Sprog: Latin
Walter v. Zutphen sælger en bod i Dragør til Albrecht Hagemester for 14 mark.
Timme Gollwitz skylder Henning von Werberg 50 mark stralsundsk, halvdelen at betale i Skåne til mikkelsdag, resten til den efterfølgende påske.
Grundet de farer, der er forbundet med rejse såvel til lands som til vands, tillader Cistercienserordenens generalkapitel ordenens abbeder i Danmark, Sverige og Norge at udnævne en befuldmægtiget til hvert skudår at bringe generalkapitlet deres kontributioner.
Niels Slippe, bymand i Køge, og hans hustru Kristine sælger en gård i Køge til Sorø kloster.
Pave Johannes 23. udnævner Johannes Beichtoheil, kannik i Cammin, til pavelig nuntius og kollektor i kirkeprovinserne Bremen og Riga samt i stæderne og stifterne Cammin, Verden og Slesvig.
Fru Karen skøder sine rettighed i Seem til Vor Frue alter i Ribe domkirke.
Mikkel Klementsen, roskildebiskoppens official, bevidner, at Kristine, enke efter Bent Bille, borger i Roskilde, i retten skødede en grund vest for sankt Jakobs kirke i Vindebode til borgmester Ingvar Andersen.
Paven giver Kristian Henningsen fra Roskilde Stift, som havde krænket nogle jomfruer og begået hor og andre svære synder, lov til at vælge en anden præst til skriftefader og få syndsforladelse af ham.
Paven (Johannes 23.) indkalder ærkebiskoppen af Lund til et almindeligt koncilium i december måned på et sted, som skal fastsættes inden tre måneder.
Hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder, præsenterer Peder Jensen, klerk fra Lund stift, til Sankt Laurentius' alter i Lund domkirke, hvis patron han er, og anmoder Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop sammesteds, om at overdrage besiddelsen af alteret og dets tilliggender til ham og foretage investituren af ham.
Peder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, mageskifter sit gods i Tiset med kapitlets gods, som biskop Eskil sammesteds testamenterede det for en årlig sjælemesse, idet sjælemessen fremover skal afholdes for indtægterne fra godset i Tiset, og det efter biskop Eskil testamenterede gods skal høre under bispebordet.
Officialen i Schwerin Nicolaus Reventlow opfordrer gejstligheden i bl.a. Slesvig stift til at skride ind mod nogle riddere fra Lübeck og Ratzeburg stifter, der skader klostret St. Johannes i Lübecks indtægter.
Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, overdrager Skt. Laurentius' alter i Lund domkirke med alle dets tilliggender til Peder Jensen, klerk fra samme stift; Niels Trygge modtager investituren på vegne af Peder Jensen.Alteret er ledigt efter den tidligere alterpræst Lars Nielsens død, og Peder Jensen er præsenteret til embedet af alterets patron hr. Jens (Bondesen) Due (Glob), ridder.
Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke.Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre.Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne.Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota.Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor.Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.
Benedictus de Macra, kong Sigismunds mægler i striden mellem kong Vladislav 2. af Polen og Den tyske Orden meddeler, at han på vej mod Stolp sammen med den danske konges stormænd fandt fire riddere på flugt.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, stadfæster alle friheder, som biskop Oluf sammesteds i 1304 tilstod Sankt Clara kloster i Roskilde, og lader sin stadfæstelse forbinde sigillatorisk med biskop Olufs brev.
Fru Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum (Eriksen (Skarsholmslægten)), erkender at have solgt og skødet landsbyen Sasserup til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor.
Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om Oluf Porsesens skødning af en brydegård i Rejnstrup i Flakkebjerg herred til Åstred Svendsen.
Tingsvidne af Skånes landsting om sognepræsten i Flackarp Åge Jakobsens og kirkeværgerne Jakob Nielsens og Tyge Navnesens salg af et landbosted i Lomma i Bara herred til domkapitlet i Lund.
Peder (Mikkelsen ((Kruse)), ækebiskop af Lund, Knut (Bosson (Natt och Dag)), biskop i Linköping, Bo (Mogensen (Lang)), biskop af Aarhus, Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop af Odense, Peder (Lykke ((Bille)), biskop af Ribe, Lave (Due (Glob)), biskop af Viborg skænker aflad til Gavnø Skt. Agnete Kloster.
Lodovico di Baglioni, apostolsk nuntius i rigerne Danmark, Sverige og Norge, kvitterer Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde og kommissær i Jylland for den apostolske nuntius Jens (Hennekesen) Rynkeby, for at have indbetalt 2400 mark lybsk i dansk mønt, som han har indsamlet i Jylland for syndsforladelser, til det apostolske kammer.
Biskop Peder Lykke af Ribe kvitterer provsten og domkapitlet i Roskilde for modtagelsen af 59 sølvkalke med diske og 60 messehagler o.a. af dronning Margretes testamentariske gave.
Peder (Kruse), ærkebiskop i Lund, og Jakob (Knutsson), biskop i Oslo, vidimerer et brev af Bent Byg af Gunderslevholm fra den 7. marts 1391, hvori han erkender at have lånt 1200 mark lybsk og 200 mark sølv af dronning Margrete.
Peder Jensen (Lodehat), biskop af Roskilde og rigets kansler, tildømmer hertugdømmet Slesvig til kong Erik og Danmarks rige.
Jens Jensen Sosadel (Dyre) i Vindinge, væbner, erkender at skylde Niels Gødekesen i Skårup, væbner, 32 mark sølv i hvide penninge, at betale til den kommende skt. Dionysius' dag. Hvis betalingen udebliver, pantsætter han sin gård i Gerlev (Slagelse hd.) med alle tilliggender, således at hr. Niels oppebærer alle gårdens indtægter både af dens egne og af de dertil lagte lejede jorder, uden at indtægterne modregnes i hovedstolen, indtil gården atter bliver indløst; indløsningsdagen skal være hvert år på skt. Dionysius' dag. Hvis hr. Jens ikke har indløst pantet ved sin død, falder de lejede jorder bort, og der bliver kun de fem øre jord tilbage, som hører til gården.
Pave Johannes 23. pålægger sin kapellan magister Conradus Conhover, auditør ved kurien, at overdrage Radolphus Schrewer, klerk fra Bremen stift, sognekirken i Neuenkirchen i samme stift, hvorom der har været ført en uafgjort proces ved kurien mellem Mads Svendsen, klerk fra Roskilde stift, og Johannes Vos, kannik i Lübeck; Mads Svendsen har opgivet al sin rettighed til kirken.
Biskop Guillelmus (de Challant) af Lausanne pålægger som vicekammermester for kardinalkollegiet kollektoren for Danmark og Norge Ludovico di Baglioni at betale den florentinske købmand Johannes di Medici 1000 gylden af de penge, pave Johannes 23. som kardinal havde lånt.
Cecilie Skydebjergsdatter, nonne i Sankt Clara kloster i Roskilde, overlader en gård i Dionysii sogn i Roskilde, beliggende vest for kirken og nord for gaden, samt alle dens tilliggender, som hun har i fædrenearv, til sin broderdatter Kristine Skydebjergsdatter, nonne, på livstid. Når Kristine er død, overgår gården frit til klostret.
Pave Johannes 23. pålægger biskopperne i Oléron, Århus og Odense at overdrage embedet som kantor i Ribe, ledigt efter den tidligere indehaver Niels Jensens død uden for kurien, til Jakob Iversen, kannik i Ribe; Jakob har allerede opnået embedet ved valg og fået bekræftelse herpå ved biskop Peders myndighed, men der er siden opstået tvivl om valgets gyldighed.
Den offentlige notar Erik Dosenrode, fra Odense stift, vidimerer efter anmodning af hr. Anders Jakobsen (Lunge), hofmester for kong Erik 7. af Pommern, den af hertug Vartislav af Pommern-Stettin mæglede overenskomst mellem kongen og hertug Heinrich af Braunschweig-Lüneburg fra den 14. august 1413.
Anders Jensen Stangeberg opretter testamente til fordel for kirker, klostre og navngivne personer, i alt 29 arvinger; heriblandt modtager Vor frue kirke i Haderslev en gård i Fjelstrup, kannikkerne i Haderslev ejendomsretten til pantsat gods i Bejerholm, og flere andre kirker og klostre modtager penge eller naturalier.
Pave Johannes 23. bekræfter pave Alexander 5.s udnævnelse af Johannes Molner, ærkedegn i Schwerin, til pavelig kollektor i kirkeprovinserne Bremen og Riga samt i stæderne og stifterne Cammin, Verden og Slesvig.
Notarialvidne af Gobelinus Marten fra Tremonia, hvorved Petrus, biskop i Oléron, skriver til biskoppen i Ribe og hele gejstligheden samme sted såvel som til enhver, som udpegelsen til embedet som kantor i Ribe og dette brev kan vedkomme. Jakob Iversen, kannik i Ribe, har forelagt Petrus pave Johannes 23.s provisionsbrev på embedet som kantor i Ribe () og anmodet om Petrus’ udførelse af brevet.Petrus pålægger derfor brevets modtagere at overdrage embedet som kantor til Jakob og indsætte ham i embedet inden for en termin på seks dage under trussel om bandlysning eller interdikt, såfremt nogen overskrider terminen eller modarbejder indsættelsen; biskoppen i Ribe skal formenes adgang til kirken, såfremt han modarbejder indsættelsen i seks dage, bandlyses hvis han derpå modarbejder den i yderligere seks dage.Idet Petrus ikke selv er i stand til at påtage sig udførelsen, overdrager han det desuden til alle gejstlige i Ribe stift at agere som hans stedfortræder med personligt og individuelt ansvar for udførelsen under trussel om bandlysning, såfremt de overskrider den fastsatte termin på seks dage, uden mulighed for at ændre i nogen af Petrus’ bestemmelser, og idet han reserverer sig retten til at overtage udførelsen; de har dog myndighed til at gøre, som de skønner bedst.Desuden befaler han, at nærværende brev skal blive i Jakob Iversens varetægt og ikke må fratages ham, men at modtagerne kan forlange en kopi, som skal udfærdiges for egen udgift. Benådning for de omtalte straffe reserverer Petrus til sig selv og sin overordnede.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, erkender at skylde fru Elisabeth (Henningsdatter) Podebusk 700 mark lybsk i lybsk mønt, som skal betales tilbage på næstkommende sankthansdag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter biskop Peder gods på Rygen, Gnies og Bischofsdorf, der tilsammen yder 100 mark stralsundsk i årlig landgilde, hvis indtægter fru Elisabeth skal oppebære uden modregning i lånets hovedstol, indtil biskop Peder eller hans efterfølger løser godset igen; løsningsdagen skal være hvert år på sankthansdag.
Pave Johannes 23. pålægger provsten i Tofte i Odense stift, dekanen ved Skt. Peter i Aitour(?) i Liège stift og kantoren i Ribe at overdrage sognekirken i Egen i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Jakob Troelsens død, til Jens Nielsen Sommer, klerk fra Odense stift, hvis ikke nogen anden i forvejen har gjort krav på den.
Pave Johannes 23. pålægger, efter supplik af Peder Mogensen, sognepræst i Vejstrup i Odense stift, kantoren i Ribe at overdrage stillingen som præst ved kapellet i spedalskhedshospitalet ved Svendborg, hvor der ikke er en fast præst, til førnævnte Peder Mogensen, skønt han allerede besidder den førnævnte sognekirke.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, pantsætter for 45 engelske nobler en gård i Nørre Jernløse, som han har i pant af Jakob Bille af Æbeltved, og som giver fire pund korn i landgilde om året, og en gård i Krøjerup, som han har købt af Anders Pedersen (Panter) af Svanholm, og som giver seks pund korn i landgilde om året, til kapitlet i Roskilde.Gårdene skal ligge til skt. Magnus' alter i Roskilde domkirke, og alterpræsten skal bestyre dem. Indtægterne skal ikke modregnes i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og gårdene kan kun indløses med samme mønt, som de er blevet pantsat med. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver indløst, skal biskop Peder eller hans arvinger erstatte den med en gård med tilsvarende indtægt.De 45 nobler blev testamenteret til sankt Magnus' alter af biskop Niels (Jakobsen (Ulfeldt)) i Roskilde for at finansiere en daglig sjælemesse for ham selv.
Tingsvidne af Roskilde byting om københavnerborgeren Bertold Quatz’ skødning af en gård med et stenhus i Roskilde til Ingvar Andersen, borgmester i Roskilde.
Bertold Quatz' åbne brev om salget af en gård i Roskilde til Ingvar Andersen, borgmester i Roskilde.
Tingsvidne af Roskilde byting om en skødning af Mertha, enke efter Jens Maler, til Roskilde franciskanerkloster af en grund i Roskilde.
Pave Johannes 23. giver kong Erik 7. af Pommern meddelelse om sammenkaldelse af koncilet i Konstanz og opfordrer ham til at komme personlig eller sende gesandter.
Pave Johannes 23. giver ærkebiskoppen af Lund meddelelse om sammenkaldelse af koncilet i Konstanz og opfordrer ham til enten at komme personlig til stede eller sende gesandter.
Mads Pedersen (Raadenraa) i Lille-Næstved skænker fire grunde med boder til Næstved Skt. Peder kloster.
Tingsvidne af Vindinge herredsting om Nis Aggesens skødning af "Grønehagen" til Jesse Pedersen i Lindeskov.
Kong Erik 7. af Pommern giver patronatsretten i Øsby kirke i Slesvig stift til kapitlet i Haderslev med biskop Johan (Skondelev) af Slesvigs samtykke til gengæld for selv at få præsentationsretten til et kanonikat og præbende i Haderslev, som han vil forene Øsby kirke med, og han erklærer at ville søge at opnå pave Johannes 23.s stadfæstelse af donationen.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for anden gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
Godeke Bage, borgmester i Ribe, og de øvrige rådmænd sammesteds vidimerer efter anmodning af Ribe domkapitel Jens Kalvs brev fra den 22. juli 1350, hvori han pantsætter Agtrupgård til kannikerne i Ribe for 60 mark sølv og desuden skænker dem sin gård i Ippegade i Ribe mod afholdelse af hans årtid i domkirken.
Tingsvidne af Roskilde byting om Villads Nielsens skødning af en gård i Roskilde til Jonas Eskildsen.
Anders Magnusson, kannik i Växjö, og Peter Simonsson, præbendat sammesteds, vidimerer den af ærkebiskop Mogens (Nielsen) af Lund den 14. december 1382 udfærdigede vidisse og stadfæstelse af de privilegier, som ærkebiskop Esger (Juul) den 27. oktober 1322 gav Tommarp kloster, samt den af ærkebiskop Jakob (Gertsen (Ulfstand)) af Lund den 4. oktober 1405 udfærdigede vidisse af samme ærkebiskop Esgers gavebrev til det nævnte kloster fra den 28. oktober 1322 på ærkebiskopstienden af Nöbbelövs og Simris sogne.
Falsters landsting vidimerer Erik Nielsen af Hørsholms brev af 1378. 25. maj.
Aftale mellem på den ene side Bjørn Svendsen og Jens og på den anden side fru Elene, enke efter Henrik Jakobsen, og hendes børn om hovedgården Ingelstorp (Ingelstads herred) og dens tilliggende og om en sum på 60 mark sølv
Ærkebiskop Peder Mikkelsen (Kruse) i Lund og Ærkebiskop Eskil i Nidaros beder på egne, kong Eriks (her omtalt "Swevorum Gothorum Danorum et Noricorum Sclavorumque rex ac Pomeranorum dux") og det svenske folks vegne paven om, at biskopperne Nils i Linköping, Brynjulf i Skara samt nonnen Ingrid, som har grundlagt klostret i Skeninge, må blive kanoniserede.
Kong Erik beder paven kanonisere biskopperne Nils i Linköping, Brynjulf i Skara samt Nonnen Ingrid i Skeninge.
Pave Johannes 23. giver Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilladelse til at give de ordensbrødre, som er i hans tjeneste, dispensation fra deres ordensreglers fasteregler om kødspise, så længe den almindelige faste bliver overholdt.
Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, transsumerer kong Erik 7. af Pommerns donation af Øsby kirke i Slesvig stift til kapitlet i Haderslev og forener kirken med kapitlet, idet han bestemmer, at kapitlets andel af kirkens indtægter skal fastsættes og sognepræsten indsættes af ham selv, og at cathedraticum og de øvrige biskoppelige rettigheder skal holdes skadesløse.Han erklærer desuden, at kapitlet i Haderslev af egen drift og i enighed har tilbudt et kanonikat og præbende i Haderslev, som kongen skal have præsentationsretten og biskoppen besættelsesretten til, og at dette kanonikat og præbende for fremtiden skal kaldes Det Kongelige; desuden har kapitlet anmodet biskoppen om at lade gøre en transsumpt af kongens brev.
Kapitlet i Haderslev stadfæster bestemmelserne i biskop Johan (Skondelev) af Slesvigs brev af samme dato.
Peder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, forordner og bestemmer med kapitlets samtykke følgende statutter for kirken i Ribe:1) Enhver residerende kannik, der uden lovlig undskyldning udebliver fra domkirkens kor på en af de store festdage, skal betale 1 skilling grot i bøde for hver fest.2) Enhver residerende kannik, der opholder sig i byen om lørdagen, skal, når der ikke er landshellig kirkefest (festum populi), indfinde sig i kapitlet inden prim (dagens første tidebøn) er afsluttet og deltage i kirkens anliggender og må ikke gå igen, før forretningerne er bragt til ende, medmindre han får lov af kapitlet; bøden for udeblivelse er 1 hvid for hver dag.3) Enhver klerk i Ribe stift, som ønsker at lade sig præstevie, skal, hvis kantoren og kapitlet fordrer det, udføre vikartjeneste i domkirken i to år, medmindre biskoppen ønsker vedkommende i sin tjeneste.4) Enhver præst, der opholder sig i Ribe by eller dens umiddelbare nærhed, skal, medmindre lovligt forhindret, rettidigt indfinde sig i domkirkens kor i passende dragt inden processionen ved de store fester, tidebønnerne og højmesserne samt på søndage; bøden for udeblivelse er 1 skilling lybsk for hver time.Udøvelsen af disse bestemmelser pålægges kantoren, som skal have fuldmagt til at opkræve bøderne og eventuelt tvinge de skyldige under trussel om fortabelse af embede.
Mads Skap, bymand i Malmø, erkender at have lejet gården Strandgården i Malmø, nord for gaden, øst for Morten Clausens gård, af kapitlet i Roskilde, så længe han og hans hustru Katrine lever, for en årlig leje på 12 mark sølv, der skal betales hvert år ottendedagen efter helligtrekonger.Når de begge er døde, går gården uden videre tilbage til kapitlet, dog således at deres børn har fortrinsret til at leje den.Hvis lejen udebliver, har kapitlet ret til at kalde gården og det om lejemålet udstedte åbne brev tilbage.
Wilhelm, hertug af Bayern og greve Holland udsteder en vidisse på et brev fra 5. september 1326, hvorved kong Valdemar 3. tager byen Kampen under sit værn og stadfæster og specificerer dens privilegier i Danmark, specielt på Skånemarkederne.
Tingsvidne af Skånes landsting; landstinget vidimerer malmøborgeren Niels Hermansens pantsættelse af sin gård sammesteds til ridderen Niels Svendsen af Ellinge 1411. 2. juni.
Klaus Grubendal, ridder, og Moleke og Gert van der Lanken, væbnere, udsteder vidisse på et landstingsvidne fra 3. aug. 1407, hvorved Oluf Pedersen skødede en ødegård i Snekkerup og to gårde i Syv til landsdommeren Jens Gyrstinge på dronning Margretes vegne.
Ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) af Lund meddeler biskoppen i Ribe (Peder Lykke), at han har modtaget kaldelse fra pave Johannes 23 vedr. et koncilium i Konstanz, og han anmoder om, at indholdet gøres bekendt blandt Ribe stifts gejstlighed.
Ærkebiskop Peder af Lund giver tilladelse til Svend Nielsen, diakon i Lunde stift, til at blive præsteviet af en ærkebiskop eller biskop. Ligeledes får den, som samme Svend måtte udpege til dette, tilladelse til at foretage præstevielsen, dog således, at Peder kan kalde Svend tilbage til Lunde stift efter præstevielsen.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erkender at have solgt og skødet en gård i Roskilde til Niels Pedersen, borger i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Gården ligger i Budolfi sogn på nordsiden af vejen, mellem Højbrøndsstræde mod vest og den gård, hvor Peder Olufsen bor, mod øst.
Pave Johannes 23. giver 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger klosterkirken benediktinernonneklosteret i Dalum i Odense stift på følgende dage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekonger, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest såvel som pinsedag og Mariæ fødselsdag, himmelfart, bebudelse og renselse samt sankthansdag, apostlene Peter og Paulus' festdag, klosterkirkens indvielsesdag og det hellige kors' opdagelsesdag og ophøjelsesdag; desuden 100 dages aflad til alle, der besøger klosterkirken på hver og en af de nævnte helligdages ottendedag (undtaget Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse og klosterkirkens indvielse) og de seks dage, der følger pinsen; brevet gælder i 10 år.
Pave Johannes 23. giver 10 års og 400 dages aflad til dem, der besøger klosterkirken i dominikanerklostret i Roskilde på følgende dage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekonger, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest, såvel som pinsedag og Mariæ fødselsdag, himmelfart, bebudelse og renselse, samt sankthansdag, apostlene Peter og Paulus' festdag, klosterkirkens indvielsesdag og søndagen efter Mariæ besøgelsesdag.Desuden 100 dages aflad til dem, der besøger klosterkirken på hver og en af de nævnte helligdages ottendedag (undtagen Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse, klosterkirkens indvielse og søndagen efter Mariæ besøgelsesdag) og de seks dage, der følger pinsen.Brevet gælder i 10 år.
Pave Johannes 23. giver Aksel Andersen (Mule til Kærstrup) i Odense stift tilladelse til at have et rejsealter.
Pave Johannes 23. giver Otto Boesen, kannik i Ribe, lov til at have omgang med bandlyste ved gudstjenester og andre steder, så længe deres bandlysning ikke er offentliggjort, og så længe der ikke begås nogen forbrydelse, og til at lade holde gudstjeneste for sig og sin husstand på steder der er underlagt interdikt, under udelukkelse af dem der er bandlyst eller ramt af interdikt, uden klokkeringning, bag lukkede døre og med lav stemme, så længe han eller hans husstand ikke selv har givet anledning til interdiktet, og det ikke er særligt rettet imod dem.
Pave Johannes 23. udnævner (Peder Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, til generalkollektor af det pavelige kammers indtægter i Danmark.
Pave Johannes 23. giver 7 års og 280 dages aflad til alle, der besøger kirkerne i Nakskov og Krogsbølle i Odense stift, som er forenede, på følgende dage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekonger, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest såvel som pinsedag og Mariæ fødselsdag, himmelfart, bebudelse og renselse samt sankthansdag, apostlene Peter og Paulus' festdag, skt. Jakobs festdag, skt. Nikolajs festdag og allehelgensdag; desuden 100 dages aflad til alle, der besøger kirken på hver og en af de nævnte helligdages ottendedag (undtaget Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse, skt. Jakobs festdag, skt. Nikolajs festdag og allehelgensdag) og de seks dage, der følger pinsen; brevet gælder for 10 år.
Optegnelse om, at lundekanniken Navne Jensen (Gyrsting) udnævnes til biskop i Vesterås.
Pave Johannes 23. reserverer efter kong Erik 7. af Pommerns anbefaling kanonikat og præbende i Roskilde for kongens kapellan Jakob Danielsen, skønt han i forvejen er sognepræst i Nakskov og har evige vikariater i Odense, Nyborg og Bogense. Embedet er ledigt ved, at den tidligere indehaver Navne (Jensen (Gyrstinge)) er blevet udnævnt til biskop i Västerås. Lignende skrivelser er samtidig sendt til biskoppen i Oléron, provsten i Lübeck og dekanen i Lund.
Paven befaler ærkedegnen i Roskilde at reservere kanonikat og præbende i Lund for Jens Jakobsen, skønt denne forud har kanonikat og præbende i Roskilde og sognekirken i Kalundborg. Kanonikatet og præbendet har den udvalgte biskop Navne (Jensen (Gyrsting)) af Västerås haft inde, men den biskoppelige byrde må forventes at medføre disses vakance.
Pave Johannes 23. tillader Jens (Hennekesen) Rynkeby, sognepræst i Skagen i Børglum stift, at have et rejsealter.
Pave Johannes 23. tillader ridderen Morten Jensen (Gyrstinge) fra Roskilde stift og hans hustru at vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Pave Johannes 23. tillader landsdommeren Jens Gyrstinge fra Roskilde stift og hans hustru at vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Juliana, datter af ridderen Åge Ingvarssøn, sælger sin gård i Magletvärn (Stora Tvären) til Oluf Regnersen for ti mark på den betingelse, at den skal ligge til domkirken i Lund, og hun, så længe hun lever, skal betale 3 skånske mark årligt til Olufs årtid i domkirken. Hvis gårdens værdi overstiger de ti mark skal det overskydende anvendes til bod for Julianas sjæl. Ved hendes død skal gården tilfalde domkirken til bod for Olufs sjæl
Peder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, kvitterer sin bror hr. Bent (Jonsen) Bille, væbner, for at have aflagt regnskab for Bøvling slots indtægter.
Torben Jensen, væbner, skænker sin gård i Fjenneslevmagle til Sorø kloster.
Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde og abbed Niels Klementsen i Sorø Kloster mageskifter dele af domkapitlets og klosterets gods på Sjælland.
Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer provstens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
Tingsvidne af Landskrona byting om Rikwan Johansens skødning af en gård i Landskrona til Vinold Brokman, præst i Lund.
Tingsvidne af Malmø byting om præsten Vinold Jensens skødning af en bod i Malmø til lundekanniken Jakob af Hyby.
Franciscus (de Conzieu), pavelig kammermester, giver Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, udsættelse med betalingen af hans servispenge til kardinalkollegiet og en af de mindre afgifter indtil næste pinse (19. maj 1415).
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde og det danske riges kansler, vidimerer sammen med fem riddere grev Heinrich af Holstens og hertuginde Elisabeth af Slesvigs pantsættelse af Flensborg by og borgen Nyhus til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete fra den 9. oktober 1409.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde og det danske riges kansler, vidimerer sammen med fem riddere forliget imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Heinrich af Holsten på den anden side fra den 16. september 1410.
Paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Helligåndskirken i Landskrona; brevet gælder for 15 år.
Peder (Lykke (Bille)), biskop i Ribe, stadfæster efter anmodning af abbeden og konventet i Løgum kloster alle de nådesbevisninger, friheder, rettigheder og jurisdiktioner i Ribe stift, som tidligere biskopper og prælater i Ribe har tilstået klostret.
Tideke Bent af Menstrup overdrager Næstved Skt. Peder kloster alt sit gods til bod for sin sjæl.
Gavebrev af Lars Jensen, dekan i Roskilde og kannik i Lund, som skænker boder i Skanør og gårde i Fuglie, Nevishög, Torreberga, Hemmingstorp, Mossheddinge, Everlöv og Lackalänga til domkirken i Lund mod at der holdes daglige messer ved sankt Laurentius' alter. Beseglet af ærkebiskop Peder (Kruse), domkirkens provst og dekan, to riddere og en borgmester.
Pave Johannes 23. pålægger abbeden i Løgumkloster i Ribe stift at overdrage Anders Jakobsen, kannik i Slesvig, provstiet i Vidå i Slesvig stift, som er med sjælesorg og normalt ikke besættes ved valg, og som er ledigt ved den tidligere indehaver Jens Pedersens udnævnelse til sognepræst i Brøns i Ribe stift, skønt Anders i forvejen har kanonikater og præbender i Slesvig og Ribe, et evigt vikariat uden sjælesorg i Roskilde og en administration i hospitalet i Ribe. Anders har allerede fået provstiet i Vidå overdraget af Erik Dosenrode, kannik i Slesvig og vikar i åndelige anliggender for Johannes, biskop i Slesvig, men idet der er opstået tvivl om overdragelsens gyldighed, har Anders anmodet om at få ny provision herpå.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, skøder for tro tjeneste den gård i Helsingør, som de bor i, til Henrik Schulte og hans hustru Kristine.
Pave Johannes 23. skriver til abbeden i Reinfeld kloster og dekanerne i Deventer og Verden efter anmodning fra Hamburg, der har klaget over at forskellige gejstlige og verdslige stormænd plyndrer skibbrudne købmænd, særlig i Bremen, Slesvig, Ribe, Roskilde, Münster og Utrecht stifter, og især i de vestlige og kystnære områder. Han pålægger modtagerne at hjælpe de skibbrudne mod yderligere overgreb, at sørge for at kanonisk ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt, og i øvrigt at gøre alt hvad de anser for tjenstligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst som hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, til at dømme dem i deres fravær.
Pave Johannes 23. pålægger efter anmodning af indbyggerne i Cammin, Roskilde, Ratzeburg og Schwerin stifter biskopperne i Poznań og Lebus samt dekanen i Magdeburg at hjælpe skibbrudne i de nævnte stifter mod de overgreb og plyndringer, som nogle gejstlige og verdslige herrer begår, at sørge for, at den kanoniske ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt og i øvrigt gøre alt, hvad de finder tjenligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp.Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst, der hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, at dømme dem i deres fravær.
Paven befaler ærkebiskoppen i Lund efter forudgående undersøgelse at give prioren og brødrene i karmeliterklostret i Landskrona, som på en grund, kong Erik 7. af Pommern havde skænket dem, havde opbygget et nyt kloster og havde ladet dette indvie uden at have fået pavens tilladelse dertil, absolution for, hvad de således havde forsømt, og bekræfte det skete.
Pave Johannes 23. tillader ridderen Erik Nielsen (Gyldenstierne) fra Århus stift og hans hustru Gerver (Andersdatter (Lunge)) at have et rejsealter.
Pave Johannes 23. giver Ove Lunge (til Nielstrup) i Odense stift og hans hustru Maren tilladelse til at have et rejsealter.
Jens Andersen (Basse) i Bildsø, væbner, skøder sit gods i Udstrup (Merløse herred) til Clara kloster i Roskilde; til gengæld skal abbedissen og søstrene hvert år torsdag før søndag Lætare lade holde en sjælemesse for Jens og hans forfædre med vigilier og en messe ved daggry; ved Jens' død skal de tillige lade holde ligfærd for ham med ti messer.
Jon Jonsen, alterpræst ved sankt Andreas' alter i Lund domkirke, bortlejer med ærkebiskoppens og domkapitlets billigelse alterets gods i Svarthjärup, Flackarp sogn (nu Uppåkra sogn), til Jens Poulsen, ærkedegn i Lund, for en halv mark sølv årligt.
Pave Johannes 23. giver Flora, enke efter væbneren Mogens Båd, tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan meddele hende fuld syndsforladelse én gang i hendes liv foruden i hendes dødsøjeblik.
Pave Johannes 23. tillader lægmanden Frellev Kristiansen (Frille) og hans hustru Ude fra Ribe stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Pave Johannes 23. tillader lægmanden Frellev Kristiansen (Frille) og hans hustru Ude fra Ribe stift at have et rejsealter.
Pave Johannes 23. giver Helene (Klausdatter (Rønnow)), enke efter ridderen Henrik Ahlefeldt, fra Slesvig stift lov til at lade holde gudstjeneste på steder, der er lyst under interdikt, når hun blot ikke selv er skyld deri.
Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer dekanens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
Åge Tostesen af Alberta erklærer at have solgt og skødet sin gård i sankt Thomas' sogn i Lund til domkapitlet sammesteds.
Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at Åge Tostesen i hans kammer i Lund har solgt og skødet sin gård i sankt Thomas' sogn i Lund til domkapitlet sammesteds.
Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop af Odense, vier Henneke Thorkildsen til præst ved Godsted kirke i Odense stift.
Niels Amager og Åge, præster i henholdsvis Stepping og Tyrstrup, bevidner, at embedet som opsynshavende for Vor Frue alter (sognealteret) i kollegiatkirken i Haderslev har været forenet med embedet som korets opsynshavende i mere end 30 år, og at ingen anden end kantoren og kapitlet i den tid har indsat eller afsat en opsynshavende.
Folkvin, provst i Lund, skænker gårde i Håstenslöv, Virke, Nöbbelöv, Arlöv, Lund og Malmø, samt boder i Falsterbo, Skanør og Lund til det af ham indstiftede Kristi legemes alter i domkirken i Lund mod afholdelse af en række årlige messer. Som forstander for alteret udpeges Vinold Jensen Brokman. Efter dennes død ligger retten til at udpege forstandere hos domkapitlet, dog skal medlemmer af Folkvins slægt have forrang.
Bernt Hopper, Hermann Lange og Johann Russenberg kvitterer på vegne af Den tyske Købmand høvedsmanden på Varberg, hr. Aksel Pedersen (Thott), for 24 lødige mark for det bjergede gods, som skipperen Claus v. Klene mistede ud for Halland forgangne vinter. Pengene vil blive udbetalt næstkommende sanktmikkelsdag (29. september) sammen med skibets takkelage og et fad lærred til Claus v. Klene eller hans efterkommere.
Claus Borne erkender at have lejet en bod i Skanør af Johan Koning for 4 mark lybsk årlig.
Kong Erik ansøger kardinalkollegiet og konciliet i Konstanz om Beskyttelse for Vadstena Kloster [Formodentlig fra samme Tid som nr. 1219]
kong Erik ansøger "den kommende pave" om, at han vil tage Vadstena Kloster under sin særlige Beskyttelse [udateret, stilet "ad futurum papam" = efter Johannes XXIII's afsættelse 29. maj 1415]
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
Traktat mellem Frankrig og England om forlængelse af våbenhvilen indtil 15. juli, hvor blandt andre kongen af Danmark, Sverige og Norge bliver nævnt blandt den engelske konges lande, herredømmer, undergivne og allierede.
Dom udstedt af kejser Sigismund i Konstanz. Dommen indledes med en arenga, der skitserer det menneskelige samfunds udvikling tilbage fra skabelsen. Mennesket, der var sat over de øvrige skabninger, blev ved syndefaldet dødeligt, men Gud lod det formere sig som herrer over jorden. Eftersom menneskene pga. arvesynden var indbyrdes uenige, satte Gud fyrster over folkene. Disse skulle skabe fred mellem folkene og forvalte retfærdigheden.I sin egenskab af kejser og konge ønsker Sigismund derfor at slå ned på krig og uenighed. Tidligere kejsere har fastslået, at hvis en vasal afhænder sit len uden lensherrens vidende, mister han lenet, og lensherren kan og bør kræve det tilbage fra en hvilken som helst illegitim besidder og tage det i besiddelse som sit eget. Ligeledes: Hvis vasallen ikke inden år og dag har anmodet lensherren eller hans arvinger om investitur af lenet, eller hvis han ikke aflægger troskabsed på forlangende eller bryder eden, mister han lenet, især hvis der er tale om majestætsforbrydelse. Når vasallen har mistet lenet, er alle indbyggere i lenet forpligtede til at adlyde lensherren selv. Erik af Pommern har forelagt kejseren, (1) at han er lensherre over Slesvig, (2) at illegitime besiddere har bedraget ham for lenets ydelser og uretmæssigt har afhændet en stor del af hertugdømmet, og (3) at de har angrebet og plyndret kongeriget i strid med deres troskabsed og begået andre forbrydelser og edsbrud og forræderi over for lensherren, alt sammen vanærende for riget og majestætsforbrydelse. Som det fremgår af fremlagte breve og dokumenter (dvs. Nyborgdommen), er hertugdømmet blevet tildømt kongen efter de lokale danske love, der svarer til de ovennævnte kejserlige bestemmelser. Kejseren bekendtgør ud fra disse dokumenter og en gennemgang af sagen og med støtte i såvel lokal lov som de ovennævnte kejserlige bestemmelser, at hertugdømmets indbyggere skal adlyde kongen som lensherre, sådan som de hidtil har adlydt den vasal, som nu vides at have mistet retten til lenet.
Rådet i Malmø pantsætter en ejendom øst for indgangen til Skt. Peder kirkes kirkegård for 50 mark sølv; for dette beløb var rådet kirken skyldig for et lille stenhus vest for samme indgang.
Tingsvidne af Københavns byting om Lars Vinners skødning af sin grund i Klædeboderne til Vor Frue Kirke.
Jakob Paris, borger i Odense, erkender at have solgt og skødet sin gård i Ribe, som han har arvet efter sin far Henneke Paris, borger i Ribe, til Gødeke Kabup og modtaget fuld betaling herfor.
Tingsvidne af Tryherredsting om væbneren Knud Andersen af Svanholms salg og skødning til borgmester i Roskilde, Ingvar Andersen, af al sin jord i Slangerup mark med tilhørende toft, der var tilfaldet ham ved arv, og som nu dyrkes af Henning Skrædder.
Knud Andersen (Panter) af Svanholm sælger og skøder borgmester i Roskilde Ingvar Andersen al sin jord i Slangerup mark med tilhørende toft, der var tilfaldet ham ved arv, og som nu dyrkes af Henning Skrædder.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for fjerde gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
Asser Olsen, præst i Blistrup, skænker Esrum kloster sin gård i Vejby til evigt eje, til gengæld for at munkene gør ham delagtig i deres fromme gerninger og resten af hans liv yder ham to tønder rug, to tønder byg og en skæppe smør hvert år til kyndelmisse.
Klaus (Fikkesen) Siker overdrager alt sit gods i Lunde sogn (Lunde herred) til Eggert Kristiernsen (Frille), Henneke Kristiernsen (Frille) kaldet Fod og Taleke Kristiernsdatter (Frille).
Niels Pedersen Oldeniels skøder alt sit gods i Ølsemagle i Ramsø herred til domkapitlet i København og træffer bestemmelse om anvendelsen af indtægterne heraf
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, eftergiver alle, der rækker en hjælpende hånd til Skt. Clara kloster i Roskildes bygningsfond eller på anden måde bidrager til klostrets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod, hver gang de udfører en sådan gerning.
Tingsvidne af Københavns byting om Niels Pedersens skødning af alt sit gods i Ølsemagle i Ramsø herred til kapitlet i København.
Ribebiskoppens generalvikar erklærer sammen med tre andre gejstlige fra Ribe domkirke samt en borgmester og en rådmand fra Ribe, at fru Margrete, enke efter hr. Jakob Kalv, og hendes datter Mariena i deres nærvær over højaltret har skødet alt det dem tilhørende gods i Døstrup i Lø herred til domkapitlet i Ribe.
Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig og biskoppens generalvikar, bandlyser Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
Præsterne i Flensborg erklærer at have udført en befaling fra ærkedegn Erik Dosenrode, generalvikar for biskoppen i Slesvig, om at bandlyse Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
Præsterne på Før erklærer at have udført en befaling fra ærkedegn Erik Dosenrode, generalvikar for biskoppen i Slesvig, om at bandlyse Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
Peder Gris, foged i Slagelse, erkender at have givet en gård i Fuglede, der giver 2 pund korn og 2 skilling grot, til sognepræsten i Lille Fuglede, og en gård sammesteds, der giver 1 pund korn og 1 skilling grot, til Vor Frue alter sammesteds, til gengæld for at kirkeværgerne skal sørge for, at der til evig tid bliver holdt en årtid for ham, hans forfædre og hans broder med to messer og to vigilier mandag efter søndag Oculi. Hvis årtiden nogensinde bliver forsømt, går godset frit tilbage til Peder Gris' arvinger.
Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, tilstår 20 dages og et halvt års aflad til alle, der besøger Lund domkirke på en af følgende dage: Mariæ bebudelse, Mariæ himmelfart, helligdagene for skt. Laurentius, skt. Florentia og Euphrosyne, skt. Marinus og Knud konge, samt ved relikviernes fremvisning. Afladen kan opnås hvert år, dog kun én gang for mordere og dem, der har ligget et barn ihjel, og forudsat at de har skænket gavmildt til kirken og forinden er forligt med kirken. Desuden giver han sin official fuldmagt til at uddele afladen.
Simon Gødesen, præst ved Skt. Peters alter i Århus domkirke og evig vikar, erkender at have skænket og skødet Skt. Peters alter i Århus domkirke en halv gård med badstue og køkken, som han har arvet efter sin far, samt hans hus opført på alterets jord ved siden af skolerne, efter hans død. Til gengæld skal alterets indehaver lade holde en årtid for ham med uddeling af to skilling grot til skt. Andreas' dag (30. november) til evig tid.
Sofie Klausdatter, abbedisse i Clara kloster i Roskilde, kvitterer på vegne af Ingeborg Nielsdatter, nonne i klostret, Niels Bosen, kannik i Roskilde, for betaling af 10 mark sølv.
Ærkebiskop Peder Mikkelsen (Kruse) i Lund får udsættelse med betalingen af sine servispenge.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om Peder Nielsen af Ørdings skødning af en gård i Sejerslev til Dueholm kloster.
Konciliet i Konstanz befaler ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Kammin og Linköping at bistå domkapitlet i Riga mod verdslige stormænds overgreb.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget Jens Bosen af Bjælkerup, Mads Drukken, Knud og Jens Bager, som ulovligt har forladt Sten Basses gods, inden 15 dage at vende tilbage dertil.
Omtale af tre personer i Skåne, Mogens Båd, landsdommer, Lars Jakobsen, ridder, og Trued Has, ridder.
Omtale af to personer på Fyn, Jens Hennekesen Rynkeby, prior for Dalum kloster, og Ingrid Nielsdatter, abbedisse sammesteds. Førstnævnte har fået tilladelse til at have et rejsealter.
Jens Mogensen, rektor, skøder og oplader en gård til Næstved Skt. Peder kloster til sin og sines frelse.
Knud Andersen (Panter) af Svanholm, væbner, pantsætter for et lån på 100 mark sølv alt sit gods i Jørlunde i Jørlunde herred, to gårde i Sundbylille og en øde gård i Skenkelsø, til Peder Fælling, på det vilkår, at han og hans hustru Cecilie skal besidde godset på livstid, og at det først kan indløses efter deres død. Indløsningsdagen skal være hvert år til mortensdag, og i indløsningsåret følger indtægterne hovedstolen.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Orte kirke.
Niels Påske, væbner, erkender at have lejet Århus kapitels gods i Bryrup. Han forpligter sig til at sætte godset i stand til gengæld for ikke at betale landgilde de første tre år; herefter skal landgilden ansættes til den sædvanlige størrelse for gods i samme sogn. Efter hans død går godset frit tilbage til kapitlet.
Splid (Jepsen), væbner på Bornholm, erkender at have solgt et grundstykke i Allehelgens (Nyker) sogn i Åbygård i den østlige del af Hennike Bentsens gård til Peder Bosen, væbner, for fem mark sølv og en tønde tysk øl og lover at skøde den til ham.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Hårby kirke.
Konciliet i Konstanz pålægger biskopperne i Oslo, Åbo og Växjö at undersøge, om biskopperne Nils af Linköping og Brynolf (Algotsson) af Skara samt nonnen Ingrid, der grundlagde dominikanerklostret i Skänninge, er værdige til at blive kanoniseret; opdraget sker på foranledning af en supplik på vegne af kong Erik 7. af Pommern, ærkebiskoppen i Lund og andre nordiske gejstlige og verdslige.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Evert Jakobsen Krages tilbagekøb af to gårde i Gerlev i Slagelse herred fra Jens Jensen Sosadel.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier Dreslette kirke og skænker aflad til samme.
Odensebispen Jens' (Ovesen (Jernskæg)) vikar Severinus indvier et alter til Skt. Nicolaus i Brenderup kirke.
Katrine Knudsdatter, enke efter Niels Larsen af Vårskov (nu: Vårskovgård), skænker mod sjælemesser for sig og sin mand og deres forfædre en gård i Emb i Arninge sogn, Arninge herred (senere: Lollands Sønderherred), som hun havde arvet efter sin søn Lars Nielsen, til det kloster af Birgittinerordenen, der skal oprettes i Danmark (dvs. Maribo kloster).
Biskop Peder af Ribe tildømmer sammen med byrådet i Ribe domkapitlet sammesteds den gård, hvori kannikken Niels Søbo bor.
Kong Erik anbefaler Vadstena Kloster til prælaterne på konciliet i Konstanz.
Tingsvidne af Lunds byting om lundeborgeren Peder Andersens skødning af en gård i Lund til lundekanniken Sevid Butze.
Abbedissen, generalkonfessoren og hele konventet i Vadstena kloster skriver til Maribo kloster og til Pär Jönsson.Konventet i Maribo skal tage imod Pär Jönsson som deres nye generalkonfessor; Pär Jönsson skal velvilligt tage imod sit nye embede; Anders Jakobsson skal have frit lejde til at rejse tilbage til Vadstena, når som helst han ønsker det.
Jacob Wilde lover før førstkommende mikkelsdag at betale 40 engelske guldnobler til Nicolaus og Godekind Stenbeck i Skåne.
Anders Jensen kaldet Brun i Næstebølle pantsætter for et lån på 20 mark lybsk en gård i Pederstrup i Longelse sogn til hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens (Tofte). Indtil gården bliver indløst, oppebærer hr. Jens indtægterne af gården uden modregning i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mikkelsdag (29. september), i indløsningsåret følger indtægten hovedstolen, og indløsningen skal varsles tre gange på Langeland Nørreherreds ting, to gange før sankthansdag (24. juni), og én gang på den derpå følgende tingdag.
Heinrich, hertug af Slesvig og greve af Holsten etcetera, bekræfter de privilegier, som er givet borgerne i Slesvig by af kongerne Abel og Valdemar og deres efterfølgere samt grev Heinrich og hertug Gerhard vedrørende deres frie handel og toldfrihed i Danmark og deres adgang til samme frihed på Skanørmarkedet som andre danske købstæder samt stadfæster deres hidtidige retsregler.
Odensebispen Jens' (Ovesen (Jernskæg)) vikar Severinus indvier indvier altre i Hjadstrup kirke.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre til Maria Magdalene, Catharina, Nicolaus og Laurentius i Ellested kirke.
Aslak (Bolt), biskop i Bergen, eftergiver alle, der besøger Vor Frue og sankt Gertruds kirke i Køge eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Tingsvidne af Lunds byting om rådmand Troels Pedersens skødning af en grund i Lund til lundekanniken Sevid Butze.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Allerup kirke.
Vidisse af kejser Sigismunds dom vedr. Slesvig, udstedt i Konstanz 14. juni 1415. Rigtigheden af afskriften bevidnes af biskopperne Bo af Århus og Peder af Ribe samt ridderne Algod Mogensen, Bent Nielsen, Ivar Nielsen, Sven Sture, Knud Odsen, Niels Gustavsen og Bent Stensen.
Tingsvidne af Varde sysselting, at fru Katerine, Niels Tagesens enke, har skødet sin gård i Sædden i Guldager sogn til Ribe domkapitel for afholdelse af sin årtid.
konciliet i Konstanz bekendtgør for den hele Franciskanerorden de Begunstigelser, det efter Ansøgning fra en Del Konventer i Frankrig, Burgund og Touraine har tilstaaet disse som tilhørende den strænge Observans, navnlig med Hensyn til egen Styrelse ved valgte General- og Provincialvikarer, samt træffer forskellige Bestemmelser til deres Beskyttelse mod Forurettelse af Konventualerne etc.
Biskop Peder Lykke af Ribe og abbed Niels Klementsen af Sorø mageskifter dele af biskoppens private gods og klosterets gods på Sjælland.
Skånes landsting vidimerer Peder Gjarbos brev af 1335. 14. december og Uffe Pedersens brev af 1342. 31. august.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Gudbjerg kirke.
Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, bekræfter, at Jakob Pedersen, kannik sammesteds, har skænket gods i Malmø, Kylestorp (Äspinge sogn, Frosta herred) og Omma (Åsums sogn, Färs herred) til et alter viet til helligkors og sankt Jakob i Lund domkirke, som han selv har grundlagt, og som ligger ved sydsiden af den store trappe, nær ved korets syddør. Donationen er sket med følgende vilkår: Så længe Jakob Pedersen lever, skal han råde over godset, og efter hans død overgår det frit til domkirkens bygningsfond. Kirkeværgerne skal holde alteret med udstyr og med kapitlets samtykke udpege en egnet præst, som årligt skal modtage fem mark sølv for sin altertjeneste. Der skal holdes følgende daglige messer ved alteret: søndag skiftevis for treenigheden og for søndagen, mandag skiftevis for englene og for alle afdøde kristne, tirsdag skiftevis for helligånden og for skt. Katerine, onsdag skiftevis for skt. Jakob og skt. Nikolaj, torsdag skiftevis for skt. Jakob og skt. Laurentius, fredag for helligkors, og lørdag for Vor Frue. Efter Jakob Pedersens død skal der af indtægterne fra godset også holdes en årtid for ham med uddeling af én mark sølv til de tilstedeværende.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), skænker aflad til Hundstrup kirke.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), skænker aflad til Stenstrup kirke.
Notarialinstrument udstedt af Tyge Jensen, klerk i Roskilde stift, at Roskilde domkapitel under bispestolens vakance af frygt for at miste kirkens øvrige gods havde ladet kong Erik 7. af Pommern inddrage borgen København.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier et alter i Svanninge kirke.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier et alter i Sønder Broby kirke.
Severinus, vikar for odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), skænker aflad til Hellerup kirke (på Fyn).
Fragment af tingsvidne af Køge byting om Margrete, enke efter Niels Smed, bymand i Køge.
Uffe Pedersen (Skade eller Kraus) af Tørslev og hans hustru Ingerd Jensdatter skænker og skøder på Horns herredsting og Sjællands landsting Sorø kloster seks gårde i Gerlev, Tørslev, Tolstrup og Agerup for sjælemesser og gravsted i klosteret.
Tingsvidne af Merløse herredsting om Eggert Bitseres anerkendelse af Sorø klosters lovmæssige indløsning af det gods i Uggeløse, det havde pantsat ham for fem mark rent sølv.
Kong Erik 7. af Pommern bekræfter Gavnø Skt. Agnete klosters privilegier.
Jens Klementsen, dekan, og domkapitlet i København erklærer, at rådmand Lars Vinner har givet Vor Frue Kirke en gård i Klædeboderne for sin årtid.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer pave Cølestin 3.s bulle til Roskilde bispestol af 12. februar 1193, i hvilken det forbydes nogensinde at afhænde borgen Havn, som skal tilfalde kirken i Roskilde efter ærkebiskop Absalons død.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer pave Bonifacius 8.s bulle til Roskilde bispestol af 9. marts 1299, i hvilken paven stadfæster kong Valdemar 1. den Stores gave af byen København med tilhørende halve herred, således som kongens beseglede brev siges at lyde på, til biskop Absalon samt dennes overdragelse heraf til kirken i Roskilde.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev til Roskilde bispestol af 16. januar 1341, i hvilket kongen erkender at have fået overdraget Københavns slot med byen som en nåde fra biskop Jens' side, og at denne overdragelse kun gælder indtil 1342 6. december.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer dronning Margretes brev til Roskilde bispestol af 7. december 1375, i hvilket dronningen skøder borgen Nebbe og pantsætter Sømme og Ramsø herreder samt kongens tre fjerdedele af Roskilde til biskop Niels som erstatning for de tab, som kong Valdemar 4. Atterdag havde påført kirken i Roskilde.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer to kongebreve til Roskilde bispestol, nemlig kong Olufs brev af 22. januar 1383, i hvilket kong Oluf erklærer, at alle, der ønsker at rejse sag mod biskoppen af Roskildes undergivne, skal rejse den for dennes ting, og kong Erik 7. af Pommerns brev af 12. marts 1403, i hvilket kong Erik stadfæster sine forgængeres privilegier og friheder for biskopperne af Roskilde.
Tingsvidne af Ålborg byting om ålborgborgeren Peder Hågensens skødning af en grund i Sankt Budolfi sogn til sin medborger Niels Fuglsen.
Abbed Mads af Næstved, prædikebrødrenes prior Gallandus og Peder Madsen, evig vikar i Roskilde, mødes for at bekræfte det, som biskop Peder (Jensen (Lodehat)) (af Roskilde) har skænket Gavnø Skt. Agnete kloster.
Peder Truelsen, høvedsmand på Gurre, overdrager Københavns kapitel det gods i Buddinge og Mørkhøj, som han har i pant af Lars (Nielsen) Vinnere, rådmand i København.
Broder Severinus, viebiskop for biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, eftergiver alle, der besøger Tårs kirke eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. Brevet er bekostet af Hartvig (Markvardsen) Pøiske (til Berritsgård).
Jens Hemmingsen, præst på Amager, skænker skolemestrene i København en grund i Klosterstræde.