Sprog: Latin
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Anders Jakobsen på rettertinget har overdraget dronning Margrete Erik Hasenbergs pantebrev af 1354 5. oktober på gods i Ørslev.
Rådmændene i Lübeck giver en række af deres borgere et kvitteringsbrev til ærkebiskop Jakob af Lund, for at disse kan generhverve deres gods, som var blevet bjerget fra Mads Mekelers skib ved Bornholm af ærkebiskoppens foged.
Rådmændene i Lübeck giver en række af deres borgere et andet kvitteringsbrev til ærkebiskop Jakob af Lund, for at disse kan generhverve deres gods, som var blevet bjerget ved Bornholm af ærkebiskoppens foged, eller eventuelt enes om udlevering mod en pengesum.
Margrete Pedersdatter, enke efter ridderen hr. Henneke Moltke af Torbenfeld, erkender at skylde abbedissen og søstrene i Roskilde sankt Clara kloster 20 mark sølv, som hun havde testamenteret dem til bod for sin faders sjæl.
John Parant aflægger regnskab i henhold til kongeligt brev af 1401 4. december for sin rejse til Sverige for som den engelske konges udsending at forhandle med Margrete og Erik 7. af Pommern.
Hans Pris i Fåborg sælger en gård i Næstved til Jens Mogensen, rektor for disciplene i Næstved.
Arnold Poleman og Johan Osenbrügge dømmer fiskeren Henrik Smed fredløs, da han har dræbt Peter Penyn i Danmark.
Pave Bonifacius 9. udnævner Niels Jakobsen Lunge, ærkedegn i Tribsees, til biskop af Strängnäs.
Pave Bonifacius 9. pålægger kapitlet ved kirken i Strängnäs at vise den udvalgte biskop Niels lydighed og ærbødighed.
Pave Bonifacius 9. pålægger gejstligheden i Strängnäs stad og stift at vise den udvalgte biskop Niels lydighed og ærbødighed.
Pave Bonifacius 9. pålægger menigheden i Strängnäs stift at vise den udvalgte biskop Niels lydighed og ærbødighed.
Pave Bonifacius 9. pålægger alle Strängnäskirkens vasaller at vise den udvalgte biskop Niels troskab og yde ham sædvanlig tjeneste.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Uppsala at yde den udvalgte biskop Niels af Strängnäs støtte og vise ham gunst ved hans overtagelse af embedet.
Pave Bonifacius 9. meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han har udnævnt Niels til biskop af Strängnäs.
Kong Henrik 4. af England pålægger embedsmændene i the Exchequer at udbetale £10 til væbneren Henrik van der Odam i tilgift til de 40 mark, han allerede har fået for sin deltagelse i en sendefærd til Danmark.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Odense at erklære ægteskabet mellem Otto og Benedikte Kremstrup for gyldigt, skønt fru Benedikte tidligere havde lovet Jens Tuesen ægteskab.
Jens Nielsen den yngre, borgmester i Roskilde, skænker den gård på nordsiden af Algade i Roskilde, han havde erhvervet af Evert Moltke af Veksø, til Henrik Hartvigsen, kaldet Dugesvend, som sin søsterdatter Kristines medgift.
Gertrud Pedersdatter, enke efter hr. Erik Barnimsen, ridder, sælger alt sit gods i Sønderød til Bent Bille af Solbjerg, væbner.
Niels, udvalgt biskop af Strängnäs, lover at betale servispenge til kardinalkollegiet.
1402. 6. februar, APD II 145 nr. 1016, vedrører Henrik Herder, munk i Hiddensee kloster, Roskildensis diocesis, og udelades derfor i Dipl. Dan.
Henrik, udvalgt biskop af Osnabrück, sender Lübeck en afskrift af sit svar på kong Erik 7. af Pommerns brev efter at have modtaget Lübecks brev med afskrift af kongens brev til staden.
Broder Lars, udvalgt og bekræftet abbed i Ringsted, og konventet sammesteds bortforpagter med samtykke af biskop Peder af Roskilde klostrets gods i Vinderup, Bredetved, Torup og Dragerup til væbneren Arnold Madsen og hans hustru på livstid.
Pave Bonifacius 9. tillader ærkebiskop Jakob af Lund, at han eller hans skriftefader giver regelbundne personer dispensation til at spise kød- og mælkeretter ved hans bord, dog med undtagelse af de dage, da det ifølge kirkeretten er forbudt at spise kød.
Augustinus de Undinis, det apostoliske sædes nuntius og pavens pønitentiar uden for den romerske kurie, tillader Vifred Ivarsen, dronning Margretes foged på Island, og 100 af ham udvalgte personer fra afsides egne af Norge, at vælge egnede skriftefædre, der kan give dem den syndsforladelse, der tilstås dem, der drager til eller støtter hjælpen til det hellige land. Hvad disse personer kan afse til understøttelse af kristenheden, skal de sende til kister og udpegede stiftelser i Roskilde i hele maj måned, men hvis det ikke er muligt, skal de efter skriftefædrenes råd give det til de fattige, og derudover i syv dage besøge fire kirker.
Den pavelige kammermester ærkebiskop Conradus af Nicosia kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til 15. april om et år med resten.
Optegnelse om, at ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
Dansk udkast til ægteskabskontrakt mellem kong Erik 7. af Pommern og kong Henrik 4.s datter Filippa samt mellem Henrik, prins af Wales, og Katrine, kong Eriks søster.
Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpræst af Sta. Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til påske om et år med resten.
Ti mark udbetales til Jens Klementsen, gejstlig i kongen af Danmarks tjeneste, som kommer til England med Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, kongen af Danmarks udsending.
Udbetaling til Hugh Lutterel for leje af skibet "Passagere" i forbindelse med den danske ambassadør Peder Lykkes rejse fra Calais til Dover.
Anders Nielsen af Asdal, væbner, skænker med samtykke af sin hustru fru Ide hendes gård i Jørsby sogn til Dueholm kloster til bod for deres sjæle.
Anders Jakobsen af Egede, ridder, mageskifter to bol i Vester Broby til Sorø kloster mod 12 øre jord i Glumsø og 15 ørtug jord i Havnelev.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Søllinge kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Goswin Volmesten og Klaus Voghe erkender at skylde Johan Koning 10 fad sildesmør, at betale i Skåne til efteråret.
Rådmændene i Lübeck beder borgmestre, rådmænd og andre borgere i Köln sørge for, at enken efter Gobel, også kaldet Gotfrid, Smytman udleverer nogle gældsbreve, som den daværende kannik i Roskilde Niels Jakobsen Lunge havde givet ham, da Niels Jakobsen Lunge nu har betalt sin gæld.
Arnold Zydentorp erkender at skylde hr. Jakob Pedersen, præst i Kærum, og hr. Lave, præst i Sønderby, hver 100 mark lybsk.
Arnold Zydentorp erkender, at præsterne Jakob Pedersen i Kærum og Lave i Sønderby hver har deponeret en bæltepung med penge og kostbarheder hos ham.
Rådmændene i staden Lübeck giver Johan Radelwitz og Walter Grevesmolen kvitteringsbrev til ærkebiskop Jakob af Lund angående fire baller klæde, der var bjerget på Bornholm af ærkebiskoppens foged.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer over for indbyggerne på Sjælland, at han har pålagt Peder Jyde og Peder Nielsen, som ulovligt har forladt Bent Billes gods henholdsvis i Sandby og Solbjerg, inden 5 dage at vende tilbage dertil.
Pave Bonifacius 9. fornyer og stadfæster pave Honorius 3. s bulle af 1220 11. november for johanniterordenen efter anmodning af johanniterordenen i Danmark, Norge og Sverige.
Henneke Tusch pantsætter sin slagterbod i Falsterbo til Arnold Ywens for 30 mark lybsk.
Rotger Pilgrim og Johan v. Hagen sælger tre slagterbodesteder i Slagtergade i Skanør til garveren Johan Preen.
Pave Bonifacius 9. opfordrer alle troende kristne og de gejstlige myndigheder til at støtte johanniterordenen i Danmark, Norge og Sverige i dens arbejde og stadfæster dens tilladelse til at holde gudstjeneste under interdikt og til at meddele alle arter forbrydere syndsforladelse og eftergiver alle, som begunstiger ordenen, 100 dage af den dem pålagte kirkebod.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at tretten riddere og riddermæssige mænd har aflagt ed på, at den gård i Merløse, hvorom der verserede strid mellem Bent Bille af Solbjerg og Oluf Lunge, havde tilhørt ridderen hr. Peder Grubbe af Storde.
Notarialvidne om, at Filippa, kong Henrik 4. af Englands datter, med kongens samtykke har udset sig William Bourchier, ridder, Richard Derham, kongens kapellan, og John Peraunt, væbner og serjeant-at-arms, til på hendes vegne at afslutte ægteskabsforhandlingerne med Kong Erik 7. af Pommern.
Ellen Buggesdatter, enke efter ridderen hr. Kristian Vendelbo, oplader en gård i Rolstrup til fru Ellen, enke efter ridderen hr. Ebbe Strangesen.
Rådmændene i staden Lübeck erklærer over for borgmestre og rådmænd i Reval, at deres medborger Henrik Gerwer, hvis slægtning og fælle Herman Rekeling sidst forbigangne efterår er druknet i et skib, der led skibbrud ved Bornholm, har indsat Johan Sunnegen som sin befuldmægtigede med det hverv at anmode om at få den omkomnes gods i Reval udleveret.
Tingsvidne af Skovby herredsting om, at de to gårde i Tofte, som Esbern Tordsen besad til sin død og hans arvinger efter ham, nu tilhører Gerhard Pedersen Snike.
Notarialvidne om, at Henrik, prins af Wales, Henrik 4. af Englands søn, 1402 8. maj med kongens samtykke har udset sig William Bourchier, ridder, Richard Derham, kong Henriks kapellan, og John Peraunt, væbner og serjeant-at-arms, til på hans vegne at afslutte ægteskabsforhandlinger med Katrine, Kong Erik 7. af Pommerns søster.
Fru Gertrud, enke efter hr. Erik Barnimsen skænker en halv gård i Hemmeshøj til Sorø kloster.
Nicolaus, abbed i Hiddensee kloster, meddeler abbeder, priorer, provster og øvrige gejstlige myndigheder i stæderne og stifterne Roskilde, Schwerin, Kammin, Lübeck, Ratzeburg og Havelberg, at pave Bonifacius 9. har anmodet ham om at undersøge en klage, som Nicolaus Benekehagen, gejstlig i Kammin stift, har rejst, og beder dem forkynde stævningen af parterne i sagen.
Engelsk udkast til forbund mellem kong Henrik 4. af England og kong Erik 7. af Pommern
50 mark udbetales til Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde og ambassadør for kongen af Danmark, Sverige og Norge.
Elene Buggesdatter, enke efter ridderen hr. Kristian Vendelbo, pantsætter en øde gårds jord samt toft i Hastrup til Mads Nielsen for 16 mark sølv.
Tingsvidne af Lunds byting om, at Lars Gødesen, borger i Lund, har skødet sin gård i sankt Jakobs sogn til Peder Andersen, borger sammesteds.
Udbetaling af £26 13s 4d, dvs. 40 mark, til John Peraunt for dennes udgifter i forbindelse med en sendefærd til Danmark, Sverige og Norge vedrørende de dansk-engelske ægteskabsforhandlinger.
Den pavelige kammermester ærkebiskop Conradus af Nicosia kvitterer biskop Bo af Århus for betaling af resten af hans servispenge.
Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpræst af sankt Anastasia, kvitterer biskop Bo af Århus for betaling af resten af hans servispenge.
Optegnelse om, at biskop Bo af Århus' servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
Kong Henrik 4. af England giver sine forhandlere Richard, biskop af Bangor, William Bourchier, ridder, Richard Derham, kongelig kapellan, og John Peraunt, væbner, fuldmagt til at forhandle på sine vegne med dronning Margrete af Danmark, Norge og Sverige, Erik 7. af Pommern og Katrine vedrørende ægteskab mellem kong Erik og Filippa, datter af Henrik 4., og mellem Henrik, prins af Wales, og Katrine.
Kong Henrik 4. af England takker dronning Margrete for det brev, som Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, har afleveret, hvori dronningen foreslår to kongelige ægteskaber og en evig alliance mellem deres riger og han bebuder, at han vil sende sine egne udsendinge til hende med fuldmagt til at forhandle på sine vegne.
Omtale af brev fra kong Henrik 4. af England til kong Erik 7. af Pommern.
Pave Bonifacius 9. reserverer et beneficium med eller uden sjælesorg, hvortil biskoppen og kapitlet i Slesvig har overdragelsesretten, for Wibert Nicolai fra Lunden, gejstlig i Bremen stift.
Pave Bonifacius 9. pålægger provsten i Slesvig, dekanen i Lübeck og kantoren ved Vor Frue kirke i Hamburg at indføre Wibert Nicolai fra Lunden i det beneficium, der er reserveret ham.
Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at fru Kristine, enke efter Bent Pedersen, fordum borger i Lund, har skødet sin gård i Bredegade til Lunds kirkes bygningsfond på samme betingelser, som hendes mand tidligere havde skødet den.
Svend Jakobsen i Rejnstrup erklærer at have holdt skifte med sine sønner Anders og Åstred Svendsen, hvorved den gård, han bebor i Rejnstrup, skal tilfalde Anders, medens en anden sammesteds skal tilfalde Åstred.
Anders Svendsen i Rejnstrup oplader al sin ret til den gård i Rejnstrup, som hans broder Åstred bebor, til broderen.
Udkast til indberetning til den engelske konges råd om tronfølgen i Danmark, Norge og Sverige.
Indberetning til den engelske konges råd om tronfølgen i Danmark, Norge og Sverige.
Pave Bonifacius 9., der tidligere havde forflyttet biskop Peter af Strängnäs til Gardar og udnævnte Niels Jakobsen, ærkedegn i Tribsees, til biskop, erklærer denne forflyttelse for ugyldig, da den er sket med biskoppens vilje, og Gardar ikke er ledigt.
Kong Henrik 4. af England pålægger borgmesteren i Lynn at frigive nogle skibe, der var blevet beslaglagt for at kunne bringe biskop Richard af Bangor og andre af kongens udsendinge til oversøiske egne, eftersom bispen og de andre udsendinge er ankommet til deres bestemmelsessted i god behold.
Sigge Larsson, væbner, kvitterer ridderen hr. Niels Svarteskåning for 36 mark svensk på hr. Klaus v. Vitzens vegne.
Mogens Madsen i Køge sælger sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø
Tingsvidne af Malmø byting, at Mogens Madsen, bymand i Køge, har solgt sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø
Pave Bonifacius 9., der sender sin udsending Ludovico Baglioni, junker fra Perugia, ad regna Dacie Swecie et Norwergie af hensyn til kirkens sager, bemyndiger ham til at modtage, hvad kollektorer og underkollektorer har indsamlet af penge og rørligt gods i disse riger, og give dem kvittering.
Pave Bonifacius 9. anmoder alle gejstlige og verdslige myndigheder, gennem hvis områder hans udsending Ludovico Baglioni, junker fra Perugia, skal rejse, om at være ham behjælpelig under hans rejse til landene Tyskland samt rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Lübeck at indskærpe fornævnte kollektorer og underkollektorer, der er udtrykt i fornævnte brev 1), at de inden en bestemt frist skal indbetale til Ludovico Baglioni, hvad de har indsamlet, da denne har udtrykt frygt for, at de skal nægte det.
Jens Lydekesen og Didrik Keseberg, borgere i Flensborg, stadfæster, at Bo Smed, borger sammesteds, har pantsat en hest til Konrad Brekewolt for 6 mark lybsk.
Biskop Peder af Roskilde skøder al sin ret i Skuldelev samt bispetienderne af Skuldelev, Gerlev, Kyndby og Skibby og en gård i Sæby til sankt Laurentii kapel i Roskilde domkirke til gengæld for det gods, som afdøde biskop Niels havde skænket i Ods, Ars, Skippinge og Tuse herreder, og henlægger kapellet til præbenden Osted.
Henrik Westhof, borgmester i Lübeck, og Jakob Jerchow, borger og lybsk foged i Falsterbo, anmoder borgmestre og rådmænd i Reval om at hjælpe Johan v. Hachede med at få det gods udleveret, som hans broder Reimer, der druknede ved Bornholm, havde efterladt sig hos Arnold Sassenberg, rådmand i Reval.
Oluf Jensen, bymand i København, pantsætter halvdelen af en gård i sankt Petri sogn i København til Morten Gregersen i Bagsværd for 32 mark sølv.
Peder Jakobsen Finkenoge, ridder, erkender at have lejet Roskilde sankt Clara klosters gods i Herlufmagle, dog undtaget gods tilhørende Helene Nielsdatter, enke efter ridderen hr. Bent Byg, for livstid samt til sønnen Jens Finkenoge, ridder, ti år efter hans og hans hustrus død mod en årlig afgift af fire pund korn til gengæld for en gave på 10 mark sølv til klostrets bygningsfond.
Morten Gødikesen, borger i København, sælger sin gård nær sankt Nikolaj kirkegård til Aleksander Jensen.
Ærkebiskop Jakob af Lund, biskopperne Richard af Bangor, Hans af Slesvig, Peder af Roskilde, Knut af Linköping, Eskil af Ribe, Bo af Århus, Peder af Børglum, Jens af Odense og Niels af Strängnäs eftergiver alle, der besøger domkirken i Ribe og rækker den hjælpende hånd til dens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Richard, biskop af Bangor, William Bourchier, ridder, Richard Derham, kong Henriks kapellan, og John Peraunt, serjeant-at-arms, meddeler den engelske konges råd, at de ikke før 10. oktober har kunnet påbegynde forhandlingerne om giftermålene, fordi dronning Margrete opholdt sig i Sverige, og beder rådet tage stilling til visse problemer om arvefølger, som ikke var afgjort i deres instruks.
Kong Erik 7. af Pommern takker kong Henrik 4. af England for den velvilje, hvormed hans udsending magister Peder Lykke, ærkedegn af Roskilde, er blevet modtaget, fremsender en række artikler til kongens overvejelse og fastsætter førstkommende 2. juli som termin for afslutning af ægteskabsforhandlingerne.
Dronning Margrete takker kong Henrik 4. af England for den velvilje, hvormed hendes og kong Eriks udsending magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, er blevet modtaget.
Dansk udkast til overenskomst mellem kong Erik 7. af Pommern og kong Henrik 4. af England.
Niels Olufsen Lunge og Oluf Olufsen Lunge, brødre, erkender at have solgt deres gård i Udstrup til deres broder ridderen hr. Anders Olufsen Lunge af Næsby.
Tingsvidne af Galten herredsting om, at hr. Svend Udsen, ridder, fik tingsvidnesbyrd mod Kristine Olufsdatter om, at hr. Mogens Myre, ridder, tidligere sammesteds havde skødet alt sit gods i Tordrup og i Brofjerding til hr. Stig Andersen, ridder.
Manuel 2. Paleologus, kejser over det østromerske rige, skænker dronning Margrete en flig af Jesu kjortel.
Folmer Jakobsen Lunge, ridder, skøder Magleby, tre gårde i Varpelev og tre gårde i Tåstrup til biskop Peder af Roskilde.
Richard, biskop af Bangor, og John Peraunt, serjeant- at-arms, meddeler kong Henrik 4. af Englands råd, at de har indføjet en artikel i forhandlingerne ud over deres instruks for at forbedre deres stilling, og anmoder om yderligere underhold.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger ridderne hr. Hans Podebusk og hr. Anders Olufsen af Næsby, der strides om en lod i Gryde å mølle, at give møde om seks uger for kongens retterting med deres dokumenter.
Jens Eskilsen af Skovsgård, ridder, sælger alt det gods i Totterup, som han havde arvet efter ridderen hr. Henrik Jensen af Ledøje, til biskop Peder af Roskilde.
Udbetaling af £20 til Richard, biskop af Bangor, for dennes udgifter i forbindelse med en sendefærd til Danmark, Sverige og Norge vedrørende de dansk-engelske ægteskabsforhandlinger.