Sprog: Latin
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Niels Munk skylder Nikolaus Burgen 100 mark sølv af kölnsk vægt.
Ærkebiskop Burchard af Bremen og domkapitlet beder kapitlet i Hamburg om at overlade dem noget af den chrisma, der er indviet per dominum episcopum Sleswicensem.
Kong Magnus af Sverige skænker Halsten Petersson Gäddegöl, Svarthöfdaryd, Ulvsmåla, Eringsboda og Broddamåla.
Herman Grawesten testamenterer bl. a. halvdelen af en gård og halvdelen af en stenkælder i København til sin hustru og søn.
Kong Edward 3. af England pålægger fogederne i Scarborough at undersøge sagen om sørøveri begået mod John de Nesbit fra Hartlepool og John Lambe fra Great Yarmouth.
Linnedvæverne Henneke og Herman bliver proskriberet, dvs. udvist fra Rostock.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Markvard Hiddensen fra Eckernförde skylder Herman Cymete 16 mark.
Væbneren Adam von Hamme anerkender sin broder Wedekinds salg af jord i Hamme. Datum Paddeborch.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: slesvigkanniken Henrik og lübeckernotaren Nikolaus Magnus skylder Lübbert Schwartz 35 mark penge.
Franciskanerordenens generalkapitelakter. Acta generalis capituli Assisii 1340. §14. To almene studieforløb blev forordnet, nemlig i Lissabon og i Roskilde i provinsen Danmark.
Falsterbo nævnes i Otto Francke, Das Verfestungsbuch der Stadt Stralsund (1875) nr. 167. Værket har ikke været muligt at konsultere ultimo 2007.
Hertug Bugislav af Pommern-Wolgast stadfæster besiddelser for klostret St. Jürgen vor Rambin og lover at gå ind for, at Roskilde biskop og kapitel overdrager patronatsret over sognekirken i Rambin til klostret.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: 6 navngivne personer fra Slagelse forpligter sig til at holde alle andre skadesløse for de 210 mark, de skylder Henneke Kerkenbreker.
Kong Magnus pantsætter Tierps og Wåla herred til Gisle Elinason. Blandt vidnerne Johan Kristianson, foged over Skåne.
Biskopperne Hermann af Øsel og Oluf af Reval samt Livlands ridderskab og adel beretter i tre enslydende breve om en hedensk opstand.
Clemens 6. giver Heinrich Cusvelt, vikar i Lübeck, ventebrev på kanonikat og præbende i Hamburg, som er ledige ved udnævnelsen af Heinrich Warendorf til biskop af Slesvig.
Livlands adel og ridderskab beretter til pave Clemens VI om hedningenes angreb på bispedømmet Øsel.
Biskop Oluf af Reval og abbeden af Padis beretter til pave Clemens VI om den livlandske ordens vellykkede kamp mod de frafaldne ester.
Indførsel i Lübeck Niederstadtbuch: Bernhard og Siegfried Bocholt skylder slesvigkanniken Markvard 150 (mark)
Geses, Heinrich Gerbers hustru, testamente, bla. omfattende hendes søster Grete i Danmark.
Fiskeren Thideke Lale bliver proskriberet, dvs. forvist, fordi han har såret lange Lydeke i Falsterbo i Skåne.
Pave Clemens VI overdrager til abbed Nicolaus i Skt. Mariaklostret ved Stade, domthesauraren i Bremen og provst Nicolaus i Skt. Georgkapellet i Stade at afgøre striden imellem Hinricus Vogt, kannik i Slesvig og Bardewick, og kapitlet i Bardewick angående en ledig præbende.
Pave Clemens reserverer et beneficium for Nicolaus Zirich under kirken i Bremen. Følgebrevet er rettet til bispen af Avignon, provsten i Slesvig og Johannes de Pistoriis (Pistoia)
Rådet i København beder rådet i Lübeck overgive arven efter tykke Johan til dennes søster Valborg. Hendes mand Jens Vispørting skal erholde arven.
Notaren Nikolaus fra Rügen, klerk i Roskilde stift, udfærdiger notarialvidne angående oprettelse af et alter og bestemmelser vedrørende patronatsretten.
Slagter Rescoke er blevet proskriberet, dvs. forvist fra byen, fordi han har købt to svin af en dansker, men ikke betalt.
Heinrich van Unna, kannik i Roskilde og Bonn vidimerer brev af 1345. 12. maj om oprettelsen af et vikariat i Stralsund og bestemmelser vedrørende patronatsretten.
Paven til en række johanniterprioraters priorer om deltagelse i ordenens koncilium 1. april 1346. På samme vis til prioren .. over Danmarks huse.
Lydeke fra Helsingborg bliver proskriberet, dvs. vist ud af byen.
Peder fra Helsingborg bliver proskriberet, dvs. vist ud af byen.
Officialen i Münster kundgør, at Bernhard von Houele, kannik i Münster, på sin broders vegne, domdekan i Bocholt, har rejst klage mod tre søskende, fordi en pengesum, som testamentarisk var henlagt til kirken i Bocholt af en borger i Rypen, cf brevet af 1307 20. april, ikke var betalt endnu.
Gert Mertens er blevet proskriberet, dvs. forvist fra byen, fordi han har tilegnet sig en arv på 200 mark, som tilhørte Johan, søn af Magh fra Næstved.
Peder fra Danmark, pavelig pønitentiar, døde ved kurien: exekutorerne betalte 60 floriner ved forlig.
Provst Heinrich v. Broda bl.a. til gejstligheden i Roskilde stift angående et ham af paven overdraget mandat til at stadfæste absolveringen af hertug Bugislav af Pommern-Wolgast, hans moder Elisabeth og rådet i Stralsund og i forbindelse hermed ophæve interdiktet. Absolveringen og ophævelsen af interdiktet var forudgående blevet forkyndt af Heinrich, som havde indtrængt sig som biskop i Schwerin. Gejstligheden skal herefter forkynde hertugen, hans moder og rådet i Stralsund for absolveret og interdiktet for ophævet.
Universitetet i Paris præsenterer over for biskop Fulco af Paris magister Johannes Buridan til kapellaniet ved St.-André-des-Ars, i hvilken forbindelse Mikkel fra Danmark nævnes som den engelske nations prokurator.
Israel Birgersson, lagmand i Uppland, sælger gods i Nyby, som han har erhvervet tidligere af ridderen Niels Ågesen, til ærkebiskop Hemming af Uppsala.
Kong Magnus akkrediterer Knut Folkason og Magnus Nilsson.
Jakob Kruse i Stralsund skriver testamente, bla. til sin brodersøn i Helsingborg.
Rådet i Roskilde skriver til rådet i Lübeck og beder om, at arven efter afdøde Cecilie udleveres til Heyneman på vegne af Jakob Haring.
Johan v. Wismar testamenterer bla. gods i Skåne til sine sønner.
Jens Sjællandsfar skøder sin gård i Næstved til Næstved St. Peders kloster.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående Gerlak Rinths arv, som består i en halv ejendom og en bryggekedel, efter hans svigerfader Niels Gerlavsen.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående overdragelse af arv til Niels Pedersen fra dennes afdøde onkel, Nicolaus Brun. Peder Munk udnævnes ved samme lejlighed til prokurator.
Rådet i Nakskov skriver til rådet i Lübeck og beder om udbetaling af en arvesum efter Timme Tidemansen til Peder Olufsen.
Rådet i Ribe skriver til rådet i Lübeck angående udlevering af Pilgrims og Hilles mødrene arv. Pilgrim indsættes ved samme lejlighed som Hilles prokurator.
Johan Rostorp, Johan fra Hamel og Bertold er blevet proskriberet, dvs. forvist fra byen, fordi de har såret to danskere fra Gedser.
Biskop Bertram af Lübeck vidimerer kong Valdemars brev af 15. juli 1341 (Dipl. Dan. 3. rk. I nr. 186)
Tord fra Gedser er blevet proskriberet, fordi han har dræbt sin onkel Torsten.
Rådet i Ribe skriver til rådet i Lübeck angående salg af halvdelen af et arvet hus dersteds til Johan v. Wicken, som ved samme lejlighed bedes tilskrevet og tilkendt samme ejendom.
Valdemar 4. Atterdag kvitterer Lübeck for modtagelsen af den årlige rigsskat.
Lars Bokholt, kannik i Slesvig, har overdraget sin arvelod i et i Lübeck beliggende hus til Gerhard Siemz, og anerkender dennes ret til at gøre med arvelodden, som han vil; endvidere sine brødres ret til at gøre med deres arvelodder, som de vil. Ligeledes anerkender han andres ret til at gøre med deres andel i huset, hvad de vil.
Eggert Krummesse og Walter Homberg kvitterer på vegne af kong Valdemar 4. Atterdag byen Lübeck for 1800 pund lybske penge svarende til rigsskatten for 1352, 1353 og 1354.
Wessel Bokholt overdrager alt sit arvegods fra broderen Bertram Hoppemann til Godeke Alant.
Markvard, Heinrich og Nicolaus Gollwitz samt Henneke Merten og Peter Knop bliver proskriberet, dvs. udvist af byen, fordi de har slået Henneke Raboden ihjel i København.
Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer byen Lübeck for modtagelsen af rigsskatten på 600 pund lybske penge.
Kong Magnus af Sverige til rådene i Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar - svar på brev fra de fire stæder om ekstraskatter på deres borgere der overvintrer i Lund og Malmø i modstrid med stædernes privilegier.
Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer Lübeck for betaling af rigsskatten på 600 pund lybske sølvpenge.
Henrik, udvalgt biskop af Roskilde, til rådet i Stralsund, at han har videregivet dets brev til rådet i Roskilde.
Kong Valdemar 4. Atterdag kvitterer byen Lübeck for modtagelse af rigsskatten på 600 pund lybske penge.
Århus' anbefalingsskrivelse til rådet i Lübeck angående Jens Bilefeldts arv.
Optegnelse om navngivne danskere, der udplyndrede Henneke Ribnitz.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående nedsættelse af en bøde for ulovlig handel bedrevet af Henneke Sassen. Bøden nedsættes fra 18 skilling lybsk pr. borger i Randers til 4 mark lybsk i alt.
Kejser Karl 4. overdrager rigsskatten af Lübeck, som hidtil har været betalt kong Valdemar 4. Atterdag, til hertug Rudolf af Sachsen.
Tingsvidne af Kinds herredsting, hvor iblandt udstederne nævnes Oluf Djäkn, høvedsmand over Nørre Halland.
Birgitta Sigmundsdotter, nonne i Skänninge kloster skænker gods til Hults kirke. Blandt vidnerne Ahasverus, dominikanerordenens prior over Danmarks provins.
Råderne i Alès opfordres til at møde for Guilaume de Marchières og Alexandre l'Orfevre angående forhandlingen imellem hertugen af Normandiet og kongen af Danmark.
Rådet i Marsberg skriver til Lübeck om efterladenskaberne efter Herman v. Esheke, som er død i Skåne.
Erengisle Sunesson Jarl til borgmestre og råd i Reval om sin tjener Herman Hermansson Berkop, som er udeblevet med hans kogge.
Burchhard Plotze og Gerhard Kanemakers regnskab for udgifter ved belejringen af Helsingborg.
Søstæderne skriver til Elbing angående traktaten med kongen af Danmark.
Pierre Ameilh, ærkebiskop af Napoli, skriver til Nicolas Acciajuoli, stormarskal af Sicilien.
Rådet i staden Riga skriver til rådet i Lübeck om forholdsregler mod sørøveriet.
Johan og Hartvig Hummersbüttel kvitterer for modtagelsen af 630 mark lybsk og beder om at få gældsposten slettet fra Niederstadtbuch.
Erik Ebbesen befuldmægtiger Godeke Mynter til at modtage godset, som var tilbageholdt af rådet i Lübeck.
De preussiske stæder, samlet i Marienburg, skriver til stæderne i Nederlandene, Flandern og England samt til Stralsund og søstæderne, at de har besluttet kun at sende de preussiske købmænd gruppevis gennem Øresund og afbryde handelen på Danmark og Norge.
Søstædernes sendebude meddeler de preussiske stæder, at de har sendt Alardus til kongen af Danmark for at forhandle.
[De preussiske stæder] takker [Lübeck] for et brev til flådens høvedsmand med henvisning til en dansk troppekoncentration i Øresund og beretter om afsendelsen af 40 nederlandske og preussiske skibe dertil og beder om nødvendigt om støtte til disse.
Rådet i Stubbekøbing til rådet i Lübeck angående en arvesag.
De preussiske stæder klager hos kejseren over skader, som er tilføjet dem af kongen af Danmark og Norge.
Lübeck takker de preussiske stæder for fremsendelsen af opsigelsesbrevet til kongen af Danmark, beretter om aftaler med hertugen af Sachsen og greven af Holsten og beder de preussiske tropper om at komme rettidigt til Gellen.
[Breslau] svarer [Thorn] og lover at undersøge kongen af Danmarks planer.
Kejser Karl IV svarer på de preussiske stæders klager og meddeler, at han skriftligt over for kongen af Danmark, markgreven af Brandeburg og hertugerne af Schweidnitz og Stettin har arbejdet på, at der skulle sluttes fred mellem kongen og dem; i hvert tilfælde en våbenstilstand inden Mortens dag.
En preussisk stad [Danzig?] skriver til en anden [Thorn?] om et bud fra Kolberg.
[Thorn] har med sikkerhed erfaret, at kongen af Danmark og hans forbundsfæller er draget over havet og beder [Breslau] undersøge, hvilke ærinder kongen har hos kejseren.
[Breslau] meddeler [Thorn], at man har erfaret, at kongen af Danmark opholder sig hos starosten i Posen og har til hensigt at klage over Preussen og søstæderne hos den polske konge.
[Breslau] meddeler [Thorn], at kongen af Danmark er rejst fra Posen til Orla for der at mødes med kongen af Polen og hertugen af Schweidnitz.
Wedeke Torpin testamenterer Gerhard fra Preussen halvdelen af sin skude, som han har i Ystad sammen med Simon Høvelson, og andet som Gerhard kan kræve i Wedekes navn sammesteds.
Rådet i Sarstedt skriver til rådet i Lübeck angående en arvesag.
Rådet i Lübeck anbefaler deres udsendinge til forsamlingen i Stralsund og tilføjer, at de har modtaget forsikring om pundtoldens rette bestyrelse.
Rådet i Nyborg til rådet i Lübeck angående Klaus Tyskes forhold under krigen.
Rådet i København skriver til rådet i Lübeck angående en arvesag.
Abbed Hartwig af Reinfeld kvitterer som indsamler af bidragene i Tysklands, Danmarks, Sveriges og Norges riger abbeden i Scharnebeck for bidrag for årene 1376 og 1377.
Ditmar Tidemansen skriver på vegne af sin søn, kanniken Frederik, til rådet i Lübeck for at få udbetalt, hvad afdøde Heinrich Truernith var denne skyldig.
Rådet i Randers skriver til rådet i Lübeck angående tilbageholdelsen af randersborgeren Jons skib dersteds.
Rådet i Münster skriver til rådet i Lübeck angående en arv fra Kristian Coster, der døde i Skåne.
Gejstligt vidnesbyrd om Reineke Skrædders gave til helligåndshuset i Flensborg.
Simon de Cramaud, patriark af Alexandria, skriver til Ruprecht, romersk konge, om et forestående kirkemøde i byen Metz, som har til formål at løse det pavelige skisma, og som den (franske) konge har givet underretning om til bl.a. Danmark.
Dronning Margrete og kong Erik 7. af Pommern udsteder brev på rettertinget i Helsingborg.
Biskop Peder af Roskilde skøder tre brydegårde i Allindemagle til hr. Niels Bille, kannik i Roskilde.
Pave Bonifacius 9. anerkender dominikaneren Lars Jensen fra Lunds stift som sin kapellan og optager ham i kapellanernes fællesskab.
Rådmændene i Lübeck giver anbefalingsbrev til hr. Abraham Brodersen angående nogle borgeres gods, der er reddet fra Tideman Kulens skib.
Rådet i Lübeck giver deres medborger Engelke Hagelsten anbefalingsbrev til hr. Abraham Brodersen angående en balle klæde.
Pave Bonifacius 9. overdrager Nils Larsson, sognepræst i Ålem, det kanonikat og den præbende ved kirken i Linköping, hvortil dronning Margrete havde præsenteret ham.
Den pavelige kammermester, Marinus, pålægger alle gejstlige myndigheder under trussel om afsættelse, banlysning og anden alvorlig straf ikke at forulempe den pavelige kapellan Lars Jensen, dominikanermunk i Lund.
Berta, enke efter Henneke Grevesmühlen, forhen borger i København, pantsætter et grundstykke med stenhus i Tyskmannegade til Thomas Tagesen, borger i København, for 20 mark sølv.
Peder Jakobsen, borger i København, pantsætter halvdelen af sin gård til Thomas Tagesen, borger sammesteds, for 26 mark sølv.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig erklærer, at Otto Tinhuus, kantor, og hele kapitlet i Haderslev har afstået nogle grunde, gårde og beboelser nord for kirkegården som vederlag for nogle andre grunde i Haderslev, og tager kapitlet og dets gods under sin beskyttelse.
Pave Bonifacius 9. giver Jens Pedersen, gejstlig i Lunds stift, dispensation til at opnå alle gejstlige grader og modtage kirkelige beneficier, skønt han har skrevet, dikteret og beseglet breve, som har forårsaget strid.
Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der besøger Sankt Knuds Kirke i Odense og rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af den dem pålagte kirkebod som dem, der besøger Mårkær kloster i Slesvig stift.
Pave Bonifacius 9. udnævner Jens, kantor ved kirken i Roskilde, til biskop af Odense.
Pave Bonifacius 9. pålægger kapitlet ved kirken i Odense at vise den udvalgte biskop Jens lydighed og ærbødighed.
Pave Bonifacius 9. pålægger gejstligheden i Odense stad og stift at vise Jens, udvalgt biskop, lydighed og ærbødighed.
Pave Bonifacius 9. pålægger menigheden i Odense stift at vise Jens, udvalgt biskop, lydighed og ærbødighed.
Pave Bonifacius 9. pålægger alle Odensekirkens vasaller at vise Jens, udvalgt biskop, troskab og yde ham sædvanlig tjeneste.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund at yde Jens, udvalgt biskop af Odense, støtte og vise ham gunst ved hans overtagelse af embedet.
Pave Bonifacius 9. meddeler dronning Margrete, at han har udnævnt Jens til biskop af Odense.
Pave Bonifacius 9. giver Jens, udvalgt biskop af Odense, tilladelse til at modtage indvielsens nådegave af den biskop, han ønsker.
Pave Bonifacius 9. reserverer uden foregående ansøgning kantordømmet ved kirken i Roskilde for Jens Brynnekesen, kannik sammesteds.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund og biskopperne af Tuy og Århus at indføre Jens Brynnekesen i kantordømmet ved kirken i Roskilde.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Roskilde at reservere det kanonikat og den præbende ved kirken i Lund, der blev ledige ved Jens Ovesens udnævnelse til biskop af Odense, for Jens Pedersen, gejstlig i Lunds stift.
Pave Bonifacius 9. reserverer uden forudgående ansøgning det kanonikat og den større præbende ved kirken i Roskilde, som blev ledige ved Jens' udnævnelse til biskop af Odense, for Troels Troelsen, kannik sammesteds.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund og biskopperne af Tuy og Viborg at indføre Troels Troelsen i det kanonikat og den større præbende ved kirken i Roskilde, der blev ledige ved Jens' udnævnelse til biskop af Odense.
Pave Bonifacius 9. pålægger dekanen ved kirken i København at reservere det kanonikat og den middelstore præbende ved kirken i Roskilde, som Troels Troelsen besad, for Erik Larsen, kannik sammesteds.
Pave Bonifacius 9. reserverer uden forudgående ansøgning det kanonikat og den større præbende ved kirken i Roskilde, som blev ledige ved Jakobs udnævnelse til biskop af Bergen, for Jens Brynnekesen, kannik sammesteds.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund og biskopperne af Tuy og Viborg at indføre Jens Brynnekesen i det kanonikat og den større præbende ved kirken i Roskilde, som blev ledige ved Jakobs udnævnelse til biskop af Bergen.
Pave Bonifacius 9. reserverer det kanonikat og den mindre præbende ved kirken i Roskilde, som Jens Brynnekesen besad, for Niels Jakobsen, gejstlig i Roskilde stift.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund og biskopperne af Tuy og Århus at indføre Niels Jakobsen i det kanonikat og den mindre præbende ved kirken i Roskilde, som Jens Brynnekesen besad.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund at reservere provstiet ved kirken i Roskilde, som blev ledigt ved Jakob Knudsens udnævnelse til biskop af Bergen, for Kristian Hemmingsen, kannik i Roskilde.
Pave Bonifacius 9. tillader dronning Margrete at spise kød- og mælkeretter på fastedage.
Pave Bonifacius 9. tillader dronning Margrete, at regelbundne og verdensgejstlige personer må spise kød- og mælkeretter ved hendes bord på fastedage, dog med visse undtagelser.
Pave Bonifacius 9. tilbagegiver dronning Margrete alt det gods, der er afhændet fra kronen i Danmark, Sverige og Norge, og erklærer alle breve herom for ugyldige.
Pave Bonifacius 9. tilbagegiver dronning Margrete de patronatsrettigheder, der er afhændet fra kronen i Danmark, Sverige og Norge, og erklærer alle breve herom for ugyldige.
Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskopperne af Lund, Uppsala og Nidaros at tildele alle, der deltager i forsvaret af dronning Margretes tre riger, samme syndsforladelse som dem, der forsvarer det hellige land.
Pave Bonifacius 9. tillader Abraham Brodersen, ridder i Lunds stift, at lade holde messe før daggry.
Pave Bonifacius 9. pålægger biskoppen af Roskilde efter ansøgning af dronning Margrete at sørge for, at gården Gladsax med tilliggender, som fru Ida havde skænket til indstiftelse af et nonnekloster, mageskiftes med Gavnø og dets tilliggender, som synes mere egnet til nonneklostrets brug.
Jens Lykke, ridder, skøder alt sit gods i Slet herred og i Himmersyssel til Peder Nielsen af Ågård, ridder.
Jens Lykke, ridder, skøder alt sit gods i Slet herred og i Himmersyssel til Peder Nielsen af Ågård, ridder.
Peder Madsen, biskoppen af Roskildes official, erklærer, at fru Edel, enke efter ridderen hr. Barnim (Eriksen), har fyldestgjort Niels Jensen angående et af denne begået manddrab og modtaget kvittering herfor.
Tingsvidne af Slet herredsting, at Jens Lykke, ridder, har skødet alt sit gods i Slet herred og i Himmersyssel til hr. Peder Nielsen af Ågård, ridder.
Jens Lykke, ridder, forpligter sig til at overgive hr. Peder Nielsen af Ågård, ridder, to breve angående hovedgården Brøndum.
Biskop Jens af Odense lover at betale servispenge til kardinalkollegiet.
Biskop Jens af Odense lover at betale servispenge til det apostoliske kammer.
Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland, erkender at have lejet en gård i Kyringe af nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster for livstid mod en årlig afgift af eet pund korn og een skilling grot.
Kong Henrik 4. af England meddeler sine admiraler, høvedsmænd og øvrige embedsmænd, at han har taget magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde og dronning Margretes udsending, under sin beskyttelse og giver ham frit lejde til at rejse til og fra England.
1401. 16. maj, APD II 138 nr. 1002, paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger sankt Pauls kirke i Bobbin på Rügen, Roskilde Stift, udelades i Dipl. Dan. som vedrørende interne forhold på Rügen.
Anders Pedersen af Svanholm erkender, at Ove Steeg, væbner, af Ølsemagle har fravundet ham to brydegårde i Uglestrup på lovlig vis og overlader ham godset.
Ærkebiskop Jakob af Lund tildømmer kapitlet i Lund den halve gård i Malmø, hvorom det har ligget i strid med Åstred, rådmand sammesteds og værge for Kristine, enke efter Albrecht Nielsen, borgmester sammesteds, og Mikkel Jensen, bymand sammesteds.
Jakob Jensen, forvalter på borgen København, Herman Kruse, Niels Bosen, borgmestre, Peder Andersen, byfoged, Jens Jakobsen, Jens Bosen, Mads Rud og Henrik von Berge, rådmænd sammesteds vidimerer Peder Jakobsens brev af 1401 6. marts.
Pave Bonifacius 9. pålægger provsten i Slesvig ved provision at overdrage Jens Nielsen, kannik i Børglum, provstiet sammesteds, som kapitlet havde overdraget ham efter Detberns resignation.
Biskop Peder af Roskilde og værgerne for jomfru Margrete Jensdatter indgiver hende i Roskilde sankt Clara kloster og anviser klostret en gård i Store Lyngby til hendes underhold.
Genbrev af søster Sofie Klausdatter, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, til forrige nr.
Tingsvidne af Rinds herredsting, at Peder Andersen Munk af Hedegård har ført vidnesbyrd, at det gods, som Knud Hågensen besad i Rinds herred, Himmer- og Løversyssel, aldrig har tilvurderet nogen konge af Danmark med undtagelse af en gård i Ulbjerg.
Richard, præst ved kirken i Bangor, og John Peraunt, serjeant-at-arms, undskylder over for kong Henrik 4. af England, at de endnu ikke er vendt tilbage til England, men lover at gøre det med det første.
Tingsvidne af Gislum herredsting, at Peder Andersen Munk af Hedegård har ført vidnesbyrd, at Vide og hans hustru Elisabeth tidligere har pantsat deres gård i Hessel til ham for 100 mark lybsk.
Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der sankt Jørgens dag besøger sankt Jørgens kapel ved Kalundborg eller rækker en hjælpende hånd til dets bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger Vor Frue kirke i Portiuncula 1. og 2. august, og bemyndiger biskoppen af Roskilde til at vælge skriftefædre til at meddele syndsforladelserne.
Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der trinitatis søndag besøger Vor Frue kirke i København eller rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger Vor Frue kirke i Portiuncula 1. og 2. august, og bemyndiger biskoppen af Roskilde til at vælge skriftefædre til at meddele syndsforladelserne.
Pave Bonifacius 9. tillader dronning Margrete, at regelbundne personer må spise kød ved hendes bord på fastedage, dog med visse undtagelser.
Pave Bonifacius 9. tillader dronning Margrete at spise kød på fastedage.
Tingsvidne af Nørhald herredsting, at Mads Nielsen af Nørbæk har ført vidnesbyrd om, at brødrene Jens, Mikkel og Mogens Kruse tidligere har pantsat alt deres gods i herredet til ham for 28 mark sølv.
Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der besøger Sankt Katharine kirke i Ribe og rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger sankt Marcus' kirke i Venezia Kristi Himmelfartsdag, og bemyndiger prioren sammen med otte præster til at meddele syndsforladelserne.
Magister Jens Navnesen (Gyrstinge) udnævnes til prokurator for den engelske nation.
Pave Bonifacius 9. pålægger magister Jeronimus Sydenberg, kapellan og apostolisk auditør, at overdrage Jens Mår, kannik i Viborg, provstiet sammesteds, hvortil han var valg af kapitlet, men hvorpå Niels Kølsen havde rejst krav, hvis det under den løbende proces ved kurien viser sig, at ingen af dem har ret til provstiet.
Pave Bonifacius 9. eftergiver alle, der besøger Roskilde domkirke og rækker en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger sankt Marcus' kirke i Venezia Kristi Himmelfartsdag, og bemyndiger biskoppen af Roskilde og otte præster til at meddele syndsforladelserne.
Pave Bonifacius 9. eftergiver dronning Margrete og fem af hendes udvalgte personer, der i løbet af 40 dage efter modtagelsen af brevet besøger fire kirker i hendes riger, lige så meget af deres kirkebod, som dem, der besøger Peterskirken, San Paolo Fuori le Mura, Laterankirken og Santa Maria Maggiore i Rom.
Kong Henrik 4. af England pålægger embedsmændene i the Exchequer at udbetale penge til bl.a. John Peraunt, serjeant-at-arms, og Henrik van der Odam, væbner, i forbindelse med en sendefærd til Norge, Sverige og Danmark.
Ærkebiskop Johan 2. af Mainz bemyndiger biskop Johan af Slesvig til i hans sted at udføre ærkebiskoppelige hverv i landene ved Rhinen i Mainz stift i hans levetid.
Jakob Bille af Ljungby, ridder, pantsætter sin hustrus gods i Bårse herred til hr. Peder Basse af Svenstrup, ridder.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer hr. Anders Olufsen af Næsby en lod i Gryde å mølle.
Ove Steeg af Ølsemagle, væbner, erklærer på livstid at have lejet tre gårde i Ølsemagle og een gård i Grubbe-Hastrup af Roskilde sankt Agnete kloster.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer over for indbyggerne på Sjælland, at han har pålagt Peder Jyde og Peder Nielsen, som ulovligt har forladt Bent Billes gods henholdsvis i Sandby og Solbjerg, inden 14 dage at vende tilbage dertil.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer for anden gang hr. Anders Olufsen af Næsby en lod i Gryde å mølle.
Johan Skarpenberg, ridder, overdrager ridderen hr. Predbjørn Podebusk alt sit gods i Utterslev og andetsteds på Lolland.
Tingsvidne af Malmø byting, at Ove Mogensen, rådmand i Lund, har afhændet den halvpart af en gård i Malmø, som han fik med sin hustru Margrete, til domkapitlet i Lund.
Gertrud Pedersdatter, enke efter ridderen hr. Erik Barnimsen af Skarresholm, pantsætter alt sit gods i Sønderød til Bent Bille af Solbjerg, væbner, for 100 mark sølv.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Gese, enke efter hr. Peder v. Vreden, på rettertinget har skødet alt det gods på Fyn og andetsteds i Danmark, arvet efter hendes afdøde mand, til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Elav Elavsen på rettertinget har skødet alle de breve og rettigheder, han havde fra fru Erenbold, på Brøndum og andet gods i Jylland til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer for tredje gang Anders Olufsen af Næsby en lod i Gryde å mølle.
Kong Erik 7. af Pommern takker kong Henrik 4. af England for hans budskaber, beder ham undskylde de engelske udsendinges forsinkede tilbagevenden og bebuder, at han i løbet af kort tid vil sende sin egen udsending til ham.
Guillaume de Tournon, ridder, erklærer at have slået Jakob Skarhult til ridder ved den hellige grav.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler kong Henrik 4. af England, at han sender magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, som udsending til ham, og beder kongen vise ham tillid.
Dronning Margrete beder kong Henrik 4. af England vise tillid til magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, som hendes søn kong Erik 7. af Pommern sender til ham som udsending.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Mikkel Jonsen, bymand i Malmø, på rettertinget har overdraget dronning Margrete et åbent brev vedrørende Skagemands ladegård i Malmø, som han havde fra ridderen hr. Niels Ivarsen.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har overdraget dronning Margrete alle dokumenter og breve, som Jakob Mus havde fået af hende angående den gård i Malmø, som Anders Pedersen, fordum borgmester sammesteds, havde beboet.