en mulig rejse til Rom.
Biskop Oveco af León giver gods, liturgiske genstande, bæger m. m. til det af ham selv grundlagte kloster San Juan de Vega.
En domstol under forsæde af biskop Gonzalo af Léon tildømmer klostret san Cosme y san Damián i Abeliar gods som Arborio og Maria havde overdraget til klostret, hvilket var blevet bestridt af Velasco Hánniz.
Nonnen Gaudiosa og hendes nevø Garcia med tilnavnet Citi giver for deres sjæls frelse gods i Fresno de la Veja i Castillo de la Veja og i Santa Colomba (de Valdeareas) til klostret San Cipriano de Valdesaz.
Zulemán og hans hustru Cida samt Didago og dennes søster Vellida sælger til klostret San Miguel (da la Vega) to jorder i Trabajo.
Kong Knud 2. den Store skænker gods til St. Cuthbert i Durham og bekræfter hidtidig godsoverdragelse til denne kirke.
Reg. Dan. nr. 109* = *40: testamente af Torsten. Denne er ikke som Suhm, Hist. af Danmark IV 131, mente dansker, men angelsakser, søn af Sustwine, cf. C. F Hart, The Early Charters of Essex nr. 48 og 59 og D. Whitelock, Anglo-Saxon Wills 189-90.
Biskop Drogo af Thérouanne henvender sig til ærkebiskop Wido af Reims.
Eadward, konge over Anglerne, til Wulwius, biskop af Dorchester m. fl. Kongen kundgør et mageskifte mellem Ælfwinus, abbed af Ramsey, og Leofricus, abbed af Peterborough. Abbed Ælfwinus har af abbed Leofricus modtaget ni virgatæ jord i Lodington.
Kong Henrik I af Frankrig fornyr på anmodning af biskop Fulco af Amiens og grev Gualterus sammesteds de friheder og immuniteter, hans forgængere havde skænket kirken og kannikesamfundet i Amiens, idet han havde forstået, at nogle hellige stiftelser havde mistet deres privilegier ved skødesløshed, men særlig at kirken i Amiens ikke blot mistede sine privilegier, men også jorder og øvrigt, allerede dengang under normannernes angreb, da de jævnede den med jorden.
Vilhelm, konge (over Anglerne) kundgør for Ægelmar, biskop af Elmham m.fl., at jurisdiktionen over de halvniende hundrede skal ligge under klosteret Bury St. Edmunds.
Kong Edgar af Skotland kundgør, at han ved indvielsen af Vor Frue kirke i Coldingham har skænket landsbyen Swinton til brug for munkesamfundet ved St. Cuthbert i Durham.
Thor Longus kundgør, at han har skænket St. Cuthberts kirke i Durham og munkesamfundet sammesteds det øde Ednam, som hans herre kong Edgar af Skotland havde givet ham, samt en hide til frelse for kong Edgars, sine forældres og søskendes sjæle.
Grev Baudoin 7. af Flandern erklærer at Dodo har givet klostret Bourbourg noget jord beliggende mellem Drincham og sumpen vest derfor.
Karl, greve og søn af danernes konge bekendtgør, at brødrene Walter og Conon har skænket en tredjedel af korntienden i Oudenburg til klosteret dersteds.
Lambert, abbed i St. Bertin, fornyer sin oldefaders brev om byen Arques' immunitet.
Karl, greve og søn af Knud, Danmarks konge tilbageleverer jord til abbeden for Saint-Pierre de Gand, hvem jorden var blevet uretmæssigt afvundet.
Eustathius 3., greve af Boulogne, fritager klostret Saint-Bertin for visse afgifter af jordegods.
Alexander Malfe, Simon, jarl af Northampton, Alexander Malfes herre, har skænket munke af cistercienserordenen Saltrey til at grundlægge et abbedi.
Vidisse af Frederiks, romersk konge, brev angående grænseskel imellem det romerske imperium og Danmarks rige.
Pave Hadrian stadfæster for ærkebiskop Eskil det lundensiske ærkesædes primat over Sverige og foreskriver, på hvilken måde ærkebispen af Uppsala skal modtage konsekration og pallium.
Overenskomst om broderskab imellem Saint-Saulve kloster i Valenciennes og Allehelgens kloster i Lund.
Pave Alexander 3. tager cistercienserklostret i Cîteaux i sin beskyttelse og stadfæster dets rettigheder og besiddelser, heriblandt særlig Cîteaux, 16 abbedier, hvorunder næstsidst Herrevad kloster, samt klostrets jordegods i Frankrig.
Amanry, latinsk patriark af Jerusalem, bekræfter kapitlet ved Gravkirken i dets besiddelser bla. det i fællesskab med patriarken ejede gods i Danmark.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at man i hele ordenen skal forholde sig over for ærkebiskop Eskil af Lund som over for en munk.
Aron af Lincoln eftergiver William Fossard og dennes fader gæld at betale mikkelsdag 1176 for 1260 mark til sig selv og andre navngivne personer, herunder Deulecresse fra Danmark.
Cistercienserordenens generalkapitels dekret fra Citeaux, der pålægger abbeden af Øen bod for at have indladt kvinder inden for murene; om dekretet skal henføres til Holme kloster eller det franske abbedi af samme navn, l'Isle-Dieu, Marmoutier, kan ikke afgøres.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbeden i Løgum kloster, som har rejst sine munke mod klostrets faderabbed, inden pinse skal give møde i Cîteaux tillige med kantoren fra Herrevad kloster.
Cistercienserordenens generalkapitel overlader abbederne af Whiteland og Tracton at mægle forlig imellem kongen af Danmark og Norge og abbediet Aberconway.
Dansk anmodning til pave Cølestin om at ekskommunikere Frankrig som følge af forstødningen af Ingeborg.
Pave Cølestin 3. bekræfter Alexander 3.s buller af 2. marts 1168 og 9. september 1170, hvorved denne bekræfter kapitlet ved Gravkirkens besiddelser, bla. in Datia.
Cistercienserordenens generalkapitel forordner, at abbederne fra Danmark og tilstødende lande, der ikke er mødt på kapitlet, skal straffes med suspension og bod.
Pave Innocens III pålægger kong Filip August af Frankrig at tage den danske konges søster Ingeborg til sig som sin retmæssige hustru.
Ralf Potte overdrager en ejendom til Simon Balehorn. Blandt vidnerne Willelmo de Danemarch.
Pave Innocens III svarer ærkebiskop Anders Sunesen af Lund på en række spørgsmål, dels om ægteskaber i forbudte grader, om præster, der har haft friller, om rækkevidden af et privilegium af ærkebiskop Eskil, der bevilger et kloster bispetiende fra dets gods og om grevskabet Holsten, dels om opkrævningen af Peterspenge fra Sverige, og pålægger ærkebispen at tilskynde ærkebispen af Uppsala og de øvrige svenske bisper til at møde op på Laterankonciliet.
Skatmesteren William skænker gods til St. Mary Clerkenwell for en årtid. Blandt vidnerne Walter fra Danmark.
Robert de Diva, johanniterprior af England, udlejer til Robert fra Danmark en grund i London.
Oliva, datter af den afdøde Robert fra Danmark, overdrager et hus i London til Holy Trinity.
Marsilia, enke efter Robert de Dacia, bekræfter sin afdøde mands gaver til Holy Trinity, London.
Richard, prior for Holy Trinity i London, overdrager prioren af Ware huset, som før tilhørte Robert de Dacia.
Pave Gregor IX giver prædikebrødrenes prior en befaling. Indgået til klostret i Lund.
Pave [Innocens 4] pålægger provsterne i Ribe og Slesvig at hjemkalde på lovlig vis det gods, som uretmæssigt er afhændet eller bortkommet fra Århus domkirke.
Biskop Peder af Århus henlægger nogle agre i Hyllested mark til en præbende ved Århus domkirke.
Kendelse om, at godset i Rugtved tilhører Næstved Sankt Peders kloster, cf. efterfølgende diplom.
Kong Kristoffer 1. overlader Næstved Sankt Peders kloster det gods i Rugtved, som hr. Esbern Nielsen havde skænket det.
Kong Kristoffer (1-3?) stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Hugo, kardinal af Santa Sabina, legat, pålægger gejstligheden i Tyskland, Danmark, Böhmen, Polen og Mähren m. fl. at fejre Sankt. Dominicus' dag 5. august med visse officier og uddeling af indulgens.
Biskop Peder af Roskilde afstår forskellige biskoppelige rettigheder til Næstved Sankt Peders kloster mod en årlig ydelse af en læst mel.
Alexander 4. pålægger ærkebisper og bisper per Almanie, Francie, Dacie et Boemie regna at tvinge augustinereremitterne til at bære sorte kutter til 1. november.
Tilladelse til Tyge Pust (?) til at forblive i ægteskab med Gunhild på trods af dennes slægtskab i tredje og fjerde grad med Tyges afdøde hustru Kristine.
Albrecht af Braunschweig overdrager to huse i Wichtenbek og Klein-Bünstorf, frivilligt opladt til ham af Segebrand von Wittorf, til Ebstorf kloster på den betingelse, at, ifølge det der er omtalte Segebrands ønske, den fromme kong Erik af Danmarks og vor faders, den højbårne hertug Otto af Braunschweig, minde skal holdes i hævd ved Ebstorf kirke og nonnekloster, og deres årlige bisættelsesdag skal højtideligholdes af nonnerne fra kirken.
Hertug Albrecht af Braunschweig anbefaler sin kapellan Johan van Repin til den engelske konge.
Pave Urban IV underretter ærkebiskopper og biskopper om, at han har pålagt Walter, biskop af Worcester, at prædike korstog til hjælp for det hellige land. Breve af samme indhold sendes til Castilien, Portugal og Danmark.
Pave Urban 4. dispenserer magister Johan van Hesche, Danmarks konges kapellan, for illegitim afstamning.
Dominikanernes provincialprior og franciskanernes provincialministre i Frankrig og regno Dacie får pålæg af Clemens 4. om at prædike korstog mod sultanen af Babylon.
Paverne Clemens 4., Gregor 10. og Nicolaus 5. stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Pave [Clemens 4] pålægger bispen i Viborg og abbeden i Øm at hjemkalde på lovlig vis det gods, som uretmæssigt er afhændet eller bortkommet fra Århus domkirke.
Pave Clemens 4. befaler, at alene hans tilladelse rækker til brødrenes modtagelse af syndsbekendelse.
Heinrich von Fürstenberg, preceptor for Johanniterne per Almaniam, Boemiam, Ungariam, Poloniam et Daciam udsteder brev om salg af hus i Hagnau.
Heinrich v. Fürstenberg, præceptor for Johanniterne per Almaniam, Boemiam, Ungariam, Poloniam et Daciam bekræfter salg af gods fra johanniterne i Überlingen til biskoppen af Konstanz.
Ærkebiskop Jakob Erlandsen af Lund vidimerer Clemens 4.s brev af 25. juni 1268 til kardinal Simon af Santa Cecilia og Ludvig 9.s brev af 4. juli 1268, hvorved cistercienserordenen i Frankrig fritages fra at yde pengebidrag til kirkelige udsendinge, og hvorved ordenen garanteres sine privilegier og friheder.
Abbeder og menige konvent i klostret St. Urban og kommendator og johanniterbrødrene i Thunstetten afslutter en strid om kirkegods og tiender i Lotswil og Thunstetten samt om vandløbet Langeten ved mægling.
Peder, biskop af Odense, er til stede ved overflytningen af helgenlevninger til greverne af Flanderns kapel.
Biskop Peder af Odense indvier Augustinereremitternes kirke i Louvain.
Paverne Clemens 4., Gregor 10. og Nikolaus 5. stadfæster Odense Sankt Knuds klosters privilegier.
Hr. Niels Jakobsen, kældermester, køber en gård i Ørslevvester af Ove Dyre.
Sorø kloster erhverver en gård i Ørslevvester ved mageskifte med kirken i Sigersted.
Fyrst Wizlaus 2. af Rügen sælger landsbyen Cordshagen til klostret Neuenkamp, blandt vidnerne dominus Andreas, i 2. udfærdigelse dominus Andreas de Borneholme.
Biskop Stephan af Paris fordømmer 221 påstande fremsat bla. af Boetius de Dacia.
På opfordring af Hermann von Brunstern, johanniternes storpræceptor i rigerne Böhmen og Danmark, endvidere i Østrigs, Mährens og Polens lande stadfæster dronning Kunegunde af Böhmen et gavebrev fra hertug Sobislaus af Böhmen til fordel for johanniterne.
Dronning Kuningunde af Böhmen fritager johanniternes mænd og gods i Grölnitz og i hele provinsen Troppau for kongelig jurisdiktion efter opfordring af Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i rigerne Böhmen og Danmark, endvidere i Østrigs, Mährens og Polens lande.
Kong Erik 5. Glipping mageskifter gods med.... (?), hvilket 1291 stadfæstes af Erik 6. Menveds.
Nidaros domkapitel samt abbederne i Tautra, Nidarholm og Helgeseter erklærer at have undersøgt Indhereds kirkers og gejstlig gods' fritagelse for kongelige skatter. Blandt beseglerne Peder fra Danmark, broder i prædikebrødreordenen.
Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i rigerne Böhmen og Danmark, endvidere i Østrigs, Mährens og Polens lande bekræfter en donation af smykker og relikvier til ordenen fra grev Adolf 7 af Berg og hans gemalinde Elisabeth.
Rådet i Næstved skriver til officialerne i Kölns Sankt Columba sogn angående et vidnesbyrd om salg af en til to brødre i Næstved tilfaldet arv i Köln.
Rådet i Næstved skriver til officialerne i Kölns Sankt Columba sogn angående et vidnesbyrd om salg af en til to brødre i Næstved tilfaldet arv i Köln.
Indførsel i Kölns Schreinsbuch om salg af en arv tilfaldet Henrik og Godtfred, brødre og borgere i Næstved, fra deres afdøde forældre, borgere i Köln.
På opfordring af Hermann v. Brunstern, johanniternes storpræceptor i Tyskland, Böhmen, Østrig, Mähren, Polen og Danmark fritager hertug Albrecht 2. af Sachsen og regent i Mähren johanniterne i Mähren for alle skatter og ydelser.
På et parlament i Northampton beder John Peckam, ærkebiskop af Canterbury, kongen om, at de kirkelige privilegier og friheder, der var givet af briternes, sachsernes og danskernes konger, bliver stadfæstet.
Biskopperne Peder af Viborg og Jens af Odense afsiger dom i striden mellem biskoppen af Ribe og arvingerne efter Mogens Hågensen om godset i Jerlevskov.
Ti bisper eftergiver alle dem, der besøger Ribe domkirke på visse festdage eller yder hjælp til kirkens bygning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Ti bisper eftergiver alle dem, der besøger Næstved Sankt Peders kloster, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Århus, kongens kansler magister Morten, drosten Peder Nielsen, Niels Hamundsen og Kristian Tupesen bevidner, at Svend Bonde og Jens Basse har skødet deres gods i Jerlevskov til biskop Kristian af Ribe.