Du har søgt på:

Sprog: Latin

2892 Resultater:
Vis 200 pr. side
1403. 30. juli sprog: latin

Jens Helt, ærkedegn i Ribe, og Niels Søbo, kannik sammesteds, erklærer som mæglere i en strid mellem Ribe kapitel og provst Peder i Harsyssel om 11 grundstykker i Holstebro, at disse tilhører kapitlet.

1403. [Efter 8. august - før 23. november] sprog: latin

Michael Rodenkerke og Marquard v. Hamme lover at holde rådmændene i Stralsund skadesløse for deres brev angående bod og gods i Dragør, der var efterladt af Lars Rodenkerke.

[1403]. 10. augustWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger de tilsynsførende ved skibsfarten på havnen i Kingston-upon-Hull at tillade to navngivne skibe, for hvilke John Hory er skipper, at sejle til Skåne på trods af en tidligere kongelig ordre om det modsatte.

[1403]. 13. augustWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger de tilsynsførende ved skibsfarten på havnen i Kingston-upon-Hull at tillade to skibe fra henholdsvis Kingston-upon-Hull og York at føre klæde og andre varer til Skåne, når blot de heraf skyldige afgifter er betalt forud.

1403. 24. august sprog: latin, emne: skøde

Absalon Mogensen i Krenkerup, ridder, skøder sit gods i Herridslev til væbnerne Markus Pedersen, Peder Jakobsen og Konrad Reberg.

1403. 15. septemberBorrby sprog: latin

Ærkebiskop Jakob af Lund vidimerer Birger Torkilsen af Gladsax' brev af 1344 12. maj.

1403. 28. september sprog: latin

Jens Hermansen Greverod, borgmester i Ribe, sælger alt sit øde gods i Øster-Vedsted og Sønder-Farup til Jens Helst, ærkedegn, og Ribe domkirkes bygningsfond for 74 mark lybsk.

1403. 28. septemberVor Frue kirkegård i Randers sprog: latin

Broder Jens, abbed i Essenbæk kloster, Mogens Nielsen, prior for nonnerne i Randers, m. fl. vidimerer pave Aleksander 3.s bulle til Glenstrup kloster.

1403. 28. oktoberØrkild sprog: latin

Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger sankt Andreas kirke i Snøde eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

1403. 28. og 29. oktoberØrkild sprog: latin, emne: aflad,

Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Brenderup og Orte kirker, en del af den dem pålagte kirkebod.

1403. Omkr. 28. oktoberLübeck sprog: latin

Niels Wagen, vikar i Lund, kvitterer Vibeke, enke efter Henrik Wagen, og dennes testamentseksekutorer for de 25 mark, der var testamenteret ham.

1403. [Før 9. november] sprog: latin, emne: , kirkeret

Herman Dwerg, doktor i kanonisk ret, dekan ved sankt Severins kirke i Köln, pavelig kapellan, af pave Bonifacius 9. særligt udpeget auditør, kundgør for den romerske konge, for ærkebisperne af Köln, Mainz, Trier, Lund, Uppsala, Trondheim og Bremen, for bisperne i Danmark, Sverige og Norge samt for bisperne i en række nordtyske stifter, for kong Erik 7. af Pommern, for alle verdslige og gejstlige myndigheder iøvrigt, at han efter pålæg af paven, der efter ansøgning af Erik Dosenrode havde overdraget denne det ved Jens Roarsens død ledige provsti Thy og pålagt Jens Pedersen, provst i Vidå ved kirken i Slesvig, at indføre ham i dette og dets rettigheder og tilbehør, men som af Niels Mikkelsen med støtte af biskop Peder af Børglum blev hindret i at komme i besiddelse af dette og dets indtægter, efter fornødne undersøgelser har bandlyst Niels Mikkelsen og biskop Peder i henhold til sin afsagte dom ved kurien i Rom, hvis ordlyd derefter skal bekendtgøres i porten. Det skal være tilladt at udfærdige kopier af ordlyden, dog på egen bekostning.

[1403]. 6. decemberWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England befaler sine fogeder m.fl. i Orwell at frigive et skib, lastet med sild fra Skåne, og at tillade at skibet føres til London.

1403. 24. decemberKøbenhavns byting sprog: latin

Tingsvidne af Københavns byting om, at hr. Asser Pedersen, præst i Roskilde stift, har solgt og skødet en gård i Nørregade til Peder Jakobsen, borger i København.

1403 sprog: latin

Brevudtog af Hamsfort vedrørende Odense.

1403 sprog: latin

Niels Hemmingsen Sverting overdrager sin gård i Næstved til Næstved sankt Peders kloster.

1403 sprog: latin

Cecilie, Peder Pilts hustru, lader sig optage i Næstved sankt Peders kloster og får klosterets gods i Sallerup og Avnø forpagtning.

1403 sprog: latin, emne: skøde

Hr. Bjørn Olufsen skøder en gård ved Frerslev og en grund i Næstved til Næstved sankt Peders kloster.

1403 sprog: latin, emne: regnskab,

Hamburgs kæmnerregnskab.

1404. 13. januar sprog: latin, emne: pant,

Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, pantsætter alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, for 30 mark sølv.

1404. 13. januarVadstena sprog: latin

Gerdeke, abbedisse, og broder Erik, skriftefader i Vadstena kloster, optager dronning Margrete i dets søsterskab og gør hende delagtigt i klostrets gode gerninger.

1404. 20. januar sprog: latin

Povl, sognepræst i Göderyd, Jöns Anbiörnsson og Germund, kirkeværger, sælger kirkens gods i Kölaboda til ridderen hr. Abraham Brodersen for 20 mark.

1404. 4. februarNakskov sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern vidimerer Erik 5. Glippings privilegier af 1266 25. april og 1274 16.-21. august, Erik 6. Menveds privilegier af 1288 14. juni, 1293 21. juli, 1300 4. januar og 1307 1. april, dronning Agnes' privilegium af 1294 20. april, Kristoffer 2.s privilegium af 1320 27. juli og Olufs privilegium af 1386 29. september for Nakskov.

1404. [6. februar]Langelands landsting sprog: latin

Lave Rudbæk, Anders Tygesen, Niels Jakobsen, Kjeld Jakobsen, Henneke Mortensen, Mads Mørk, Jens Brag og Ingvar Nielsen vidimerer på Langelands landsting Niels Torstensens brev af 1324 28. juni og Jens Drukkens brev af 1328 30. oktober.

1404. Omkr. 6. februar[Rostock] sprog: latin

Henrik og Nicolaus Strysenow lover at holde rådmændene i Rostock skadesløse for et i Malmø afgivet løfte vedrørende arvegodset efter afdøde Johan Tesmers.

1404. 24. februarRoskilde sprog: latin

Biskop Peder af Roskilde skænker kannikerne ved de seks præbender i Roskilde domkirke et møllested mellem Bråby og Hesede.

[1404]. 26. februarWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger sherifferne i London at frigive skibet "le Cristofre" af Amsterdam efter ansøgning af ejeren og skibsføreren Peter Janessoun , da han er i tjeneste hos kongens købmænd i London og agter sig til Preussen, Skåne og andetsteds med deres varer.

1404. 27. februarSjællands landsting sprog: latin

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Svend Jensen af Køge har skødet al den ret, der tilfaldt ham med hans hustru Lucia Jensdatter til gods i Gammelby, til arvingerne efter Ove Steg.

[1404]. 3. martsWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger sheriffen i Kent at foranstalte en undersøgelse af forliset af skibet "la Trinité" af London, som skulle til Skåne med sild og andre varer.

1404. 6. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger biskop Turibius af Tuy at overdrage Markvard Stiphere fra Oldesloe, sognepræst i Flemhude, det kanonikat og den præbende ved kirken i Entin, der blev ledige efter Gottfried v. Warendorps død, og som Johan Vos havde givet afkald på, uanset at Markvard fører proces om sognekirken i Weslingburen, besidder sognekirken i Flemhude og samtidig har fået provision på et evigt vikardømme ved Filip og Jakobs alter i domkirken i Bremen og på et eller to beneficier i Lübeck og Slesvig, hvortil biskopperne eller de øvrige gejstlige myndigheder har overdragelsesretten.

1404. 10. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger abbeden i Ringsted kloster ved provision at overdrage Peder Troelsen, kannik ved kirken i Lund, et kanonikat ved kirken i Roskilde og give ham ventebrev på fem år på en større præbende sammesteds.

1404. 10. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger provsten ved kirken i Odense ved provision at overdrage Peder Bosen Stokkemark, præst i Odense stift, et kanonikat ved kirkerne i Slesvig og i Lübeck og for fem år give ham ventebrev på en præbende begge steder.

1404. 10. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger abbeden i Ringsted kloster ved provision at overdrage Jens Gerekesen, gejstlig i Roskilde stift, et kanonikat ved kirken i Roskilde og for fem år give ham ventebrev på en større præbende sammesteds.

1404. 12. marts sprog: latin, emne: mageskifte,

Roger, præst, mageskifter for et tidsrum af seks år en gård i Gärarp tilhørende præstebordet med hr. Stig Pedersens gård i Hedeberga.

1404. 12. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger abbeden i Ringsted kloster at overdrage Peder Madsen, kannik ved kirken i København, det kanonikat og den større præbende ved kirken i Roskilde, som var ledige ved biskop Bo af Århus' udnævnelse.

1404. 13. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. stadfæster Ringsted klosters privilegier.

1404. 17. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. giver Esbern Tagesen, ridder, og hans hustru Margrete lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når de blot ikke selv er skyld deri.

1404. 17. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. tillader Peder Jensen, lægmand i Slesvig stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

1404. 17. martsS. Pietro i Rom sprog: latin, emne: kirkeret,

Pave Bonifacius 9. tillader Johan Olufsen, ridder, og hans hustru Ingeborg at have et rejsealter.

1404. 20. martsS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger abbeden i Ringsted kloster ved provision at overdrage Elav Tuesen, evig vikar i København, et kanonikat ved kirkerne i København og i Ribe og for fem år give ham ventebrev på en præbende begge steder.

1404. Omkr. 21. marts sprog: latin

Nicolaus Koster og Eller Bolkow lover at holde rådmændene i Rostock skadesløse for et løfte til ridderen Bjørn Olufsen i Henrik Bolkows navn.

1404. 26. martsBosjö sprog: latin, emne: pant,

Bent Povlsen af Starby, væbner, pantsætter sin gård i Starby til hr. Lars Ågesen, kannik i Lund, for seks mark sølv.

1404. 1. maj sprog: latin, emne: testamente

Testamente af Svend Saxtorp, dekan i Lund.

1404. 2. maj sprog: latin

Jens Brandsen erkender at have afstået to breve vedrørende sit arve- og pantegods til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg.

1404. 15. maj sprog: latin

Ove, Bo og Jens Jakobsen erkender at have solgt en gård i Rejnstrup til deres slægtning Åstred Svendsen.

1404. 5. juniWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England opfordrer Konrad v. Jungingen, højmester for den tyske orden, til at bifalde en gensidig ophævelse af forbudet mod handelssamkvem mellem deres lande og beder ham særligt at tage de englændere, der besøger Skåne, under sin særlige beskyttelse.

1404. 6. juniWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England tilstår de engelske købmænd, der opholder sig i Preussen, Danmark, Norge, Sverige og i hansens områder, ret til at vælge sig forstandere og fastlægger disses beføjelse.

1404. 16. juniHjortholm sprog: latin, emne: regnskab,

Biskop Peder af Roskilde erklærer, at fru Adelheid Madsdatter, enke efter Jens Pallesen, indsætter broder Lars, abbed i Ringsted, som værge for sig og sin søn Palle Jensen.

[1404]. 16. juni sprog: latin, emne: regnskab,

John Paraunt aflægger regnskab i henhold til kongeligt brev af 1404 11. maj for sin rejse til Sverige og Norge som deltager i forhandlingerne med dronning Margrete og Erik 7. af Pommern.

1404. 20. juni sprog: latin

Peder Jensen, Ribebispens official, erklærer, at præsten hr. Jens Tokkesen for livstid har lejet et grundstykke i sankt Hansgade af kapitlet i Ribe for fire skilling sterling.

1404. 24. juni sprog: latin, emne: pant,

Hartvig Tralow pantsætter alt sit gods i Karlslunde til ridderen Jens Falk af Vallø for 200 mark lybsk og 25 mark sølv.

1404. 26. juni sprog: latin

Hr. Peder Nielsen af Ågård, høvedsmand på Ribe, kvitterer Århus' borgere for 200 lybske mark, som han har oppebåret på dronning Margretes vegne.

1404. 30. juniRanders byting sprog: latin

Borgmestre, rådmænd og borgerskab i Randers vidimerer rådmændene i Viborgs brev af 1365 4. august og kong Valdemar 4. Atterdags brev af 1367 25. maj.

1404. 6. juli sprog: latin

Hågen Tidekesen Friis, gejstlig i Roskilde stift, sælger sin gård i Allehelgens sogn i Roskilde til Heidenrik Konradsen, borger sammesteds, for 15 mark sølv.

1404. 6. juliOdense sprog: latin

Albrecht Grote, borger i Lübeck, og broder Johannes Grote af dominikanerordenen i Tyskland skænker dominikanerne i Odense al deres ret i agrene Dagelykke og en del af den tilstødende eng til bod for deres sjæle og mod, at broder Johannes, der er svagelig, på livstid får sit underhold bragt til sin celle.

1404. 6. juliOdense sprog: latin

Genbrev til forrige nr. udstedt af broder Jens Mogensen, prior for dominikanerne i Odense, og menige konvent sammesteds.

1404. 16. juliMarienburg sprog: latin

Højmesteren for den tyske orden, Konrad v. Jungingen, svarer kong Henrik 4. af England, der har skrevet til højmesteren især om englændere, som vil komme til Skåne for at fange sild”. Højmesteren svarer, ”men angående det, jeres mildhed tilføjer om jeres folk, når de kommer til Skånes egne, at tage dem under beskyttelsens skjold og så videre, lad det være bekendt for jeres højærværdighed, at vi på grund af sager, der med god grund optager os, provokeret af fru dronningen af Danmark og hendes art, ikke forbundne med velvillig gunst, takket være skadeforvoldende anslag sendte vores hær imod dem. Men på et vist tidspunkt herfra blev våbenhvile sat imellem, således at vore folk kunne vende hjem til deres eget straks ved dens ikrafttræden.

1404. 18. juliWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England befaler sheriffer, toldopkrævere og kontrollører i London at tillade skipperen Edgar Schulte at udføre 14 tønder vin på skibet Cristofre af København til brug for biskoppen af Roskilde trods et tidligere forbud, når blot der erlægges de skyldige afgifter.

1404. 3. august sprog: latin, emne: skøde

Lars Jensen, dekan i Roskilde og kannik i Lund, skøder 8 boder i Skanør, 8 gårde i Nävishög samt alt sit gods i Måssheddinge og Hemmestorp til Lunds kirkes bygningsfond mod, at dennes værger lader en daglig messe holde i koret.

1404. 5. augustS. Pietro i Rom sprog: latin, emne: kirkeret,

Pave Bonifacius 9. tillader ridderen Absalon Pedersen af Härlöv at have et rejsealter.

1404. 6. augustS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius pålægger biskop Peder af Roskilde i fem år at reservere en dignitet, et personat eller officium ved kirken i Lund for Jens Most, kannik sammesteds.

1404. 6. augustRom sprog: latin

Kardinalkollegiets kammermester Henricus, kardinalpræst af sankt Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse med resten.

1404. 6. august sprog: latin

Optegnelse om, at en del af ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.

1404. 9. augustVadstena sprog: latin

Broder Erik, ordensskriftefader i Vadstena kloster, fritager hr. Peder Jensen, fordum notar hos fru Ide af Gladsax, og Niels, franciskanermunk i Ystad, for yderligere erstatning for to bøger af den hellige Birgittas åbenbarelser, der gik tabt under en sørejse til Balga.

1404. 11. augustS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. overdrager Peder Jensen Danmark et kanonikat ved kirken i Lund og et andet ved kirken i Roskilde og giver ham ventebrev på en præbende begge steder, gyldigt i fem år.

1404. 11. augustS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger biskopperne af Tuy og Århus samt abbeden i Allehelgens kloster nær Lund at indføre Peder Jensen Danmark i et kanonikat ved kirken i Lund og et andet ved kirken i Roskilde.

1404. 12. augustS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Bonifacius 9. overdrager præsten Peder Jakobsen et kanonikat ved kirken i Lund og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds, gyldigt i fem år.

1404. 12. augustS. Pietro i Rom. sprog: latin

Pave Bonifacius 9. pålægger ærkebiskoppen af Lund, biskoppen af Pistoia og abbeden i Bækkeskov kloster at indføre præsten Peder Jakobsen i et kanonikat ved kirken i Lund.

1404. 14. augustVoer klosterkirke sprog: latin

Broder Tyrger, abbed i Voer kloster, og hele konventet sammesteds vidimerer biskop Peder af Roskildes brev af 1404 16. juni.

1404. 15. augustRibe domkirke sprog: latin

Hans Flemming, borger i Ribe, udlejer sin hustrus grundstykke i Bredegade til præsten hr. Hans Ryge for livstid mod en årlig leje af fem skilling sterling.

1404. Omkr. 14. septemberLübeck sprog: latin

Klaus Limbek erkender at skylde Markvard Folkerstorp syv mark lybsk.

[1404]. 2. oktoberBorgen København sprog: latin

Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, erklærer over for kong Henrik 4. af England, at kong Eriks udsendinge i løbet af kort tid er klar til afrejse, at kongen og dronningen er raske, og at krigen om Gotland foreløbig er afsluttet med den af hansestæderne mæglede stilstand, der skal vare til 1405 24. juni.

1404. 8. november sprog: latin

Kristian, provst i Roskilde, erkender for livstid at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters gods i Provstrup i Osted sogn mod en årlig afgift på en halv tønde smør.

1404. 11. novemberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. giver Ivan Sassen, landprovst på Lolland, et transsumpt af sin forgænger pave Bonifacius 9.s bulle af 2. juni 1400.

1404. 13. novemberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete officialen i Lübeck ved provision at overdrage Gerlak v. Bremen et kanonikat ved kirken i Schwerin og give ham ventebrev på en større præbende samt dignitet, et personat eller officium sammesteds.

1404. 13. novemberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. overdrager Mikkel Klementsen et kanonikat ved kirken i Lund og giver ham ventebrev på en præbende sammesteds samt på en dignitet, et personat eller officium i Lund eller i Roskilde.

1404. 13. novemberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger biskopperne af Piacenza, Odense og Ribe at indføre Mikkel Klementsen i et kanonikat ved kirken i Lund.

[1404]. 18. novemberJönköping sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern takker kong Henrik 4. af England for det budskab, som Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, forsinket af krig og vejrforhold, har overbragt ham, lover at sende udsendinge, såsnart vejrforholdene tillader det og beder om, at Filippas ankomst må finde sted i maj måned.

1404. 18. novemberJönköping sprog: latin

Biskop Øystein af Oslo, Ture Bengtsson, ridder, Arnbjørn, provst ved apostelkirken i Bergen, Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, Anders Olufsen og ..... Stensen, riddere, erklærer over for kong Henrik 4. af England, at vejrforholdene hidtil har forhindret dem i at begive sig til England.

[1404]. 18. novemberJönköping sprog: latin

Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, beder kong Henrik 4. af England om, at tidspunktet for hans datter Filippas afrejse bliver meddelt så betids, at kong Erik kan afvente hendes ankomst.

1404. 19. novemberJönköping sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern beder kong Henrik 4. af England om at foranledige, at det gods, der er frataget Oluf Svendsen og Albert Neghler, borgere i Ålborg, bliver givet dem tilbage.

1404. 3. decemberSjællands landsting sprog: latin, emne: skøde

Gertrud Pedersdatter, enke efter ridderen Erik Barnimsen af Skarsholm, skøder på Sjællands landsting alt sit fædrene gods i Ejby til Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde.

sprog: latin

Brødrene Henrik og Anders Hennekesen sælger deres gård i Næstved til Jakob Neets(?)

1404Sjællands landsting sprog: latin

Inger, datter af Oluf Tordsen, skænker sin gård i Lundby til Næstved sankt Peders kloster.

1404 sprog: latin, emne: regnskab,

Hamburgs kæmnerregnskab.

[1404-1414] sprog: latin, emne: skøde

Ingvar Nielsen af Kædeby, væbner, skøder Helligkors' eller sankt Ødbøns alters gods i Bøstrup, Næstebølle og Emmerbølle, som hans hustru Mettes fader Anders og bedstefader Niels Butze i over 60 år har haft i deres værn, tillige med altrets pengeblok til præstebordet i Bøstrup mod afholdelse af en ugentlig messe.

1405. 23. januarS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger abbeden i Pudagla kloster at indsætte Henning Segebode, gejstlig i Roskilde stift, som præst ved sognekirken i Lancken, hvortil hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Stettin havde præsenteret ham, men hvem biskop Peder af Roskilde havde nægtet at indsætte.

1405. 28. januar sprog: latin

Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erklærer at have en gård i Jonstrup, tilhørende Henneke Mule, borger i Roskilde, i pant for 12 mark sølv.

1405. 10. februar sprog: latin

Broder Jens, prior i Antvorskov kloster, kvitterer ridderen hr. Johan Olufsen for den årlige afgift af klostrets gods i Tuse herred på 40 pund korn og en tønde smør.

1405. 24. februar sprog: latin

Jens Pallesen af Skafterup sælger en gård i Borridsø samt Over-Årup mølle til Niels Mikkelsen Sommer.

1405. 24. februarHelsingborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg har svoret evig stilstand og fred over for hr. Jens Andersen af Estrup, ridder, Anders og Lave Jensen angående drabet på disses fader Jens Jensen af Clausholm.

1405. 8. martsSankt Marthas kapel i Lunds domkirke sprog: latin

Ærkebiskop Jakob af Lund erklærer, at brødrene Åge og Peder Laxmand har skødet den gård og det landbosted i Flädie, som deres fader havde testamenteret, til Lunds domkirkes bygningsfond mod afholdelse af dennes og hans hustru Talekes årtid.

1405. 26. martsLund sprog: latin

Ærkebiskop Jakob af Lund overlader Henrik Ingvarsen, kannik i Æbelholt kloster, Brönnestad kirke på den betingelse, at han skal residere i præsteboligen.

1405. 29. marts sprog: latin, emne: pant,

Preben Podebusk af Egholm, ridder, pantsætter Melby på Halsnæs til biskop Peder af Roskilde for 200 engelske nobler i guld og 100 mark lybsk.

1405. Omkr. 29.martsLübeck sprog: latin

Klaus Limbek erkender at skylde Lars Wulf og Johan Stornhanen ti mark lybsk.

1405. Omkr. 29. martsLübeck sprog: latin

Johan Lüchow og Andreas Robelman stiller sikkerhed til Marquard Folkerstorp for Klaus Limbek angående 6 mark 3 skilling lybsk.

1405. 30. martsWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger John Topcliff, serjeant-at-arms, at undersøge en klage fra Albrecht Negler og Oluf Skipper, købmænd og skibsførere fra Ålborg, over, at de er blevet frarøvet deres varer ud for den norske kyst.

1405. Omkr. 5. aprilLübeck sprog: latin

Henrik Hannepol og Walter Schildefort garanterer for 358 mark, som Lydeke Smed skylder Henrik Bonhorst, Peter Nieborg og Herman Buken, der var leder af det kompagni, der sejlede til Skåne.

1405. 9. aprilMiddelsom herredsting sprog: latin

Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Margrete Jensdatter og hendes svigersønner Jakob Jernviller og Niels Madsen godkender alle forhandlinger mellem hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, og Jens Brandsen samt sidstnævnte pantsættelser til førstnævnte.

1405. 10. april sprog: latin

Margrete Pedersdatter, enke efter hr. Henneke Moltke af Torbenfeld, ridder, skænker sin brydegård i Frankerup til Roskilde sankt Clara kloster som vederlag for, at der på livstid skal gives hende en præbende sammesteds.

1405. 14. april sprog: latin, emne: pant,

Niels Jensen Sosadel, væbner, pantsætter sin gård i Gerlev til Galmen Pedersen for ni mark sølv.

[1405]. 20. aprilWindsor sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger John Topcliff, serjeant-at-arms, at sørge for, at Albrecht Negler og Oluf Skipper, købmænd og skibsførere fra Ålborg, får det dem frarøvede gods igen eller fuld erstatning herfor.

1405. 22. april sprog: latin

Lars Jensen, dekan i Roskilde, skænker en gård i Fuglie, en gård i Everlöv og fire gårde i Lackalänge til Lunds kirkes bygningsfond mod afholdelse af en daglig messe for sankt Laurentii alter i domkirken.

1405. 11. majLund sprog: latin

Borgerne i Lund klager til pave Innocens 7. over, at helligåndshuset i Lund, efter at være blevet lagt ind under kantordømmet i Lund, er blevet berøvet dets gods, og at dets inventar er blevet fordelt mellem kannikerne, og beder om, at paven vil pålægge ærkebiskoppen og kannikerne at give godset tilbage.

1405. Omkring 17. majLübeck sprog: latin

Johan v. Springe erkender, at han af Lutgard, enke efter magister Gerhard Saas, har modtaget et åbent brev af den afdøde biskop Tetze af Odense om en pengesum, som han tidligere skyldte denne.

1405. 24. maj sprog: latin, emne: skøde

Erik Jensen, præst og prior i Ring kloster, Margrete Lavesdatter, priorinde, og konventet sammesteds skøder klostrets øde gods i Nederskov til brødrene Jens og Mikkel Madsen som vederlag for deres øde gods i Assendrup.

1405. Omkr. 7. juniLübeck sprog: latin

Rådmændene i Lübeck giver 11 lybske borgere anbefalingsbrev til ærkebiskop Jakob af Lund og dennes foged på Bornholm angående deres skibbrudne gods sammesteds.

1405. 15. juni sprog: latin

Kristian Pedersen i Lønne erkender at have alt gods i Lønne, Arnagær og Hovstrup i pant af Thomas Pedersen for 30 mark lybsk.

[1405. Efter 18. juni] sprog: latin, emne: regnskab,

Detailleret regnskab over biskop Richard af Rochester, forhen Bangors indtægter og udgifter til rejser i årene 1402-1404 som udsending for kong Henrik 4. af England bl. a. til Danmark, Sverige og Norge med henblik på ægteskaberne mellem kongens søn Henrik og Erik af Pommerns søster og mellem Erik 7. af Pommern og Henrik 4.s datter Filippa.

1405. 4. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. giver Lars Olufsen, kannik i Roskilde, dispensation til at beholde det evige vikardømme ved kirken i Roskilde, indstiftet af hans slægtninge, sammen med et kanonikat og en større præbende sammesteds i et tidsrum af fem år.

1405. 6. juliSlesvig sprog: latin, emne: skøde

Kristian Holk, væbner, skøder sit gods i Tolk til hellig trefoldighedsgildet i Slesvig.

1405. 11. juli sprog: latin

Svend, abbed i Løgum kloster, og hele konventet sammesteds kvitterer hr. Niels Søbo, kannik i Ribe, for 20 mark lybsk, som denne har udredet på hr. Klaus Limbeks vegne for overgreb, begået mod klostret af dennes foged Tord Andersen.

1405. 12. juliFalsterbo sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern meddeler indbyggerne i Løve herred, at han har pålagt indbyggerne i Hammeldrup inden 5 dage at fjerne de hegn, de har sat om deres græsgange, der vender mod Solbjerg.

1405. 14. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. tillader Ivar Jul, lægmand i Slesvig stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

1405. 16. juliS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger ærkedegnen i Ribe at overdrage Didrik Hennekesen sognekirken i Husby, som biskop Johan af Slesvig havde givet ham ved provision, efter at han havde byttet sig den til fra Peder Jakobsen mod sankt Laurentus' kirke i Horne.

[1405]. 16. juliPontefract sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger John Topcliff, serjeant-at-arms, at tvinge nogle navngivne personer til at holde Albrecht Negler og Oluf Skipper, købmænd og skibsførere fra Ålborg, skadesløse for de varer, der blev dem frataget ud for den norske kyst.

1405. 21. juliS. Pietro i Rom sprog: latin, emne: aflad,

Pave Innocens 7. eftergiver alle, der besøger Ribe domkirke på Vor Frues fødselsdag og rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond, 7 år og 7 x 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

1405. [Omkring 22. juli]Lübeck sprog: latin

Jens Nist erklærer Henrik Hannepol fri for al skyld.

1405. 24. juli sprog: latin

Biskop Eskil af Ribe erklærer, at den nu afdøde borgmester Ditmar Tidemansen i Ribe efter en trætte om enge i Farup enge erkendte, at han havde dem på Ribekirkens vegne.

1405. Omkr. 30. juli sprog: latin

Den pavelige nuntius Ludovico Baglioni erkender, at han har oppebåret 422 franske kronemønter og 400 mark lybsk af rådmændene Henrik Westhoff og Albrecht tor Brügge samt Werner Hoop, borger i Lübeck, på biskop Peder af Roskildes vegne.

1405. 3. augustS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. meddeler ærkebiskop Jakob af Lund Johan de Oches udnævnelse til biskop af Reval.

[1405. Efter 8. august] sprog: latin

Preussernes klager over englænderne, hvorunder omtales, at samme år quidam Anglici receperunt navim cuiusdam Nicholai Clivis prope Schagen, in qua quidam Johannes Warneman de Danczik misit promptam pecuniam valentem 24 nobl. Desuden meddeles, at samme år circa festum beate Marie virginis pene Schagen quidam Anglici ceperunt de navi cuiusdam Stur de Gotlandia 16 lastas farine et de siligine spectantes ad Lambertum Schelyngh civem in Danczik valentes 70 nobl.

(1)405. 10. august sprog: latin

Danzig giver Anna Stipes anbefalingsbrev til fogeden på Bornholm angående hendes ægtefælles efterladte gods.

1405. [Omkr. 1. september]Lübeck sprog: latin

Peder Nielsen kvitterer for modtagelsen af en arv på ti mark og ti skilling lybsk.

1405. 9. septemberRoskilde sprog: latin

Peder Nielsen af Vollerup, væbner, kvitterer Sofie Klausdatter, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og søstrene sammesteds for ethvert krav fra den tid, da han var forstander.

1405. 15. septemberLund sprog: latin

Ærkebiskop Jakob af Lund erklærer, at hr. Jens Pedersen, kantor og værge for domkirken i Lund, har afhændet en gård i sankt Botulfs sogn tilhørende bygningsfonden til Harald Guldsmed, borger i Lund.

1405. 17. septemberViterbo sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger biskop Peder af Roskilde at overdrage Jens Jakobsen, kannik i Lund og Roskilde og dronning Margretes råd, dekanatet i Lund, hvortil han var blevet valgt af kapitlet efter Svend Saxtrups død.

1405. 22. septemberS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. tillader den udvalgte biskop Johan af Reval at modtage indvielsens nådegave af den biskop, han ønsker, på betingelse af, at han tilsender paven ordlyden af den ed, han aflægger, og at der ikke herved skal voldes noget fremtidigt afbræk i vor ærværdige broder Jakob, ærkebiskop af Lunds rettigheder, hvem fornævnte kirke ifølge ærkebiskoppelig ret vides at være undergivet.

1405. 22. septemberLübeck sprog: latin

Olaf Froliker erkender at skylde Johan Herman Hilgher 90 mark.

1405. 24. septemberViterbo sprog: latin, emne: kirkeret,

Pave Innocens 7. tillader Bernhard Hennekesen, præst i Slesvig stift, at have et rejsealter.

1405. Slutningen af september sprog: latin

Kannikerne i Ribe bandlyser Johan Skarpenberg af Trøjborg, ridder, for overgreb mod Løgum kloster.

1405. 1. oktoberLunds byting sprog: latin

Tingsvidne af Lunds byting om, at hr. Jens Pedersen Falster, kantor og værge for domkirken i Lund, har solgt en gård i sankt Botulfs sogn tilhørende bygningsfonden til Harald Guldsmed, borger i Lund.

1405. 4. oktoberSimrishamn sprog: latin

Ærkebiskop Jakob af Lund vidimerer ærkebiskop Esgers brev af 1322 28. oktober.

1405. 17. oktober sprog: latin

Evert Moltke af Helsinge, væbner, skænker Roskilde sankt Agnete kloster en gård i Rye på betingelse af, at han skal have fri rådighed over den for livstid, og at nonnerne efter hans død for indtægterne af den skal afholde en årtid for ham og hans forældre.

1405. 17. oktober sprog: latin

Evert Moltke af Helsinge, væbner, erkender for livstid at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters gods i Rye, Ulstrup og Gørlev.

1405. 20. oktoberViterbo sprog: latin, emne: regnskab, kirkeret,

Pave Innocens 7. sender sin referendar ærkebiskop Nicolaus af Manfredonia til rigerne Danmark, Sverige og Norge og staden og stiftet Liege og kirkeprovinsen Reims og nogle andre lande med bemyndigelse til at kalde alle kollektorer og underkollektorer i rigerne Danmark, Sverige og Norge og staden og stiftet Liege og kirkeprovinsen Reims og i visse andre lande med undtagelse af Italien, i hvilke og gennem hvilke Du måtte rejse, samt inkvisitorer og prædikanter til sig, undersøge deres regnskaber og modtage, hvad de har indsamlet.

1405. 20. oktoberViterbo sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger alle gejstlige myndigheder i rigerne Danmark, Sverige og Norge at udrede 6 kammerfloriner om dagen til nu nuntius ærkebiskop Nicolaus af Manfredonias og hans ledsageres underhold, mens de opholder sig i nævnte riger Danmark, Sverige og Norge.

1405. 28. oktoberRoskilde sprog: latin

Biskop Peder af Roskilde henlægger alt sit gods i Merløse og Skippinge herreder samt i Trønninge og Tågerød og hele landsbyen Stenlille til indstiftelse af et kapel for sankt Sigfred og alle helgener i Roskilde domkirke.

[Efter 1405. 31. oktober] sprog: latin

Den engelske konges udsendinge rejser i tilslutning til deres kommentarer til Greifswalds klager af 1405 31. oktober over engelske overgreb, Kunze klage mod Greifswald over, at byen sammen med andre hansestæder i året 1340 ved Hölviken i Danmark uretmæssigt har taget et skib tilhørende købmændene i King's Lynn.

1405. 4. november sprog: latin

Folkvin Deinersen, provst i Lund, sælger halvdelen af den gård i Malmø, der tidligere kaldtes Jens Uffesens ladegård, til ærkebiskop Jakob af Lund.

1405. 10. november sprog: latin

Biskop Peder af Børglum betaler resten af sine servispenge til kardinalkollegiet.

1405. 10. november sprog: latin

Optegnelse om, at biskop Peder af Børglums servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.

1405. 11. november sprog: latin

Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck indgiver klage til den engelske konges udsendinge over englændernes erobring af lybske skibe i årene 1402, 1403, 1404 og 1405, herunder i 1404 13. juli Anglici receperunt navem Engelberti Bonid ab alia parte portus Schagen et duxerunt in Hullam. _ Item nauclerum Nortyneyer de Lubyk nauigantem de Schania uersus Angliam cum naui sua Anglici de Hulla sumpserunt.

1405. Omkr. 11. november sprog: latin

Erik Ovesen af Svinninge sælger sit fædrene gods i Kuserup til Sorø kloster.

1405. 14. novemberSkånes landsting sprog: latin

Tingsvidne af Skånes landsting om, at Folkvin Deinersen, provst i Lund, har solgt en halv gård i Malmø til ærkebiskop Jakob af Lund.

1405. 16. novemberMalmø byting sprog: latin

Tingsvidne af Malmø byting om, at Folkvin Deinersen, provst i Lund, har solgt en halv gård i Malmø til ærkebiskop Jakob af Lund.

[1405. Efter 26. november] sprog: latin

Gilbert Stone meddeler, at prinsesse Filippa har indgået ægteskab med kong Erik 7. af Pommern.

1405. 27. novemberViterbo sprog: latin

Pave Innocens 7. anbefaler sin referendar ærkebiskop Nicolaus af Manfredonia, pavelig nuntius i Danmark og Sverige, til staden Köln.

1405. 30. novemberLund sprog: latin, emne: regnskab,

Ærkebiskop Jakob af Lund giver en gård i Malmø, fordum kaldt hr. Jens Uffesens ladegård, til det af ham indstiftede alter for Vor Frue, sankt Laurentius og sankt Knud konge i Lund.

1405. [Omkr. 30. november]Lübeck sprog: latin

Skipper Josef erkender, at han har oppebåret 140 mark lybsk af de 500 mark, som Herman Hilghe har i forvaring for ridderen hr. Jens Due.

1405. 2. decemberViterbo sprog: latin

Pave Innocens 7. anbefaler sin referendar ærkebiskop Nicolaus af Manfredonia, som han sender til rigerne Danmark, Sverige og Norge som nuntius, samt hans ledsagere til alle gejstlige og verdslige myndigheder.

[1405]. 8. decemberWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England erklærer ikke at have givet magister Peder Lykke, den danske konges forhandler i ægteskabsforhandlingerne, en årlig ydelse for at have bragt sagen i orden.

1405. Omkr. 13. decemberLübeck sprog: latin

Rådmændene i Lübeck giver Henrik van Orde og Konrad Blomendal sikkerhedsbrev til dronning Margrete angående noget skibbrudent gods fra Timme Swanens skib.

1405. 17. decemberLunds byting sprog: latin

Tingsvidne af Lunds byting om, at Lucie Øndersdatter, enke efter Niels Pedersen Vinter, har skødet en gård i sankt Klemens sogn til sin svigersøn Kristian Pedersen, borger i Lund.

1405 sprog: latin, ældre nydansk, emne: testamente

Peder Jensen Marsvins testamente.

1405 sprog: latin

Brevudtog af Hamsfort vedrørende Odense.

1405 sprog: latin

Hr. Sabel Kerkendrop skænker gods på Fyn til Vor Frue kirke i Nyborg mod, at præsten sammesteds afholder tre ugentlige messer.

1405 sprog: latin

Roskildebispen skænker bygninger til beboelse på sankt Lucii kirkegård.

1405 sprog: latin

Provst Kristian i Roskilde forpagter gods i Borup af Næstved sankt Peders kloster.

1405 sprog: latin

Sankt Peders kirke i Næstved sælger noget jord i Næstved til Mads Pedersen i Lille-Næstved.

1[40]5 sprog: latin

Pave Benedikt 13. stadfæster Gavnø klosters privilegier og besiddelser.

1406. 2. januarViterbo sprog: latin

Pave Innocens 7. pålægger provsten i sankt Jørgens kloster i Stade at overdrage Johan Stralsund sognekirken Vor Frue i Witswort, hvortil byen havde præsenteret ham, men som han måtte afstå til præsten Markvard Flotow.

1406. 21. januar sprog: latin

Udbetaling af 66s 8d, dvs. 5 mark, til Henry Warre for dennes arbejde med at udfærdige visse juridiske dokumenter om Filippas giftermål med kongen af Danmark.

1406. 22. januarHøjer herredsting sprog: latin, emne: pant,

Tingsvidne af Højer herredsting om, at Erik Jonsen af Seem pantsætter alt sit gods i Emmerlev sogn til Tord Andersen for 10 mark lybsk.

1406. 1. februarÅrhus sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Svend Udsen, ridder, på rettertinget har skødet gården og borgen Tordrup og Tordrup fang til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.

1406. 1. februarÅrhus sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder Nielsen af Ågård, ridder, på rettertinget har indrømmet ingen ret at have til godset Tordrup og Tordrup fang.

1406. Omkr. 3. februarLübeck sprog: latin

Tideke Wippenførd og Klaus Prytz erkender, at Johan von Linden har betalt Tideke 60 mark lybsk for de to læster Malmøsild, for hvilke han havde stillet sikkerhed på Johan van der Heydes vegne.

[1406.] 5. februar sprog: latin, emne: regnskab,

Richard Derham aflægger regnskab i henhold til kongeligt brev af 1404 16. april for sin rejse til Sverige, Danmark og Norge som deltager i forhandlingerne med Margrete og Erik 7. af Pommern.

1406. 11. februarPrag sprog: latin

Johannes Andree de Pelhizimow, offentlig notar, bevidner, at Bent Navnesen, præst i Lunds stift, har indsat hr. Jens Povlsen, ærkedegn i Lund og kannik i Roskilde, som sin befuldmægtigede vedrørende det kirkelige beneficium med eller uden sjælesorg ved kirken i Lund, som han har fået apostolisk brev på

1406. 15. februarViterbo sprog: latin

Pave Innocens 7. tillader byen Malmø at oprette peblingeskoler ved sognekirken.

1406. 20. februar sprog: latin

Udbetaling af 100 skilling til Thomas Price for udgifter i forbindelse med en sendefærd til Danmark og Sverige i biskoppen af Bangors følge.

1406. 8. martsWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England pålægger John Elyngeham, serjeant-at-arms, at beslaglægge alle skibe på 60 t og derover i havnen i Lynn til brug for dronning Filippas overfart.

1406. 11. martsSølvesborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern giver sin klerk Magnus Olufsson godset Thokela i Virmo sogn frit med al kongelig ret, indtil han tilbagekalder sit brev herom.

1406. 12. marts sprog: latin

Timme von Gnoyen og Georg Katelbek lover at holde rådmændene i Rostock skadesløse for et løfte, givet rådmændene i Malmø angående arvegodset efter Timme Boleke.

1406. Omkring 14. martsLübeck sprog: latin

Mester Gerhard Kumhar erkender at have oppebåret 422 franske kroner og 400 mark lybsk på biskop Peder af Roskildes vegne.

1406. 21. marts sprog: latin

Broder Niels, abbed i Ås kloster, og konventet sammesteds overgiver ved mageskifte Bent Andersen Skytte gården Korndal til gengæld for dennes gård i Träslöf.

1406. 4. april sprog: latin

Jens Brynnekesen, kantor ved kirken i Roskilde, sælger en bryggerkedel til nonnerne ved Vor Frue kloster sammesteds.

1406. 5. aprilKøbenhavns byting sprog: latin

Tingsvidne af Københavns byting om, at fru Katrine Wedeke har skænket sit grundstykke blandt klædeskærerboderne til Vor Frue kirke i København mod afholdelse af hendes og hendes forældres årtid.

1406. 15. aprilWestminster sprog: latin

Kong Henrik 4. af England giver et beskyttelsesbrev til Thomas Shirewode, som skal rejse til Danmark og Sverige for at modtage dronning Filippa.

1406. 16. aprilKøbenhavns rådhus sprog: latin

Niels Bosen, borgmestre i København, Niels Vider, Jens Jakobsen og Mogens Nielsen, rådmænd sammesteds, erklærer, at Cecilie, enke efter Mads af Tårnby, og hendes datter Tove Madsdatter har afstået al sin arv efter sønnen og broderen Jens Mikkelsen til Anders Nielsen Horn.

1406. 18. aprilLübeck sprog: latin

Hr. Johan Hoyer og Albrecht Grote skylder hr. Niels Jakobsen Lunge fra Strängnäs henholdsvis 500 og 450 mark lybsk (1406 21. maj slettes Albrecht Grotes forpligtelse)

1406. 22. aprilHeidelberg slot sprog: latin

Kong Ruprecht 3. anbefaler de af ham udsendte sendebude til dronning Margrete.

1406. 25. aprilKøbenhavn sprog: latin

Tingsvidne af Københavns byting om, at Anders Larsen, høvedsmand på borgen København, i biskop Peder af Roskildes navn har skødet en gård i Tyskmannegade til Thomas Tagesen, borger i København.

1406. 30. aprilRibe sprog: latin

Biskop Eskil af Ribe vidimerer pave Innocens 7.s bulle af 1405 21. juli.

1406. 30. aprilS. Pietro i Rom sprog: latin

Pave Innocens 7. udnævner doktor Friedrich Deys, dekan i Paderborn, til det apostoliske sædes kollektor i kirkeprovinserne Bremen og Riga samt i stæderne og stifterne Kammin, Verden og Slesvig.

1406. 1. maj sprog: latin, emne: skøde

Stig Ågesen af Näs, ridder, skøder to gårde i Djurslöv til Lunds kirkes bygningsfond mod afholdelse af en årtid for ham og hans hustru Ingeborg i domkirkens kor.

1406. [Omkr.] 2. majLübeck sprog: latin

Bernhard Woltorp erkender at skylde Ivan Sassen, præst i Odense stift, 100 mark lybsk.

1406. 7. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at otte mænd fra Års herred på kongens retterting har aflagt vidnesbyrd om, at Møllegård var tilfaldet ridderen hr. Erik Ivarsen som mødrenearv.

1406. 8. majKøbenhavn sprog: latin

Niels Bosen, borgmester, og øvrige rådmænd i København erklærer, at Jakob van der Heide er født i lovformeligt ægteskab, og at hans fader og moder har ført et agtværdigt levned.

1406. 10. majMalmø byting sprog: latin

Tingsvidne af Malmø byting om, at Gudmund Degn, bymand sammesteds, i nærværelse af Cecilies Mads' i Tårnby har skødet femtedelen af en gård til Anders Horn.

1406. 12. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer efter kendelse på kongens retterting sig selv godset i Karleby og Knudstrup, som Henrik Prip havde i hænde.

1406. 13. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer efter kendelse af kongens retterting Danmarks krone Hedegård, Nibe gods og Klæstruplund.

1406. 13. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderne Peder Nielsen af Ågård, Erik Nielsen og Elav Elavsen samt Bugge Nielsen, Henrik Nielsen og hans søster Katrine, Jens Eriksen, Niels Eriksen, Brune Erik og hans moder Susanne på kongens retterting har erkendt ingen ret at have til godset Åstrup i Vendsyssel.

1406. 13. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Inge Peders alt det gods på Mors og andetsteds, som tilhørte Ingeborg, Tyge Skyttes hustru.

1406. 13. majHing herredsting sprog: latin

Tingsvidnesbyrd af Hing herredsting om, at Jens Nielsen har fået vidnesbyrd om, at arvingerne efter Peder Arvidsen har pantsat to gårde i Rindum og een i No til Ester Nielsdatter for 12 mark sølv.

1406. 14. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Peder Mortensen og Jens Nielsen på rettertinget har skødet hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne alt det gods i Jylland, som de havde fra Jens Færkes hustru og hendes børn.

1406. 15. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at vandmøllen ved Sundby i Thy tilhører kronen, og at biskop Peder af Børglum for sin broders hustru, Peder Høg, Niels Strangesen og fru Ide til Asdal har tilskødet deres ret til dronning Margrete.

1406. 17. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at væbnerne Peder Høg og Niels Krabbe på kongens retterting har overgivet al deres ret til Tranders til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.

1406. 17. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget på dronning Margretes vegne har ladet et brev af hr. Esger, søn af Jens Færke, læse, hvorefter dennes arvegods i Danmark tilhørte dronning Margrete, og han tildømmer derefter dronningen godset.

1406. 18. majÅlborg sprog: latin

Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Peder Mortensen og de andre arvinger efter ridderen hr. Niels Myg på kongens retterting har skødet Krekær og deres ret til Diernæs til dronning Margrete.