Sprog: Latin
Pave Bonifacius 9., som har udnævnt købmanden Johannes Galuani fra Bologna til kommissær for det apostoliske kammer bl.a. i kirkeprovinsen Bremen for at modtage, hvad kollektorerne dér havde indsamlet, befaler biskop Hans af Slesvig og kanikken Herman Skondelev i Erfurt at stævne og skride ind overfor dem, der ikke har indbetalt de skyldige beløb.
Peder fra Samsø og hans hustru Valborg har købt en livsvarig årlig afgift på ti mark af Herman Badisern. Efter den ene af ægtefællernes død nedsættes den årlige afgift til otte mark. Efter begge ægtefællers død skal hele afgiften anses for betalt.
Evert Grubbe, væbner, sælger sin hustru Margretes arvegods i Stærkinge til biskop Peder af Roskilde og overdrager hende til gengæld eet bol jord i Vedskølle.
Broder Niels, abbed i Sorø kloster, pantsætter det gods i Bjergsted, der var pantsat til ham af fru Gertrud, enke efter ridderen hr. Erik Barnimsen, til biskop Peder af Roskilde.
Niels Tof, abbed for franciskanerne i Odense, optager skomagersvendene sammesteds blandt deres velgørere og delagtiggør dem i ordenens gode gerninger.
Cecilie i Sallerup, Peder Pilts hustru, skænker i sit testamente to gårde i Stuby til Næstved sankt Peders kloster.
Samme Cecilie skøder en grund i Stuby til Næstved sankt Peders kloster.
Landstingsvidisse af fru Cecilies ovennævnte gave til Næstved sankt Peders kloster.
Jakob Uffesen erklærer sig tilfreds med årligt at få 16 pund korn i indtægt af Næstved sankt Peders kloster.
Fru Ingeborg mageskifter gods i Skellebjerg til Niels Esbernsen Bille for gods i Tågerup.
Fru Ingeborg overdrager landsbyen Tågerup til Næstved sankt Peders kloster og får en gård i Næstved og noget gods i Kalby i forpagtning på livstid.
Ovennævnte gods i Tågerup blev skødet til Næstved sankt Peders kloster på Sjællands landsting.
Fru Margrete, enke efter Henrik Skytte, skænker en hovedgård og seks andre gårde i Kyndby til Sorø kloster til sjælebod for sig og sine forfædre.
Landstingsdom, at Sorø kloster har samme ret til fiskeri i Isefjorden som Henrik Staverskov og Aletze samt andre beboere i Ejby.
Pave Bonifacius 9. reserverer eet eller to beneficier med eller uden sjælesorg, hvortil biskoppen og kapitlet i Schwerin har overdragelsesretten, for Magnus Brasche, skønt han bl.a. tidligere har fået provision på kanonikat og præbende ved kirkerne i Lübeck og Slesvig.
Jens Povlsen, ærkedegn i Lund og alterpræst ved Jomfru Marias alter, afhænder sit og altrets gods i Nevishög til hr. Lars Jensen, dekan i Roskilde, som vederlag for dennes gods i Torreberga.
Benedikt v. Ahlefeld, væbner, kvitterer biskop Peder af Roskilde på dronning Margretes vegne for 600 mark lybsk, som Lars Skytte har udbetalt ham.
Ærkebiskop Nicolaus af Gnesen besvarer et brev af rådmændene i Thorn og erklærer, at han på grund af den polske konges sygdom og ankomsten af udsendinge fra dronningen af Danmark, kongen af Ungarn og markgrev Jodocus af Mähren i anledning af dronning Annas kroning ikke har været i stand til at bringe sit gældsforhold til Johan Baracz, rådmand i Thorn, til afslutning.
Tingsvidne af Helsingborg byting om, at Jens Pedersen, borger sammesteds, har ladet Torben Bruns brev af 1398 8. december læse på tinge og opladt det til ridderen hr. Anders Jakobsen Lunge, høvedsmand sammesteds.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger ridderne hr. Hans Podebusk og hr. Anders Olufsen af Næsby, der strides om en lod i Gryde å mølle, at give møde om 6 uger for kongens retterting med deres dokumenter.
Richard, biskop af Bangor, som i den engelske konges ærinde opholder sig i Danmark, får kongens fuldmagtsbrev, lydende på navnene Thomas Waldeby og Thomas Lynton.
Pave Bonifacius 9. pålægger dekanen ved sankt Maria ad Gradus i Mainz at overdrage Herman Skondelev, sognepræst ved Allehelgens kirke i Erfurt, det kanonikat og den præbende ved sankt Peders kirke uden for murene i Mainz, som han havde erhvervet ved bytte med Johan Wittenberg mod et evigt vikardømme i sankt Marienberg i Nordhausen i hænderne på vor ærværdige broder Hans, biskop af Slesvig, dengang generalvikar i åndelige anliggender for vor ærværdige broder Johan ærkebiskop af Mainz, og som samme biskop med ærkebiskoppens bemyndigelse havde givet ham ved provision.
Niels Pedersen af Lyngby, væbner, pantsætter sit gods i Høve til Peder Nielsen af Vollerup, væbner, for 10 mark sølv.
Udbetaling af 15 pund til William Loveney, clerk i the king's Great Wardrobe, til dækning af udgifter til Filippas karet.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængers privilegier, friheder og nådesbevisninger for Lunds domkapitel.
Jens Brynikesen, kantor i Roskilde, pantsætter en brydegård i Hvedstrup og en gård i Vor Frue sogn i Roskilde til kapitlet i Roskilde for 60 mark lybsk.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for Esrom kloster.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for Antvorskov kloster.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for abbeden og munkene i Næstved kloster.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for abbeden og konventet i Sorø kloster.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for indbyggerne i Slagelse.
Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpræst af sankt Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til Peder og Povls dag om et år med resten.
Optegnelse om, at en del af ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
Universitetet i Köln ansøger pave Bonifacius 9. om, at Jens Boesen, gejstlig i Roskilde stift, må få et kanonikat med ventebrev på en præbende ved Vor Frue kirke i Roskilde eller i København.
Kong Erik 7. af Pommern tilstår indbyggerne i Præstø samme privilegier, som borgerne i Roskilde har fået af tidligere danske konger.
Borgmestre og råd i staden Lübeck meddeler kong Henrik 4. af England, at skipperen Meineke Meltsing, der i efteråret var på vej fra Malmø i Danmark til Flandern, var blevet overfaldet ved Newcastle i England, og beder kong Henrik om at udvirke, at Meineke Meltsing på de forurettedes vegne får udleveret både skib og gods.
Pave Bonifacius 9. tillader ærkebiskop Jakob af Lund at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse, så ofte han ønsker det, og pålægge ham frelsebringende bod.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskopperne af Børglum og Odense samt abbeden i Allehelgenskloster ved Lund at overdrage Niels Tuesen, sognepræst ved Johannes Døberens kirke i Flädie, det kanonikat og den mindre præbende ved kirken i Lund, som ærkebiskop Jakob af Lund havde givet ham ved provision, da de blev ledige ved Erik fra Kullens frivillige afkald.
Pave Bonifacius 9. pålægger patriarken af Grado, abbeden i Doberan kloster og ærkedegnen i Stolp at skride ind mod alle, der uretmæssigt trænger sig ind i det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, som Johan Swalenberg har fået tilkendt ved proces i det apostoliske palads mod Johan Lange, som uretmæssigt havde bemægtiget sig dem.
Borgmestrene og rådmændene i staden Hamburg meddeler kong Henrik 4. af England, at skipperen Meineke Meltsing, der i efteråret var på vej fra havnen Malmø i Danmarks rige til Flandern var blevet overfaldet ved Newcastle i England, og beder kong Henrik om at udvirke, at Meineke Meltsing på de forurettedes vegne vegne får udleveret både skib og gods eller opnår fyldestgørende erstatning.
Ærkebiskop Jakob af Lund tilstår med samtykke af kapitlet sin svend Jakob Andersen og hans hustru Margrete en gård i Østermarie på Bornholm på livstid mod, at der ydes ham tjeneste.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, immuniteter, friheder og nådesbevisninger for kapitlet ved kirken i Roskilde og dens bygningsfond.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Agnete kloster.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster.
Mogens, sognepræst ved sankt Mortens kirke i Lund, og Jens Hennekesen, kirkeværge, sælger et grundstykke tilhørende kirken til Niels Jensen af Väsum.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier og friheder for biskopperne af Roskilde for biskop Peder af Roskilde.
Niels Esbernsen Bille overdrager Sorø kloster alt sit gods i Dævidsrød og Reerslev i Tune herred som vederlag for klostrets gods i Hallelev.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængers privilegier, friheder og nådesbevisninger for Æbelholt kloster.
Ærkebiskop Jakob påbyder under trussel om bøde på to mark sølv fraværende kanniker ved kirken i Lund, at de skal have fyldstgørende befuldmægtigede i kirke og kapitel.
Pave Bonifacius 9. overdrager Jens Spren et kanonikat ved kirken i Slesvig og giver ham ventebrev, gyldigt i fem år, på en præbende sammesteds samt et kirkeligt beneficium uden sjælesorg, hvortil biskoppen, kapitlet, kannikerne enkeltvis og præsterne ved kirken i Lübeck har overdragelsesretten.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskopperne af Terracina og Odense og provsten ved kirken i Odense at indføre Jens Spren i et kanonikat ved kirken i Slesvig.
1403. 17. marts, APD II 155 nr. 1037, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende sognepræsten i Rappin på Rügen, Roskilde stift.
Notarialvidne af Vilhelm v. Wik, gejstlig i Schwerin stift om, at abbed Vilhelm i Bukow kloster af cistercienserordenen kundgør for alle, hvem det vedkommer over og inden for Kammins, Schwerins, Roskildes og Havelbergs by og stift og andetsteds, hvorend de befinder sig, nemlig abbeder, priorer, provster, ærkedegne, sognepræster samt johanniterne, dominikanerne, franciskanerne og alle gejstlige i øvrigt, at han vidimerer pave Clemens 5.s brev af 1310 8. oktober for præmonstratenserordenen, fremlagt af ordenens generalbefuldmægtiget magister Gerhard Pors, som grundlag for en sag mod Gerhard Hazen og fire medskyldige, der har såret Nicolaus Bryggere, prior i Pudagla kloster, men da de ikke har efterkommet et forlig i denne sag, pålægger abbed Vilhelm som hoveddommer de anklagede inden 16 dage at gøre fyldest for deres overgreb, og hvis de ikke retter sig efter dette påbud, skal man fra prædikestolen offentligt erklære dem for bandlyst og ramt af interdikt.
Lars Jensen, dekan i Roskilde og kannik i Lund, erklærer med samtykke af kapitlet i Lund at have bortlejet alt sit gods i Nävishög til hr. Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, for livstid mod en årlig afgift af een læst korn.
Lars Jensen, dekan i Roskilde, kvitterer hr. Jens Povlsen, ærkedegn i Lund, for regnskabsaflæggelse indtil dags dato.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Tuy, provsten i Vidå og skatmesteren ved kirken i Lübeck at overdrage Magnus Brasche det kanonikat og den større præbende samt kantordømmet ved kirken i Lübeck, som han havde fået ved provision i kraft af sit ventebrev.
Biskop Johan af Slesvig pålægger sognepræsterne, deres stedfortrædere, vikarerne, officialerne, alterpræsterne og de øvrige præster og gejstlige at opfordre præsten i Ekernförde til at opgrave liget af Tymme Dryfuod, som, skønt han havde dræbt den regelbundne mand Niels Stenbeken fra Bordesholm, alligevel var blevet begravet i indviet jord.
Alardus Lewgghenoet, gardian for franciskanerne i Kampen, vidimerer kong Valdemar 3.s brev af 1326 5. september.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger ridderne Hans Podebusk og hr. Anders Olufsen af Næsby, der strides om en lod i Gryde å mølle, at give møde om 14 dage for kongens retterting med deres dokumenter.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger for fjerde gang Jens Jakobsen og Povl, som ulovligt har forladt Bent Billes gods i Høng og Æbeltved (nu Severinsminde), at vende tilbage dertil.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskop Peder af Roskilde at stadfæste indstiftelsen og doteringen af Knardrup kloster samt Kristoffer 2.s brev herpå
Pave Bonifacius 9. giver Anders Jakobsen, kannik i Slesvig, ventebrev på en større præbende, en dignitet, et personat eller et officium med eller uden sjælesorg sammesteds med gyldighed i fem år.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Perugia og abbederne i Sorø og Løgum klostre at indføre Anders Jakobsen i en større præbende, en dignitet, et personat eller officium med sjælesorg ved kirken i Slesvig.
Kong Henrik 4. af England pålægger væbneren John Mulsho fra Calais at tilbagelevere 30 tønder vin til Detmar Blå, borger i Ribe, og to borgere fra Ypres i Flandern, da vinen var frarøvet dem på havet imod den gældende våbenstilstand.
Kong Henrik 4. af England pålægger John, jarl af Somerset og høvedsmand i Calais, at tage 30 tønder vin tilhørende Detmar Blå, borger i Ribe, og to borgere fra Ypres i Flandern i sikker forvaring, såfremt John Mulsho ikke tilbageleverer vinen til de nævnte ejermænd.
Kong Henrik 4. af England pålægger borgmesteren og fogederne i Feversham at tilbagelevere 15 tønder vin til Detmar Blå, borger i Ribe, og to borgere fra Ypres i Flandern, da vinen var frarøvet dem på havet imod den gældende våbenstilstand.
Optegnelse om fordeling mellem fire kardinaler af indbetalinger fra en lang række ærkebiskopper, biskopper og abbeder, herunder blandt ærkebiskopperne ærkebiskoppen af Lund.
Broder Theodericus, Antonitterordenens befuldmægtigede og nuntius til rigerne Danmark, Sverige og Norge, optager C. Birgersdatter fra Virestad sogn i Värend i ordenens broderskab og gør hende delagtigt i ordenens gode gerninger.
Pave Bonifacius 9. tillader dronning Margrete at vælge en skriftefader, som kan meddele hende fuld syndsforladelse i hendes dødsstund.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskop Peder af Roskilde at indstifte et dominikanernonnekloster på Gavnø efter forbillede af Roskilde sankt Agnete kloster af det gods, der var testamenteret til dette formål af fru Ida Pedersdatter, enke efter Torkil Nielsen, og bemyndiger ham til at overflytte otte eller ni nonner hertil fra sankt Agnete kloster.
Pave Bonifacius 9. stadfæster efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Peder af Roskilde indstiftelsen af Gavnø kloster.
Tingsvidne af Ribe byting om, at Jens Greverod, borgmester i staden Ribe, skøder sin badstue i Sudergade til Ribe by.
Jakob Ulvsen, ridder, skøder en gård i Igelösa til kapitlet i Lund som vederlag for en gård i Årsjö
Alardus Legghenoet, gardian for franciskanerne i Kampen, vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1307 22. september.
Alardus Legghenoet, gardian for franciskanerne i Kampen, vidimerer kong Magnus' brev af 1336 18. august.
Knud, prior i Dalby, og hele kapitlet sammesteds bortforpagter deres gods i Trulstorp til væbneren Esbern Svendsen mod en årlig afgift af syv skilling grot.
Pave Bonifacius 9. tillader ridderen Bjørn Olufsen og hans hustru Sofie at have et rejsealter.
Henrik v. Berg, rådmand i København, udlejer med samtykke af sin hustru Tale to grundstykker sammesteds til sin medborger Jens Olufsen.
Pave Bonifacius 9. indsætter Clemens Ragnvaldsen, guardian for franciskanerne i Viborg, som inkvisitor i ordensprovinsen Dacia.
Eskil Jensen erkender på sin hustru Kristines, datter af Peder Osmundssen, vegne at være fyldestgjort af samme Peders testamenteeksekutorer.
John Hore fra London, brygger, John Hille fra London og John Roger fra grevskabet Kent erkender at skylde Detmar Blå, borger i Ribe, £88, som skal betales i London. Tre fjerdedele af denne sum skal betales den nærmestfølgende torsdag, og den sidste fjerdedel den herefter nærmestfølgende mandag.
Evert Moltke i Helsinge, væbner, skøder al sin ret til en gård i Bøstrup til Antvorskov kloster.
Pave Bonifacius 9. tillader provst og kapitel ved kirken i Børglum stift at præmonstratenserordenen at forandre den hvide ordensdragt til en blå-, brun- eller mørktfarvet på grund af de vanskelige terrænforhold.
Danzig giver Peter Lange og Ertmar Schonenbeke anbefalingsbrev til fogeden på Bornholm angående gods, efterladt af Johan Stal.
Pave Bonifacius 9. stadfæster Esrom klosters privilegier.
Pave Bonifacius 9. stadfæster Løgum klosters privilegier med undtagelse af dem, der tilbagekaldtes 1402 22. december.
Pave Bonifacius 9. pålægger bispen af Tuy, domprovsten i Skara og ærkedegnen i Uppsala at overdrage til vor elskede søn, Regner Svenson, sognepræst for Egheruppe sognekirke i Åbo stift, hvor han af frygt for de skismatiske russere i nabolaget ikke tør holde residens, sognekirken i Viborg i samme stift, hvortil dronning Margrete som patronatsejer havde præsentationsretten, under hensyntagen til dronningens ansøgning for samme Regner, hendes elskede kapellan og rådgiver, og giver Regner, der besidder kanonikater med ventebrev på præbender ved kirkerne i Uppsala og Åbo, dispensation til at beholde begge sognekirker, dog under forudsætning af, at sogneboerne ikke forsømmes.
Sorø kloster indløser et stenhus i Næstved fra hr. Bjørn Olufsen.
Pave Bonifacius 9. udnævner provsterne i Ejdersted og Varde syssel samt kantoren i Århus til værneherrer for provsten, prioren og kapitlet i Børglum for et tidsrum af ti år.
Erik Tordsen, prior i Kastelle kloster, og konventet sammesteds lover hr. Bent Esbernsen, abbed i Æbelholt kloster, tilbørlig lydighed.
Pave Bonifacius 9. tillader Regner Svendsen, præst i Lunds stift, at have et rejsealter.
Pave Bonifacius 9. meddeler ærkebiskop Jakob af Lund Dietrich Tolkes udnævnelse til biskop af Reval.
Pave Bonifacius 9. udnævner efter ansøgning af dronning Margrete abbederne Salomon og Niels i Esrom og Sorø klostre til generalvikarer for cistercienserordenens klostre i Danmark, Norge og Sverige samt for Colbatz og Eldena klostre, så længe det kirkelige skisma varer, da Citeaux har sluttet sig til modpaven, og den nye generalvikar sidder i Italien.
Pave Bonifacius 9. tillader den udvalgte biskop Dietrich af Reval at modtage indvielsens nådegave af den biskop, han ønsker, på betingelse af, at han tilsender paven ordlyden af den ed, han aflægger, og at der ikke herved skal voldes noget fremtidigt afbræk i vor ærværdige broder (Jakob), ærkebiskop af Lunds rettigheder, hvem fornævnte kirke ifølge ærkebiskoppelig ret vides at være undergivet.
Biskop Eskil af Ribe lover Tage Nielsen og hans hustru Cecilie samt Elisabeth, enke efter Peder Nielsen af Tanderup, at holde to ugentlige messer for deres, Peder Nielsens og deres afdøde søn Jens' sjæle, når de har afstået deres ret til afdøde Markvard Skinkels gods i Borris sogn.
Pave Bonifacius 9. erklærer, at de reservationer og provisioner, han tidligere har givet Magnus Brasche på kanonikater, præbender, digniteter, personater og officier ved kirkerne i Bremen, Lübeck, Schwerin og Slesvig, stadig står ved magt, selv om andre, der har fået lignende breve, har søgt at omstøde dem ved proces.