Sprog: Latin
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Inger, enke efter Mikkel Krabbe, på rettertinget har skødet al sin ret i Tranders til dronning Margrete.
Johan up dem Grave, kaldet Fye, og hans søn Gerold erkender at have oppebåret 22 ½ mark lybsk på sin søn Konrads vegne, der var død i Ystad.
Johan Schonenberg og Lydeke Nyestad erkender at have oppebåret 67½ mark lybsk af Henrik von Minden på Konrad up dem Graves vegne, død i Ystad.
Kong Erik af 7. af Pommern erklærer, at der på kongens retterting er afsagt kendelse om, at Povl Globs gods med rette er hjemfaldet til kronen.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at arvingerne efter Jens Brandsen på kongens retterting har skødet al deres ret til dennes gods i Middelsom herred til dronning Margrete.
Biskop Peder af Roskilde forener præbenden Rota med det kapel, som ridderen hr. Jens Andersen af Estrup har indstiftet i Roskilde domkirke, og overdrager den på ny til kanniken hr. Lars Nielsen.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger arvingerne efter Niels Slet inden ti dage at hjemle provst og kapitel ved domkirken i Viborg alt det gods i Sejlflod, som de havde forpligtet sig til.
Kong Henrik 4. af England pålægger John Elyngham, serjeant-at-arms, at beslaglægge 14 skibe i havnene i London og Lynn og langs grevskabet Norfolks kyst med henblik på dronning Filippas rejse til Danmark, og at hyre de fornødne skippere og søfolk.
Udbetaling af £2 til John Elyngeham, serjeant-at-arms, for at sørge for skibslejlighed til dronning Filippas rejse til Danmark.
Udbetaling af £350 19s 8d til William Loveney tilligemed en yderligere udbetaling af £80 for udgifter i forbindelse med dronning Filippas rejse til Danmark.
Anders Albertsen kvitterer sin svoger ridderen hr. Jon Lille for 100 mark lybsk af de 200 mark lybsk, som denne skyldte ham for købet af Tovskov.
Pave Innocens 7. stadfæster biskop Peder af Roskildes indstiftelse af et kapel i Roskilde domkirke.
Pave Innocens 7. eftergiver alle, der besøger det af biskop Peder af Roskilde indstiftede kapel i domkirken, mens han holder messe, en del af den dem pålagte kirkebod.
Provst, dekan og hele kapitlet i Lund udlejer kapitlets gods i Sularp til hr. Jens Povlsen, ærkedegn sammesteds.
Pave Innocens 7. pålægger officialen i Roskilde ved provision at overdrage Peder Troelsen, evig vikar ved kirken i Lund, det kanonikat og den præbende ved kirken i Roskilde, der var ledige ved Peder Madsens død, og som biskop Peder af Roskilde derefter havde overdraget ham.
Pave Innocens 7. stadfæster biskop Peder af Roskildes indstiftelse af et kanonikat og en præbende samt et kantordømme ved Vor Frue kirke i København.
Kong Henrik 4. af England pålægger John Hogge, skipper på "le Cristofre" af Newcastle upon Tyne, at tilbageholde og forhyre 30 søfolk til dronning Filippas overfart.
Hartvig Tralow, væbner, i Stærrede sælger sin brydegård i Bjerge til væbneren Peder Grubbe i Vedskølle.
Pave Innocens 7. tillader Jakob Klemensen, dekan ved Vor Frue kirke i København, der tillige besidder kanonikat og præbende ved kirken i Roskilde, i syv år at oppebære indtægterne af dekanatet, kanonikatet og præbenden uden at residere.
Kong Henrik 4. af England pålægger med samtykke af rådet sin leder af hofholdningen at sørge for, at udrustningen til det skib, som dronning Filippa skal benytte til rejsen til Danmark, overlades til William Loveney, Filippas skatmester.
Kong Henrik 4. af England udnævner William Loveney, væbner, til skatmester for dronning Filippa og hendes følge under deres rejse til Danmark, og for følget under dets tilbagerejse til England.
Kong Henrik 4. af England udnævner Ralph Ramesey, væbner, til comptroller of the pipe for dronning Filippa og hendes følge under deres rejse til Danmark og under følgets tilbagerejse til England.
Fortegnelse over krigsudrustning på skibe hvormed dronning Filippas rejse til Danmark foretages.
Kong Henrik 4. af England klager til kong Erik 7. af Pommern over nogle hanseatiske købmænd, som i Norge tog engelske fiskere ulovligt til fange og henrettede flere.
Danzig giver Johan Brakel anbefalingsbrev til Malmø angående arvegods efter Thomas Terlinger.
Kong Henrik 4. af England giver Henry Bowet, biskop af Bath og Wells, Richard af York, Henry Fitzhugh og Henry Lord Scrope af Masham fuldmagt til at forhandle på sine vegne med "Isabella, dronning af Danmark, Sverige og Norge", og kong Erik om Filippas medgift og om forbund mellem rigerne.
Kong Henrik 4. af England giver beskyttelsesbreve til Richard Clifford, custodian of the Wardrobe for dronning Filippa, og hans tjenere, Hugo Nettilham, Richard Ragge og John Wawe.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at otte mænd har aflagt vidnesbyrd om, at de på Skast herredsting har hørt, at Henneke Limbek havde forpligtet sig til at erstatte det gods, som han havde overdraget til det af ham indstiftede alter i Ribe domkirke, men som nu var tildømt kongen, med jævngodt gods i Sønderjylland.
Pave Innocens 7. pålægger abbederne i Vor Frue kloster uden for Stades mure og i Reinfeld samt provsten i Vidå at påse, at pave Bonifacius 9.s bulle til nonneklostret i Itzehoe af 1399 29. maj, hvis ordlyd anføres, selv om hverken original eller det pågældende pavelige registerbind har kunnet fremlægges til kontrol, om dets særstilling under interdikt overholdes.
Kong Henrik 4. af England giver generalfuldmagt til Richard Clifford, custodian of the Wardrobe for dronning Filippa.
Rådmændene i Malmø meddeler borgmestre og rådmænd i Lübeck, at Johan Kiel, hvem Tideke Wippenford hos dem har anklaget for at have lejet en bod af Oluf Gollenstede, er uskyldig, da boden var udlejet til Tideke v. Segen.
Adelheid, enke efter Klaus Pilleke, foretager arveskifte med den afdødes brødre Jakob, Heinrich og Peter Pilleke, hvorved der bl.a. tillægges dem en kræmmerbod i Skanør.
Tilseke, Marquard Hoppes hustru, arver et bodested i Falsterbo ved sin broder Heinrich Rams død.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer efter kendelse på rettertinget kronen og Danmarks konger alle forstrande i Danmark.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Niels, kaldet Lange Krag, på rettertinget har skødet dronning Margrete de tre gårde i Ånum, han havde fravundet fru Elisabeth, enke efter Jon Jakobsen.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Peder af Hodde, og hr. Troels, kannik og kantor i Ribe, på rettertinget henholdsvis har solgt grundstykker og enge ved Nørholm, Udmarksenge, i Oderstorp, i Hoddevig og gården Kviksbæk til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Esger Degn og 14 andre på rettertinget har skødet enge og grundstykker i og ved Nørholm samt deres ret til det grundstykke, hvorpå Nørholm ligger, til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Danmarks krone Odersholm, Kalsgård samt møllested og laksegård.
Wilhelm Egbertsen, kræmmer, får anbefalingsbrev af Danzig til Åhus angående arvegodset efter hans broder Henrik Egbertsen.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Kristian Pedersen gods i Lønne, Arnager og Hovstrup.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Bjørn Svendsen af Blegind på rettertinget har skødet Uregård til dronning Margrete.
Borgmester og borgerskab i Kings' Lynn giver John Brown fuldmagt til at forhandle med kong Erik 7. af Pommern om forskellige privilegier og friheder for engelske købmænd, og anmoder i den anledning de købmænd fra Kings' Lynn, som plejer at besøge de nævnte riger og egne i Preussen og Hansaen, om at være ham behjælpelig.
Jens Mortensen af Lundby erklærer at have lejet Roskilde sankt Clara klosters brydegård i Lundby for livstid samt et år derefter til sine arvinger mod en årlig afgift på tre pund korn.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Torkil Myg og hans hustru Bodil og hendes søster Mette på rettertinget har skødet godset Vig til ridderen Mogens Munk på dronning Margretes vegne.
Esbern Keldsen forliger sig med Rolef Knobel om drabet på sin broder.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Munk af Hedegård på rettertinget har skødet al den ret, han har erhvervet i Keld Keldsens arvegods i Nørrejylland, til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Mogens Villadsen og hans hustru Gro på rettertinget har skødet dronning Margrete hovedgården Skårup samt gods i Fårtoft, Torsted, Malle og Sennels.
Kong Henrik 4. af England giver Henry Norris, yeoman i kongens kammer, et beskyttelsesbrev af et halvt års varighed, mens denne opholder sig i dronning Filippas følge i kongens ærinde.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Folmer Jakobsen, ridder, på rettertinget har skødet Højstrup til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet Møllegård, Gamlevads mølle og en gård samt al sin ret i Boring til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Mogens Munk på rettertinget har skødet gods i Vester Bølle, Knudstrup, Torup, Øster-Bølle og Årslev til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern tilstår Margrete Jensdatter to gårde i Ulstrup og tre landbosteder i Vinge fritaget for leding og al kongelig tynge.
Kong Erik 7. af Pommern indskriver de bønder, der ikke på rettertinget har godtgjort deres frihed, under ledingen og pålægger dem at udrede den inne, stud og leding samt andre kongelige byrder, som de skylder for flere år.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Jens Hval på rettertinget har skødet gods i Hæsselbæk, Bindslev, Skibsby, Tolstrup, Harritslev, Bagterp og Hæstrup til ridderen hr. Mogens Munk på dronning Margretes vegne.
Jens Blome kvitterer på dronning Margretes vegne Hildebrand van Arebogens testamentseksekutorer for 800 rhinske gylden, som denne havde haft i varetægt på Johan Strasburgs vegne.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Kjeld Mikkelsen, Maren og Cecilie Ebbesdatter samt Ellen Jensdatter på rettertinget har skødet alt det gods i Vester Bølle og iøvrigt i Nørrejylland, som de havde arvet efter Knud Hågensen, til dronning Margrete.
Johan Pyneckholm i Wittow skænker Johanitterklostret i Antvorskov alt sit gods i Luettkenwitz, dog således at Tobias, rådmand i Stralsund, skal have det i sit værn, så længe han lever.
Sacheus More skøder, hvad han måtte have af gods i Vesterbølle og Torup, til dronning Margrete på det kongelige retterting.
Kardinalkollegiets kammermester Henrik, kardinalpræst af sankt Anastasia, kvitterer ærkebiskop Jakob af Lund for betaling af en del af hans servispenge og giver ham udsættelse til påske om et år med resten.
Optegnelse om, at en del af ærkebiskop Jakob af Lunds servispenge er blevet fordelt mellem kardinalerne.
Præsten Jens Jakobsen af Ørslev erkender for livstid at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters gods i Bjerre mod en årlig afgift af to pund rug eller mel, to pund byg eller malt samt en gris eller to flæskesider.
Pave Innocens 7. udnævner biskop Johan af Slesvig til det apostolske kammers kollektor i Danmarks rige og tilbagekalder alle tidligere udnævnelser.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Folmer Jakobsen på rettertinget har stadfæstet sin tidligere skødning af godset Højstrup og tilhørende gårde til dronning Margrete.
Sofie, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og hele konventet sammesteds, erklærer at have oppebåret 200 mark lybsk af Sakse Odgersen og hans hustru Elisabeth Ivansdatter på den betingelse, at disse får rådighed over klostrets gods i Gershøj på livstid og efter deres død bliver begravet i klostrets kirke.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer Danmarks krone det gods i Vig, som Torkil Myg ikke inden den fastsatte frist havde dokumenteret sin ejendomsret til.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Jens Andersen af Estrup på rettertinget har skødet dronning Margrete al sin ret til Vilsted, Vilstedgård og Vilstedfang.
Pave Innocens 7. anmoder alle gejstlige og verdslige myndigheder i de lande, som hans udsending Ludovico Baglioni fra Perugia, der sendes til Tysklands lande samt rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen og adskillige andre lande i verden for at udføre pavens og det apostoliske kammers hverv, rejser igennem, at tage vel imod ham og være ham behjælpelig.
Pave Innocens 7. giver sin udsending Ludovico Baglioni fra Perugia, som han sender til Tysklands lande samt til rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen af hensyn til sine og det apostoliske kammers sager, fuldmagt til hos kollektorer og underkollektorer at indkræve, hvad de har indsamlet, og give dem kvittering herfor.
Pave Innocens 7. pålægger provsten ved kirken i Lübeck at indskærpe kollektorer og underkollektorer at aflægge regnskab og indbetale, hvad de har indsamlet, til hans udsending Ludovico Baglioni fra Perugia.
Peder Jensen, kannik og official i Ribe, erklærer, at Edel, enke efter Erik Jonsen af Seem, væbner, for retten har erkendt at have solgt alt det gods i Emmerlev sogn, som Tord Andersen havde i pant fra hendes ægtefælle, til magister Otto, kannik i Ribe.
Opgørelse over dragter m.m. til dronning Filippa og hendes ledsagere på rejsen til brylluppet i Danmark.
Udbetaling af £829 16s 7d til William Loveney for udgifter i forbindelse med dronning Filippas giftermål.
Fortegnelse over de sølvsager, som William Loveney har udleveret til Jens Due og Peder Lykke m.fl. til dronning Filippa.
Biskop Peder af Roskilde henlægger med samtykke af kapitlet kanonikatet og præbenden Everdboldam til det af ham indstiftede Allehelgens og sankt Sigfreds kapel.
Anders Jensen af Forsinge, væbner, erkender for sin og sin hustrus levetid at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters gods i Lyngby.
Magnus von Alen, ridder, kvitterer Lars Mortensen Skriver for trofast tjeneste.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler alle gejstlige og verdslige myndigheder, at han har taget den blinde præst Johan Sartor von Plauen fra Schwerin stift, der ønsker at samle almisser i hans riger, under sin beskyttelse og anmoder om, at han uhindret kan udøve sin virksomhed.
Pave Gregor 12. bemyndiger biskop Jens af Slesvig, det apostoliske kammers kollektor i Danmark, til at benytte de breve og fuldmagter, han har fået af pave Innocens 7.
Johan Sveder, borger i Århus, oplader Greteke, datter af Floreke Scalle, 100 mark i Heinrich Langes arv i Munkenesgade i Rostock og 150 mark i Wismar.
Wonsfleth, foged i Fåborg, Jens Pedersen af Løgismose, landsdommer på Fyn, Ejler Rantzau, Timme Krummedige, Markvard Skytte og Niels Hård skænker gods til hospitalet i Fåborg.
Tingsvidne af Ginding herredsting om, at Jens Vognsen har erklæret sig angående gods i Hasselholt i Sahl sogn, der tidligere har tilhørt Niels Maltesen.
Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Maren Klausdatter, enke efter Peder Hals, og Ødbern Pedersen Hals har skødet en gård i Øster Marie sogn til Orm Herlugsen som medgift til dennes brud Katrine, datter af Peder Hals.
Kong Henrik 4. af England pålægger sherifferne i London at frigive skrædderen John Denmark, hvis han er arresteret.
Tingsvidne af Mors Nørre herredsting om, at Jens Povlsen, forstander i Dueholm kloster, fremførte vidnesbyrd om, at fru Elene, enke efter ridderen hr. Ebbe Strangesen, havde skødet gården Rolstrup til forstanderen til bod for deres og deres børns sjæle.
Kong Henrik 4. af England pålægger William Loveney, keeper of the Great Wardrobe, at sælge al den proviant, der blev til overs efter dronning Filippas rejse, og at fordele de indkomne midler til forskellige personer, som på kongens bud havde deltaget i nævnte rejse, for deres hermed forbundne udgifter.
Johan Soltman pantsætter to boder eller grundstykker i Skanør på hjørnet af Travestrase til Konrad Koppelow for 200 mark.
William Bourchier aflægger regnskab i henhold til kongeligt brev af 1407 1. februar for sine udgifter vedrørende sin deltagelse i de dansk-engelske ægteskabsforhandlinger.
Johan Berkhoft pantsætter en klædeskærer- og en slagterbod i Falsterbo til Johan Schiphorst, Heinrich Luttekenborg og Heinrich Krummese for 112 mark lybsk.
På vegne af Henry, lord Scrope af Masham, aflægger Walter Slegyll, i henhold til kongeligt brev af 1407 1. februar, regnskab for Henrys deltagelse i dronning Filippas rejse til Danmark.
Tingsvidne af Lunds byting om, at Niels Jensen af Väsum har skødet et grundstykke nær rådhuset i Lund til kapitlet.
Kong Henrik 4. af England bemyndiger William Esturmy og John Kingston til at forhandle med hansestæderne på vegne af kongen og hans forbundsfæller, herunder særligt Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige.
Pave Gregor 12. anmoder alle gejstlige og verdslige myndigheder om at tage vel imod Antonius de Pireto, munk i og generalminister for franciskanerordenen og pavelig nuntius, som han sender til rigerne England og Danmark og Tyskland og nogle andre dele af verden, og lade ham rejse igennem deres lande uden at pålægge ham afgifter af nogen som helst art.
Biskop Peder af Børglum, Jens, provst og hele kapitlet sammesteds erkender at have modtaget en gylden krone med kostbare stene af dronning Margrete gennem biskop Bo af Århus.
Tingsvidne af Roskilde byting om, at Katrine, enke efter Jens Tulesen, har bemyndiget Ingvar Andersen, borgmester sammesteds, til at skøde et grundstykke i sankt Olufs sogn til væbneren Karl Jensen.
Abedissen og priorinden i Itzehoe kloster udnævner prokuratorer, der skal varetage de rettigheder, som klostret har opnået ved buller udstedt af Bonifacius 9. og Innocens 7. Blandt prokuratorerne Marquard Brasche, kannik i Slesvig.
På vegne af Richard, broder til hertugen af York, aflægger Baldwin Weer, i henhold til kongeligt brev af 1407 17. februar, regnskab for Richards deltagelse i dronning Filippas rejse til Danmark.
Rigild Puge af Alstrup og hans hustru Sofie skænker Viborg bispestol deres gods i Højslev sogn for sjælemesser.
Pave Gregor 12. befaler sin kollektor i Danmark, biskop Jens af Slesvig i løbet af 14 dage efter modtagelsen af dette brev at indsende regnskab og penge fra sin indsamling, da pavestolen har hårdt brug for penge.
Dureke van Verden erkender at skylde Gerhard van dem Polle fra Ribe 106 mark lybsk.
Povl Swans erkender at skylde brødrene Gerhard og Henrik van dem Polle fra Ribe 112 mark lybsk.
Paven pålægger under bands straf dekanen Friedrich Deys, kollektor i Bremens og Rigas provinser og andre stifter, herunder Slesvig,1) hurtigst muligt at indsende de opkrævede penge til det apostoliske kammer.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete.
Abraham Brodersen, ridder, skænker 15 gårde, et fæste og 2 møller til Lunds domkirke til opretholdelse af det alter for Gud og jomfru Maria, som han har indstiftet sammesteds, og til afholdelse af en evig messe.
Jens Rampe, borger i Randers, skøder al sin bebyggede og øde jord i sankt Olufs sogn i Århus til hr. Jens Stigsen, evig vikar ved kirken i Århus.
Pave Gregor 12. eftergiver alle, der besøger sankt Nikolaj kirke samt sankt Gertuds kapel i Køge på en række hellige dage eet år og 40 dage samt på ottendedagene 100 dage af den dem pålagte kirkebod.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Klaus Limbek af Tørning på rettertinget har skødet Hundsbæk til dronning Margrete.
Pave Gregor 12. pålægger ærkebiskopperne i Köln, Trier, Salzburg, Magdeburg, Bremen, Upsala, Lund og Nidaros og deres undergivne samt alle andre munke og gejstlige i deres stifter at forhandle med den pavelige nuntius, dominikaneren Conradus, om at give pengetilskud til fornyelse af kirkens enhed.
Lasse Hvas, væbner, erkender at have udlejet sin gård i Bejstrup til Niels Nielsen Fynbo i otte år mod en årlig afgift på tre pund korn og derefter på livstid mod en årlig afgift på seks pund korn.
Biskop Peder af Roskilde erklærer, at ridderen hr. Hans Podebusk har indløst det gods i Skarsholm, Bjergsted og Stokkebjerg, som han havde pantsat til ham.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Anders Horn, deres medborger, har skødet Hemming Olufsen, bymand sammesteds, femtedelen af den jord, som denne bebor.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Jens Tygesen, som ulovligt har forladt Bent Billes gods i Løve herred, inden 10 dage at vende tilbage dertil.
Pave Gregor 12. erklærer dominikanermunken og pønitentiaren Konrad Kruschel de Pruxia for indsamler i kirkeprovinserne Köln, Mainz, Trier, Salzburg, Uppsala, Lund, Nidaros og andre kirkeprovinser, steder og stifter i hele Tyskland og i rigerne Sverige, Danmark og Norge og i den romerske konge Ruprechts samt i hertugerne af Bayern, Braunschweig, Østrig, Geldern, Holland, Brandenburg og Sachsen og markgreverne af Meissen og Lothringens riger af hjælp til det apostoliske kammer til fremme af kirkens enhed.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Håstrup, Brenderup, Fraugde og Allerup kirker, en del af den dem pålagte kirkebod.
Peder Jensen, kannik og official i Ribe, afgør den arvestrid mellem Esger Esgersen af Sneum, kannik i Ribe, og Esbern Jensen, Arnfast Pedersen, Niels Pedersen og Tyge Bast som gods i Gasse og tildømmer førstnævnte som nærmeste arving det omstridte gods.
Vidisse på Sjællands landsting af kansleren Morten m. fl.s. brev af 1289 28. januar.
Broder Esger, provincial for franciskanerne i ordensprovinsen Dacia, optager skomagerlavet i Oslo blandt ordenens velgørere og giver dem del i dens fromme gerninger.
Broder Jens, abbed, og hele konventet i Tommarp kloster opdager hr. Erik, ordensskriftefader i Vadstena kloster, og hans klosterbrødre i klostrets broderskab.
Johan Soltman erkender at skylde Konrad Koppelow 60 mark ud over de 200 mark, for hvilke han har pantsat sine boder i Skanør til denne.
Kong Henrik 4. af England bemyndiger William Esturmy og John Kingston til at forhandle om forbund med hansestædernes udsendinge på vegne af kongen og hans forbundsfæller, herunder Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige.
Cecilie, enke efter Peder Knudsen, pantsætter sin brydegård i Rue til ridderen hr. Didrik Heest for 15 mark lybsk.
Søster Kristine Hennekedatter, priorinde i Roskilde sankt Agnete kloster, og hele konventet sammesteds udlejer et grundstykke i sankt Mikkels sogn i Roskilde i Hersegade til skomageren Keld Jensen, borger i Roskilde, og hans hustru Bodil for livstid mod en årlig afgift af een skilling grot.
Tingsvidne af Skanør byting om, at Kønike Wegel har solgt sin bod med tilliggender i Travenstrate til Konrad Pløne, som videresælger den til Jens Hardensted, også kaldet Skriver, borgmester i Skanør.
Jens Brynnekesen, kantor ved kirken i Roskilde, erklærer at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters øde gods i Kamstrup for livstid.
Pave Gregor 12. pålægger biskopperne af Roskilde og Århus at modtage lydighedsed af biskop Jakob af Oslo, der er forflyttet hertil fra Bergen.
Biskop Johan af Slesvig skænker Løgum kloster sit sagefald, som kaldes helligbrøde, af dets undergivne.
Dronning Margrete pantsætter borgen Trøjborg samt Lø herred til biskop Eskil af Ribe for 5000 lødige mark.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Brenderup kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Fraugde kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Allerup kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Hr. Povl Breide, ridder, erkender på ridderen hr. Erik Ummereises vegne at have oppebåret 150 mark lybsk af Eberhard Nienborg, som Thomas Mutekantz skulle have betalt.
Biskop Peder af Roskilde overdrager med kapitlerne i Roskilde og Københavns samtykke slagteren Jakob Dachslap et grundstykke i Bjørnebrogade mod en årlig afgift på een skilling grot.
Hr. Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, mageskifter klostrets gods i Sigersted med Ringsted klosters gods i Tivelse og Hallelev.
Pave Gregor 12. pålægger biskop Nicolaus af Cammin som særligt udpeget befuldmægtiget i henhold til en ansøgning af kong Erik 7. af Pommern og nogle indbyggere i Stralsund at løse disse indbyggere fra de bandlysningsdomme, de har pådraget sig ved deltagelse i drab og ildspåsættelser i Stralsund.
Pave Gregor 12. pålægger biskoppen af Lübeck, provsten ved kirken sammesteds og dekanen ved Vor Frue kirke i Hamburg at overdrage Marquard Ottesen Vordendore, sognepræst i Oldenburg, det kanonikat og den præbende ved kirken i Slesvig, som var ledige efter Jens Stoltes død.
1407. 13. december, Reg. Dan. nr. *4121, se 1408. 13. december, nr.
William Loveney aflægger regnskab for udgifterne i forbindelse med dronning Filippas rejse til Danmark.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Svanninge kirke, en del af en dem pålagt kirkebod.
Werner Hoop erkender, at Johan Alsteker i tre år skal oppebære hans sildetran i Malmø
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Niels Strangesen, ridder, og hans hustru Margrete på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Palle Kirt, ridder, på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde i Amtoft, Arup, Sønder Arup, Øsløs og Højstrup.
Kong Henrik 4. af England giver de engelske købmænd i Danmark, Norge og Sverige tilladelse til at vælge deres egne fogeder.
Pave Gregor 12. giver efter ansøgning af dronning Margrete hendes udsending Herman Rynkeby, sognepræst ved Vor Frue kirke i Helsingborg, dispensation til at modtage og i fem år at beholde kantordømmet ved kirken i København sammen med sin sognekirke.
Biskop Peder af Roskilde indstifter uddelinger i Vor Frue kirke i København ved de kanoniske tider og skænker den biskoppelige sildetiende af København og Amager, to grundstykker og en gård samt skylden af 12 slagterboliger i Bjørnebrogade hertil til gengæld for afholdelsen af en årtid for alle biskopper af Roskilde.
Peder Fælling, foged på borgen København, lejer for sin og sin hustrus livstid tre bol jord i Måløv tilhørende sankt Nikolaj alter i Roskilde domkirke af hr. Jens Hemmingsen, sakristan og evig vikar sammesteds, mod en årlig afgift af to læster korn og to mark sølv.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, lejer en øde gård i Særløse af Henneke Mule, borger i Roskilde, for 12 år mod en årlig afgift af 4 pund korn og en skilling grot.
Pave Gregor 12. udnævner Johannes Molner, ærkedegn i Parchim i Schwerin stift, til kollektor i provinserne Bremen og Riga og i Camin, Verden ac Slesuicensi ciuitatibus et diocesibus.
Anders Ingvarsen og Erik Jakobsen, fogeder på borgen Stockholm, vidimerer Johan Styrbjörnssons brev af 1339 24. december.
Pave Gregor 12. giver ridderen Abraham Brodersen dispensation til efter sin skriftefaders skøn at nyde mælkemad på dage, hvor det er forbudt, af hensyn til sin legemlige svaghed.
Pave Gregor 12. giver ridderen Abraham Brodersen lov til at lade holde messe for sig på steder, der er lyst under interdikt, når blot han ikke selv er skyld deri.
Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Jon Jensen af Öslöv, væbner, har skødet en gård i Hunneberga til kapitlet i Lund til gengæld for en gård i Öslöv.
Henneke Ågesen, bymand i Malmø, erkender at have lejet den gård i Malmø, som Ivar Nielsen og hans hustru havde testamenteret til Lunde kirkes bygningsfond, for sin og sin hustru Katrines livstid af ærkebiskop Jakob og domkirkens værger mod en årlig afgift af ti mark sølv.
Inger, priorinde i Ålborg Vor Frue kloster, skænker en øde gård i Vilse til johanitterklostret i Dueholm mod afholdelse af en ugentlig messe til bod for Katrine Jakobsdatters sjæl.
Pave Gregor 12. bevilger dronning Margrete, at hun og to personer ved tre bestemte dage at besøge de ærværdige kirker i Danmark kan opnå samme fuldstændige syndsforladelse som ved hvert 33. år at besøge de kirker i Rom, som pave Urban 6. havde fastsat.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer væbneren Kristian Frellevsen på dronning Margretes vegne for 150 mark lybsk.
Kardinalerne, forsamlet ved koncilet i Pisa, kundgør for kong Ruprecht, paverne Gregor 12. og Benedikt 13.s afgang. Simili modo scriptum erat omnibus regibus uidelicet Francie, Anglie, Ungarie, Polonie, Bohemie, Portugalie, Castelle, Navarre, Dacie, Swecie, Norwegie, Arragonie, Sicilie, et Ierusalem et certis reginis.
Kardinalerne, forsamlet ved koncilet i Pisa, meddeler kong Ruprecht, at de anser pave Gregor 12. for fjende af unionsbestræbelserne og opfordrer ham til bl.a. at støtte bestræbelserne for samling af kirken og at henstille til kollektorerne ikke at sende deres indsamlede midler til kammeret. Simili modo scriptum erat omnibus regibus uidelicet Francie, Anglie, Ungarie, Polonie ..... Novarie, Dacie, Swecie, Norwegie .
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes mageskifte med sankt Laurentii kapel i Roskilde domkirke og dets henlæggelse til præbenden Osted.
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes henlæggelse af det af ham indstiftede Allehelgens kapel i Roskilde domkirke til præbenden Everboldam.
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes brev af 1408 12. marts.
Pave Gregor 12. giver biskop Peder af Roskilde lov til at gøre testamente.
Pave Gregor 12. giver biskop Peder af Roskilde tilladelse til at besøge den hellige grav sammen med 12 af ham udvalgte personer.
Udbetaling af £20 til Filippa, dronning af Sverige og Danmark.
Pave Gregor 12. giver ridderen Jakob Troelsen og hans hustru Gese lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse i deres dødsstund.
Danzig giver Johan Laukow anbefalingsbrev til dronning Margrete angående 336 mark lybsk for klæde, købt af Herman Schlochow.
Pave Gregor 12. imødekommer ærkebiskop Jens af Uppsalas anmodning om, at biskopperne af Västerås og Skara må overgive ham palliet, som var blevet sendt til ham med hans udsending Niels Jensen, sognepræst i Toreby.
Pave Gregor 12. pålægger biskopperne af Västerås og Skara at overgive ærkebiskop Jens af Uppsala palliet, som dennes udsending Niels Jensen, sognepræst i Toreby har hentet.
Klaus Bremer og Klaus Snydewind pantsætter deres skib til Gert Tidemansen for 26 mark, at betale i Skåne.
Udbetaling af £166 13s 4d, dvs. 250 mark, til Nicholaus Blakeburn, nylig kongens admiral, for bl.a. dronningen af Danmarks overfart.
Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at Henning og Lyder Kabold, riddere, har lovet bymændene i Svendborg fred og orfejde for Ludvig Kabolds død.
Uffe Pedersen af Tørslev, væbner, pantsætter sine to brydegårde i Tørslev og Gerlev til væbneren Peder Okse for 10 mark sølv.
Anne Pedersdatter af Nordrup, enke efter Anders Gris, oplader det gods i Sørbylille, som Jens Nielsen havde pantsat til den afdøde, til Peder Jakobsen Broge, væbner.
Greteke, enke efter Ludolf Koesfeld, sælger sammen med sine børn en klædeskærerbod i Falsterbo til brødrene Johan og Herman Brunsvig.
Broder Peder, fordum biskop af Holár, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Pave Gregor 12. meddeler (kong Erik 7. af Pommern) en transsumpt af sin bulle af 5. juli 1408, hvorved han indkalder til et almindeligt koncil den kommende pinse, der skal have til formål at bringe skismaet til ende, og han opfordrer ham til at bevæge den højere gejstlighed og adelen i sit rige til at deltage i konciliet.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at dronning Margrete på rettertinget tilstår fru Edel, enke efter ridderen hr. Barnim Eriksen, sit gods i Audebo samt en gård i Roskilde for livstid.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Hans Podebusk, ridder, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang samt det øvrige gods, han havde arvet efter sin hustru fru Johanne, fru Kristine, enke efter hr. Torben Pedersen, og fru Gertrud, til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Kristine, enke efter hr. Gevert Bydelsbak, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang og andet gods på Sjælland til dronning Margrete.
Ærkebiskop Jakob af Lund sælger alt sit gods i Norra Knästorp, Västra Bjällerup og Arendala til domkapitlet i Lund til gengæld for dettes gods i Värpinge og Brusarp.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Erik Bydelsbak, ridder, og Peder Grubbe på rettertinget har skødet al deres arveret til gods i Kundby, Bennebo, Snuderup, Jyderup og Hjembæk til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer kansleren Morten m. fl.s brev af 1289 28. januar og Jens Gyrstinge m. fl.s brev af 1407 29. juni.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Peder Sommer på rettertinget har skødet al sin arveret til Gedsted til dronning Margrete.
Rådet i Hamburg giver Tideke Raphon anbefalingsbreve til hansekøbmændene i Skåne og andre herrer sammesteds angående Marquard Godings gods.
Jakob Brand, der agter at sejle til Skåne, henlægger 3½ mark til sin hustrus arvepart.
Niels Nielsen Mus, væbner, afstår to gårde i Bode til Niels Manderup, ridder, af Barritskov og dennes hustru Bodil for deres levetid på den betingelse, at når begge parter er døde, skal gårdene arves af hans arvinger.
Testamente af Ebbe Jensen, kannik i Ribe og sognepræst i Ål.
Hartvig Bryske, ridder, pantsætter sit gods i Næsby til biskop Peder af Roskilde for 600 mark lybsk.
Kristian Cobant, kannik i Ratzeburg, udsending fra kardinalerne i Pisa, rejser med brev til Dacie, Suecie, Norwegie regna.
Tingsvidne af Ribe byting om, at Hans Nadde, borger i Ribe, har skødet et grundstykke på volden mellem møllen og Slusebro til Tule Rigelsen, rådmand i Ribe, på fru Herluf Peders vegne.
Tingsvidne af Hardsyssel sysselting om, at hr. Niels Krag, ridder, og hans hustru Elene har skødet alt deres gods i Velling, Hee og Stadil sogne, herunder Rybjerggård, til Ribe kapitel.
Bent Hemmingsen af Merløse skøder en gård i Ringsted til Sorø kloster.
Testamente af Mikkel Ingemarsen Degn, notar i Lundegård.
Gerwin Zemelowe, borger i Stralsund, sælger med samtykke af sin broder Konrads formyndere landsbyen Gnies til biskop Peder af Roskilde.
Kong Erik 7. af Pommern tager Munkeliv kloster under sin beskyttelse og stadfæster dets friheder.
Lars Olufsen og Bo Olufsen, brødre, skøder al deres arv efter broderen Asser Olufsen, bymand i Køge, til Sorø kloster.
Biskop Peder af Roskilde giver værgerne for sankt Gertruds kapel i Køge tilladelse til at indsamle almisser i Stevns-, Bjæverskov-, Ramsø- og Tune herreder samt i fogediet Dragør til forbedring af kapellet.
Pave Gregor 12. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Jakob af Oslo kantoren ved kirken i Roskilde at undersøge sidstnævntes påstand om, at kapitlet i Oslo har aftvunget ham ulovlige løfter før hans tiltræden som biskop, og i bekræftende fald løse ham fra dem.
Pave Gregor 12. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Jakob af Oslo kantoren ved kirken i Roskilde efter at have løst sidstnævnte fra de ham aftvungne løfter at pålægge de ham undergivne gejstlige at betale det sædvanemæssige katedraticum.