Sprog: Latin
Povl Swans erkender at skylde brødrene Gerhard og Henrik van dem Polle fra Ribe 112 mark lybsk.
Paven pålægger under bands straf dekanen Friedrich Deys, kollektor i Bremens og Rigas provinser og andre stifter, herunder Slesvig,1) hurtigst muligt at indsende de opkrævede penge til det apostoliske kammer.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Anders Pedersen af Svanholm og Jens Pedersen af Løgismose, væbnere, på rettertinget har solgt Vilsted, Vilstedfang, Tolstrup og Vester Strett til dronning Margrete.
Abraham Brodersen, ridder, skænker 15 gårde, et fæste og 2 møller til Lunds domkirke til opretholdelse af det alter for Gud og jomfru Maria, som han har indstiftet sammesteds, og til afholdelse af en evig messe.
Jens Rampe, borger i Randers, skøder al sin bebyggede og øde jord i sankt Olufs sogn i Århus til hr. Jens Stigsen, evig vikar ved kirken i Århus.
Pave Gregor 12. eftergiver alle, der besøger sankt Nikolaj kirke samt sankt Gertuds kapel i Køge på en række hellige dage eet år og 40 dage samt på ottendedagene 100 dage af den dem pålagte kirkebod.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Klaus Limbek af Tørning på rettertinget har skødet Hundsbæk til dronning Margrete.
Pave Gregor 12. pålægger ærkebiskopperne i Köln, Trier, Salzburg, Magdeburg, Bremen, Upsala, Lund og Nidaros og deres undergivne samt alle andre munke og gejstlige i deres stifter at forhandle med den pavelige nuntius, dominikaneren Conradus, om at give pengetilskud til fornyelse af kirkens enhed.
Lasse Hvas, væbner, erkender at have udlejet sin gård i Bejstrup til Niels Nielsen Fynbo i otte år mod en årlig afgift på tre pund korn og derefter på livstid mod en årlig afgift på seks pund korn.
Biskop Peder af Roskilde erklærer, at ridderen hr. Hans Podebusk har indløst det gods i Skarsholm, Bjergsted og Stokkebjerg, som han havde pantsat til ham.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Anders Horn, deres medborger, har skødet Hemming Olufsen, bymand sammesteds, femtedelen af den jord, som denne bebor.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Jens Tygesen, som ulovligt har forladt Bent Billes gods i Løve herred, inden 10 dage at vende tilbage dertil.
Pave Gregor 12. erklærer dominikanermunken og pønitentiaren Konrad Kruschel de Pruxia for indsamler i kirkeprovinserne Köln, Mainz, Trier, Salzburg, Uppsala, Lund, Nidaros og andre kirkeprovinser, steder og stifter i hele Tyskland og i rigerne Sverige, Danmark og Norge og i den romerske konge Ruprechts samt i hertugerne af Bayern, Braunschweig, Østrig, Geldern, Holland, Brandenburg og Sachsen og markgreverne af Meissen og Lothringens riger af hjælp til det apostoliske kammer til fremme af kirkens enhed.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Håstrup, Brenderup, Fraugde og Allerup kirker, en del af den dem pålagte kirkebod.
Peder Jensen, kannik og official i Ribe, afgør den arvestrid mellem Esger Esgersen af Sneum, kannik i Ribe, og Esbern Jensen, Arnfast Pedersen, Niels Pedersen og Tyge Bast som gods i Gasse og tildømmer førstnævnte som nærmeste arving det omstridte gods.
Vidisse på Sjællands landsting af kansleren Morten m. fl.s. brev af 1289 28. januar.
Broder Esger, provincial for franciskanerne i ordensprovinsen Dacia, optager skomagerlavet i Oslo blandt ordenens velgørere og giver dem del i dens fromme gerninger.
Broder Jens, abbed, og hele konventet i Tommarp kloster opdager hr. Erik, ordensskriftefader i Vadstena kloster, og hans klosterbrødre i klostrets broderskab.
Johan Soltman erkender at skylde Konrad Koppelow 60 mark ud over de 200 mark, for hvilke han har pantsat sine boder i Skanør til denne.
Kong Henrik 4. af England bemyndiger William Esturmy og John Kingston til at forhandle om forbund med hansestædernes udsendinge på vegne af kongen og hans forbundsfæller, herunder Erik, konge af Danmark, Norge og Sverige.
Cecilie, enke efter Peder Knudsen, pantsætter sin brydegård i Rue til ridderen hr. Didrik Heest for 15 mark lybsk.
Søster Kristine Hennekedatter, priorinde i Roskilde sankt Agnete kloster, og hele konventet sammesteds udlejer et grundstykke i sankt Mikkels sogn i Roskilde i Hersegade til skomageren Keld Jensen, borger i Roskilde, og hans hustru Bodil for livstid mod en årlig afgift af een skilling grot.
Tingsvidne af Skanør byting om, at Kønike Wegel har solgt sin bod med tilliggender i Travenstrate til Konrad Pløne, som videresælger den til Jens Hardensted, også kaldet Skriver, borgmester i Skanør.
Jens Brynnekesen, kantor ved kirken i Roskilde, erklærer at have lejet Roskilde sankt Agnete klosters øde gods i Kamstrup for livstid.
Pave Gregor 12. pålægger biskopperne af Roskilde og Århus at modtage lydighedsed af biskop Jakob af Oslo, der er forflyttet hertil fra Bergen.
Biskop Johan af Slesvig skænker Løgum kloster sit sagefald, som kaldes helligbrøde, af dets undergivne.
Dronning Margrete pantsætter borgen Trøjborg samt Lø herred til biskop Eskil af Ribe for 5000 lødige mark.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Brenderup kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Fraugde kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Allerup kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Hr. Povl Breide, ridder, erkender på ridderen hr. Erik Ummereises vegne at have oppebåret 150 mark lybsk af Eberhard Nienborg, som Thomas Mutekantz skulle have betalt.
Biskop Peder af Roskilde overdrager med kapitlerne i Roskilde og Københavns samtykke slagteren Jakob Dachslap et grundstykke i Bjørnebrogade mod en årlig afgift på een skilling grot.
Hr. Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, mageskifter klostrets gods i Sigersted med Ringsted klosters gods i Tivelse og Hallelev.
Pave Gregor 12. pålægger biskop Nicolaus af Cammin som særligt udpeget befuldmægtiget i henhold til en ansøgning af kong Erik 7. af Pommern og nogle indbyggere i Stralsund at løse disse indbyggere fra de bandlysningsdomme, de har pådraget sig ved deltagelse i drab og ildspåsættelser i Stralsund.
Pave Gregor 12. pålægger biskoppen af Lübeck, provsten ved kirken sammesteds og dekanen ved Vor Frue kirke i Hamburg at overdrage Marquard Ottesen Vordendore, sognepræst i Oldenburg, det kanonikat og den præbende ved kirken i Slesvig, som var ledige efter Jens Stoltes død.
1407. 13. december, Reg. Dan. nr. *4121, se 1408. 13. december, nr.
William Loveney aflægger regnskab for udgifterne i forbindelse med dronning Filippas rejse til Danmark.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Svanninge kirke, en del af en dem pålagt kirkebod.
Werner Hoop erkender, at Johan Alsteker i tre år skal oppebære hans sildetran i Malmø
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Niels Strangesen, ridder, og hans hustru Margrete på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde på Mors.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Palle Kirt, ridder, på rettertinget har skødet dronning Margrete en række gårde i Amtoft, Arup, Sønder Arup, Øsløs og Højstrup.
Kong Henrik 4. af England giver de engelske købmænd i Danmark, Norge og Sverige tilladelse til at vælge deres egne fogeder.
Pave Gregor 12. giver efter ansøgning af dronning Margrete hendes udsending Herman Rynkeby, sognepræst ved Vor Frue kirke i Helsingborg, dispensation til at modtage og i fem år at beholde kantordømmet ved kirken i København sammen med sin sognekirke.
Biskop Peder af Roskilde indstifter uddelinger i Vor Frue kirke i København ved de kanoniske tider og skænker den biskoppelige sildetiende af København og Amager, to grundstykker og en gård samt skylden af 12 slagterboliger i Bjørnebrogade hertil til gengæld for afholdelsen af en årtid for alle biskopper af Roskilde.
Peder Fælling, foged på borgen København, lejer for sin og sin hustrus livstid tre bol jord i Måløv tilhørende sankt Nikolaj alter i Roskilde domkirke af hr. Jens Hemmingsen, sakristan og evig vikar sammesteds, mod en årlig afgift af to læster korn og to mark sølv.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, lejer en øde gård i Særløse af Henneke Mule, borger i Roskilde, for 12 år mod en årlig afgift af 4 pund korn og en skilling grot.
Pave Gregor 12. udnævner Johannes Molner, ærkedegn i Parchim i Schwerin stift, til kollektor i provinserne Bremen og Riga og i Camin, Verden ac Slesuicensi ciuitatibus et diocesibus.
Anders Ingvarsen og Erik Jakobsen, fogeder på borgen Stockholm, vidimerer Johan Styrbjörnssons brev af 1339 24. december.
Pave Gregor 12. giver ridderen Abraham Brodersen dispensation til efter sin skriftefaders skøn at nyde mælkemad på dage, hvor det er forbudt, af hensyn til sin legemlige svaghed.
Pave Gregor 12. giver ridderen Abraham Brodersen lov til at lade holde messe for sig på steder, der er lyst under interdikt, når blot han ikke selv er skyld deri.
Ærkebiskop Jakob af Lund bevidner, at Jon Jensen af Öslöv, væbner, har skødet en gård i Hunneberga til kapitlet i Lund til gengæld for en gård i Öslöv.
Henneke Ågesen, bymand i Malmø, erkender at have lejet den gård i Malmø, som Ivar Nielsen og hans hustru havde testamenteret til Lunde kirkes bygningsfond, for sin og sin hustru Katrines livstid af ærkebiskop Jakob og domkirkens værger mod en årlig afgift af ti mark sølv.
Inger, priorinde i Ålborg Vor Frue kloster, skænker en øde gård i Vilse til johanitterklostret i Dueholm mod afholdelse af en ugentlig messe til bod for Katrine Jakobsdatters sjæl.
Pave Gregor 12. bevilger dronning Margrete, at hun og to personer ved tre bestemte dage at besøge de ærværdige kirker i Danmark kan opnå samme fuldstændige syndsforladelse som ved hvert 33. år at besøge de kirker i Rom, som pave Urban 6. havde fastsat.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer væbneren Kristian Frellevsen på dronning Margretes vegne for 150 mark lybsk.
Kardinalerne, forsamlet ved koncilet i Pisa, kundgør for kong Ruprecht, paverne Gregor 12. og Benedikt 13.s afgang. Simili modo scriptum erat omnibus regibus uidelicet Francie, Anglie, Ungarie, Polonie, Bohemie, Portugalie, Castelle, Navarre, Dacie, Swecie, Norwegie, Arragonie, Sicilie, et Ierusalem et certis reginis.
Kardinalerne, forsamlet ved koncilet i Pisa, meddeler kong Ruprecht, at de anser pave Gregor 12. for fjende af unionsbestræbelserne og opfordrer ham til bl.a. at støtte bestræbelserne for samling af kirken og at henstille til kollektorerne ikke at sende deres indsamlede midler til kammeret. Simili modo scriptum erat omnibus regibus uidelicet Francie, Anglie, Ungarie, Polonie ..... Novarie, Dacie, Swecie, Norwegie .
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes mageskifte med sankt Laurentii kapel i Roskilde domkirke og dets henlæggelse til præbenden Osted.
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes henlæggelse af det af ham indstiftede Allehelgens kapel i Roskilde domkirke til præbenden Everboldam.
Pave Gregor 12. stadfæster biskop Peder af Roskildes brev af 1408 12. marts.
Pave Gregor 12. giver biskop Peder af Roskilde lov til at gøre testamente.
Pave Gregor 12. giver biskop Peder af Roskilde tilladelse til at besøge den hellige grav sammen med 12 af ham udvalgte personer.
Udbetaling af £20 til Filippa, dronning af Sverige og Danmark.
Pave Gregor 12. giver ridderen Jakob Troelsen og hans hustru Gese lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse i deres dødsstund.
Danzig giver Johan Laukow anbefalingsbrev til dronning Margrete angående 336 mark lybsk for klæde, købt af Herman Schlochow.
Pave Gregor 12. imødekommer ærkebiskop Jens af Uppsalas anmodning om, at biskopperne af Västerås og Skara må overgive ham palliet, som var blevet sendt til ham med hans udsending Niels Jensen, sognepræst i Toreby.
Pave Gregor 12. pålægger biskopperne af Västerås og Skara at overgive ærkebiskop Jens af Uppsala palliet, som dennes udsending Niels Jensen, sognepræst i Toreby har hentet.
Klaus Bremer og Klaus Snydewind pantsætter deres skib til Gert Tidemansen for 26 mark, at betale i Skåne.
Udbetaling af £166 13s 4d, dvs. 250 mark, til Nicholaus Blakeburn, nylig kongens admiral, for bl.a. dronningen af Danmarks overfart.
Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at Henning og Lyder Kabold, riddere, har lovet bymændene i Svendborg fred og orfejde for Ludvig Kabolds død.
Uffe Pedersen af Tørslev, væbner, pantsætter sine to brydegårde i Tørslev og Gerlev til væbneren Peder Okse for 10 mark sølv.
Anne Pedersdatter af Nordrup, enke efter Anders Gris, oplader det gods i Sørbylille, som Jens Nielsen havde pantsat til den afdøde, til Peder Jakobsen Broge, væbner.
Greteke, enke efter Ludolf Koesfeld, sælger sammen med sine børn en klædeskærerbod i Falsterbo til brødrene Johan og Herman Brunsvig.
Broder Peder, fordum biskop af Holár, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Pave Gregor 12. meddeler (kong Erik 7. af Pommern) en transsumpt af sin bulle af 5. juli 1408, hvorved han indkalder til et almindeligt koncil den kommende pinse, der skal have til formål at bringe skismaet til ende, og han opfordrer ham til at bevæge den højere gejstlighed og adelen i sit rige til at deltage i konciliet.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at dronning Margrete på rettertinget tilstår fru Edel, enke efter ridderen hr. Barnim Eriksen, sit gods i Audebo samt en gård i Roskilde for livstid.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Hans Podebusk, ridder, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang samt det øvrige gods, han havde arvet efter sin hustru fru Johanne, fru Kristine, enke efter hr. Torben Pedersen, og fru Gertrud, til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at fru Kristine, enke efter hr. Gevert Bydelsbak, på rettertinget har skødet al sin ret til Skarsholm og Skarsholm fang og andet gods på Sjælland til dronning Margrete.
Ærkebiskop Jakob af Lund sælger alt sit gods i Norra Knästorp, Västra Bjällerup og Arendala til domkapitlet i Lund til gengæld for dettes gods i Värpinge og Brusarp.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Erik Bydelsbak, ridder, og Peder Grubbe på rettertinget har skødet al deres arveret til gods i Kundby, Bennebo, Snuderup, Jyderup og Hjembæk til dronning Margrete.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer kansleren Morten m. fl.s brev af 1289 28. januar og Jens Gyrstinge m. fl.s brev af 1407 29. juni.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Peder Sommer på rettertinget har skødet al sin arveret til Gedsted til dronning Margrete.
Rådet i Hamburg giver Tideke Raphon anbefalingsbreve til hansekøbmændene i Skåne og andre herrer sammesteds angående Marquard Godings gods.
Jakob Brand, der agter at sejle til Skåne, henlægger 3½ mark til sin hustrus arvepart.
Niels Nielsen Mus, væbner, afstår to gårde i Bode til Niels Manderup, ridder, af Barritskov og dennes hustru Bodil for deres levetid på den betingelse, at når begge parter er døde, skal gårdene arves af hans arvinger.
Testamente af Ebbe Jensen, kannik i Ribe og sognepræst i Ål.
Hartvig Bryske, ridder, pantsætter sit gods i Næsby til biskop Peder af Roskilde for 600 mark lybsk.
Kristian Cobant, kannik i Ratzeburg, udsending fra kardinalerne i Pisa, rejser med brev til Dacie, Suecie, Norwegie regna.
Tingsvidne af Ribe byting om, at Hans Nadde, borger i Ribe, har skødet et grundstykke på volden mellem møllen og Slusebro til Tule Rigelsen, rådmand i Ribe, på fru Herluf Peders vegne.
Tingsvidne af Hardsyssel sysselting om, at hr. Niels Krag, ridder, og hans hustru Elene har skødet alt deres gods i Velling, Hee og Stadil sogne, herunder Rybjerggård, til Ribe kapitel.
Bent Hemmingsen af Merløse skøder en gård i Ringsted til Sorø kloster.
Testamente af Mikkel Ingemarsen Degn, notar i Lundegård.
Gerwin Zemelowe, borger i Stralsund, sælger med samtykke af sin broder Konrads formyndere landsbyen Gnies til biskop Peder af Roskilde.
Kong Erik 7. af Pommern tager Munkeliv kloster under sin beskyttelse og stadfæster dets friheder.
Lars Olufsen og Bo Olufsen, brødre, skøder al deres arv efter broderen Asser Olufsen, bymand i Køge, til Sorø kloster.
Biskop Peder af Roskilde giver værgerne for sankt Gertruds kapel i Køge tilladelse til at indsamle almisser i Stevns-, Bjæverskov-, Ramsø- og Tune herreder samt i fogediet Dragør til forbedring af kapellet.
Pave Gregor 12. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Jakob af Oslo kantoren ved kirken i Roskilde at undersøge sidstnævntes påstand om, at kapitlet i Oslo har aftvunget ham ulovlige løfter før hans tiltræden som biskop, og i bekræftende fald løse ham fra dem.
Pave Gregor 12. pålægger efter ansøgning af dronning Margrete og biskop Jakob af Oslo kantoren ved kirken i Roskilde efter at have løst sidstnævnte fra de ham aftvungne løfter at pålægge de ham undergivne gejstlige at betale det sædvanemæssige katedraticum.
Pave Gregor 12. udnævner biskop Nicolaus af Kammin til indsamler af frugter og indkomster, der skyldes det apostoliske kammer i kirkeprovinserne Bremen og Riga og i stæderne og stifterne Kammin, Verden og Slesvig, eksimerede og ikke eksimerede.
Hertug Vartislav 8. af Pommern-Wolgast skænker sankt Mortens kirke i Maskenholt til Antvorskov kloster.
Biskop Johan af Slesvig pålægger alle sogneboer og værger for kirker og kapeller at udrede halvdelen af alle indtægter til genopbygning af kirken i Slesvig.
Peder Jensen Danmark, kannik ved kirken i Lund, sælger en gård i sankt Johannes Døberens sogn i Lund til Jakob Jensen Murer, borger sammesteds.
Rådmændene i Stralsund vidimerer hertug Vartislav 8. af Pommern-Wolgasts brev af 1408 21. december.
Landstinget afgør en strid mellem Sorø kloster og hr. Erik Thomsen af Vinstrupgård om svinegræsning i forskellige skove.
Biskop Nicolaus af Cammin kundgør for ærkebisperne af Magdeburg, Lund og Bremen samt for bisperne af Roskilde, Slesvig, Odense og en række nordtyske bisper, at han i henhold til pave Gregor 12.s brev af 1407 7. december (jvf. nr. 190) har løst en række indbyggere i Stralsund fra de bandlysningsdomme, som de havde pådraget sig ved deltagelse i drab og ildspåsættelser.
Notarialvidne om, at broder Vilhelm Cachipolli, ordensmester i antonitterklostret i Mårkær, har sluttet overenskomst med sin overordnede Peter Barlonis, ordensmester i antonitterklostret i Tempzin, angående den årlige afgift på 20 rhinske gylden, således at sidstnævnte lader Rügen visitere af to brødre, og at hvad de oppebærer, skal gå til dækning af afgiften.
Den pavelige kammermester Antonius, kardinalbiskop af Porto, kvitterer Peder, udvalgt biskop af Ribe, for betaling af hans servispenge til det pavelige kammer.
Udbetaling af £159 13s 4d til William Bourchier, ridder, for en rejse til Danmark og Norge vedrørende de dansk-engelske forhandlinger.
Broder Raimund, provincialprior for dominikanernes ordensprovins Dacia, giver skomagergildet i Oslo delagtighed i ordenens gode gerninger.
Katrine Hedesdatter, enke efter Niels Tagesen, overdrager provst og kannikker i Viborg en saltkedel til anskaffelse af vin og nadverbrød mod, at de årligt betaler hende seks skilling grot for livstid.
Hr. Sten, abbed i Munkeliv kloster i Bergen, kvitterer på den højbårne fyrstinde fru Margrete, de danskes dronning for oppebørsel af 300 mark lybsk fra Rodger v. Dortmund af et deponeret beløb på 700 mark fra biskop Andreas af Strängnäs.
Seks præster i Skytts herred skøder en gård i Bøsarp og en ødegård i Skibarp til sankt Laurentius' kirkes bygningsfond i Lund som erstatning for betaling af Laurensøre fra præsterne i herredet til domkirken.
Johan v. Büren og Bernhard Woltorp erkender at skylde biskop Johan af Slesvig 79 mark og 9 skilling lybsk.
Peder Andersen, foged i Skam herred, Herman, sognepræst i Klinte kirke, Ludvig Barsebek, Hartvig Breide, Andreas Nielsen, væbnere samt Mogens Andersen, Peder Dokke og Anders Jensen vidimerer at 8 navngivne mænd på Skam herredsting har bevidnet væbner Ivan Ratmansdorfs rettigheder fra gammel tid til et engareal på 16 skorer i Holmene i Klinte.
Olav Regnersen, præst og kannik ved kirkerne i Lund og Roskilde, skøder sankt Johannes evangelistens alter i Roskilde domkirke en gård i sankt Laurenti sogn mod afholdelse af sjælemesser for sin og sine forældres sjæles frelse.
Paven omtaler i et brev, rettet til ærkedegnen i Tribnitz i Schwerin stift, at hertug Bugislav af Pommern havde tilsluttet sig de kardinaler, som forlod Gregor 12. i Lucca og fremlagt sagen hos vor kæreste søn i Kristus, Erik, konge af Danmark sit (?) berømmelige barnebarn med henblik på at selve kongen skulle afskrive sig ethvert afhængighedsforhold til samme Angelo, som han var i på det tidspunkt, og tilslutte sig samme kardinaler og få ham til at virke for den nylig i Pisa oprettede kirkelige enhed.
Danzig giver Gertrud, enke efter Otto Plugers, anbefalingsbrev til Bornholm angående hendes mands gæld og gods.
Danzig giver Eberhard Stirkes og Claus Wendt anbefalingsbrev til Bornholm angående arvegodset efter Johan Wendt.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at Anders Hopp har oppebåret fuld bod for drabet på sin fader Esger Hopp af Niels Sommer og svoret denne orfejde.
Pave Aleksander 5. udnævner Niels Jakobsen, forhen biskop af Strängnäs, til biskop af Ribe.
Paven bekendtgør for den højere gejstlighed, at han, i lighed med pave Johannes 22. i forhold til Johannes de Poliaco, har forkastet de lignende nu fremkomne påstande om, at forskellige pavelige begunstigelser, navnlig med hensyn til skriftemålet, skulle være ugyldige og befaler dette kundgjort.
Lars Jensen, dekan i Roskilde, skænker alt sit gods i Mossheddinge til sankt Laurentii alter i Lunds domkirke.
Pave Alexander 5. pålægger biskopperne af Adria og Odense samt abbeden i Løgum kloster at overdrage Erik Dosenrode, kannik ved kirken i Slesvig, ærkedegneembedet sammesteds, der var ledig ved Konrad Weilands død.
Rådmændene i Stralsund vidimerer et brev af fru Elene, enke efter Klaus Doget, af 1408 13. august.
Brev fra kannikerne i Linköping til Sveriges riges råder om, at gesandter alle vegne fra på nær de istis tribus regnis borealibus deltager i koncilet i Pisa.
Nicolaus Fyole erkender, at det fuldmagtsbrev, der er givet ham til rådmændene i Malmø, ikke skal være til skade for den afdøde Henrik Reyners hustrus medgift.
Johan van der Hove erkender, at det fuldmagtsbrev, der er givet ham til rådmændene i Malmø, ikke skal være til skade for den afdøde Henrik Reyners hustrus medgift.
Pave Aleksander 5. giver Otto, udvalgt biskop af Ribe, tilladelse til at modtage indvielsens nådegave af den biskop, han ønsker.
Pave Aleksander 5. udnævner Otto, kannik i Ribe, til biskop sammesteds efter biskop Eskils død og forkaster pave Gregor 12.s udnævnelse.
Åge Jakobsen erkender ikke at have nogen ret til Næstved sankt Peders klosters gods i Hyllinge.
Borgmestre og rådmænd i Hamburg beder kong Karl 6. af Frankrig om at foranledige, at hans embedsmænd overgiver det gods, der var indladet i Skåne af fire borgere fra Hamburg og bestemt for Sluys, men som blev bjerget efter skibets stranding ved Bergues, til deres befuldmægtigede Henrik Widenepipe, borger i Lübeck.
Borgmestre og rådmænd i Hamburg anmoder seneschallen i Ponthieu og øvrige kgl. embedsmænd i Abbeville og Tuch om at tilbagegive strandet gods fra Skåne tilhørende fire borgere i Hamburg.
Werner Güstrow og Bernhard Stolte lover, at Johan Güstrow skal bringe det anbefalingsbrev fra Danzig angående Klaus Bandows efterladte gods tilbage, som han har taget med til Danmark.
Radike Berckentin, borger i Malmø, sælger sin gård i Malmø til Sorø kloster.
Radike Berckentin skøder sin gård i Malmø til Sorø kloster.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på rettertinget Niels Absalonsens brev af 1289 13. februar.
Lars Hvas sælger sin gård i Bejstrup sogn til hr. Palle Kirt, ridder, for 17 mark sølv.
Dorothea Lüneburg og Herman Landvoged, biskop Johan af Slesvigs befuldmægtigede, erkender at være blevet forligt i en sag mellem hende og bispen på Konrad Weilands vegne, ærkedegn i Slesvig.
Kong Erik 7. af Pommern, der med samtykke af ærkebiskop Jakob af Lund har købt en gård i Södra Säby af hr. Folkvin, kannik og provst i Lund, bemyndiger denne til gengæld til at generhverve en gård i Härslöv og en øde toft i Karup og fritager det for al kongelig tyngde.
Svend Pedersen Muse af Härslöv sælger en gård sammesteds til hr. Folkvin, provst i Lund, og forpligter sig til at skøde ham den på Rönnebergs herredsting.
Hertug Erik af Sachsen-Lauenburg og hans brødre Bernhard og Otto indstifter yderligere et vikardømme til ære for den almægtige Gud og Vor Frue i kirken i Ratzeburg i det kapel, som Erik, hertug af Sachsen og så videre, vor bedstefader, der døde i Danmark, salig ihukommelse, havde indstiftet, og hvor hans fader hertug Erik og hans bedstemoder tidligere havde indstiftet et evigt vikardømme.
Tingsvidne af Skåne landsting om, at Johanne Arvidsdatter, enke efter væbneren Peder Torstensen af Trelleborg, har indsat væbneren Jens Josefsen af Jordberga som sin værge og derefter med hans samtykke skødet tre gårde i Aspö og en gård i Södra Åby til Lunds kirkes bygningsfond.
Nicolaus Blidestorp og Nicolaus Voghe lejer nogle lokaliteter nær Skanør og Falsterbo for 19 læster sildetran årligt på visse betingelser.
Sankt Eriks gildet i Næstved sælger noget jord, der støder op til Mads Karlsens gård sammesteds, til denne.
Notarialinstrument, at Heinrich Koneman, kannik i Lübeck, har gjort testamente, hvori han bla. testamenterer klostret Preetz 330 mark lybsk, som fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, skylder mig.
Optegnelse om biskop Otto Bosen i Ribes betaling af servispenge.
Peder, udvalgt ærkebiskop af Lund, stadfæster domkapitlets privilegier.
Notarialvidne om, at hr. Jens Andersen, kannik i Roskilde, har indsat hr. Jens Nielsen, kannik i Lund som sin befuldmægtigede angående opnåelse og godtagelse af den præbende ved kirken i Lund, der bliver ledig, når magister Peder Mikkelsen er blevet indviet som ærkebiskop.
Jens Mogensen Nist, væbner, pantsætter alt sit gods i Nørholm til provsten og kapitlet i Viborg for 30 mark sølv.
Pave Johannes 23. pålægger biskoppen af Linköping at sørge for overholdelse af reglerne for valg til provinsminister for franciskanerbrødrene i Danmark, Norge og Sverige.
Pave Johannes 23. stadfæster den tilladelse til at gøre testamente, som hans forgænger 1409 12. august havde givet Johan Rikkersen, kannik i Lübeck, Du, der, som du forsikrede, var underindsamler af frugter og indkomster, der skyldtes det apostoliske kammer i stæderne og stifterne Bremen, Slesvig og Verden.
Vidisse af kong Erik på 2 gårde i Färs herred. Indgår i en dom af kong Hans.
Pave Gregor 12., der har udsendt ærkebiskop Johan af Riga som apostolisk legat til Tyskland og andre lande, udvider dennes legationsområde til også at omfatte rigerne Bøhmen, Polen, Danmark, Sverige og Norge samt kirkeprovinserne Prag, Gnesen, Lund og Uppsala
Biskop Peder af Roskilde skænker Gavnø kloster Svinø til gengæld for andet gods.
Bertold Gollwitz skylder Engelbert Hagelsten 192 mark lybsk, at betale i Falsterbo den 8. september.
Niels Jensen, væbner i Herlev, pantsætter en gård for fem mark sølv til Torsten Venstermand.
Mogens Pedersen af Holbæk og hans hustru Elene skænker deres gård i Holbæk til Sorø kloster.
Paven erklærer en proces, kong Ruprecht havde ført mod rådet i Lübeck, ugyldig, og giver biskopperne i Volaterra og Ratzebug samt skatmesteren i Slesvig domkirke til opgave at sørge for brevets efterlevelse.
Broder Johannes, biskop af Laodicea og stedfortræder for biskop Peder af Roskilde, erklærer at have indviet kirken i Hiddensee, et alter i dormitoriet og forskelligt kirkeligt inventar og eftergiver alle, der besøger kirken i from hensigt, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Optegnelse om, at paven udnævner Peder Mikkelsen (Kruse) til ærkebiskop i Lund.
Paven udnævner Peder Mikkelsen (Kruse), som i forvejen var valgt af kapitlet, til ærkebiskop i Lund.
Paven pålægger gejstligheden i Lunde stift og by at udvise lydighed over for den udvalgte ærkebisp Peder
Paven opfordrer befolkningen i Lunde stift og by at udvise velvilje over for den udvalgte ærkebisp
Paven pålægger Lunde kirkes vasaller at udvise lydighed over for den udvalgte ærkebisp Peder
Paven byder alle Lunde kirkes lydbiskopper at udvise lydighed over for den udvalgte ærkebiskop Peder
Paven skriver til kong Erik, og beder ham værne om den udvalgte ærkebisp Peder
Pave Johannes 23. tilsiger aflad til dem, som på visse tider besøger domkirken i Lund.
Paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Herrens Legems alter i Lunds domkirke.
Paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Nicolai kirke i Bosjö kloster i Skåne.
Hedenrik Konradsen, fordum borger i Roskilde, pantsætter en gård i Allehelgens sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, rådmand i Roskilde, for seks mark sølv.
Optegnelse om, at paven tilbagekalder udnævnelsen af Otto Boesen til biskop i Ribe og stadfæster Peder Lykke som biskop.
Paven tilbagekalder udnævnelsen af Otto Boesen, provst i Vardesyssel, til biskop i Ribe, og udnævner den tidligere af Gregor 12. udnævnte Peder Lykke til biskop samt befaler denne at aflægge bispeeden til biskopperne i Slesvig og Viborg.
Paven skriver til kapitlet i Ribe angående udnævnelsen af Peder Lykke til biskop.
Paven skriver til gejstligheden i Ribe stift angående udnævnelsen af Peder Lykke til biskop.
Paven skriver til indbyggerne i Ribe by og stift angående udnævnelsen af Peder Lykke til biskop.
Paven skriver til ærkebiskoppen i Lund angående udnævnelsen af Peder Lykke til biskop i Ribe.
Henrik Guldsmed sælger en klædehandlerbod i Skanør til kapitlet i Lund.
Biskop Peder af Roskilde anerkender de af pave Clemens 5. udstedte privilegier for cistersienserordenen.
Det gøres bekendt for alle, at grev Henrik af Holsten og Elizabeth hertuginde af Slesvig og grevinde af Holsten på biskop Johannes af Lübecks vegne vidimerer to breve, og endvidere giver afkald på indtægter fra tre holstenske landbebyggelser, som Markvard van Siggem har mageskiftet til kapitlet i Lübeck. Givet og handlet i Slesvig by i Herrens 1410nde år på dagen for det hellige kors' opløftelse. Vidner var herrerne Erik Krummedig, Detlev Rixtorp og Lars Heest.
Kong Eriks klagepunkter mod hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten
Hr. Erik Thomsen af Vinstrup og hans hustru Inger Pedersdatter skænker skoven Hjemdal ore til Sorø kloster.
Pave Johannes 23. giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger sankt Mikkels kirke ("Paternosterkirken") i Lunde stift. Brevet gælder for 10 år.
Brev fra kong Albrecht m. fl. til højmesteren angående fred om Gotland.
Johan Luttke og Albert Grifenbergh har lovet at holde borgmestrene i Stralsund skadesløse for en arveafgift betalt i nærvær af fogeden og borgmestrene i Rönneby.
Ærkebiskop Peder Mikkelsen (Kruse) af Lund lover at betale servispenge til kammeret og kollegiet gennem sin prokurator ærkedegnen i Lund Jens Povlsen.
Paven overdrager af egen tilskyndelse kantoren Leo Sutman i Dorpat kannonikat og større præbende samt dekanatet sammesteds mod opgivelse af kantoriet og meddeler bla. dette til biskoppen af Roskilde.
Optegnelse om ærkebiskop Peder Mikkelsens (Kruse) betaling af servispenge.
Optegnelse om, at Anders Geriksen, kannik i Lund og Roskilde på Andreas af Strängnäs vegne lover at udrede commune servitium på 266 guldfloriner og 5 minuta servitia samt på 187 floriner og 30 solidi romersk mønt og minuta servitia for dennes forgænger, biskop Gjurderus.
Johan v. Alen køber halvdelen af en arvelod i Frankenstrasse i Stralsund af hr. Magnus van Alen, ridder.
Bodil Eriksdatter, enke efter Lars Jensen, stadfæster, at hendes mand havde skænket en gård i Råby til Næstved Sankt Peders kloster.
Henrik Wille sælger sin gård i Sankt Mortens sogn i Næstved til hr. Erik Bydelsbak.
Anbefalingsbrev til en vis Katrine fra Lars Hvid, præst i Skänninge, om at hjælpe hende på vej til sin slægtning i Östergötland, indtil Morten, hendes retmæssige ægtemand, som var draget til Skåne, kom tilbage.
Henrik Koesfeld erkender at skylde præsten hr. Ivan Sassen 44 mark lybsk.
Kong Erik giver fogeden i Åbo, Klaus Lydekesson, fuldmagt at skifte kronens almindinger i Finland. Givet på Helsingborg slot i det Herrens år 1411 på pave og martyr Marcellus' dag under vort segl.
Optegnelse om, at paven skænker ærkebiskop Peder Mikkelsen i Lund palliet.
Paven sender ærkebiskop af Lund Peder Mikkelsen palliet ved hans sendebud ærkedegnen Jens Povlsen.
Paven befaler biskopperne i Roskilde og Växjö at iføre ærkebiskoppen i Lund palliet og modtage hans ed.
Paven reserverer biskop Peder Jensen i Roskilde retten til at besætte 5 kanonikater og større præbender samt en dignitet i stiftet.
Nicolaus Bussowe, borger i Rostock, erkender at skylde Engelke Hagelstene 216 mark stralsundsk.
Pave Johannes 23. giver abbeden i Neuenkamp Kloster i Schwerin stift ret til at straffe de slesvigske adelsmænd, som havde fængslet biskop Hans af Slesvig, om fornødent med interdikt, som han skal forkynde i Stralsund.
Paven overdrager abbeden i Neuenkamp kloster i Schwerin stift, om fornødent med interdikt, som han skal forkynde i Stralsund, at sørge for, at den våbenstilstand, som ved dronning Margretes anstrengelser er bleven sluttet mellem kong Erik og "oprørerne" i Slesvig, ikke bliver brudt.
Nicolaus Voghe erkender at skylde Walter Heyse og Wilhelm Schoneweder 672½ mark lybsk.
Biskop Peder af Roskilde overdrager efter samråd med kapitlerne i Roskilde og København en grund i Bjørnebrogade i København til Jens Brun og hustru.
Rådmændene i Lübeck giver anbefalingsbrev til rådet i Flensborg angående noget gods.
Niels Jensen, væbner, erkender at være Torsten Venstermand skyldig 9 mark sølv, for hvilke han har givet en gård i Mørkhøj i pant indtil den for løsning af gælden fastsatte termin.
Hr. Nicolaus von Lippe og Johan Knop mægler forlig mellem Bernard Stolte og Herman Kone om betalingen af 36 mark, således at sidstnævnte skal føre bevis med brev fra Dragør eller København om, at han gar betalt pengene til Bernhard Stoltes befuldmægtigede hr. Bertold van der Oost fra Batevitz.
Paven reserverer et beneficium i Lund, som dog ikke må være et kanonikat og præbende ved domkirken, for præsten Åge Nielsen fra Lunde stift.
Paven udnævner ærkedegn Jens Povlsen til nuntius og kollektor i Danmark.
Paven befaler sin nuntius og kollektor, ærkedegn Jens Povlsen i Lund at opkræve en 3-års tiende af alle gejstlige indtægter i Danmark til kampen mod den kætterske kong Ladislaus af Neapel.
Paven befaler sin nuntius og kollektor i Danmark, ærkedegn Jens Povlsen i Lund at opkræve et års indtægter af de ledige embeder.
Niels Hermansen, borger i Malmø, pantsætter sin gård sammesteds til ridderen Niels Svendsen i Ellinge.
Åge Jakobsen sælger seks skilling skyldjord i Kvislemark i Øster Flakkebjerg herred til ridderen Peder Nielsen for 16 mark sølv.
De på Bergen handlende købmænd fra Kings Lynn klager til Henrik 4. af England over overgreb begåede af hanseatiske købmænd: For det første, at da de engelske købmænd i kraft af de til dem fra gammel tid - det var i det 14. år i nu afdøde kong Richards regeringstid - tilståede privilegier, friheder og rettigheder af kongen af Danmark, Norge og Sverige med henblik på deres handel levede og boede i Bergen, kom der en tid derefter bevæbnede personer med tilknytning til Hansaen, som begik overgreb mod de engelske købmænd i en sådan grad, at de vægrede sig ved at blive i byen men sejlede hjem indtil tiden, hvor kongen af Danmark af hensy til den for ham af de førnævnte engelske handelsmænd fremførte klage i denne sag sendte nogle af sine embedsmænd og tjenere til til Bergen for at give oprejsning til de omtalte engelske købmænd mod dem fra Hanseforbundet og til at gøre ret og udøve retfærdighed til et sådant omfang, at disse kunne bestyre deres handel godt og fredeligt i henseende til de friheders og retigheders udformning, som var dem tilstået af førnævnte konge af Danmark, således som det blev beskrevet, frie fra angreb, ødelæggelse eller skade fra dem fra Hansestæderne eller fra nogen anden i deres navn.
Paven skriver til biskopperne af Ratzeburg, Slesvig og Verden og gør dem til værneherrer for biskop Johannes i Lübeck for en 5-års periode.
Lydeke Flensborg erkender at skylde Johan Stenbeke, der før boede i Flensborg, og Henning Brand på børnenes vegne efter Peder Fadersen, der bor i Ribe, og hans første hustru 127 mark lybsk og pantsætter sit hus i Korsgade derfor.
Paven giver ridderen Anders Jakobsen Lunge fra Roskilde stift og hans hustru lov til at lade læse messe på steder, som er underlagt interdikt.
Ridderen Lave Urne har solgt sit gods i Harsyssel til ærkedegn og kapitel ved domkirken i Ribe.
Forlig foranlediget af grev Gerhard af Holsten og dennes bror mellem hertuginde Elisabeth og biskop Johan af Slesvig, som havde åbnet sine slotte og befæstninger for den danske konge i den nyligt overståede krig
Voldgiftsdom mellem hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Heinrich af Holsten og Slesvig domkapitel af Henrik von See, Niels Batterveld, Erik Krummedige og Otto von Knop angående de forvoldte skader i den nyligt overståede krig
Ærkebiskop Peder af Lund stadfæster de til provst, dekan og kapitel ved Lundekirken tidligere udstedte privilegier.
Præst Jens Nielsen af Vilslevs gavebrev, i hvilket han skøder en gård til sakristanen ved domkirken i Ribe, Niels Pedersen.
Biskop Johannes af Laodicea meddeler 40 dages aflad som vikar i pavelige anliggender for ærkebiskop Peder af Lund til dem, som besøger eller hjælper Vadstena kloster.
Tingsvidne af Hind herred om hr. Lave Urnes skøde til Ribe domkirke på gods i Velling og Stadil sogne samt på Holmsland.
Jens Nielsen sælger en halv toft i Rejnstrup øst for kirkens gård kaldet Kirkestavn til Åstred Svendsen.
Paven giver biskop Peder Lykke i Ribe tilladelse til at lade kirkegårde rense og indvie på ny ved en præst; brevet gælder for tre år.
Paven bemyndiger sin nuntius Ludovico Baglioni, som han sender til Tyskland, Böhmen, Danmark, Sverige og Norge, til at opkræve hos kollektorer og subkollektorer de penge, de havde indsamlet, særlig Peterspengene fra Sverige, og derefter sende dem til kurien.
Paven oversender forrige nr. til biskoppen i Lübeck og pålægger ham at sørge for, at kollektorerne og subkollektorerne snarest muligt indbetaler de indsamlede penge til Ludovico Baglioni.
Pave Johannes 23. udsteder pas for Ludovico Baglioni, hvem han sender til Tyskland og til rigerne Böhmen, Danmark, Sverige, Norge og Polen samt enkelte andre steder angående sine og det apostoliske kammers sager, og anbefaler ham til alle gejstlige myndigheder.
Paven befaler biskopperne i Slesvig og Viborg at modtage bispeeden af biskop Peder Lykke i Ribe.
Paven pålægger biskopperne af Ratzeburg og Slesvig samt provsten i Eutin at lade ridderen Henning Romgismarks enke Hermegard optage som nonne i benediktinerklostret i Preetz.
Biskop Johannes af Laodicea eftergiver 40 dages kirkebod til folk, der bidrager til genopbygningen af den brandhærgede helligåndskirke i Malmø
Kong Henrik 4. af England meddeler rådmændene i Bergen i Norge, at deres købmænd, som var tilbageholdt i Boston, nu er frigivet og opfordrer dem til at frigive de engelske købmænd, der tilbageholdes i Bergen.
Biskop Peder Lykke i Ribe lover at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Kong Eriks skødebrev på gods i Kyse, Vallensved, Stubberup, Øllerup, Lund, Thorstrup, Menstrup, Hyllinge, Øverup, Førslev, Høve og Lindholm.
Biskop Johannes af Laodicea, stedfortræder for ærkebiskop Peder af Lund, erklærer at have indviet to billeder af Vor Frue og Sankt Nicolaus i Rostocks kirke i Skanør og eftergiver alle, der tilbeder dem, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Kristine, priorinde i Roskilde og hele konventet sammesteds erklærer at have oppebåret den leje, som biskop Peder af Ribe havde været dem skyldig indtil denne dag for gods i Svogerslev.
Paven udnævner sognepræsten i Skagen, Jens Hennekesen Rynkeby, til nuntius i Danmark, Sverige og Norge og overdrager ham til at prædike korstog mod kong Ladislaus af Neapel og modpaven Gregor 12. samt overgive udbyttet til Ludovico Baglioni.
Paven anbefaler sin nuntius, Jens Hennikesen Rynkeby, til alle biskopperne i Danmark, Sverige og Norge.
Paven anbefaler sin nuntius, Jens Hennikesen Rynkeby, til alle de verdslige stormænd i Danmark, Sverige og Norge.
Biskop Jakob af Gardar bevilger tilladelse til at kirkevielsesdagen for Sankt Michaels sognekirke i Slangerup, som hidtil har været fejret på Sankt Briccius' dag, for fremtiden højtideligholdes den førstkommende søndag efter allehelgensdag.
Niels Almarsen, sognepræst i Store Heddinge bekendtgør, at hr. Jens Olufsen (Bjørn), ridder, har oprettet en evig vikarie sammesteds til frelse for sin egen, sin hustrus, sine forældre og slægtninges sjæle.
Johannes Crevet, Gottschalk Rubus' befuldmægtigede, fastsætter for Arnold Poleman d. Yngre prisen på førnævnte Gottschalks faste bod i Skåne med alle tilliggelser til 84 mark; hvad der overstiger denne sum, forbeholdes Gottschalk og dennes arvinge.
Biskop Jakob af Gardar, biskop Peder af Roskildes vikar for gejstlige anliggender, lover indulgens i 40 dage til besøgende af Keldby kirke på Møn.
Notarialinstrument af offentlig notar Henrik Stove, med hvilket Tilse Sperling, enke efter Henrik Sperling i Lübeck, overdrager Niels Søbo, kannik sammensteds, retten til at inddrage en trediedel af en række navngivne debitorers udeståender.
Et pavebrev til fordel for biskop Johan af Slesvig (cf.nr. 14110326001)
Kong Henrik 4. af England eftergiver Henry Bowet, ærkebiskop af York, al gæld til kronen som tak for dennes arbejde for kongen og hans rige bla. i Danmark.
Pave Johannes 23. stadfæster biskop Peder af Roskildes gaver til Gavnø kloster.
Tingsvidne om skifte mellem Hemming Olufsen, hans søn, Niels Henningsen og Anders og Lars Pedersen, hvorved det tillades Henning Olufsen at blive boende i udelt hus og får udelte jorde.
Hans Sappi pantsætter for anden gang en gård ved åen i Næstved til Bo Bryde.
Jens Gribsen i Køberup skøder sin gård i Vridsløse til Næstved Sankt Peders kloster mod at få tre gårde i Rislev og tre i Luderup i forpagtning på livstid.
Jens Gribsen skøder ovennævnte gård til Næstved Sankt Peders kloster på Sjællands landsting.
Mogens Tygesen sælger al sin ret til noget jord i Kalkerup til sin broder Peder Tygesen.
Pave Johannes 23. udsteder pas for sin nuntius Jens Hennikesen Rynkeby til de tre nordiske lande.
Biskop Peder af Roskilde skøder ved mageskifte sin gård i Udstrup, Merløse herred, til ærkedegn i Roskilde Niels Billes præbende som kompensation for en gård i Sigerstrup.
Jakob Klementsen, dekan i København, bortforpagter en dekanatet tilhørende grund til Konrad Garver for fire skilling grot at betale årligt på sankt mortensdag.
Ærkebiskop Peder af Lund vidner om gods givet af Folkvin, provst i Lund, i gave til det af provsten indstiftede Kristi legems alter sammesteds.
Paven opfordrer kong Erik til at hjælpe med at bilægge striden om bispestolen i Strängnäs, hvori domprovsten i Uppsala, Anders, havde indtrængt sig.
Notarialinstrument, at to borgere i Lübeck og en der bosiddende enke overdrager den i Ribe stift fungerende præst Niels Søbo deres tilgodehavender fra debitorer i Lemvig, Varde og Holstebro.
Paven giver magister Johan v. Bortzow, kannik i Lübeck, tilladelse til at holde gudstjeneste på steder, der er under interdikt.
Notarialvidne af Johannes Struts, gejstlig i Bremen stift, Henrik von See, domprovst i Slesvig, dømmer alle sogneboer i Haddeby sogn i Slesvig stift til at betale tiende til sognepræsten, biskoppen, eller til domkapitlet på dennes vegne, og til sognekirkens bygningsfond efter nogle i dommen nærmere fastsatte regler. Endvidere pålægger han de nævnte sogneboer inden 14 dage at fyldestgøre domkapitlet for de tiender, som med urette er holdt tilbage i tre år.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Dalum kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
Anders Troelsen, væbner, sælger alt sit gods i Alslev by og på Alslev mark til abbed og konvent i Løgum kloster.
Biskop Johan af Lübeck transsumerer ved notarialvidne af Johannes Schabbe pave Bonifacius 9.s brev af 1398 8. maj (cf. Dipl. Dan. 4. rk. VI 489 nr. 580), i hvilket han udnævner biskoppen i Slesvig, abbeden i sankt Michaelis kloster i Lüneburg og provsten ved kirken i Ratzeburg til værneherrer for de evige vikarer, kaldet sankt Georgsgildebrødre, ved kirkerne i Lübeck.
Henrik Virs pantsætter tre boder i Falsterbo til Herman Ram, Johan Torkel og Didrik Boysing for 48 mark.
Paven bekræfter Gavnø kloster i besiddelsen af øen Svinø, som biskop Peder af Roskilde havde skænket klostret.
Henneke af Ølsen og Tale, enke efter Radike Berckentin, skøder for tredie gang Skagemands gård i Malmø til Sorø kloster.
Ærkebiskop Peder af Lund udsteder frelsebrev for Peder Bosen.
Oldermændene for det tyske gilde i Åhus får en ottendedel af Johan Sternbergs arv i Fährstrasse i Stralsund i pant for de 8 mark afgift, han skal yde for 100 mark, som gildet har sammen med ham.
Biskop Peder af Roskilde giver Gavnø kloster en række gaver med kapitlets samtykke.
Biskop Jens af Odense eftergiver alle, der besøger Seden kirke, en del af den dem pålagte kirkebod.
1412. 30. september, Reg. Dan. nr. *4240, se 1411. 30. september, jf.
Ærkebiskop Peder af Lund stadfæster og udvider de af hans forgængere til greifswaldske købmænd givne privilegier, jf. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 442; ibid. II nr. 35.
Pave Johannes 23. giver kong Erik lov til at udpege en skriftefader, der kan give visse gejstlige personer dispensation til at spise kød ved kongens bord.
Hemming Bønnesæk, borger i Malmø, sælger sin medborger Johan van Köln en bod i Malmø
Kong Henrik 4. af England belønner flere navngivne personer, heriblandt Henrik, lord Fitz Hugh, som belønnes for sit arbejde i Danmark for Filippas ægteskab
Abbed Niels og konventet ved Sorø kloster erklærer at have udlejet sit gods i Halland til hr. Svend Sture.