Sprog: Latin
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på dekanatet i København, som er den højeste dignitet dér, og som er ledigt ved den tidligere indehaver Simon Prips død ved pavens hof i Bologna.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jakob Olufsen, kannik i Oslo, om at få provision på dekanatet i Roskilde, som er ledigt ved Lars Nielsens død eller Jens Nielsens frivillige resignation, og tidligere er tildelt ham af biskoppen i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikater og præbende i domkirken og Mariakirken og et alter i domkirken i Oslo.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Pedersen, kong Erik 7. af Pommerns kapellan, om at få provision på dekanatet i København, som er den højeste dignitet dér, som kongen har patronatsret til, og som er ledigt efter Simon Prips død i Bologna, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i København.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Peder Poulsen, klerk i Roskilde stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Simon Prips død i Bologna.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Peder Poulsen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Lund, skønt han i forvejen hævder at have retten til kanonikat og præbende i Århus, som han har fået pavelig provision på. Kanonikat og præbende i Lund er ledige ved den hidtidige indehaver, præsten Simon Prips død,
Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert tredje år; besøget er foretaget gennem Peder Poulsen, klerk fra Roskilde stift og biskoppens tjener, og gælder dels for de to treårsperioder, der går forud for 19. januar 1438, dels for de treårsperioder, der følger denne dato.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Nicholaus de Bucken, klerk fra Bremen stift, om ny provision på et kapel (Skt. Laurentius) i Slesvig domkirke, som er ledigt ved den tidligere indehaver Conradus Valuatoris' død, og som Nicholaus tidligere har fået pavelig provision på; Nicholaus har ført proces om kapellet med Oluf Fris, også kaldet Horneboghe, som hævder at være præst, og det hævdes af nogle, at ingen af dem har retten til kapellet. Derfor har Nicholaus anmodet om, at paven vil pålægge den pavelige auditør at overdrage ham kapellet, skønt han i forvejen har provision på sognekirken i Lunden i Bremen stift.
Anders Brok lejer af kapitlet i Ribe gods hidrørende fra Lage Urne, gods i Holstebro og andre øde steder for 11 øre korn. Tillige lejer han gods i Velling og Brejning for syv skilling grot.
N(iels Christensen), ærkedegn i Ribe, lejer alle de ejendomme, som Ribe domkapitel har efter fru Ingegerd, med undtagelse af ejendommene i Gårslev for otte mark sølv til betaling årligt på mortensdag. Ligeledes lejer han alle kapitlets ejendomme i Æreshøj, Vedelby med undtagelse af en gård, hvor Jens Timmessen bor, samt ejendommenne i Herslev og Elmetang for otte mark sølv også til betaling mortensdag. Opsigelse skal ske med et års varsel.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Roskilde efter forudgående undersøgelse at overdrage Trued Has (Due), kannik i Lund, dekanatet sammesteds, ledigt ved Bernardus de Zutveldes frivillige resignation; denne havde fået provision på det, men ikke opnået besiddelsen af det, efter at den tidligere indehaver Hans Laxmand var blevet udnævnt til ærkebiskop sammesteds.
Ærkebiskop Hans Laxmand stadfæster en dom afsagt af biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense vedrørende Ryslinge og Ringe.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få udstedt pavebrev på sin provision på dekanatet i København () med den forandring i forhold til den oprindelige supplik, at indtægten skal rettes fra 7 til 10 mark.
Ribe byting vidimerer hr. Morten Jensens brev af 14. februar 1436 om salg af gods i Emmelev, Højer og Abild sogne til ærkedegnen og kapitlet i Ribe.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jakob Olufsen gennem sin prokurator Johannes Slore, pønitentiarskriver, har lovet at betale annater af dekanatet i Roskilde.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Bernardus de Zutvelde, klerk fra Schwerin stift, om provision på provstiet i Cammin med tilhørende kanonikat og præbende, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lund.
Daniel Scotto de Rampi, biskop i Concordia og pavelig skatmester, kvitterer Jakob Olufsen for at have betalt annater af dekanatet i Roskilde, betalt på hans vegne af Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få udfærdiget pavebrev på sin provision på dekanatet i København () med den tilføjelse, at kirkens bestemmelse om, at ingen kan opnå en dignitet uden først at besidde et større præbende, skal sættes ud af kraft.
Ærkebiskop Hans (Laxmand) i Lund och biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde giver 40 dages aflad til alle, der besøger sjælekapellet i sognekirken i Jönköping.
Ærkebiskop Hans (Laxmand) i Lund och biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde giver 40 dages aflad til alle, der besøger skt. Maria og skt. Nicolai kirke i Jönköping.
Paven stadfæster efter opfrodring af franciskanernes generalminister Guillelmus de Casati et privilegiebrev, udstedt 21. juli 1265 af pave Clemens 4.
(Slesvigkanniken) Claus Sachow får på ny 14 dages udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på Hans udnævnelse til biskop i Lübeck foruden de 4 måneders udsættelse, han allerede far fået bevilget.
(Slesvigkanniken) Johannes Slore, kannik i Hamburg, får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på skolastriet i Lübeck foruden de 4 måneders udsættelse, han allerede har fået bevilget.
Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Jens Myres skødning af sin brandskadede toft i sankt Budolfi sogn til Jakob Tygesen, borger i Roskilde.
Notarialinstrument udfærdiget af Nicolaus Rose, gejstlig fra Slesvig stift, hvorved Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, over for domkapitlet og prælaterne erklærer, at han, efter at have fået bemyndigelse hertil af domkapitlet, har overdraget det store domprovsti i Slesvig til Gotskalk Rixtorp, hidtil ærkedegn sammesteds, og han pålægger Johannes Wegener, kantor sammesteds, at tilstå Gotskalk domprovstens korstol og plads i kapitlet.
Laurentius Lewen den yngre overdrager sin nevø Hans Lewen et vikariat han har oprettet ved Helligkorskirken i Slesvig.
Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Ingerd Jensdatter erklærer et forsvundet brev, udstedt af Sorø kloster, for ugyldigt, såfremt det bliver fundet.
Optegnelse om, at Jens Nielsen, evig vikar i Lund, indvies til subdiakon.
Klerken Godske Rixstorp fra Lübeck stift får provstiet i Slesvig, hvortil kapitlet havde valgt ham, skønt han forud har kanonikat og præbende i Slesvig og evige vikariater i Itzehoe, Borsfleth og Bornhøved i Bremen og Lübeck stifter.
Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får på ny 1 måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på dekanatet og et præbende i København.
Optegnelse om, at Jens Nielsen, evig vikar i Lund, indvies til diakon.
Paven reserverer kanonikat og præbende i Slesvig for klerken Martinus silchow fra Schwerin stift, skønt han forud har adskillige andre (nordtyske) embeder.
Lundekanniken Trud Has (Due) får kanonikat og præbende i Roskilde, som Bernardus de Zutvelde, der havde fået dem ved Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop, resignerer.
Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på dekanat og præbende i København (jf. nr. 1847)
Baselerkonciliet befaler biskopperne i Slesvig og Aarhus at undersøge og påkende en klage fra kapitlet i Ribe mod ridderen Erik Nielsen (Gyldenstjerne) til tim, hans søn væbneren Erik Eriksen og andre lægmænd fra Ribe stift, som vil berøve kapitlet nogle grundejendommei Reval stift samt penge m.m. og som dette ikke kan få ret overfor i Ribe by og stift på grund af deres store indflydelse.
Klerken Martinus Silkhow fra Schwerin stift får en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på kanonikat og præbende i Slesvig (jf. nr. 1850)
Ærkebisp Hans Laxmand af Lund stævner Frederik Wardenberg, væbner, for sig i anledning af en strid med hr. Niels Christensen, evig vikar i Vor Frue kirke i København, om gods tilhørende dennes alter.
Klerken Simon Techel fra Roskilde stift, som havde ført proces ved kurien om Sankt Jakobskirken i Greifswald i Kammin stift, får det overdraget til auditøren i denne proces at give ham ny provision derpå i formen si neutri.
Bernardus de Zutvelde får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på kanonikat og præbende i Lund (jf. nr. 1840)
Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får dekanatet og et præbende i København, skønt han forud fører proces ved kurien om Sankt Jakobskirken i Greifswald.
Bernardus de Zutvelde får ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han forud har kanonikat og præbende i Lund.
Klerken Martinus Silchow fra Schwerin stift får en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionssbrevet på kanonikat of præbende i Slesvig (jf. nr. 1854)
Generalvikaren for ærkebiskoppen i Lund pålægger gejstligheden i Roskilde stift at erklære væbneren Frederik Wardenberg for bandlyst for trodsig udeblivelse fra den gejstlige domstol i Lund.
Bernardus de Zutvelde får kanonikat og præbende i Schwerin og erkedegneembedet i Trubnitz i Schwerin stift, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund og Lübeck (jf. nr. 1856 og 1858)
Tingsvidne af Ålborg byting om deres medborger Niels Hågensens salg af sin toft i sankt Budolfi sogn til Niels Fogelsen, ligeledes borger i Ålborg.
Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund pålægger biskop Henneke af Odense at undersøge en sag om et økonomisk mellemværende mellem biskop Christian af Ribe, Roskilde domkapitel og arvingerne efter hr. Jakob Hegle, ridder, og afgøre sagen på passende vis.
Paven overdrager magister Bernardus Zutvelde, som er abbreviator ved kurien, kanonikat og præbende i Schwerin og ærkedegneembedet i Trubnitz, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund og Lübeck.
Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund pålægger domkapitlet i Lund at stævne domprovsten Peder Akselsen (Thott) i de sager, der søges rejst mod ham fra flere sider, og giver det bemyndigelse til at afsige dom over ham og om fornødent fratage ham hans embede.
Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund afgør i fællesskab ved dom striden om tiendens rette betaling i stifterne Ribe, Århus, Børglum, Viborg og Odense. Tienden skal fremover betales fuldt ud, som en tiendedel af produktionen, og deles i tre lige store dele til biskoppen, sognepræsten og sognekirken.
Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund udsteder i fællesskab en forordning om klostrenes reformering.
Biskop Christian af Ribe bevidner en skødning foretaget af Jens Olufsen af Lihmskov af en gård i St. Klemens sogn til Knud Pedersen, evig vikar ved Ribe domkirke.
Paven giver franciskanermunkene Jens Laurensen og Jens Mus i Ribe tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse ved deres død.
Sognepræsten Jens Stenveld i Garding får, skønt præstesøn, ny provision på et evigt vikariat i Hamburg (jf. nr. 1762)
Henrik Stangeberg, generalvikar for biskoppen af Ribe, bevidner, at Valborg, enke efter ribeborgeren Sorte Jens, for 40 mark lybsk har pantsat en toft i St. Nikolaj sogn til Ribe domkapitel for afholdelse af hendes årtid.
Paven pålægger biskoppen af Venedig (!), som på vej til Danmark og Norge var standset i Venedig, at fortsætte rejsen og udføre, hvad der var pålagt ham, eftersom pavens hensigter ikke, som det var bleven sagt, var forandrede.
Den pavelige abbreviator, dr. jur. Bernardus de Zutvelde får ærkedegneembedet og kanonikat og præbende i Trubnitz i Schwerin stift (indtægt 4 mr.) efter proces med præsten Henricus Vos, skønt han fornt har fået provision på kanonikater og præbender i Lund og Lübeck (indtægt 10 mr.)
Bernardus de Zutvelde får sognekirken i Vogedehagen i Schwerin stift, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund, Lübeck og Schwerin og ærkedegneembedet i Trubnitz (indtægt i alt 16 mark) (cf. nr. 5844)
Niels Isaksen (Lodehat), ærkedegn i Lund, og Lunds domkapitel tildømmer på stiftssynoden i sagen mellem St. Jørgens hospital i Tommarp og Tommarp kloster ærkebispetienderne i Gladsax og Karlaby til klostret.
Bernardus de Zutvelde, som ved en formfejl i suppliken ikke havde anført, at ærkedegneembedet i Trubnitz havde sjælesorg, får provisionen på embedet (nr. 5844) erklæret gyldig alligevel.
Henrik Stangeberg, generalvikar for biskoppen af Ribe, vidimerer ærkebiskop Hans Laxmands brev af 1443. 7. januar.
Paven befaler biskoppen i Ribe at overdrage lundekanniken Trud Has (Due) det kanonikat og præbende i Lund, som efter Hans Laxmands valg til ærkebiskop var tildelt Bernardus de Zutvelde, men som denne nu giver afkald på. Trud Has har i forvejen dekanatet (indtægt 14 mark)
Paven udsender franciskanermunken Antonius de Troja som nuntius til Danmark, provinsen Sachsen og andre dele af Tyskland for at indsamle penge til at dække de store udgifter, han har haft for at hjælpe Konstantinopel, Ungarn, Cypern og Rhodos mod tyrkerne.
Paven udsteder pas og anbefalingsskrivelse for Antonius de Troja med nogle andre franciskanere og to verdslige ledsagere. Brevet gælder på ubestemt tid.
Bernardus (de la Planche) "kardinalpresbyter af SS. Quatuor Coronati" befaler under "kardinal" Nicolaus (de Tudiscos) fraværelse biskop Antonius (de Roterham) i Bamberg at give kong Christoffer og Dorothea, datter af markgreve Johan af Brandenburg, der er beslægtet i tredje grad tilladelse til at indgå ægteskab. Det anføres som grund, at de nordiske riger stadig angribes af de vantro.
Paven befaler abbeden i Øm kloster at bekræfte ridderen Henrik Knudsen (Gyldenstjerne) til Boller i Aarhus stift som patron for Sønderholm og Frejlev kirker i Viborg stift, da det oprindelige privilegium er gået tabt.
Præceptoren og brødrene i Dueholm kloster får bekræftelse på biskop Svend i Børglums gave af Sankt Clemens kirke i Nykøbing på Mors og tilladelse til at indlemme det påbegyndte helligaandshus i Nykøbing under klostret.
Paven befaler abbeden i Sorø kloster at give brødrene i Dueholm kloster lov at fuldføre bygningen af helligåndshuset i Nykøbing på Mors og indlemme det under klostret.
Dueholm kloster får brevet om indlemmelsen af sognekirken i Nykøbing på Mors under klostret udstedt med tilføjelse af kirkens og klostrets årsindtægt.
Paven befaler abbeden i Sorø kloster at bekræfte indlemmelsen af sognekirken i Nykøbing på Mors under Dueholm kloster.
Paven giver sin udsending til de nordiske riger, Nicolaus Bruckmann, pas og anbefalingsskrivelse, gældende eet år for ham selv og fire ledsagere.
Paven udnævner ærkedegnen Christoffer i Uppsala, kantoren Simon i Linköping og Nicolaus Bruckmann, vicedominus i Kammin, til nuntier og kollektorer i Danmark, Sverige og Norge, især for at indsamle peterspenge og skatter til grækernes omvendelse.
Paven befaler biskopperne i Ribe of Odense samt provsten i Lübeck at overdrage Glenstrup kloster og Vor Frue kloster i Randers, som tidligere (jf. nr. 1623) var forandrede fra benediktiner- til kartheuser-klostre, men hvor kartheuserne ikke befandt sig vel, til birgittinerne i Maribo kloster, og give det ny kloster navnet Mariager.
Paven bekræfter den allerede i nogen tid forsøgte foranstaltning med beskikkelse af to generalvikarer for observanterne af franciskanerordenen (en nord og en syd for alperne), samt give nøjagtige bestemmelser om deres valg og virkemåde.
Kardinalerne Johannes (de Tagliacotio) Nicolaus (de Acciapaccio), Georgius (de Flisco), Bessarion, Alphonsus (Borgia), Prosper (de Columnis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Maribo klosterkirke, som er påbegyndt med stort arbejde af sten, men savner midler til at fuldføres. Brevet gælder for al fremtid.
Den tidligere ærkebiskop i Bremen Nicolaus (af Delmenhorst) og grev Christiern af Oldenburg og Delmenhorst får tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give dem plenaraflad i deres dødsøjeblik, og til at have et rejsealter.
Paven giver alfad til dem, der på bestemte dage besøger Nicolai kirke i Køge; brevet gælder for al fremtid.
Kardinalerne Georgius (de Flisco), Prosper (de Columnis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Sankt Gertruds Kapel i Køge.
Paven indstifter et broderskab, knyttet til helligåndsklostret i Rom.
Paven tillader provincialministeren og diffinitorerne i dominikanerprovinsen Dacia, at de ved provinskapitlet, hvortil der plejer at strømme en mængde mennesker, må udnævne 12 præster af ordenen til at høre skriftemål og meddele aflad; brevet gælder for al fremtid.
Optegnelser vedrørende Sorø klosters mellemværende med Æbelholt kloster om dettes ret til bispetiende af Sorø klosters jord.
Den offentlige notar Conradus Frederici vidimerer efter anmodning fra hr. Niels Isaksen, ærkedegn i Lund, to breve af hr. Aksel Pedersen: en kvittering til hr. Niels for modtagelsen af 54 lødige mark, for hvilke hr. Aksel havde indløst Lockarp, og et brev, hvori hr. Aksel meddelte sine sønner, hr. Stig Olufsen og hr. Iver Akselsen, betalingen og bad dem om at udlevere det brev, de i givet fald måtte have modtaget af hr. Niels på alteret, til denne.
Paven pålægger den højere gejslighed at være dominikanerne og franciskanerne behjælpelig i bekæmpelsen af de påny opdukkede vildfarende meninger angående nødvendigheden af skriftemålets aflæggelse for sognepræsten, hvilke magister Johannes de Poliaco i sin tid fremsatte, men senere måtte kalde tilbage.
Paven stadfæster efter ansøgning fra cistercienserordenen en forordning af 30. april 1418 af Martin 5. om hurtigere eksekution af pavelige buller og ophævelse af en forordning af Urban 6.
Optegnelse om, at biskop Claus (Wulf) i Slesvig visiterer ved kantoren Johan Wegener i Slesvig.
Pavebrev til bisperne af Aarhus og Børglum om at sørge for at skaffe helligåndshusets gods tilbage.
Paven befaler biskoppen i Spoleto, dekanen i København og officialen i Lund at indsætte Jens Brostrup som kannik i Roskilde og sørge for, at han får et større præbende tillige med et embede (dignitas, personatus vel officium) der. Paven har tidligere givet Jens Brostrup ventebrev på et præbende i Lund.
Paven tildeler motu proprio kong Karl Knutssons sendebud ved kurien, magister Petrus Mathei fra Dalarne, magister Jacobus Vesman, Ludikinus Abel, Nicolaus Nicolai fra Berkarna (Barkarö), kongens kapellan Franciscus Nicolai, magister Laurentius Water, magister Michael Gamal og Johannes Heruerde hver to kanonikater med ventebreve på to præbender og et eller to beneficier i provinserne Uppsala, Lund og Bremen.
Paven giver lægmanden Niels Clemensen fra Odense stift og hans hustru Katarina lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven giver lægmanden Jakob Clemensen fra Odense stift og hans hustru Birgitte samme tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give dem plenaraflad en gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven giver biskop Henneke (Torkilsen Ulfeld) i Odense samme tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham plenaraflad en gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven stadfæster alle de privilegier, der er tilståede Løgum kloster og den dermed forenede Spandet kirke i Ribe stift.
Paven giver abbed Åge (Jensen) i Øm kloster lov til at vælge en skriftefader, som kan give ham plenaraflad i hans dødsøjeblik.
Abbeden Åge Jensen i Øm kloster får tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham aflad én gang foruden ved hans død.
Paven giver 7 års aflad til dem, der på kong Knuds helgendag (10. juli) besøger Lund domkirke, og tillader ærkebiskop Tuve Nielsen (Juul) at udvælge fire præster til skriftefædre, der kan give de besøgende aflad i tilfælde, der ikke er forbeholdte pavestolen.
Ærkebiskop Tuve Nielsen (Juul) i Lund får bevilget 7 års aflad til dem, der på kong Knuds helgensdag (10. juli) besøger Lund domkirke. Han havde søgt om fornyelse af et afladsbrev af Bonifacius 9. som tilstod Lund domkirke den aflad, der tilkom besøgende i Portiuncula-kirken ved Assisi.
Paven udnævner dekanen i Verden Otto Berlin til kollektor i Bremen og Riga provinser og Kammin, Verden, hildesheim og Slesvig stifter.
Optegnelse om, at dekanen i Verden Otto Berlin antages til at være kollektor bl.a. i Slesvig stift og aflægger ed.
Kollektoren Otto Berlin får tilladelse til at gøre testamente og bytte to af sine beneficier med andre (cf. nr. 2000)
Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Tyge Andersens skødning af sin gård i sankt Mikkels sogn i Roskilde til væbneren Anders Jensen i Havelse.
Paven udnævner biskop Marcellus i Skalholt til pavelig nuntius og kollektor i de nordiske riger og befaler ham hvert andet år at aflægge regnskab til det pavelige kammer.
Paven giver sin nuntius og kollektor biskop Marcellus i Skalholt tilladelse til at give de lægmænd absolution, der har dræbt hans formand (Jens Gerekesen Lodehat)
Paven giver sin nuntius biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 verdslige og gejstlige personer der har lagt voldelig hånd på præster uden dog at dræbe dem, absolution.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 adelige par lov til at indgå ægteskab selv om de er beslægtede i tredie eller fjerde grad.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 personer, der er uægte fødte, lov til trods denne mangel at blive præsteviede og forene to beneficier samt ombytte disse.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 personer, der lider af legemsfejl, som dog ikke er for iøjnefaldende, lov til at blive præsteviede og opnå ét beneficium.
Paven giver biskop Marcellus tilladelse til inden for sin legations område at give 10 gejstlige personer lov til, når de er fyldt det 22. år, at blive præsteviede og opnå ét beneficium.
Paven bemyndiger biskop Marcellus til inden for sin legations område at tillade 10 gejstlige personer, der har aflagt løfte om pilgrimsrejser, afholdenhed og lignende, at vælge skriftefædre, som kan ombytte disse med andre fromme handlinger.
Paven bemyndiger biskop Marcellus til at udnævne 10 ugifte personer, der ikke er præster, til notarer.
Paven udsteder pas og anbefalingsskrivelse for sin nuntius og kollektor i Norden, biskop Marcellus i Skalholt, og et følge på indtil 15 personer.
Paven stadfæster Eugen 4.s bulle af 16. januar 1447 (nr. 1883) om bekæmpelsen af visse vildfarende meninger angående skriftemålet.
Paven befaler sin nuntius og kollektor i Norden, biskop Marcellus i Skalholt at påse, at de pengesummer og kostbarheder, der er testamenterede til Peterskirken i Rom, inddrives hos dem der sidder inde med dem.
Optegnelse om, at biskop Marcellus i Skalholt antages som kollektor i de nordiske riger og aflægger ed som sådan.
Biskop Christian af Ribe bevidner et mageskifte mellem Ribe domkapitel og Knud Pedersen, vikar ved Skt. Lucius' alter, af henholdsvis en toft i Skt. Clemens sogn og en del af toften ved kannikken Niels Pedersens stenhus.
Ærkedegnen Jens Iversen (Lange) i Aarhus får lov til med ærkedegnestillingen at forene et andet ellers dermed uforeneligt embede, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund, Ribe og Viborg; brevet skal dog kun gælde for 5 år.
Paven indsætter biskoppen i Utrecht, abbeden i Sankt Lüdgers Kloster i Werda i Köln stift og dekanen i Münster til værneherrer for biskop Marcellus i Skalholt.
Klerken Bent Topsen fra Slesvig stift får kanonikat og præbende samt kantoriet ved Frue Kirke i København.
Kong Christierns "familiaris", klerken Johannes Bacenest fra Bremen stift, som er til stede ved kurien, får et evigt vikariat i Roskilde domkirke.
Oluf Jensen får bevilget, at brevet af 17. december 1448 om hans udnævnelse til provst i Roskilde må blive udstedt på ny med nogle tilføjelser.
Paven befaler motu proprio biskoppen i Osor og dekanerne i Lübeck og København at overdrage uppsalakanniken Birgerus Magni fra Stockholm kanonikat og præbende i Roskilde.
Præsten Oluf Basse fra Roskilde stift får et kanonikat og mellemstort præbende i Roskilde, skønt han forud har et evigt vikariat ved Frue Kirke i København og ikke har haft noget mindre præbende i Roskilde.
Ærkedegen Conrad Conradsen (Cord Cordes) i Slesvig får tilladelse til at lægge provstiet i Vidå ind under ærkedegneembedet.
Paven pålægger biskoppen, dekanen, kapitlet og gejstligheden i stiftet Münster at lade biskop Marcellus i Skalholt fremdeles beholde det vikariat, han hidtil har haft i Münster, og som nu er overdraget klerken Daniel Kepker fra Lüttich stift, da Marcellus ikke foreløbig kan komme til sit stift, dels på grund af dettes store afstand til Rom, dels på grund af den uro i Norden, der er en følge af, at der ingen konge er.
Kardinalerne Bessarion, Dominicus (de Capranica), Latinus (de Ursinis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger helligåndshuset i Randers.
Præsten Oluf Basse fra Roskilde stift får påny et evigt vikariat i Frue Kirke i København.
Paven befaler biskoppen i Slesvig at overdrage kong Christierns kansler Oluf Jensen provstiet og kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han forud har kantoriet, kanonikat og præbende og et evigt kapellani sammesteds; disse embeder skal han dog så opgive.
Optegnelse om, at paven udnævner Roskilde provsten Oluf (Daa) til biskop sammesteds.
Paven udnævner provsten Oluf (Daa) i Roskilde til biskop sammesteds, hvortil han forud var valgt af kapitlet.
Ærkebiskop Tue af Lund meddeler domkapitlet sammesteds, at biskop Henneke af Odense skriftligt har meddelt, at en ridder har lagt hånd på ham. Ærkebiskoppen udbeder sig domkapitlets råd vedrørende sine forholdsregler i sagen.
Paven giver præsten Ingemundus fra Västerås stift kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Oluf Daas udnævnelse til biskop i Roskilde, skønt han forud har et beneficium i Västerås og ventebreve på kanonikater, præbender og beneficier i Uppsala og Strängnäs stifter.
Paven befaler biskopperne i Melfi, Schwerin og Slesvig at overdrage præsten Hermannus de Osta, som er kannik i Hamburg, kanonikat og præbende i Lübeck, som først bliver ledige således, at paven har ret til at besætte det efter tidligere reservation.
Biskop Oluf (Daa) i Roskilde lover gennem roskildekanniken Laurens Pedersen at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Paven befaler biskoppen i Odense at overdrage ærkedegnen i Roskilde Oluf Mortensen (Baden) provstiet og kanonikat og præbende sammesteds, dog således, at han opgiver ærkedegnestillingen og det kanonikat og præbende, han nu har.
Præsten Oluf Jakobsen fra Roskilde stift, som havde lovet at gå i et franciskanerkloster, fritages på grund af svagelighed herfor.
Birgerus Magni fra Stockholm får provstiet i Uppsala, skønt han forud har kanonikater og præbender i Uppsala og Roskilde.
Paven bekræfter en overenskomst mellem rådet i Lüneburg og en større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt også abbeden i Hiddensee kloster i Roskilde stift, om saltværkerne i Lüneburg og indtægterne derfra (cf. nr. 5861)
Paven befaler biskoppen i Osor, provsten i Hamburg og skatmesteren i Lübeck at overdrage provstiet i Barvidsyssel til Albert Krummedige, skønt han forud far forskellige (nordtyske) embeder.
Klerken Albert Krummedige fra Bremen stift, som opholder sig ved kurien, får provstiet i Barvidsyssel, skønt han ikke forud er kannik i Slesvig. (cf. nr. 1927)
Paven giver kong Christiern lov til at lade holde gudstjeneste under interdikt.
Paven giver kong Christiern lov til at lade læse messe før daggry.
Paven giver kong Christiern tilladelse til vælge en skriftefader, der kan give ham aflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven giver kong Christiern tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham aflad, så ofte han ønsker, for tilfælde, der ikke er forbeholdte pavestolen, og én gang for sidstnævnte tilfælde, og tillade ham at ombytte løfter om pilgrimsrejser o.lign. med andre fromme handlinger.
Paven giver Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven giver Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilladelse til at have rejsealter.
Paven giver kongens hofmester Otto Nielsen (Rosenkrantz) og hans hustru Else (Krognos) tilladelse til at have rejsealter.
Paven giver Otto Nielsen (Rosenkrantz) og hans hustru Else (Krognos) tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give dem plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
Paven befaler biskoppen i Volterra, abbeden i Øm kloster og dekanen i København at overdrage ærkedegnen Jens Iversen (Lange) i Aarhus, kong Christiens sendebud ved kurien, det første ledige kanonikat og præbende og dignitet i Roskilde.
Paven bevilger kong Christiern, der har berettet for ham, at Danmark er omgivet af vand på alle sider, og at det derfor er meget besværligt for hans undersåtter at drage udenfor landet i de sager, der rejses mod dem, at ingen af dem i fremtiden i første instans skal stævnes til at møde i udlandet, men at deres processer skal afgøres af kompetente dommere i Danmark selv.
Paven reserverer sig besættelsen af kanonikat og præbende og dignitet i Roskilde, som bliver ledige i en af de pavelige måneder, dog ikke ved at indehaveren ombytter disse med andre embeder.
Kong Christierns sendebud ved kurien, magister Jens Iversen (Lange) får bevilget dispensation til sammen med ærkedegneembedet i Aarhus at modtage og beholde et andet ellers dermed uforeneligt embede, og tillige bevilget at hans "familiaris", klerken Laurens Andersen fra Odense stift får tilladelse til at lade sig indvie til de hellige grader af en hvilken som helst biskop.
Paven giver ærkedegnen i Aarhus Jens Iversen (Lange) dispensation til foruden dette embede at modtage og beholde et andet ellers dermed uforeneligt beneficium (eller ved ombytning af dem to andre beneficier (cf. nr. 1941))
Paven anmoder kong Karl (Knutsson) af Sverige om at hjælpe den af Eugen 4. indsatte Johannes (Kreul) som biskop i Øsel mod den indtrængte Ludolfus, der havde haft støtte hos kong Christoffer, hvem paven forgæves havde henvendt sig til i den anledning.
Dronning Dorothea får tilladelse til på grund af svagelighed at nyde smør og mælkemad i stedet for olie; tillige til, at hendes skriftefader må give hende aflad, så ofte det er passende, også een gang om året i de ellers for pavestolen forbeholdte tilfælde.
Cecilie, enke efter ridderen Otto Skinkel til Enggård, får tilladelse til, at hendes skriftefader må give hende aflad, også en gang om året i de ellers for pavestolen forbeholdte tilfælde og i dødsøjeblikket.
Paven pålægger biskoppen i Spoleto, provsten i Verden og ærkedegnen i Slesvig at overdrage hamburgkanniken Hermannus de Osra, som er kapellan hos kardinal Johannes af Sankt Sixtus, kanonikat og præbende i Lübeck, hvorom han efter indehaveren Henrik Kalverwischs død havde ført proces med den nu afdøde klerk Johannes Hedendorp.
Biskop Oluf Daa i Roskilde befaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet gennem kannikerne Oluf Basse og Jens Frost.
Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde befaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer ved kannikerne Oluf Basse og Jens Frost.
Paven anbefaler til kong Christiern den nyudnævnte biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus.
Paven resererer ærkedegneembedet i Aarhus for Markvard Skernow, som så dog skal opgive provstiet sammesteds.
Paven reserverer kanonikat og præbende i Ribe for Anders Pedersen, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
Paven reserverer kanonikat og præbende i Viborg for Anders Pedersen, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
Paven reserverer provstiet i Aarhus for aarhuskanniken Jens Torkilsen.
Paven reserverer præbenden Lime i Aarhus domkirke for aarhuskanniken Jens Torkilsen og giver ham dispensation til at beholde den sammen med provstiet sammesteds, mod at han opgiver den anden præbende, han har dér.
Den udvalgte biskop Oluf Daa i Roskilde lover ved klerken Jens Frost at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Den udvalgte biskop i Aarhus Jens (Iversen Lange) lover gennem aarhuskanniken Jens Torkilsen at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus betaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet gennem aarhuskanniken Jens Torkilsen og vikaren Anders Pedersen.
Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde betaler en del af de mindre afgifter til det pavelige kammer.
Optegnelse om, at biskop Jens (Iversen Lange) i Aarhus betaler en del af de mindre afgifter til det pavelige kammer.
Kong Christierns kansler, kantoren i København Oluf Jensen får dispensation til med kantoriet at forene et andet gejstligt embede og til i stedet for disse at udbytte sig to andre, som han må beholde, så længe han lever; klerken Laurens Andersen fra Odense stift, som er præstesøn, får dispensation til at lade sig indvie til de gejstlige grader, forene fire embeder og bortbytte dem med andre, som dog skal være indbyrdes forenelige.
Munken Henning Petersen i Halsted kloster får bekræftelse på værdigheden som prior i dette kloster, hvorpå han havde fået provision af abbed Oluf i Ringsted (tidligere i Halsted) og konventet der.
Henning Pedersen får et provisionsbrev på prioratet i Halsted kloster udfærdiget med forskellige tilføjelser.
Paven bekræfter en overenskomst mellem rådet i Lüneburg og en større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt også abbeden i hiddense kloster i Roskilde stift, om saltværkerne i Lüneburg og indtægterne derfra (cf. nr. 5861)
Henning Pedersen får provisionsbrevet på prioratet i Halsted kloster udfærdiget med endnu en tilføjelse.
Biskop Oluf Daa i Roskilde betaler gennem kannikerne Laurens og Jakob Pedersen en del af sine servispenge til kardinalkollegiet.
En større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt abbeden i Hiddensee kloster får bevilget, at rådet i Lüneburg skal manes til under straf af fortabelse af privilegier det hidtil har haft, at overholde det af paven tidligere stadfæstede forlig om indtægterne af saltværkerne, som det havde overtrådt (jf. nr. 5860)
Paven anmoder ærkebiskoppen i Riga om at arbejde for, at der bliver fred mellem kongerne i Sverige og Danmark, da en krig vil medføre store ulykker og være til gavn for kristendommens fjender. Pavens udsending og kammerherre, ærkeprovsten Birgerus (Magni) fra Uppsala skal bringe nærmere meddelelse. Paven anmoder ærkebiskoppen om at virke sammen med biskoppen i Lübeck og højmesteren for den tyske orden, hvem han ligeledes har skrevet til.
Paven udnævner sin kammerherre Birgerus Magni, ærkeprovst i Uppsala, til nuntius og kollektor i de nordiske riger, bl.a. for at indsamle peterspenge og bidragene til grækernes omvendelse. Alle tidligere kollektorer, især biskop Marcellus i Skalholt, tilbagekaldes; denne skal aflægge regnskab overfor Birgerus Magni og derefter straks rejse til Rom.
Optegnelse om, at Birgerus Magni aflæægger ed som kollektor i Danmark, Norge og (Sverige)
Paven pålægger biskoppen i Spoleto, provsten i Verden og ærkedegnen i Slesvig at overdrage hamburgkanniken Hermannus de Osra, som er kapellan hos kardinal Johannes af Sankt Sixtus, kanonikat og præbende i Lübeck, hvorom han efter indehaveren Henrik Kalverwischs død havde ført proces med den nu afdøde klerk Johannes Hedendorp.
Andreas Wulf får kanonikat og præbende i Schwerin, hvorom han havde ført flere processer ved kurien, bl.a. for slesvigkanniken Johannes Slore som auditør.
Paven overdrager præsten Hermannus Duker provstiet i Rameslo i Bremen stift, skønt han forud har flere andre (tyske) embeder, og giver ham dispensation til at have to ellers uforenelige embeder; blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
Klerken Henricus Padis fra Würzburg stift får et evigt vikariat i klosterkirken i Neuwerk (?) i Erfurt, som siges at være ledigt ved Knud Mikkelsens udnævnelse til ærkebiskop i Lund (!)
Paven tildeler Marcus Melman kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Niels Hansens død ved kurien.