Du har søgt på:

Sprog: Latin

2892 Resultater:
Vis 100 pr. side
1406. 19. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Inger, enke efter Mikkel Krabbe, på rettertinget har skødet al sin ret i Tranders til dronning Margrete.

1406. 20. majLübeck sprog: latin

Johan up dem Grave, kaldet Fye, og hans søn Gerold erkender at have oppebåret 22 ½ mark lybsk på sin søn Konrads vegne, der var død i Ystad.

1406. [Omkr.] 20. majLübeck sprog: latin

Johan Schonenberg og Lydeke Nyestad erkender at have oppebåret 67½ mark lybsk af Henrik von Minden på Konrad up dem Graves vegne, død i Ystad.

1406. 24. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik af 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at Povl Globs gods med rette er hjemfaldet til kronen.

1406. 25. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at arvingerne efter Jens Brandsen på kongens retterting har skødet al deres ret til dennes gods i Middelsom herred til dronning Margrete.

1406. 2. juni sprog: latin

Biskop Peder af Roskilde forener præbenden Rota med det kapel, som ridderen hr. Jens Andersen af Estrup har indstiftet i Roskilde domkirke, og overdrager den på ny til kanniken hr. Lars Nielsen.

1406. 12. juniRanders sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern pålægger arvingerne efter Niels Slet inden ti dage at hjemle provst og kapitel ved domkirken i Viborg alt det gods i Sejlflod, som de havde forpligtet sig til.

1406. 22. juniWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger John Elyngham, serjeant-at-arms, at beslaglægge 14 skibe i havnene i London og Lynn og langs grevskabet Norfolks kyst med henblik på dronning Filippas rejse til Danmark, og at hyre de fornødne skippere og søfolk.

1406. 26. juni sprog: latin

Udbetaling af £2 til John Elyngeham, serjeant-at-arms, for at sørge for skibslejlighed til dronning Filippas rejse til Danmark.

1406. 26. juni sprog: latin

Udbetaling af £350 19s 8d til William Loveney tilligemed en yderligere udbetaling af £80 for udgifter i forbindelse med dronning Filippas rejse til Danmark.

1406. 2. juli sprog: latin

Anders Albertsen kvitterer sin svoger ridderen hr. Jon Lille for 100 mark lybsk af de 200 mark lybsk, som denne skyldte ham for købet af Tovskov.

1406. 9. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. stadfæster biskop Peder af Roskildes indstiftelse af et kapel i Roskilde domkirke.

1406. 10. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. eftergiver alle, der besøger det af biskop Peder af Roskilde indstiftede kapel i domkirken, mens han holder messe, en del af den dem pålagte kirkebod.

1406. 13. juli sprog: latin

Provst, dekan og hele kapitlet i Lund udlejer kapitlets gods i Sularp til hr. Jens Povlsen, ærkedegn sammesteds.

1406. 14. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger officialen i Roskilde ved provision at overdrage Peder Troelsen, evig vikar ved kirken i Lund, det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, der var ledige ved Peder Madsens død, og som biskop Peder af Roskilde derefter havde overdraget ham.

1406. 16. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. stadfæster biskop Peder af Roskildes indstiftelse af et kanonikat og en præbende samt et kantordømme ved Vor Frue kirke i København.

[1406]. 17. juliWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger John Hogge, skipper på "le Cristofre" af Newcastle upon Tyne, at tilbageholde og forhyre 30 søfolk til dronning Filippas overfart.

1406. 18. juli sprog: latin

Hartvig Tralow, væbner, i Stærrede sælger sin brydegård i Bjerge til væbneren Peder Grubbe i Vedskølle.

1406. 19. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. tillader Jakob Klemensen, dekan ved Vor Frue kirke i København, der tillige besidder kanonikat og præbende ved kirken i Roskilde, i syv år at oppebære indtægterne af dekanatet, kanonikatet og præbenden uden at residere.

1406. 22. juli sprog: latin, emne: regnskab,

Kong Henrik 4. af England pålægger med samtykke af rådet sin leder af hofholdningen at sørge for, at udrustningen til det skib, som dronning Filippa skal benytte til rejsen til Danmark, overlades til William Loveney, Filippas skatmester.

[1406]. 22. juliWestminster sprog: latin, emne: regnskab,

Kong Henrik 4. af England udnævner William Loveney, væbner, til skatmester for dronning Filippa og hendes følge under deres rejse til Danmark, og for følget under dets tilbagerejse til England.

1406. 22. juliWestminster sprog: latin, emne: regnskab,

Kong Henrik 4. af England udnævner Ralph Ramesey, væbner, til comptroller of the pipe for dronning Filippa og hendes følge under deres rejse til Danmark og under følgets tilbagerejse til England.

[Efter 1406. 22. juli] sprog: latin, emne: regnskab,

Fortegnelse over krigsudrustning på skibe hvormed dronning Filippas rejse til Danmark foretages.

[Efter 1406. 23. juli] sprog: latin

Kong Henrik 4. af England klager til kong Erik 7. af Pommern over nogle hanseatiske købmænd, som i Norge tog engelske fiskere ulovligt til fange og henrettede flere.

1406. 25. juli sprog: latin

Danzig giver Johan Brakel anbefalingsbrev til Malmø angående arvegods efter Thomas Terlinger.

1406. 26. juliWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England giver Henry Bowet, biskop af Bath og Wells, Richard af York, Henry Fitzhugh og Henry Lord Scrope af Masham fuldmagt til at forhandle på sine vegne med "Isabella, dronning af Danmark, Sverige og Norge", og kong Erik om Filippas medgift og om forbund mellem rigerne.

[1406]. 26. juliWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England giver beskyttelsesbreve til Richard Clifford, custodian of the Wardrobe for dronning Filippa, og hans tjenere, Hugo Nettilham, Richard Ragge og John Wawe.

1406. 26. juliRibe sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at otte mænd har aflagt vidnesbyrd om, at de på Skast herredsting har hørt, at Henneke Limbek havde forpligtet sig til at erstatte det gods, som han havde overdraget til det af ham indstiftede alter i Ribe domkirke, men som nu var tildømt kongen, med jævngodt gods i Sønderjylland.

1406. 28. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger abbederne i Vor Frue kloster uden for Stades mure og i Reinfeld samt provsten i Vidå at påse, at pave Bonifacius 9.s bulle til nonneklostret i Itzehoe af 1399 29. maj, hvis ordlyd anføres, selv om hverken original eller det pågældende pavelige registerbind har kunnet fremlægges til kontrol, om dets særstilling under interdikt overholdes.

1406. 3. augustWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England giver generalfuldmagt til Richard Clifford, custodian of the Wardrobe for dronning Filippa.

1406. 4. augustMalmø rådhus sprog: latin

Rådmændene i Malmø meddeler borgmestre og rådmænd i Lübeck, at Johan Kiel, hvem Tideke Wippenford hos dem har anklaget for at have lejet en bod af Oluf Gollenstede, er uskyldig, da boden var udlejet til Tideke v. Segen.

1406. [Før 10. august] sprog: latin

Adelheid, enke efter Klaus Pilleke, foretager arveskifte med den afdødes brødre Jakob, Heinrich og Peter Pilleke, hvorved der bl.a. tillægges dem en kræmmerbod i Skanør.

1406. Omkr. 10. august sprog: latin

Marquard Hoppe køber fire bodesteder i Falsterbo af Martin Ram.

1406. Omkr. 10. august sprog: latin

Tilseke, Marquard Hoppes hustru, arver et bodested i Falsterbo ved sin broder Heinrich Rams død.

1406. 14. augustLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer efter kendelse på rettertinget kronen og Danmarks konger alle forstrande i Danmark.

1406. 14. augustLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels, kaldet Lange Krag, på rettertinget har skødet dronning Margrete de tre gårde i Ånum, han havde fravundet fru Elisabeth, enke efter Jon Jakobsen.

1406. 14. augustLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder af Hodde, og hr. Troels, kannik og kantor i Ribe, på rettertinget henholdsvis har solgt grundstykker og enge ved Nørholm, Udmarksenge, i Oderstorp, i Hoddevig og gården Kviksbæk til dronning Margrete.

1406. 14. augustLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Esger Degn og 14 andre på rettertinget har skødet enge og grundstykker i og ved Nørholm samt deres ret til det grundstykke, hvorpå Nørholm ligger, til dronning Margrete.

1406. 14. augustLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Danmarks krone Odersholm, Kalsgård samt møllested og laksegård.

1406. 14. august sprog: latin

Wilhelm Egbertsen, kræmmer, får anbefalingsbrev af Danzig til Åhus angående arvegodset efter hans broder Henrik Egbertsen.

1406. 22. augustLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Kristian Pedersen gods i Lønne, Arnager og Hovstrup.

1406. 23. augustHolstebro sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Bjørn Svendsen af Blegind på rettertinget har skødet Uregård til dronning Margrete.

1406. 27. augustKing's Lynn sprog: latin

Borgmester og borgerskab i Kings' Lynn giver John Brown fuldmagt til at forhandle med kong Erik 7. af Pommern om forskellige privilegier og friheder for engelske købmænd, og anmoder i den anledning de købmænd fra Kings' Lynn, som plejer at besøge de nævnte riger og egne i Preussen og Hansaen, om at være ham behjælpelig.

1406. 30. augustRoskilde sprog: latin

Jens Mortensen af Lundby erklærer at have lejet Roskilde sankt Clara klosters brydegård i Lundby for livstid samt et år derefter til sine arvinger mod en årlig afgift på tre pund korn.

1406. 31. augustSkive sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Torkil Myg og hans hustru Bodil og hendes søster Mette på rettertinget har skødet godset Vig til ridderen Mogens Munk på dronning Margretes vegne.

1406. 1. september sprog: latin

Esbern Keldsen forliger sig med Rolef Knobel om drabet på sin broder.

1406. 2. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Munk af Hedegård på rettertinget har skødet al den ret, han har erhvervet i Keld Keldsens arvegods i Nørrejylland, til dronning Margrete.

1406. 3. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Mogens Villadsen og hans hustru Gro på rettertinget har skødet dronning Margrete hovedgården Skårup samt gods i Fårtoft, Torsted, Malle og Sennels.

[1406]. 3. septemberLeicester sprog: latin

Kong Henrik 4. af England giver Henry Norris, yeoman i kongens kammer, et beskyttelsesbrev af et halvt års varighed, mens denne opholder sig i dronning Filippas følge i kongens ærinde.

1406. 4. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Folmer Jakobsen, ridder, på rettertinget har skødet Højstrup til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.

1406. 6. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet Møllegård, Gamlevads mølle og en gård samt al sin ret i Boring til dronning Margrete.

1406. 7. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet gods i Vester Bølle, Knudstrup, Torup, Øster-Bølle og Årslev til dronning Margrete.

1406. 10. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tilstår Margrete Jensdatter to gårde i Ulstrup og tre landbosteder i Vinge fritaget for leding og al kongelig tynge.

1406. 11. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern indskriver de bønder, der ikke på rettertinget har godtgjort deres frihed, under ledingen og pålægger dem at udrede den inne, stud og leding samt andre kongelige byrder, som de skylder for flere år.

1406. 11. septemberÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Jens Hval på rettertinget har skødet gods i Hæsselbæk, Bindslev, Skibsby, Tolstrup, Harritslev, Bagterp og Hæstrup til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.

1406. 14. septemberLübeck sprog: latin

Jens Blome kvitterer på dronning Margretes vegne Hildebrand van Arebogens testamentseksekutorer for 800 rhinske gylden, som denne havde haft i varetægt på Johan Strasburgs vegne.

1406. 17. septemberRanders sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Kjeld Mikkelsen, Maren og Cecilie Ebbesdatter samt Ellen Jensdatter på rettertinget har skødet alt det gods i Vester Bølle og iøvrigt i Nørrejylland, som de havde arvet efter Knud Hågensen, til dronning Margrete.

1406. 17. september sprog: latin, emne: pant,

Johan Pyneckholm i Wittow skænker Johanitterklostret i Antvorskov alt sit gods i Luettkenwitz, dog således at Tobias, rådmand i Stralsund, skal have det i sit værn, så længe han lever.

1406. 17. septemberRanders sprog: latin

Sacheus More skøder, hvad han måtte have af gods i Vesterbølle og Torup, til dronning Margrete på det kongelige retterting.

1406. 27. septemberRom sprog: latin

Kardinalkollegiets kammermester Henrik, kardinalpræst af sankt Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til påske om et år med resten.

1406. 27. september sprog: latin

Optegnelse om, at en del af ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.

1406. 29. september sprog: latin

Præsten Jens Jakobsen af Ørslev erkender for livstid at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters gods i Bjerre mod en årlig afgift af to pund rug eller mel, to pund byg eller malt samt en gris eller to flæskesider.

1406. 1. oktoberS. Pietro i Rom sprog: latin, emne: regnskab,

Pave Innocens 7. udnævner biskop Johan af Slesvig til det apostolske kammers kollektor i Danmarks rige og tilbagekalder alle tidligere udnævnelser.

1406. 4. oktoberKalundborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Folmer Jakobsen på rettertinget har stadfæstet sin tidligere skødning af godset Højstrup og tilhørende gårde til dronning Margrete.

1406. 4. oktober sprog: latin

Sofie, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og hele konventet sammesteds, erklærer at have oppebåret 200 mark lybsk af Sakse Odgersen og hans hustru Elisabeth Ivansdatter på den betingelse, at disse får rådighed over klostrets gods i Gershøj på livstid og efter deres død bliver begravet i klostrets kirke.

1406. 5. oktoberLundenæs sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Danmarks krone det gods i Vig, som Torkil Myg ikke inden den fastsatte frist havde dokumenteret sin ejendomsret til.

1406. 5. oktoberKalundborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Andersen af Estrup på rettertinget har skødet dronning Margrete al sin ret til Vilsted, Vilstedgård og Vilstedfang.

1406. 5. oktoberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. anmoder alle gejstlige og verdslige myndigheder i de lande, som hans udsending Ludovico Baglioni fra Perugia, der sendes til Tysklands lande samt rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen og adskillige andre lande i verden for at udføre pavens og det apostoliske kammers hverv, rejser igennem, at tage vel imod ham og være ham behjælpelig.

1406. 5. oktoberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. giver sin udsending Ludovico Baglioni fra Perugia, som han sender til Tysklands lande samt til rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen af hensyn til sine og det apostoliske kammers sager, fuldmagt til hos kollektorer og underkollektorer at indkræve, hvad de har indsamlet, og give dem kvittering herfor.

1406. 7. oktoberS. Pietro i Rom sprog: latin, emne: regnskab,

Pave Innocens 7. pålægger provsten ved kirken i Lübeck at indskærpe kollektorer og underkollektorer at aflægge regnskab og indbetale, hvad de har indsamlet, til hans udsending Ludovico Baglioni fra Perugia.

1406. 22. oktoberRibe domkirke sprog: latin

Peder Jensen, kannik og official i Ribe, erklærer, at Edel, enke efter Erik Jonsen af Seem, væbner, for retten har erkendt at have solgt alt det gods i Emmerlev sogn, som Tord Andersen havde i pant fra hendes ægtefælle, til magister Otto, kannik i Ribe.

1406. [omkring 26. oktober] sprog: latin

Opgørelse over dragter m.m. til dronning Filippa og hendes ledsagere på rejsen til brylluppet i Danmark.

1406. 29. oktober sprog: latin, emne: regnskab

Udbetaling af £829 16s 7d til William Loveney for udgifter i forbindelse med dronning Filippas giftermål.

[1406]. 2. novemberLund sprog: latin

Fortegnelse over de sølvsager, som William Loveney har udleveret til Jens Due og Peder Lykke m.fl. til dronning Filippa.

1406. 10. november sprog: latin

Biskop Peder af Roskilde henlægger med samtykke af kapitlet kanonikatet og præbenden Everdboldam til det af ham indstiftede Allehelgens og sankt Sigfreds kapel.

1406. 27. november sprog: latin

Anders Jensen af Forsinge, væbner, erkender for sin og sin hustrus levetid at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters gods i Lyngby.

1406. 30. november sprog: latin, emne: regnskab,

Magnus von Alen, ridder, kvitterer Lars Mortensen Skriver for trofast tjeneste.

1406. 8. decemberSølvesborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern meddeler alle gejstlige og verdslige myndigheder, at han har taget den blinde præst Johan Sartor von Plauen fra Schwerin stift, der ønsker at samle almisser i hans riger, under sin beskyttelse og anmoder om, at han uhindret kan udøve sin virksomhed.

1406. 22. decemberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Gregor 12. bemyndiger biskop Jens af Slesvig, det apostoliske kammers kollektor i Danmark, til at benytte de breve og fuldmagter, han har fået af pave Innocens 7.

[1406]. Omkr. 22. december sprog: latin

Johan Sveder, borger i Århus, oplader Greteke, datter af Floreke Scalle, 100 mark i Heinrich Langes arv i Munkenesgade i Rostock og 150 mark i Wismar.

1406 sprog: latin

Wonsfleth, foged i Fåborg, Jens Pedersen af Løgismose, landsdommer på Fyn, Ejler Rantzau, Timme Krummedige, Markvard Skytte og Niels Hård skænker gods til hospitalet i Fåborg.

1406 sprog: latin

Tingsvidne af Ginding herredsting om, at Jens Vognsen har erklæret sig angående gods i Hasselholt i Sahl sogn, der tidligere har tilhørt Niels Maltesen.

1407. 7. januarHammershus sprog: latin

Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Maren Klausdatter, enke efter Peder Hals, og Ødbern Pedersen Hals har skødet en gård i Øster Marie sogn til Orm Herlugsen som medgift til dennes brud Katrine, datter af Peder Hals.

[1407.] 11. januarWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger sherifferne i London at frigive skrædderen John Denmark, hvis han er arresteret.

1407. 18. januarMors Nørre herredsting sprog: latin

Tingsvidne af Mors Nørre herredsting om, at Jens Povlsen, forstander i Dueholm kloster, fremførte vidnesbyrd om, at fru Elene, enke efter ridderen hr. Ebbe Strangesen, havde skødet gården Rolstrup til forstanderen til bod for deres og deres børns sjæle.

1407. 18. januarWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger William Loveney, keeper of the Great Wardrobe, at sælge al den proviant, der blev til overs efter dronning Filippas rejse, og at fordele de indkomne midler til forskellige personer, som på kongens bud havde deltaget i nævnte rejse, for deres hermed forbundne udgifter.

1407. [Omkring] 26. januar sprog: latin, emne: pant,

Johan Soltman pantsætter to boder eller grundstykker i Skanør på hjørnet af Travestrase til Konrad Koppelow for 200 mark.

[1407. Tidligst 1. februar] sprog: latin, emne: regnskab,

William Bourchier aflægger regnskab i henhold til kongeligt brev af 1407 1. februar for sine udgifter vedrørende sin deltagelse i de dansk-engelske ægteskabsforhandlinger.

1407. [Omkring] 2. februarLübeck sprog: latin, emne: pant,

Johan Berkhoft pantsætter en klædeskærer- og en slagterbod i Falsterbo til Johan Schiphorst, Heinrich Luttekenborg og Heinrich Krummese for 112 mark lybsk.

1407. 8. februar sprog: latin, emne: regnskab,

På vegne af Henry, lord Scrope af Masham, aflægger Walter Slegyll, i henhold til kongeligt brev af 1407 1. februar, regnskab for Henrys deltagelse i dronning Filippas rejse til Danmark.

1407. 10. februarBytinget i Lund sprog: latin

Tingsvidne af Lunds byting om, at Niels Jensen af Väsum har skødet et grundstykke nær rådhuset i Lund til kapitlet.

1407. 16. februarWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England bemyndiger William Esturmy og John Kingston til at forhandle med hansestæderne på vegne af kongen og hans forbundsfæller, herunder særligt Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige.

1407. 18. februarS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Gregor 12. anmoder alle gejstlige og verdslige myndigheder om at tage vel imod Antonius de Pireto, munk i og generalminister for franciskanerordenen og pavelig nuntius, som han sender til rigerne England og Danmark og Tyskland og nogle andre dele af verden, og lade ham rejse igennem deres lande uden at pålægge ham afgifter af nogen som helst art.

1407. 20. februarBørglum sprog: latin

Biskop Peder af Børglum, Jens, provst og hele kapitlet sammesteds erkender at have modtaget en gylden krone med kostbare stene af dronning Margrete gennem biskop Bo af Århus.

1407. 23. februarRoskilde byting sprog: latin

Tingsvidne af Roskilde byting om, at Katrine, enke efter Jens Tulesen, har bemyndiget Ingvar Andersen, borgmester sammesteds, til at skøde et grundstykke i sankt Olufs sogn til væbneren Karl Jensen.

1407. 28. februarItzehoe kloster sprog: latin

Abedissen og priorinden i Itzehoe kloster udnævner prokuratorer, der skal varetage de rettigheder, som klostret har opnået ved buller udstedt af Bonifacius 9. og Innocens 7. Blandt prokuratorerne Marquard Brasche, kannik i Slesvig.

[1407. Tidligst 28. februar] sprog: latin, emne: regnskab,

På vegne af Richard, broder til hertugen af York, aflægger Baldwin Weer, i henhold til kongeligt brev af 1407 17. februar, regnskab for Richards deltagelse i dronning Filippas rejse til Danmark.

1407. 6. marts sprog: latin, emne: skøde

Rigild Puge af Alstrup og hans hustru Sofie skænker Viborg bispestol deres gods i Højslev sogn for sjælemesser.

1407. 12. martsS. Pietro i Rom sprog: latin, emne: regnskab,

Pave Gregor 12. befaler sin kollektor i Danmark, biskop Jens af Slesvig i løbet af 14 dage efter modtagelsen af dette brev at indsende regnskab og penge fra sin indsamling, da pavestolen har hårdt brug for penge.

1407. Omkring 3. aprilLübeck sprog: latin

Dureke van Verden erkender at skylde Gerhard van dem Polle fra Ribe 106 mark lybsk.