Sprog: Latin
Niels Neg og Jens Larsen af Krøjerup skøder og overdrager en gård i Dyrlev til Bent Neg.
Rigens kanslers vidisse på fru Elisabeths testamente af 1314 og hendes søn Niels Tuesens skødebrev på gods til Næstved Skt. Peder kloster af 1322.
Det kongelige retterting vidimerer Peder Finkenows indstiftelse af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kloster.
Jens Andersen (Basse (Nye)) af Bildsø giver afkald på sin arveret til et landbosted i Tømmerup, som faderen Anders Nielsen havde skænket Sorø kloster for et gravsted for sig og sin hustru Helene (Manderup), og lejer gården af klosteret for en årlig afgift.
Ærkebiskop Peder Lykkes vedtægt om at de ældre residerende kanniker kan vælge de bedste præbender efter de afdøde.
Kong Erik får bevilget, at der ved en af domkirkerne i hans riger må oprettes et universitet for alle fag undtagen teologien, og at dette universitet må få de samme privilegier som universitetet i Paris.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af dekanen og kapitlet ved Vor Frue Kirke i København om at få bevilget 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger kirken og rækker en hjælpende hånd til dens reparation på de sædvanlige helligdage; bevillingen gælder for al fremtid.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i Vor Frue kirke i København og sognepræst i Nakskov, som har indstiftet en messe for egne midler, der afholdes hver torsdag i sognekirken i Nakskov, om at få bevilget 1 års og 40 dages aflad til alle, der deltager i den omtalte messe eller rækker en hjælpende hånd til den, og 10 års og 400 dages aflad til alle, der deltager i den på Kristi legemsfest.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om pavelig bekræftelse på alle de afladsbreve, som er tilstået birgittinerordenen.
Tingsvidne af Lund byting om lundeborgeren Kristian Pedersens skødning af en gård i sankt Clemens sogn i Lund til Jens Jakobsen, dekan i Lund.
Pave Martin 5. reserverer et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift for Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, skønt denne forud har flere andre embeder, bl.a. et evigt vikariat uden sjælesorg i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om tilladelse til at oprette et universitet i et af hans riger og om tilståelse af de samme privilegier, som universitetet i Paris nyder. Ifølge supplikken skal ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde befuldmægtiges til at oprette et universitet ved et af de regelbundne kapitler i Danmark eller et andet egnet sted, som kongen udvælger. Såfremt det oprettes ved et regelbundet kapitel, skal de enten flytte de regelbundne personer til et andet sted af samme orden eller lade dem blive resten af livet med et passende underhold; derefter skal de omdanne kirken til en sekulær og oprette et passende antal prælaturer, kanonikater og præbender beregnet for universitetets lærere i teologi, artes, medicin og jura. Såfremt universitetet oprettes på et andet, af kongen udvalgt sted, skal de fordele indtægterne i portioner, der skal fordeles mellem lærerne. Desuden skal de til evig tid have retten til at besætte universitetets embeder. Bevillingen er dog begrænset til ikke at omfatte oprettelsen af et teologisk fakultet.
Reineke von Bogel, borger i Malmø, erkender at have solgt Jens Jensen, præst i Borgeby, en bod i Malmø og at have modtaget fuld pris herfor.
Biskop Kristian Hemmingsen i Ribe lover gennem Roskildekanniken Oluf Jakobsen at betale halvdelen af sine servispenge, som er takseret til 120 guldfloriner til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, repræsenteret ved 10 kardinaler, inden for 12 måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende 12 måneder.
Guillelmus de Pratos optegnelser om modtagelsen af dele af biskop Kristian Hemmingsen af Ribes servispenge: 1) for udfærdigelse af bulle 6 floriner til det apostoliske kammer og vagten (servientes armorum). 2) For en af de mindre afgifter (servitia minuta) 6 fl. til det apostoliske kammer. 3) For kvittering for betaling af en af de mindre afgifter på 6 fl.: 1 fl. 4) For subdiakonen modtog Chechus 2 fl. i forbindelse med Kristians promovering.
Jens Jakobsen, dekan i Lund, sælger domkapitlet i Lund en gård i sankt Clemens sogn i Lund.
Paven giver samme aflad til dem, som på bestemte dage besøger franciskanerkirkerne i kirkeprovinsen Danmark og navnlig klostret i Stockholm, som til besøgende i Portiunculakirken i Assisi den 1. og 2. august.
Borgmestre og råd i Malmø erkender, at de på vegne af Malmø by har lånt 300 mark sølv i gangbar mønt af Sankt Petri kirke sammesteds til at bygge et tårn og en bymur dér i byen. Til gengæld pantsætter de tårnet og den grund, det skal bygges på, således at kirken har fri brugsret til tårnet og jorden og ret til at bryde sten dér, indtil lånet er betalt tilbage.
Fru Grete (Henriksdatter (Brokdorf)), enke efter landsdommeren Jens Pedersen (Panter) (af Løgismose) på Fyn skænker gods til dominikanerne (i Odense) til sjælemesser, der skal afholdes for hendes mand og øvrige slægtninge: sønnerne Lars og Peder Jensen (Panter) (af Løgismose), forældrene Henrik Brokdorf og Inger. Henrik Barsebæk og dennes hustru Cecilie bevidner transaktionen.
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund erklærer, at kong Erik 7. af Pommern i hans og rigsrådets nærvær har tilbudt biskop Jens af Roskilde at lade striden om Københavns slot og by med tilhørende gods på landet afgøre af ærkebiskoppen og rigsrådet.
Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, eftergiver alle, der besøger Sankt Gertruds kapel i Køge eller rækker dets bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Oluf Jensen, official i Slagelse herred for ærkedegnen i Roskilde, bevidner, at kirkeværgerne ved Slagelse Sankt Mikkels kirke, Vor Frue i Slagelse og Slagelse Helligåndshus har overladt borgerne i Slagelse brugsretten til *Holslev.
Kardinalen (Antonius Pancerinus, patriark) af Aquileia giver Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund meddelelse om, at han hos paven har udvirket, at ærkestiftets takst er blevet nedsat fra 4000 til 2000 guldfloriner; han lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer, hr. Jens fra Danmark, som vil give ærkebiskoppen videre besked mundtligt.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern, Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund og kapitlet sammesteds, om at få bekræftelse og pavebrev på den bestandige nedsættelse af Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner, som paven allerede mundtligt har bevilget kong Erik, den tidligere ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) og kapitlet, men hvis gyldighed betvivles.
Pave Martin 5. nedsætter efter supplik af Peder (Lykke), udvalgt ærkebiskop i Lund, og kapitlet sammesteds Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner for bestandig.
Pave Martin 5. nedsætter Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner for bestandig.
Paven nedsætter Lund ærkestifts takst ved ærkebispeudnævnelsen fra 4000 til 2000 gylden.
Kong Erik beder paven tage Vadstena kloster og Birgittinerordenen under sin særlige beskyttelse, indsætte en af kardinalerne til ordenens værneherre og tilbagekalde alle forordninger, som er i strid med birgittingerreglen.
Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde bekræfter domkapitlets valg af Laurids Nielssøn (Juul) som dekan efter Laurids Jenssøns (Juul) død.
Johan (Skondelev), biskop af Slesvig, pålægger alle sognepræster og præstevikarer i Barvedsyssel at indføre Tue Pedersen, kantor i Haderslev, i besiddelsen af Øsby kirke, som kong Erik 7. af Pommern forinden havde skænket kantoren og hele kapitlet i Haderslev.
Grev Heinrich af Holstein skænker Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Hertug Adolf af Slesvig er blandt vidnerne.
Grev Heinrich af Holsten beder ærkebiskoppen af Bremen om at forene sognekirken i Neuenbrook med Bordesholm kloster, begge i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Jensen, klerk fra Odense stift, om at få det overdraget til kantoren i Lund eller en prælat ved kurien at modtage dekan i Roskilde Lars Jensens frivillige resignation af kanonikat og præbende i Lund, og at give provision på samme kanonikat og præbende til Jens Jensen selv.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Jensen, dekan i Roskilde, om at få pavelig bekræftelse på et præbende og alter til Johannes Døberen med en daglig messe, som han har stiftet i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke.
Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger sognekirken i Nakskov på dens indvielsesdag og dens annekskirke i Krogsbølle sankthansaften.
Kardinal Franciscus (Landus) og biskop Ludovicus (Alamandi) af Maguelonne pålægger Johannes Weydeknepel, som er underkollektor bl.a. i Slesvig stift, at søge oplysning om, hvad Sankt Michaels Kloster i Lüneburg er takseret til, og sende meddelelse derom til kurien.
Dronning Filippa ansøger paven om opretholdelse af Birgittinerordenens privilegier, især dens afladsret, der var truet ved en almindelig suspension af al aflad, takker for en Agnus Dei og oversender nogle af den hellige Birgittes relikvier.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Karlik om provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, som var ledig ved den tidligere indehaver Nicolaus Kumerows død, og hvortil Ludolphus Karlik var blevet præsenteret af kirkens patron, hertug Vartislav af Stettin; imidlertid nægtede biskoppen i Roskilde at indsætte ham, men han har alligevel siden da besiddet kirken.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Arnoldus Rambow om et beneficium i Roskilde stift, hvortil hertug Vartislav af Stettin har præsentationsretten, skønt han i forvejen har adskillige embeder i Cammin stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Sanderus Bonow og Hermannus Boysleyt om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte embeder, skønt de begge i forvejen har flere andre embeder, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen i Roskilde stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Kalverwisch, evig vikar ved Skt. Mauritius' alter i Lübeck domkirke, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død, skønt han i forvejen har evige vikariater i Lübeck og i sognekirken i Krummesse i Ratzeburg stift.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, stadfæster domkapitlets privilegier.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Cammin stift, om at få de embeder i Nordtyskland, som Johannes Molner, der havde været kollektor i bl.a. Slesvig stift, ved sit bedrageri havde gjort sig uværdig til.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Conradus Rike, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en lokal person at undersøge, om det er sandt, at Theodericus Grabow, der var sognepræst i Zirkow på Rügen i Roskilde stift, engang ved et uheld dræbte en dreng, der var søn af hans kapellan Conradus og dennes frille, og som boede i hans hus, og at biskop Jens af Roskilde derfor anså kirken som ledig ved Theodericus' inhabilitet, til trods for dennes påståede pavelige dispensation, og overdrog kirken til Conradus Rike.Såfremt den udpegede undersøger finder, at det er sandt, at Theodericus Grabow dræbte drengen, skal denne inden for en fastsat termin fremstille den dispensation, han hævder at have, og hvis ikke han kan det, skal den udpegede undersøger fratage Theodericus Grabow enhver ret til kirken i Zirkow og give Conradus Rike fornyet provision herpå, skønt denne i forvejen har ventebrev.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Guillelmus Chassipolli, kannik i antoniterklostret i Vienne, om at få provision på embedet som præceptor i antoniterklostret i Tempzin, som han har ført proces ved kurien om, skønt han i forvejen er præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Roskilde stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af sognepræsterne Engelbertus Vredeland og Sanderus Bonow om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte kirker, så Engelbertus får kirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus kirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af kong Erik 7. af Pommern.Den første om at hans kammermester Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, kan få provision på dekanatet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Lars Jensens død, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Oslo samt en sognekirke på Lolland i Odense stift.Den anden om at Troels Pedersen, klerk fra Roskilde, kan få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, også ledige ved Lars Jensens død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Nielsen, kannik i Roskilde, om bekræftelse på kapitlets valg af ham til dekan i Roskilde og provision herpå, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende sammesteds; dekanatet var ledigt efter den tidligere indehaver Lars Jensens død.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Ludovicus (Aleman), biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, har meddelt den pavelige bank, at paven har nedsat Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner og justeret de øvrige takster tilsvarende.Desuden om at Oluf Jakobsen, kantor i Lund, og Jens Madsen, kannik sammesteds, på vegne af Peder (Lykke), ærkebiskop sammesteds, har lovet at betale servispenge og de mindre afgifter, idet halvdelen skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.
Ludovicus (Aleman), pavelig vicekammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem Jens Madsen, kannik i Lund, at have betalt én af de mindre afgifter (90 guldfloriner).
Kanniken og ærkedegnen Sanderus Bonow i Grole i Kammin stift og sognepræsten Hermannus Boysleyt i Pasewalk, som tillige har evige vikariater i Güstrow og Stettin, får det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at ombytte disse embeder, skønt de forud har andre, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmenitz på Rügen.
Klerken Henricus Move fra Bremen stift får bevilget, at kammermesteren må overdrage ham kanonikat og større præbende i Schwerin og et evigt vikariat i Parchim, som den tidligere kollektor bl.a. i Slesvig stift Johannes Molner havde forbrudt ved sin uredelige færd.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt én af de mindre afgifter (26. april), og 29. april gennem Petrus de Rehibæ endnu en af de mindre afgifter (90 guldfloriner, hvoraf 22 guldfloriner og 25 solidi gik til kammeret, 67 guldfloriner og 25 solidi til vicekammermesteren).
Kardinal Antonius (Pancerinus) af Aquileja giver ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund meddelelse om, at paven har nedsat ærkestiftets takst fra 4000 til 2000 gylden, lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer hr. Jens fra Danmark.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier Kærum kirke og skænker den aflad.
Paven pålægger biskoppen i Schwerin at overdrage Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Kammin stift, kanonikat og præbende i Schwerin og ærkedegneembedet i Malchin (cf. nr. 1296)
Paven befaler efter supplik af kong Erik 7. af Pommern ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde at stifte et universitet ved en af katedralkirkerne i hans riger, som kongen vil udvælge og begave tilstrækkeligt; hvis denne kirke i forvejen er regulær, skal den omdannes til sekulær, og der skal oprettes et kapitel, hvis kanonikater, præbender og beneficier skal tilfalde universitetets lærere, og der skal opføres huse til lærernes logi; der skal kunne oprettes alle fakulteter undtagen det teologiske, og universitetet skal nyde samme privilegier som det i Paris.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få tilføjet til den tidligere bevilgede supplik om grundlæggelsen af et universitet, at professorerne ved det påtænkte universitet må forene op til tre beneficier, og at få denne tilføjelse medtaget i det pavebrev, der skal udfærdiges.
Broder Galmundus, prior i dominikanerklostret i Næstved, og konventet sammesteds erklærer, at de har solgt to jordstykker med alle bygninger på deres grund i Næstved, som engang var i Niels Thomsens besiddelse, til skomager Trued Mogensen, borger i Næstved, til evig besiddelse, og at de har modtaget fuld betaling herfor.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i København, om at få 5 års fritagelse for pligten til at residere, men dog oppebære sine beneficiers indtægter, mens han studerer eller opholder sig ved kurien.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Cammin stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen, ledig ved Erasmus Rubenows frivillige resignation.
Abbed Henrik i Esrum kloster, cistercienserordenens kollektor for konciliet i Konstanz, kvitterer abbed Magnus i Saba for at have betalt tre års bidrag gennem præsten Rudolf fra Alvästra.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af Jens Mortensen, kannik i Ribe.Den første supplik om at få provision på et evigt vikariat ved Maria Magdalenes alter i Lund domkirke, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Ribe; vikariatet er ledigt ved at den hidtidige indehaver Jens Andersen har opnået kanonikat og præbende sammesteds, hvilket ifølge Lund domkirkes statutter er uforeneligt med det evige vikariat.Den anden supplik om at få provision på sognekirken Sankt Petri kirke i Malmø, ledig ved at den hidtidige indehaver Jens Jakobsen har opnået dekanatet i Lund, som er en dignitet, og dog uretmæssigt har beholdt sognekirken, hvorfor besættelsesretten iflg. Laterankoncilets statutter tilfalder pavestolen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henrik Jensen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på et evigt vikariat ved Skt. Knuds alter i Lund domkirke, ledigt ved at den tidligere indehaver Mads Bendtsen har opnået kanonikat og præbende sammesteds.
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund, ærkebiskop Jens Gerekesen Lodehat af Uppsala og ti lydbiskopper skænker hver 40 dages aflad til dem, der besøger Sankt Klemens Kirke i København og bidrager til dens vedligeholdelse.
Paven giver alle birgittinerklostre ret til at nyde Vadstena Klosters privilegier.
Paven bekræfter den hellige Birgittes kanonisation (af 7. oktober 1391) og giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger hendes grav.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mogens Gødesen, præst i Lund, om at få provision på et evigt vikariat ved Skt. Dionysius' alter i Lund domkirke (ledigt ved den tidligere indehaver Jens Nielsens opnåelse af kanonikat og præbende sammesteds), selvom han i forvejen har sognekirken i Gödelöv i samme stift og et andet evigt vikariat i Lund domkirke, hvilket sidste han dog er rede til at opgive.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Nielsen, klerk fra Lunde stift, om provision på et evigt vikariat ved Maria Magdalenes alter i Lund domkirke, ledigt ved, at den tidligere indehaver Jakob Pedersen har opnået kanonikat og præbende sammesteds, hvilket ifølge Lund domkirkes statutter er uforeneligt med det evige vikariat.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Bowerstorp, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat uden sjælesorg i Nikolajkirken i Greifswald i Cammin stift.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et skiftebrev mellem Ture Stensson (Bielke), ridder, og Bonde Jakobsen (Thott) af 10. juli 1419.
Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage et evigt vikariat i Lübeck til Johannes Hetze, klerk fra samme stift.
Tingsvidne af Sallinge herredsting om sognepræsten i Åby, hr. Peder Navles fremførelse af et mundtligt tingsvidne om Grønderupgårds tilhørsforhold til Åby sogn.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting brev af 1409, hvorved hr. Erik Nielsen af Bratskov sælger og skøder sin hovedgård Holmegård og alt sit øvrige gods på Fyn til hr. Predbjørn Podebusk.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting sit brev af 9. august 1419, hvorved han giver ærkebiskop Peder Lykke Bille af Lund kvittering for aflæggelse af regnskaber fra dennes tid som biskop i Ribe.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wernerus Gosler, klerk fra Cammin stift, om provision på kantoriet i Cammin, som er ledigt ved, at den hidtidige indehaver, Arnold Rambow, har fået sognekirken i Trent på Rügen i Roskilde stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at annullere den proces og de afgørelser, der er afsagt i processen, som er blevet ført mellem biskop Magnus i Cammin og den afdøde hertug Bugislav af Pommern angående nogle besiddelser, der hører under bispestolen, og tillige om at løse hertugen fra det band, der er blevet lyst over ham. Bevillingen gælder for seks måneder og betinges af, at besiddelserne kommer under Cammin kirkes vasallers varetægt, og at der gøres bestræbelser på forlig.
Pave Martin 5. beklager sig til kong Erik 7. af Pommern over nogle upassende udtryk i et brev, som kongen for nylig har sendt til kurien; idet han dog ikke mener, at de stødende udtryk kan stamme fra kongen selv, sender han en kopi af brevet, for at kongen kan se, hvad han har for nogle sekretærer.Desuden meddeler paven, at han uagtet de upassende udtryk bevilger kongens ansøgning.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer overfor indbyggerne på Sjælland, at såfremt Sten Basse kan godtgøre, at de kongebreve, som hr. Bjørn Olufsen, ridder, har udtaget mod ham, blev opnået uretmæssigt, så vil kongen kassere disse breve, indtil sagen er pådømt af rettertinget.
Jens Pedersen, kannik i Ribe, giver og skøder kannikerne og kapitlet i Ribe al sin ret i sin gård beliggende mellem Grønnegade og Nordmandsgade i Ribe med samt alle bygninger på grunden til gengæld for en daglig sjælemesse for ham selv og hans velgørere, en årtid for hans mor på sankt Apollinaris' dag og en årtid for Jens Hermansen, hans hustru Katrine og deres forfædre og børn på sankt Peter og Pouls dags aften.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes de Bortzow, kannik i Lübeck og skriver ved kurien, bl.a. om at det må tilstås birgittinerklostrene i Maribo at få udstedt værnebrev af fem års gyldighed.
Paven giver skriveren Johannes Bortzow tilladelse til at gøre testamente.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få den tidligere bevilgede frist i sagen om Cammin bispestols besiddelser forlænget til fire år på grund af sagens vanskelighed og landets fjerne beliggenhed. Bevillingen begrænses dog til seks måneder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mogens Trudsen, præst fra Lunde stift, om provision på sognekirken i Viby (nu Gustaf Adolfs kyrka) i samme stift, ledig ved, at den hidtidige indehaver Lars Godbjørnsen ulovligt har forenet besiddelsen af denne kirke med besiddelsen af sognekirken i Älleköping uden pavelig dispensation, hvorfor besættelsesretten tilfalder pavestolen.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe og Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg mødes i Odense og skænker aflad til Egense kirke.
Aksel Turesen, borger i København, sælger Mads Pedersen kaldet Bøhmen sin gård i Skt. Petri sogn i Rådhusstræde.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe, Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg og Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås mødes i Odense og skænker aflad på 40 dage til Fraugde kirke.
Hans Henriksen, kaldet von Berge, pantsætter for 10 mark sølv i gangbar mønt de tre boder i Ladbrostræde, som han fik med sin hustru, til sin svoger Arild Kruse, rådmand i København. Indtil pantet bliver indfriet, hvilket skal ske til mikkelsdag, skal Arild Kruse hvert år oppebære alle indtægter af de nævnte boder uden modregning i gældens hovedstol.
Ludovicus (Alamandi, pavelig vicekammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for ikke rettidig betaling af første del af hans servispenge til det pavelige kammer, 70 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Antonius Casinus, biskop i Siena og pavens skatmester, betalt gennem Bartolomeo Bardi, købmand fra Firenze.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
Franciscus (de Conzieu, ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 70 guldfloriner, betalt gennem Giovanni de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 70 guldfloriner som del af sine servispenge til kardinalkollegiet. Pengene skal fordeles mellem 22 kardinaler og kollegiets klerke.
Pave Martin 5. pålægger Johannes (Jean de Brogny), biskop i Ostia og pavelig vicekansler, at foretage ombytningen af Engelbertus Vredelands og Sanderus Bonows sognekirker, således at Engelbertus får sognekirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus sognekirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen. Ombytningen er betinget af de lægfolks godkendelse, som har patronatsretten til sognekirken i Altenkirchen.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, pålægger efter anmodning af brødrene i Knuds kloster i Odense alle at overholde og respektere Knuds klosters rettigheder og privilegier under trussel om bandlysning.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af hertug Vartislav af Stettin og abbeden og konventet i klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift om pavelig bekræftelse på hertug Vartislavs donation af Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift til klostret; donationen er allerede bekræftet af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde.
Klerken Johannes Slore fra Verden stift får forlænget fristen for udstedelsen af et brev, der giver ham ny provision på et evigt vikariat i Lüneburg, hvorom han havde ført proces med Claus Sachow (siden provst i Slesvig)
Optegnelse af Guillelmus de Latis, pavelig kammerklerk, om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 4 guldfloriner i seglafgift for kvittering.
Pave Martin 5. udnævner Henricus Ixkull til biskop i Reval efter biskop Arnoldus' død. Blandt eksekutorerne er ærkebiskoppen i Lund.
Kontrakt indgået mellem det pavelige kammer, repræsenteret af Antonius (Casinus), biskop i Siena og pavelig skatmester, og huset Medici i Firenze, repræsenteret af Bartholomeus de Bardis, om indbetalinger af Ludovico Baglioni fra pengeindsamlingerne i Danmark, Sverige og Norge.Inden for 4 måneder efter, at Ludovico Baglioni har modtaget pengene fra de tre riger, skal de overdrages til det pavelige kammer, fratrukket Medici-husets andel på 1700 floriner og andre eventuelle andele.Hvis Medici-huset vil trække sig ud af kontrakten, er de alligevel bundet til at overdrage pengene inden for den samme frist.
Paven tillader den udvalgte biskop Henricus i Reval at lade sig indvie af en anden biskop og at aflægge lydighedseden til denne.
Paven påbyder efter ansøgning af kong Erik og dronning Filippa de forandringer i de af ham tidligere bekræftede, af Johannes 23. givne privilegier for birgittinerklostrene, at biskopperne ved visitationer må opholde sig i klostret og også komme ind i nonneklostret, samt at nærmere bestemmelser, især med hensyn til ordenens fratres ab extra, skal træffes af confessor generalis og konventet i Vadstena og ikke af klostret i Paradiso ved Firenze.
Paven giver efter ansøgning fra kong Erik og dronning Filippa birgittinerklostrene ret til, når deres kirker eller kirkegårde bliver vanhelligede, at lade dem indvie igen af en præst.
Jakob Klementsen, dekan i København, erklærer, at han på Københavns byting har skødet sin medborger Jens Nielsen sin grund i Skt. Nikolai sogn, der ligger syd for Pilegård på hjørnet af Povlstræde.
Paven tillader efter ansøgning fra kong Erik og dronning Filippa abbedissen og søstrene i Vadstena kloster at have tre altre udover de i deres regel fastsatte 13 og i nye klostre eventuelt at optage brødre og søstre under den ved reglen fastsatte alder (25 og 18 år)
Ludovicus, biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, pålægger Lodovico di Baglioni at indbetale 1700 guldfloriner til Johannes de' Medici som fuld tilbagebetaling af det pavelige kammers gæld til handelshuset Medici; pengene skal tages af det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger, som Lodovico har til opgave at indsamle, og Lodovico skal lade udfærdige et regnskab i to eksemplarer, hvoraf det ene skal sendes til det pavelige kammer.
Optegnelse om at Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift er blevet forenet med klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift.
Lars Gudbjørnsen, dekan i Villands herred, Peder Jakobsen, sognepræst i Åhus, samt Jens Svendsen og Jens Andersen, præster ved klosterkirkerne i Tommerup og Bækkeskov, erklærer, at Peder, kaldet Ædemod, har ført falsk søgsmål ved ærkebiskoppens domstol; og at de i opdrag fra den udvalgte abbed i Bækkeskov kloster har undersøgt en ung mand, som var blevet slået og angiveligt såret i armen af samme udvalgte abbed, og fundet armen helt uskadt; og at den unge mand endvidere har tilstået, at han blev overtalt af Peder, hans slægtning, til at beskylde den udvalgte abbed for sin alvorlige sygdom.
Reimar, præst i Hoby (nu Bräkne-Hoby), stadfæster med citater fra et tidligere dokument af Knud Eskilsen, præst sammesteds, Hoby kirkes adkomst til den ejendom i Hoby sogn, som Sten Nielsen overlod Hoby kirke testamentarisk i 1346. Ejendommen omfatter en gård i Mörtjuk, to gårde i Rödby, tre i Hjälmsa og en gård i Lillagärde og Mölleskog.
Grev Heinrich af Holsten erklærer over for kapitlet i Hamburg, at han har skænket Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
Kong Erik 6. af Pommern skriver til kong Vladislav Jagiello af Polen, at han ser frem til at gøre gengæld for det venskab, som denne har udtrykt gennem udsendingene J. og S.
Jens Jakobsen (Algudsen), evig vikar i Roskilde og prævisor for Agnete kloster i Roskilde, erklærer, at han har aflagt regnskab for sit embede som prævisor og eftergiver konventet den sum penge, som det ifølge regnskabet er ham skyldigt.
Pave Martin 5. reserverer dekanatet i St. Castor i Koblenz i Trier stift for magister Oluf Jakobsen (Knop), kannik i Roskilde, skønt han i forvejen har kantoriet i Lund og kanonikater og præbender i Roskilde, Lund og Uppsala.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, om provision på et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift, skønt han i forvejen bl.a. har et evigt vikariat i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, om at løse ham fra og annullere de aftaler, forpligtelser og løfter, som han uforsigtigt har sluttet og afgivet til skade for sin sjæl og for Roskilde kirke, blandt andet vedrørende Københavns borg og by og dens tilliggender.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker.Den første af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift og del af kongens husstand, om provision på kanonikat og præbende i Linköping domkirke, skønt han i forvejen har provision på kanonikat og præbende i Skt. Johannes i Haug ved Würzburg, hvorom han fører proces ved kurien. Embedet er ledigt ved den tidligere indehaver Arnold (Johanssons) udnævnelse til biskop i Strängnäs.Den anden af Ulrik, kong Erik 7. af Pommerns klerk, om provision på kanonikat og præbende i Strängnäs, ledige ved den tidligere indehaver Arnold (Johanssons) udnævnelse til biskop sammesteds.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Sorø kloster at overdrage kanonikat og præbende i Roskilde til Oluf Då, klerk fra samme stift, såfremt han finder ham egnet hertil.
Pave Martin 5. indsætter biskopperne i Lübeck og Schwerin og provsten i Odense til værneherrer for biskoppen og kapitlet i Roskilde, som plages af gejstlige og verdslige herrers uretmæssige besættelse af kirkens gods; brevet skal gælde for 10 år.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nils Ragvaldsson, kannik i Strängnäs, om at få fornyet provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som var ledige ved den tidligere indehaver Jens Gerekesen (Lodehats) frivillige resignation, og som han har fået overdraget ved biskoppens myndighed, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Linköping og Strängnäs stifter og sognekirken i Björlunda og dennes annekskirke i Gryt i Strängnäs stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Rickersen, kannik i Hamburg og underkollektor bl.a. i Slesvig stift, om tilladelse til at bortbytte sine embeder med andre.
Ludovicus (Aleman), biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem sin prokurator ved kurien magister Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund, at have betalt 200 guldfloriner som første afdrag af sine servispenge til det pavelige kammer samt 80 guldfloriner for betaling af tre af de mindre afgifter, modtaget på vegne af kammeret af Antonius (Casini), biskop i Siena og pavelig skatmester. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fire måneder efter dette brevs udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt 250 guldfloriner af sine servispenge til kardinalkollegiet, hvoraf 5 går til kollegiets klerke, resten skal fordeles mellem 13 kardinaler.
Franciscus (de Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem sin prokurator, magister Oluf (Jakobsen (Knop), kantor i Lund), at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 250 guldfloriner.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til 6 måneder efter brevets udstedelse.
Tingsvidne af Køge byting om Niels Slippes skødning til sankt Erasmus' gilde i Køge af en gård, som af Lucie Bents tidligere var overdraget gildet til evig besiddelse.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting dronning Margretes brev af 5. december 1391, hvorved hun oplod gården Lykkesholm til Henneke Olufsen af Søholm, væbner.
Herman, provst i Odense, bevidner, at en mand fra spedalskhedshuset i Odense i hans nærvær har stadfæstet sine forældres og venners gave til Skamby kirke af 12 mark sølvs jord i Glavendrup mark og på sine egne og sine arvingers vegne afstået alle rettigheder til nævnte jord.
Tingsvidne af Lø herredsting om Lars Ågesens overdragelse af sit gods i Vinum til Ribe domkapitel for sin og sine forældres sjæles frelse.
Pave Martin 5. giver hertug Adolf af Slesvig tilladelse til at have rejsealter.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, om provision på et evigt vikariat i Hamburg, skønt han i forvejen har bl.a. et evigt vikariat i Slesvig; samtidig bevilger han, at Bernardus Poppe, præst fra Lübeck stift, får provision på det samme vikariat i Slesvig.
Pave Martin 5. giver biskop Johannes af Lübeck mandat til at forhandle fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard samt grev Heinrich af Holsten på den anden samt alle disses undersåtter, folk og allierede.Anledningen er det forhold, at en våbenhvile forhandlet af pave Martins ”udvalgte og kapitler” vil løbe ud sanktmikkelsdag (dvs. 29. september). Der er fare for, at krigen vil blusse op igen med alle de dermed forbundne uhyrligheder og fortabelse af de stridendes sjæle og kroppe, hvorfor pave Martin har udset sig biskop Johannes til at forhandle en fred i tiltro til dennes evner og dyder. Biskop Johannes får mandat til 1) at forhandle enhver form for tidsbegrænset våbenhvile imellem kongen på den ene side og hertugerne og greven på den anden og tillige at slutte evig fred imellem parterne;2) at udfinde ethvert middel til, at parterne ikke åbner krigen igen;3) at udfærdige et eller flere offentlige dokumenter om sagen;4) at stævne parterne og/eller deres folk;5) at anordne alt, hvad der kan føre til fred, hvis uenighed under forhandlingerne skulle opstå;6) at anstille enhver form for proces eller dom mod dem, der ikke vil indordne sig, at forkynde interdikt så mange gange, det måtte være nødvendigt, at påkalde den verdslige arm og endvidere verdslige såvel som gejstlige kongers, fyrsters og herrers støtte;og 7) i det hele taget at gøre, love og udføre alt, hvad der synes hensigtsmæssigt for biskop Johannes eller hvem, han måtte sætte i sit sted, også hvis dette skulle kræve særligt mandat uden for det generelle kommissorium, idet ingen kan undskylde sig med særlig fritagelse for ekskommunikation, suspension og interdikt med apostolske breve, som ikke udtrykkeligt nævner det nærværende mandat, og ingen kan undslå sig med reglen om en og to dagsrejser (uden for sit stift) eller i det hele taget apostolske eller kejserlige love eller forordninger, der står i modsætning til mandatet.Pave Martin lover at ville overholde alt, som biskop Johannes eller hans delegerede kommer frem til.Endvidere annoncerer pave Martin, at han vil pålægge kongen, dronningen, markgrever, grever, fyrster og alle og enhver sekulære og gejstlige herrer og personer at støtte biskop Johannes i dennes bestræbelser på at tilvejebringe fred.
Pave Martin 5. opfordrer og anmoder den gejstlige og verdslige øvrighed, især i Tyskland og tilgrænsende egne, om at bistå biskop Johannes af Lübeck i hans bestræbelser på at tilvejebringe fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten på den anden.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Gnoien i Cammin stift.
Det pavelige kammers optegnelse om, at Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, har aflagt ed som kollektor i de tre nordiske riger.
Pave Martin 5. udnævner Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, til nuntius og kollektor af det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger og kirkeprovinsen Riga og tilbagekalder alle tidligere udnævnelser.
Pave Martin 5. tillader dronning Filippa sammen med seks andre kvinder til enhver tid at besøge ethvert nonnekloster, såfremt klostrets forstanderinde giver sit tilsagn; dog må de hverken deltage i måltidet eller overnatte.
Herman, provst i Odense, bevidner, at Jens Skrædder i Norup i hans nærvær har bekræftet en gave til Skamby kirke af jord i Glavendrup mark, som blev givet af en vis Knud, og at samme Jens på sine egne og sine arvingers vegne har afstået alle rettigheder til nævnte jord.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus (Tidericus) Lowe, præst fra Schwerin stift, om at få udpeget en person, der kan give ham provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, skønt han i forvejen har ventebrev, såfremt udfaldet af den proces, der føres mellem ham selv og Ludolphus Karlik om samme kirke, ikke falder ud til fordel for nogen af dem.Efter den tidligere indehaver Nicolaus Cummerowens død blev Theodericus Lowe, der i forvejen af biskoppen i Roskilde var udpeget til sognepræstens koadjutor, præsenteret til embedet af hr. Predbjørn Podebusk, der hævdes at have præsentationsretten; Ludolphus Karlik, der hævder at være klerk fra Roskilde stift, trængte sig imidlertid ind i kirken, førend Theodericus Lowe kunne overdrage sin præsentation til biskoppen, og det hævdes nu, at Theodericus Lowes præsentation er ugyldig, idet han ikke nåede at overdrage den til biskoppen inden for tidsfristen, og at ingen af dem derfor har retten til sognekirken.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern og hertug Vartislav af Stettin om at få det overdraget til en lokal person at overdrage sognekirken i Voigdehagen i Schwerin stift til Bertramus Byschop, klerk fra samme stift, skønt han kun er 19 år gammel; bevillingen er betinget af, at Bertramus inden for et år lader sig ordinere til subdiakon.
Tingsvidne af Malmø byting om Hågen Svendsens salg af en del af den gård i Malmø, som Peder Smed bebor, til Jakob Pedersen af Hyby, kannik i Lund.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Niels Jensen Brun, præst i Viborg stift, om at få provision på sognekirken i Tøndering og provstiet i Sallingsyssel, som er annekteret dertil, og som er ledige ved den tidligere indehaver Henriks død.
Peder Esgersen, væbner, skøder for sine synders skyld, nemlig et manddrab i gråbrødrekirken i Kolding, sin gård Dørslund til bispebordet i Ribe.
Præsten Theodericus (Tidericus) Lorve fra Schwerin stift får sognekirken i Suder på Rügen.
Præsten Niels Jensen fra Viborg stift får sognekirken i Tøndering og provstiet i Salling syssel.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, skønt Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, i fem eller seks år uretmæssigt har besiddet den og stadig besidder den; kirken er ledig enten ved at Ludolphus Schwerin, kirkens hidtidige indehaver, har fået sognekirken i Petersdorf (på Femern) i Odense stift, eller ved Erik Dosenrodes frivillige resignation.
Kardinal Guillermus (Tillastre) sender ærkebiskop Johannes i Riga en skrivelse fra paven med supplik fra kapitlet i Uppsala, hvori der fortælles om de mange forbrydelser, som ærkebiskop Jens Gerekesen (Lodehat) i Uppsala havde begået, af hvilken grund han var bleven suspenderet fra sit embede efter at sagen var undersøgt på kong Eriks befaling. Ærkebiskoppen havde derpå klaget til paven over kapitlet og fået sagen overdraget kardinal Johannes (Murilius) til undersøgelse; efter kapitlets ansøgning overdrages en ny undersøgelse til kardinal Guillermus, der atter beder ærkebiskoppen i Riga at anstille forhør på stedet selv.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig domkirke, som ventes at blive ledige, når den tidligere indehaver Jens Pedersen indtræder i en munkeorden.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Theoderus Grube fra Cammin om at få provision på sognekirken i Tøndering og provstiet i Sallingsyssel, som er annekteret til hinanden. De er ledige ved den tidligere indehaver Henriks død; nogle hævder, at provstiet omfatter sjælesorg, fordi provsten har jurisdiktion. Theoderus har i forvejen sognekirken i Ratow i Cammin stift, som han er rede til at opgive.
Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, indstifter et kapel og alter til ære for treenigheden, skt. Jakob og skt. Agnete i den sydlige del af Århus domkirke og skænker det gods i Bjerre herred, Hatting herred, Voer herred, Øster Lisbjerg herred, Sønderhald herred og Djurs Sønderherred samt en saltkedel og et breviarium; samtidig annekterer han Skejby kirke til alteret og erstatter bispebordet det derved tabte gods.Han bestemmer, at alteret skal være i en evig vikars besiddelse, at denne skal være præsteviet og residere ved domkirken, og at han selv har ret til at besætte embedet indtil sin død, hvorefter præsentationsretten overgår til kapitlet i Århus.Han fastsætter, hvilke messer, højtider og uddelinger der skal holdes i alteret, herunder en årlig sjælemesse for biskop Bo selv og hans forældre, forfædre og andre slægtninge samt daglige messer og kollekter.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Franciscus, biskop i Arezzo, i egenskab af prokurator for Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, har aflagt embedsed for denne i forbindelse med, at han 27. marts samme år er blevet udnævnt til pavelig referendar.
Præsten Hermannus Singher fra Verden stift får kanonikat og præbende i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på et kapel i Kappel i Slesvig stift uden sjælesorg, ledigt ved den tidligere indehaver Hinricus' død, skønt han i forvejen har fået provision på sognekirken i Mildsted.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på sognekirken i Ullerup i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, og som er ledig enten ved, at den tidligere indehaver Ludolphus Schwerin har fået sognekirken i Petersdorf (på Femern), eller ved Erik Dosenrodes frivillige resignation.
Kong Erik 7. af Pommern forbyder efter anmodning fra nonnerne og munkene i Maribo kloster, at nogen fordrister sig til at trænge sig ind i det gods, som klostret har fået af dronning Margrete og ham selv, og som hørte til Grimstrup slot, indtil han vender tilbage fra den af ham påtænkte rejse.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Thidericus Grube, præst fra Cammin stift, om at få provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, ledigt ved at den hidtidige indehaver, Erik Dosenrode, ulovligt har forenet det med besiddelsen af sognekirken i Ullerup, skønt Thidericus i forvejen har sognekirken i Rakowo (eller Rekowo) i Cammin stift og ventebrev på sognekirken i Tøndering i Viborg stift, som er forenet med landprovstiet i Sallingsyssel, hvilket han dog er rede til at opgive.
Paven giver væbneren Sten Basse fra Odense stift lov til at have rejsealter.
Paven tillader Ivan Bryske, ridder fra Odense stift, at lade holde messe før daggry.
Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har udnævnt Jens Jakobsen, provst i Roskilde, til biskop i Oslo.
Pave Martin 5. udnævner Jens Jakobsen, provst i Roskilde, til biskop i Oslo. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Oslo samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Nidaros og kong Erik 7. af Pommern.
Pave Martin 5. reserverer provstiet i Roskilde, som er ledigt ved den tidligere indehaver Jens (Jakobsens) udnævnelse til biskop i Oslo, for Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund, skønt han i forvejen har fået pavelig dispensation til at forene to ellers uforenelige embeder og allerede besidder kantoriet i Lund, kanonikater og præbender i Uppsala og Roskilde samt dekanatet i Skt. Kastor i Koblenz i Trier stift. Når han har opnået besiddelsen af provstiet i Roskilde, skal han opgive kantoriet i Lund. Samtidig er lignende skrivelser udstedt til ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Condom og Lübeck.
Pave Martin 5. bevilger flere supplikker af kong Erik 7. af Pommern.Den første om at Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde og kongens sekretær, får provision på provstiet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Jens Jakobsens udnævnelse til biskop i Oslo, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde og fører proces om dekanatet sammesteds.Den anden om at Tyge Jensen, kannik i Linköping og kongens stadige bordfælle, får provision på kanonikat og præbende i Roskilde.Den tredje om at Peder Stairt, præst fra Roskilde stift og kongens stadige bordfælle, får provision på kanonikat og præbende i Oslo.Den fjerde om at Jens Pedersen, sognepræst i Tillitse på Lolland i Odense stift, får provision på kanonikat og præbende i Lund.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicholaus Johannis de Leis, pavelig pønitentiarskriver, om at få provision på kantorembedet og kanonikat og præbende i Lund (ledige ved, at den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knop) har fået provstiet i Roskilde, som ikke kan forenes med kantorembedet), skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i flere kirker i Rom.
Pave Martin 5. tillader Jens (Jakobsen), udvalgt biskop i Oslo, at lade sig indvie af en hvilken som helst biskop.
Det pavelige kancellis optegnelser om, at Jakob Danielsen, kannik i København, på vegne af Jens (Jakobsen), udvalgt biskop i Oslo, har lovet at betale servispenge, og om at han har betalt afgiften for subdiakon ved ordinationsgudstjenesten.Jakob Danielsens mandat som prokurator er bevidnet ved Heinrich Romer, klerk fra Cammin stift og offentlig notar.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Katerina af Pommern, hertuginde af Bayern, om at få tilstået provision på kanonikat i Regensburg med ventebrev på præbende og prælatur sammesteds til den af hende særligt yndede Oluf Jensen, klerk fra Ribe stift, som tilhører hertug Johan af Bayerns husstand og er hans stadige bordfælle.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, stadfæster de love og statutter, som er givet bymændene i Åkirkeby af hans forgængere.
Sjællands landsting vidimerer Peder Nielsen af Bjørnstrups åbne brev af 1334. 4. november om pantsættelse af et halvt bol i Torslundemagle til Gyncike Klausen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Svend Tuesen, præst fra Roskilde stift og sognepræst i Hunseby i Odense stift, om at få ny provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som var ledige ved Jakob Danielsens frivillige resignation, og som Svend Tuesen fik overdraget ved biskoppens myndighed og nu har besiddet ukæret i flere år, skønt han i forvejen har den omtalte sognekirke og ventebrev på et andet embede.
Tingsvidne af Landskrona byting om rådmand Johan Manscowes skødning af en gård i Landskrona til Torkild Brahe, væbner.
Ludovicus, biskop i Maguelonne og vikar for den pavelige kammermester Franciscus, ærkebiskop i Narbonne, pålægger Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, der er kollektor i de nordiske riger, at han og hans underkollektorer skal indbetale de af dem indsamlede penge til Lodovico di Baglioni, der opholder sig i Lübeck, imod at denne udfærdiger to kvitteringer, hvoraf Johannes skal beholde den ene og sende den anden til det pavelige kammer.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Nordam, evig vikar ved Philip og Jakobs alter i Sankt Johannes' kirke i Lüneburg i Verden stift, om provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, som er underlagt lægmænds patronat, skønt han i forvejen har eller fører proces om flere tyske embeder.Kirken er ledig enten ved Ludolphus Schwerins frivillige resignation eller ved, at Johannes Scroder har opnået embedet som ærkedegn i Schwerin.
Biskop Johannes af Lübeck pålægger bl.a. gejstligheden i Slesvig stift at stævne ærkebiskoppen af Bremen, provsten, dekanen og domkapitlet i Hamburg samt grev Heinrich af Holsten til sin residens i Lübeck i egenskab af eksekutor af pave Martin 5.s befaling om at forene sognekirken i Neuenbrook i Bremen stift med Bordesholm kloster i samme stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Nordam, klerk fra Bremen stift, om provision på et evigt vikariat i Bremen, selvom han i forvejen bl.a. har sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift.
Kong Erik 7. af Pommern stævner alle, der mener at have ret til det gods i Sønderød i Løve herred, om hvilket Bent Bille af Solbjerg fører sag, til at møde for rettertinget om seks uger for der at bevise deres adkomst.
Sjællands landsting vidimerer Anders Mortensen Peps brev af 1383. 19. april, hvori han sælger sit gods Bjergegård samt gods i Karlslunde og Strøby til Eskil Bosen Falk.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Jakob Torkilsen og Jon Pedersen, som ulovligt har forladt Sten Basses gods, inden 15 dage at vende tilbage dertil.
Pave Martin 5. pålægger, efter anmodning af rådet og borgerne i Stockholm, ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Strängnäs og Ermland at hjælpe skibbrudne i Lund, Uppsala, Bremen, Riga, Reval, Roskilde, Børglum, Åbo, Ermland, Lübeck og Ratzeburg stifter mod de overgreb og plyndringer, som nogle gejstlige og verdslige herrer begår, at sørge for, at den kanoniske ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt og i øvrigt gøre alt, hvad de finder tjenligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst, der hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, at dømme dem i deres fravær.
Jakob Andersen Lunge modtager halvdelen af øens "Seenig" (muligvis lokaliteten Sevedø)
Kong Erik ansøger paven om, at denne vil give sit samtykke til, at Munkeliv kloster må blive omdannet fra et benediktiner- til et birgittinerkloster og anbefaler klosterets abbed Sten, der er overbringer af brevet.
Tingsvidne af Københavns byting om Aksel Turesens skødning af sin gård i Rådhusstræde til Mads Pedersen kaldet Bøhmen.
Paven meddeler kong Erik, at han til kamp mod de bøhmiske kættere har pålagt en etårstiende af alle gejstlige indtægter i hele kristenheden, og anbefaler sin nuntius, magister Johannes Schallermann, pavelig auditør og kapellan.
Paven beder kong Erik af Danmark hjælpe biskop Gaspar (Schuwenpflug) på Øsel mod ridderen Wilhelmus de Warensbeth, der som Øselkirkens vasal og den forrige biskops "nepos" havde bemægtiget sig meget af dens gods og ved proces i Rom nu var dømt og bandlyst.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus Lowe, præst fra Schwerin stift, om ny provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift. Kirken er ledig, fordi udfaldet af den proces, som Theodericus Lowe og Ludolphus Karlik har ført om den ved kurien, ikke er faldet ud til fordel for nogen af dem, og fordi Theodericus Lowe herefter ikke fik ekspederet det pavebrev, som han havde fået bevilget, inden for den fastsatte tidsfrist.
Pave Martin 5. pålægger efter supplik af abbeden og konventet i præmonstratenserklostret i Øvid i Lund stift biskoppen i Linköping efter foretagen undersøgelse at stadfæste klostrets privilegier, som omfatter ærkebiskop Eskils grundlæggelse af klostret og donation af nogle ejendomme og bispetienden af Skog herred og Bare herred samt flere pavers og ærkebiskopperne Absalons, Anders Sunesens og Esger Juuls stadfæstelser heraf og endelig Esger Juuls donation af indtægterne fra alle tremarkssager i Fers herred.
Hertug Vartislav af Stettin bekræfter sammen med hertuginde Agneta klosteret Grobes besiddelser og rettigheder, herunder patronatsretten til sognekirken Skt. Jacob på Rügen i Roskilde stift.
Peder Andersen, kaldet ..kky, bymand i Hobro, erkender at have solgt og skødet sin bod i Randers til Jens Svendsen, kaldet Lang, bymand i Randers.
Jens Hemmingsen, sakristan i Roskilde domkirke og evig vikar ved sankt Nikolaj alter sammesteds, mageskifter alterets landsby Bonderup i Hornsherred med biskop Jens (Andersen (Lodehat)) i Roskilde for en bol jord i Stærkende i Tune herred.
Pave Martin 5. giver Ivan Sasse, præst fra Odense stift, løfte om et embede i Skálholt stift på Island.
Bonde Jepsen (Thott) til Kragholm skifter på vegne af sin hustru Cecilie arven efter Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop i Odense, med sin svoger Anders Nielsen (Jernskæg) til Dronningholm i nærvær af Malmøs foged og to rådmænd.
Pave Martin 5. opfordrer kong Erik 7. af Pommern til at støtte biskop Caspar (Schauenpflug) af Øsel i udførelsen af den bandlysningsdom, som han ved kurien har opnået imod ridderen Wilhelm von Fahrensbach. Da Caspar var blevet udnævnt til biskop og undersøgte forholdene i stiftet, fandt han, at hr. Wilhelm, den tidligere biskops slægtning og foged, i omkring 26 år uretmæssigt havde besiddet en for stor del af kirkens gods, udnyttet dets indtægter til egen vinding og aldrig gjort regnskab for godset. Desuden havde han misligholdt kirkens gods, således at det nu ville koste mange tusinde gylden at restaurere det, han havde tynget kirkens bønder med bygningsarbejde, han havde bortført et større antal af disse bønder, for at de skulle arbejde på hans jord, således at kirkens jord har ligget uopdyrket hen, og til stor skade for bispebordet havde han revet adskillige sider ud af kirkens jordebog, som havde været i hans varetægt, hvorved han søgte at skjule sit tyveri, og skønt han blev stævnet venligt adskillige gange af biskop Caspar i stiftet for at udrede retfærdig erstatning, nægtede han at yde nogen erstatning. Derfor drog biskop Caspar til kurien for at føre proces imod hr. Wilhelm, som ikke mødte frem, og han opnåede at få udstedt bl.a. en bandlysningsdom mod ham, ved hvis eksekvering kong Erik bedes bistå.
Den offentlige notar Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, vidimerer efter anmodning af hr. Benedikt Pogwisch, kong Erik 7. af Pommerns kammermester og råd, et brev af 29. februar 1364, hvorved grev Adolf 7. af Holsten (Plön) erklærer at have modtaget Femern som len af kong Valdemar 4. Atterdag, og at han er forpligtet til at tjene kongen og riget med 50 hjelme samt bistå disse i forholdet til andre fyrster og til stæderne.
Sjællands landsting vidimerer tingsvidne af samme landsting af 1421. 5. februar om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen (Thott) om Ordrup i Voldborg hd.
Roskilde byting vidimerer tingsvidne af 1389. 4. august af samme ting om roskildeborgeren Peder Jensen Dyppes skødning af en gård i sankt Olai sogn til Oluf Lund, borger i Roskilde.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 200 guldfloriner.
Franciscus (de Conzieu, pavelig kammermester) kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for at have betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 200 guldfloriner, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til førstkommende Mortensdag (11. november).
Optegnelse af B. de Glaudulo, pavelig kammerklerk, om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt seglafgift.
Lars Nielsen, dekan i Roskilde, bevidner sammen med syv andre gejstlige fra domkirken, at søster Elene, enke efter hr. Bent Byg, ridder, i Roskilde Sankt Claras Klosters øvre kor i overværelse af abbedissen og nonnerne, har skødet alt sit gods i Bavelse, Stigsnæs, Hyllinge, Regerup og Herlufmagle til klostret for sjælemesser for sig og sin slægt.
Pave Martin 5. pålægger ærkebiskoppen i Riga at undersøge sagsforholdet i en supplik af dekanen og kapitlet i Reval, hvoraf det fremgår, at kong Erik (6. Menved) forbød Revals borgere at benytte nogen anden skole end katedralskolen under trussel om bødestraf; hvis ærkebiskoppen finder, at det passer, skal han med pavelig myndighed stadfæste bestemmelsen.
Pave Martin 5. giver Nicolaus de Ghancz, klerk fra Roskilde stift, lov til at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndforladelse i hans dødsstund.
Paven befaler biskoppen i Slesvig at indsætte franciskanermunken Niels Jensen fra Odense kloster til inkvisitor mod kætteriet i Danmark, Sverige og Norge.
Paven befaler biskoppen i Slesvig at give franciskanerne i Danmark, Sverige og Norge, der har god fremgang i disse lande, tilladelse til at grundlægge fire nye klostre med de dertil fornødne bygninger
Tingsvidne af Skovby herredsting om et mundtligt tingsvidne om Stjernbjerg skovs tilhørsforhold til Vigerslev præstegård og om fiskerettigheder i Langesø
Notarialinstrument om Sjællands landstings, af kong Erik udbedte, erklæring om Sønderjyllands tilhørsforhold til den danske krone og de holstenske grevers manglende arveret hertil.
Tingsvidne af Skånes landsting om en skødning af en gård i Karup i Färingtofta sogn til domprovst i Lund Folkvin, foretaget af rådmand i Lund Bent Jensen på Karl Ebbesens vegne.
Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, mageskifter sine bispetiender af Ramsømagle, Ramsøgård og Ramsølille til Roskilde Skt. Agnete Kloster for klostrets øde gods i Sigerstrup.
Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har forflyttet biskop Navne (Jensen (Gyrsting)) i Västerås til Odense.
Paven forflytter biskop Navne Jensen (Gyrstinge) fra Västerås til Odense.
Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, opretter testamente til fordel for gejstlige institutioner og navngivne enkeltpersoner. Herunder modtager det af ham selv og hans moder grundlagte alter for sankt Bartholomæus i det store Vor Frue Kapel i Roskilde domkirke hans gods i Gammelby i Fakse herred og i Uglestrup i Volborg herred.
Tingsvidne af Ramsø herredsting om Peder Ståls indløsning af en pantsat gård i Ølsemagle fra Roskilde domkirke, efter at et 13 nævninger forinden havde vidnet, at gården aldrig var blevet solgt eller afhændet af den tidligere ejer Ingeborg, men pantsat til Niels Hågensen.
Detlef Sum, kannik i Kammin og official for ærkediakonen i Tribsees vidimerer et dokument forelagt af Niels Horst, præst i Roskilde stift og prokurator for Predbjørn Podebusk. Dokumentet er en aftale af 17. maj 1249 mellem fyrst Jaromar af Rygen og hans slægtning Borant af Boranthenhagen om dennes andel i hans fædrene gods.
Prioren i Knudsklostret (i Odense) holder retsmøde hos indbyggerne i Åsum. Jens Rud mødte for retten.
Tingsvidne af Lunds byting om lundekanniken Sevid Butzes skødning af en gård i Lund til kapitlet sammesteds for sin og sine forældres årtid.
Pave Martin 5. pålægger sin kapellan Capus de Laturre at overdrage retten til kanonikat og større præbende i Lübeck, som var ledigt efter Johannes Langhens død, til Johannes Buramer, evig vikar i Lüneburg, efter at Capus ikke tidligere havde kunnet træffe afgørelse i den proces om det ledige embede, som førtes mellem Joachim Moltzan, dengang kannik i Schwerin, og Otto Boesen, kannik i Ribe, og efter at Joachim Moltzan, nu pavelig kollektor i Bremen og Riga stifter, havde trukket sit krav tilbage.
Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om Kristian Torkildsens skødning af en gård i Kårup i Lødderup sogn til Dueholm kloster.
Tingsvidne af Roskilde byting om byfogden Peder Mortensens skødning af en grund i byen til Sorø kloster på vegne af kong Erik 7. af Pommern.
Pave Martin 5. udnævner Oluf (Jakobsen (Knop)), provst i Roskilde, til biskop i Västerås, efter at den tidligere biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) er blevet forflyttet til Odense.
Pave Martin 5. reserverer provstiet i Roskilde domkirke, som snart bliver ledigt ved den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås, for Nicolaus de Leis, kannik i Peterskirken i Rom, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Peterskirken, i kirkerne Santi Cosma e Damiano og Sant'Adriano i Rom og kantoriet i Lund. Når han har opnået besiddelsen af provstiet, skal han opgive kantoriet i Lund. Samtidig er lignende skrivelser udstedt til ærkebiskoppen i Lund, biskoppen i Spoleto og provsten i Lübeck.
Pave Martin 5. overdrager kanonikat i Roskilde domkirke til Johannes de Bortzow, pavelig skriver, og reserverer et præbende og provstiet i samme kirke, ledigt ved den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås, for ham, skønt han i forvejen på den ene side har kanonikater og præbender i Hamburg, Schwerin og Lübeck samt opgaverne som henholdsvis skatmester og kantor i Hamburg og Schwerin, på den anden side fører sag ved kurien om kanonikat og præbende i Nidaros samt sognekirkerne i Trondenes i Nidaros stift og Voigdehagen i Schwerin stift med pavelig dispensation til at forene sognekirkerne i et år, og for det tredje har ventebrev på et beneficium uden sjælesorg i Verden. Efter fem år skal han opgive enten provstiet eller en af sognekirkerne.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus de Leis, kannik i Peterskirken i Rom, om at få provision på provstiet i Roskilde, som snart bliver ledigt ved den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Peterskirken, og i kirkerne Santi Cosma e Damiano og Sant'Adriano i Rom og kantoriet i Lund; dog er han villig til at opgive kantoriet.
Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Uppsala, ledige ved den tidligere indehaver Oluf (Jakobsen (Knops)) valg til biskop i Västerås, for Jakob Pedersen, klerk fra Roskilde stift, skønt han i forvejen har pavelig provision på et embede i Roskilde. Eksekutionsbrevene er adresseret til biskopperne i Ciudad-Rodrigo og Roskilde og officialen i Lund.
Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Lund, ledige ved den tidligere indehaver Oluf Jakobsen (Knops) valg til biskop i Västerås, for Tyge Jensen, kannik i Roskilde, skønt han foruden kanonikat og præbende i Roskilde i forvejen har sognekirken i Vordingborg og fører proces ved kurien om kanonikater og præbender i Linköping og St. Johannes i Haug ved Würzburg. Eksekutionsbrevene er adresseret til biskopperne i Ciudad-Rodrigo og Roskilde og dekanen i København.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Tyge Jensen, kannik i Roskilde, om at få provision på kanonikat og præbende i Lund, som ventes at blive ledige ved den tidligere indehaver Oluf Jakobsen (Knops) valg til biskop i Västerås, skønt han foruden kanonikat og præbende i Roskilde i forvejen har sognekirken i Vordingborg og fører proces ved kurien om kanonikater og præbender i Linköping og St. Johannes i Haug ved Würzburg.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at give Olof Ingevaldsson, kannik i Uppsala og kongens tjener og stadige bordfælle, kanonikat og præbende i Roskilde, skønt denne i forvejen har kanonikat og præbende i Uppsala. Kanonikat og præbende er ledige ved Oluf (Jakobsen (Knops)) udnævnelse til biskop i Västerås.
Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Erik 7. af Pommern biskoppen i Bergen at omdanne benediktinerklostret Munkeliv i Bergen stift til et birgittinerkloster; prioren og brødrene fra Maribo kloster i Odense stift skal i begyndelsen modtage alle klostrets indtægter, varetage indretningen af klostret og optagelsen af nye personer, og såfremt abbeden og de eventuelt tilbageværende benediktinermunke ønsker det, optage disse i birgittinerordenen uden et års prøveperiode.
Pave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Geminianus de Prato at overdrage et evigt vikariat ved alteret for Skt. Andreas og de 11.000 jomfruer i Magdeburg domkirke til Henricus de Karow, klerk fra Roskilde stift, skønt han i forvejen fører proces ved kurien om Skt. Andreas' alter i Vor Frue klosterkirke i Magdeburg.Efter vikariatets tidligere indehaver Johannes Ykos død overdrog Syfridus de Hoyem, provst sammesteds, vikariatet til Henricus de Karow, men Hinricus Wellem, klerk fra Magdeburg, modsatte sig valget og hævdede at have retten til vikariatet; denne sag blev ført for pave Johannes 23., som overdrog den til Geminianus de Prato, som imidlertid ikke nåede til en afgørelse, førend Hinricus Wellem over for Syfridus de Hoyem opgav al sin ret til vikariatet.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Odense, gennem sin prokurator Oluf (Jakobsen (Knop)), udvalgt biskop i Västerås, hvis mandat fremgår af et notarialinstrument af Tyge Jensen, offentlig notar og kannik i Roskilde, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 150 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter; kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 13 kardinaler. Halvdelen af pengene skal betales inden for et år, den anden halvdel inden for det derpå følgende år.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, på vegne af Paulus de Jovinacio har modtaget 5 guldfloriner, 38 solidi og 5 denarer af Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Odense, betalt gennem hans prokurator Oluf (Jakobsen (Knop)), udvalgt biskop i Västerås, for én af de mindre afgifter.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, på vegne af Paulus de Jovinacio har modtaget 1 guldflorin som betaling for seglafgiften for Navne (Jensen (Gyrsting)), biskop i Odense.
Det pavelige kancellis optegnelse af Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, at Oluf Jakobsen (Knop), provst i Roskilde, nu biskop i Västerås, på vegne af Jens Finsen (Ulfeldt) har lovet at betale annater af provstiet i Tofte og sognekirken i Hjulby, i alt takseret til 5 mark.
Det pavelige kancellis optegnelse om at provst i Slesvig, Henricus von Sees udnævnelse til biskop sammesteds er blevet bekræftet.
Paven bekræfter slesvigkapitlets valg af provsten Henricus (v. See) til biskop sammesteds.
Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Børglum at give Godskalk Andersen (Stenbrikke) og Johanne (Andersdatter Panter), enke efter Bonde Due, dispensation til at gifte sig, selvom de er beslægtet i fjerde grad, og til at det afkom, de eventuelt vil få, skal være ægte.
Pave Martin 5. giver Henricus (von See), udvalgt biskop i Slesvig, tilladelse til at lade sig indvie af enhver biskop og at aflægge troskabseden til denne.
Pave Martin 5. reserverer provstiet samt kanonikat og præbende i Slesvig domkirke, ledige ved Henricus (von Sees) udnævnelse til biskop sammesteds, til Nicolaus Sachow, kannik i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lübeck, samt den dermed forenede sognekirke i Genin og kapeller uden sjælesorg i Bad Schwartau og Bardowick i henholdsvis Lübeck og Verden stifter; dog skal han opgive kapellet i Bad Schwartau.
Den nytiltrådte biskop af Odense, Navne Jensen (Gyrstinge), skænker Indslev kirke aflad.
Peder Esbensen, præst, sælger et jordstykke i Næstved til Næstved Skt. Peder kloster.
Karin, enke efter Oluf Friis, sælger og skøder på ny en brydegård til Næstved Skt. Peder kloster.
Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Ratzeburg at overdrage et kapel i Bad Schwartau i Lübeck stift, ledigt ved den tidligere indehaver Nicolaus Sachows opnåelse af provstiet samt kanonikat og præbende i Slesvig, til Henricus Stolter, præst fra Ratzeburg stift.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus de Leis har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde til det pavelige kammer, men har fået udsættelse med betalingen.
Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Roskilde for Jakob Pedersen, kannik i Uppsala, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Uppsala og ventebrev på et beneficium med eller uden sjælesorg i Roskilde.Da dette kanonikat og præbende var ledigt ved den tidligere indehaver Oluf (Jakobsen (Knops)) udnævnelse til biskop i Västerås, fik Olof Ingevaldsson, klerk fra Uppsala, pavelig provision herpå, men inden han fik udfærdiget pavebrev, opgav han retten hertil i nærværelse af Martinus Steglin, klerk fra Cammin og offentlig notar, og flere vidner, hvorfor kanonikatet og præbendet atter er ledige.Lignende skrivelser er udstedt til biskoppen i Odense og dekanerne i Lund og ved Skt. Peter i Aitour (?) i Liège stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, om at få provision på provstiet i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Lund og en sognekirke i Stockholm (med dispensation til at forene sognekirken og provstiet i to år) samt et ventebrev.Provstiet er ledigt ved den tidligere indehaver Oluf Jakobsen (Knops) udnævnelse til biskop i Västerås; denne fik det efter sin forgænger Jens Jakobsens udnævnelse til biskop i Oslo; denne atter ved forgængeren Kristian Hemmingsens udnævnelse til biskop i Ribe; denne atter efter sin forgænger Jakob Knudsens udnævnelse til biskop i Oslo; denne igen efter at hans forgænger Jakob Hennekesen blev tvunget til at opgive provstiet af biskoppen.Man har ment, at Jakob Hennekesens fortabelse af provstiet var ugyldig, men da han senere med biskoppens autoritet fik sognekirken i Køge og nu er død, menes provstiet lovligt at være ledigt.
Det pavelige kancellis optegnelse af Bartholomeus Dellante, klerk ved det pavelige kammer, om at Nicolaus Sachow, provst i Slesvig, har lovet at betale annater af provsti, kanonikat og præbende i Slesvig.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Henricus (von See), udvalgt biskop i Slesvig, gennem sin prokurator Nicolaus Sachow, kannik i Lübeck, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 1000 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter, idet halvdelen skal betales inden for et år, den anden halvdel inden for det derpå følgende år. Kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 13 kardinaler.
Franciscus (de Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, giver Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, udsættelse med betalingen af resten af hans servispenge til kardinalkollegiet indtil Skt. Jakobs dag (25. juli) samme år.
Biskop Kristian Hemmingsen i Ribe får udsættelse med betalingen af sine servispenge til kardinalkollegiet indtil næstkommende skt. Jakobs dag (25. juli samme år).
Det pavelige kancellis klerk Jacobus de Caluis' optegnelser om biskop Henricus (von Sees) betaling af afgifter i forbindelse med hans udnævnelse til biskop i Slesvig: 1) 25 floriner for afgiften pro sacra; 2) 38 floriner, 26 bononii og 1 denar for en af de mindre afgifter; 3) 1 florin for seglafgiften for kvittering for betaling af en af de mindre afgifter; 4) 16 floriner, 33 solidi og 8 denarer for afgiften pro subdiacono.
Broder Peder, abbed i Ringsted kloster, kvitterer Arild (Madsen (Quitzow)) for et års lejeafgift af Vinderup, Torup, Dragerup og Bredetved.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ditlev Kruse, sognepræst i Risby (Svans herred) i Slesvig stift, om at få dispensation til foruden sognekirken at få og besidde op til 4 yderligere embeder, eller i alt 5 med hinanden forenelige embeder, til trods for hans illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) bekræfter sin forgænger Peder (Jensen (Lodehats)) gavebrev, hvori han med domkapitlets billigelse har overdraget nogle boder i Sankt Olavs sogn i Roskilde med alle indtægter og tilliggender til de evige vikarer ved Roskilde domkirke.
Pave Martin 5. bevilger tre supplikker. Den første af provsten, kannikerne og kapitlet i Børglum om at få bekræftelse på deres privilegier. Den anden af de samme om at få tilladelse til at fortsætte med at bære hvid korkåbe og pelskrave med hætte under gudstjenesten, ligesom andre domkapitlers kanniker, og om at hver enkelt kannik fortsat må beholde de ting, som han modtager på en hvilken som helst lovlig måde. Den tredje af Jens Nielsen, provst i Børglum, om at få tilladelse til at vælge en skriftefader, som én gang i hans liv og i hans dødsstund kan meddele ham fuld syndsforladelse.
Paven erklærer den tidligere ærkebiskop Jens Gerekesen (Lodehat) i Uppsala for afsat fra dette embede på grund af mange svære forbrydelser, efter tidligere afsagt dom af ærkebiskoppen i Riga.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af dominikanerklostret i Kalmar om at få det overdraget til ærkebiskoppen af Lund at undersøge og træffe afgørelse i klostrets klagesag imod biskop i Linköping Knut (Bosson (Natt och Dag)) angående tiende fra Möre, Öland og Sevede herreder.
Peder Guldsmed kaldet Svartekop, borger i Lund, skænker med sin hustru Inges samtykke en grund med bygning nær Boleboda mod nord i Lille sankt Marie sogn i Lund til domkapitet i Lund, mod at hans og hans hustrus årtid holdes med messer og vigilier i domkirken. Giverne bevarer dispositionsretten over ejendommen til deres død og forpligter sig til at vedligeholde den. I tilfælde af den enes død skal den overlevende betale tre skånske mark i afgift af den.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Olof Ingevaldsson, kannik i Uppsala, på vegne af Jakob Pedersen har lovet at betale annater til det pavelige kammer for kanonikat og præbende i Roskilde, og at Jakob Pedersen har bekræftet løftet.
Tingsvidne af Hammer herredsting om sognepræsten i Hammer, hr. Niels, kaldet Bonde, der er indført i noget ødegods i Lundby, efter at have afvundet det fra dem, som tilbageholdt det uden ret. Endvidere erklærer tingmændene, at hverken hr. Niels, hans moder, eller deres forfædre nogensinde havde afhændet nævnte gods på nogen måde, men tværtimod gennem mere end tyve år årligt krævet det på tinge.
Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck til Fredericus Gerpstede, evig vikar i Hamburg.
Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, køber gods i Remkolde af Niels Andersen af Herlev.
Biskop Arnerus af Skalholt skænker Brenderup kirke aflad under et ophold på Hindsgavl.
Jens Pedersen af Emdrup, væbner, erklærer at have modtaget 30 mark sølv i gangbare hvide lybske hulpenninge af Niels Hanins børn og sande arvinger. For disse penge overdrager han dem en gård med toft og bygninger, nemlig to boder på den vestre side af Tyskemannegade (Skoboderne), som Jens Gadensteen tidligere havde pantsat ham for 30 mark sølv i gangbar mønt.
Niels (Esbernsen) Krumpen (af Ravnstrup) skænker sin vindmølle i landsbyen Køge til Sorø kloster, men forbeholder sig ret til at beholde den for livstid.
Cecile Esgesdatter, enke efter Tage Nielsen, ridder, skøder tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm kloster.
Tingsvidne af Morsø Sønderherredsting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter, enke efter Tage Nielsen, ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm kloster.
Nicolaus de Leis får provstiet i Roskilde, som er ledigt ved Oluf Jakobsens promotion til biskop i Västeräs, skønt han forud har kantoriet i Lund, som han dog nu er villig til at opgive (cf. nr. 5721)
Pave Martin 5. udnævner Oluf (Jakobsen (Knop)), biskop i Västerås, til nuntius og generalkollektor af det pavelige kammers indtægter i Danmark, Sverige og Norge samt i provinsen Riga, pålægger ham at aflægge regnskab, bemyndiger ham til at udpege subkollektorer og til at straffe enhver kirkelig person eller institution, der vægrer sig ved at betale, og pålægger ham at aflægge den sædvanlige troskabsed; samtidig tilbagekalder paven alle tidligere udnævnelser.
Jakob Nielsen Rintaf og hans hustru Elisabeth Andersdatter skøder en brydegård i Rejnstrup og en brydegård med en gårdsædegård i Tokkerup til Næstved sankt Peder kloster mod at blive optaget i klostret som præbendarier.
Provsten og konventet i Bordesholm kloster i Bremen stift erklærer, at de har indgået forlig med Timme Båd, kannik i Slesvig, og Hartvig Wulf, væbner fra Bremen stift, angående patronatsretten i de 12 apostles alter i sognekirken i Kiel.
Pave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Johannes de Thomariis fra Bologna at overdrage kanonikat og præbende i Lübeck til Otto Boesen, kannik i Ribe. Samme Otto havde ført proces om embederne mod Johannes Buramer, idet han havde et pavebrev, ifølge hvilket han havde ret til et embede i Lübeck eller Schwerin; da hverken Capus de Laturre, som først var blevet udpeget til at afgøre sagen, eller Johannes de Thomariis selv, som sagen siden var blevet overdraget til, havde kunnet træffe nogen afgørelse, og da Johannes Burammer imidlertid var død, overgår embederne til Otto Boesen, skønt han i forvejen har et provsti i Vardesyssel og kanonikater og præbender i Slesvig. Ved samme afgørelse annulleres alle tidligere bestemmelser i sagen.
Tingsvidne af Landskrona byting om Didrik Hases skødning af sin gård i Landskrona til væbneren Torkild Brahe ved dennes repræsentant rådmand Johan Manscowe.
Paven pålægger bl.a. biskoppen i Slesvig at sætte gejstligheden i sit stift i skat for at stille tropper til kamp mod kætteriet i Bøhmen.
Sjællands landsting vidimerer Jakob Nielsen Rintafs og Elisabeth Andersdatters brev om deres overdragelse af gods til Næstved Sankt Peder kloster af 1422 18. oktober, samt bevidner Jakob Nielsen Rintafs skødning på landstinget.
De holstenske brødre Heinrich, Adolf og Gerhard fremfører anklager imod kong Erik af Pommern. Indledningsvis fremfører de, at hertugdømmet Slesvig, også kaldet hertugdømmet Jylland, herunder også Fehmarn har været i deres forfædres og deres egen besiddelse som arveligt len. Heinrich har gentagne gange på sine egne og sine brødres vegne anmodet kong Erik 7. af Pommern om forlening, hvilket Erik imidlertid har nægtet. For det første, da brødrene var under deres onkel Heinrichs formynderskab, fratog kong Erik dem Nyhus og Flensborg med vold. Der blev indgået aftale om en retssag imellem Erik og Heinrich, men Erik dukkede ikke op. Dvs. Erik har Nyhus og Flensborg inde med urette, således at de ikke kan indløses, som kongens åbne brev ellers erklærer. Fremdeles blev det aftalt, at Erik ikke skulle gøre brødrene hindringer i hertugdømmet. Ikke desto mindre tog dronning Margrete Trøjborg, Schuckenborg, Grødersby og Herrederne i sin besiddelse. Slesvigbispen overdrog hende endvidere Svavsted og Stubbe. Godset skulle have være overdraget, og det ville have været en hjælp i kampen mod Ditmarsken, som hærgede og plyndrede i hertugdømmet. Skaden løber op til 200.000 mark. Fremdeles blev det aftalt, at dronning Margrete kunne have Tønder inde i ti år. Var hun død forinden, skulle Tønder genoverdrages. Dette er ikke sket, og skaden beløber sig til 40 (?) mark. Skaden omfatter Sild og Før, som ligger under Tønder fogedi. Endvidere tog dronning Margrete Åbenrå med urette. Fremdeles anklager de tre brødre kongen angående slottet Tranekær og landet Langeland Fremdeles anklager de tre brødre kongen angående byen Skelskør, som hører til hertugdømmet. Ligeledes har kongen sat sig uretmæssigt i besiddelse af Haderslev. Fremdeles skulle Erik lade de tre brødres onkel Heinrich genindløse Flensborg og Nyhus, men Erik nægtede og sendte derimod sin krigserklæring til Heinrich. Derpå forhandlede herrer og venner en våbenhvile på fem år. I den tid befæstede kong Erik Flensborg imod våbenhvilens bestemmelser. Han skulle endvidere have revet borgen (”mons”) ned, hvilket ikke skete. Det har medført skade for over 10.000 mark. Fremdeles lod kongen tre slotte, Fredeborg, Kongsborg og Lindewe, opføre inden for våbenhvileperioden, hvilket har medført skade for over 200.000 mark. Fremdeles inden for en våbenhvile, der var blevet forhandlet af rådssendebudene fra Hansestæderne, havde Erik angrebet Oldenburg og dræbt de holstenske undersåtter. Skaden beløber sig til 50.000 mark. Fremdeles under den samme våbenhvile havde Erik angrebet Fehmarn. Skaden beløber sig til 100.000 mark. Fremdeles anklager brødrene kong Erik mht. Kopparberget i Sverige, som allerede dronning Margrete tog fra dem med vold. Skaden beløber sig til 50.000 lødige mark sølv. Fremdeles anklager brødrene kong Erik for at sidde uretmæssigt inde med Gotland, som var pantsat til dem for 4.000 mark lødigt sølv. Fremdeles skyldte kong Christoffer 2. af Danmark grev Johann af Holsten 100.000 mark. Fremdeles skyldte kong Erik af Sverige greverne Heinrich, Claus og Albrecht 3000 lødige mark. Fremdeles skyldte kong Magnus af Sverige og Norge brødrenes forfædre 1100 mark lødig af kølnsk vægt. Fremdeles blev der indgået aftale med dronning Margrete om at dele skatteindtægterne af Nordfrisland, hvilket ikke skete, hvorved holstenerne pådrog sig et tab på 796 pund engelske sterling. Ligeledes havde de pådraget sig et stort tab på grund af, at Ejdersted var blevet dem forholdt. Fremdeles, da brødrenes mor, Elisabeth, var på vej til møde med sine fæller, blev hun og hendes selskab overfaldet på vejen skønt inden for en våbenhvileperiode. Dette medførte skade for mere end 600 mark, og det var sket i modstrid med kongens garantier inden for og uden for kongeriget. Fremdeles er det fredsbrud, at kong Erik holder Flensborg og Nyhus fra brødrenes onkel i modstrid med aftaler. Fra borgere i Flensborg, således Henneke Koch og hans fæller blev 1000 mark lybsk stjålet. Dette gjorde Jeppe Jerrefang, foged for Kristian Vendelbo. Fremdeles stjal Benedikt Reder 20 heste til en værdi af 200 mark lybsk fra Lange Johann i Flensborg og førte dem til Kalø (?). Ligeledes stjal ærkebiskoppen af Lund et skib fra Peter Borghen. Skib og last udgjorde en værdi af 4000 mark. Yderligere stjal hr. Vendelbo 100 mark lybsk fra Flensborg. Fremdeles fik hr. Lutker stjålet et skib ud for Sverige. Skib og last udgjorde en værdi på 5000 mark lybsk. Fremdeles stjal hr. Niels gods fra Lorenz og Johann i Flensborg for 700 mark. Hr. Schutzenburg stjal et stykke gråt klæde fra Gerhard Ovenscherer til en værdi af 5 mark. Fremdeles fik holstenske undersåtter fra Kiel stjålet varer i Karstan for 5 mark og 23 øre. Fremdeles var adskillige andre holstenske undersåtter blevet bestjålet. Fremdeles fik Johann Heslein stjålet gods for 60 mark, og godset blev ført til Helsingborg. Femdeles fik Marquard Harrien og hans brødre stjålet gods fra skipperen Arnolds skib for 100 mark, og godset blev ført til Nyborg. Ligeledes fik Stamer Tienen og Claus Odden stjålet gods for 300 mark i Fehmarnsund, og godset blev ført til Hagenskov. Fremdeles stjal Oluf Tuesen gods fra Johann Günthers fra Kiel for 4000 mark i Øresund, og godset blev ført til Helsingborg. Fremdeles blev Lange Detleff bestjålet for 30 mark af hr. Peder Mogensens tjenere, og godset blev ført til Bygholm. Fremdeles befalede Johann Podebusk d. Yngre at der blev stjålet gods for 113 mark fra Ekelop. Godset blev ført til Søborg. Fremdeles blev Johann Kock bestjålet for 20 mark i Ribe og otte mark i Skelskør. Ligeledes stjal hr. Vendelbo adkilligt gods fra Claus Kock, da denne var i Nørrjylland på trods af, denne havde fået sikkert lejde. Ligeledes blev Arnold Lornsen og Engelbrecht bestjålet for 250 mark. Fremdeles stjal Vendelbo kvæg og klæder i Nørrejylland fra Wolle for 3000 mark. Ligeledes stjal Vendelbo klæder og kvæg fra Marquard og andet gods til en værdi af 90 mark. Fremdeles stjal Vendelbo kvæg, klæder og andet fra Heirich Skrædder for 20 mark. Ligeledes bestjal Lyder Ranzau Mengenrise i havnen i Vordingborg for 200 mark lybsk. Fremdeles led borgere fra Neustadt et tab på Sjælland for 60 mark. Ligeledes led Johann van der Heide et tab på ti mark ved Vordingborg slot. Johann Seelten led et tab på 50 mark to mil derfra. Rådet i Oppenhim (?) holdt 200 mark tilbage fro Godelian. Johann Boken blev bestjålet fr 30 mark ude for Ribe. Ligeledes blev Marcho Nowkinden bestjålet i Ystad for 800 mark og dertil kommer, at 34 mennesker blev slået ihjel. Ligeledes blev Paul Kint kaldt til dronningen, som ville erstatte ham for et tab på 100 mark lybsk. Ambrosius blev bestjålet for 12 lødige mark. Ligeledes blev Johann Magnussen og hans brødre bestjålet af danskere for 60 mark, og en af hans brødre blev slået ihjel. Fremdeles holdt hr. Niels Svendsen Hermann Schaumburg fanget i et halvt år, tog 60 mark fra ham, hvorefter han blev slået ihjel. Ligeledes blev borgerne i Oldenburg bestjålet, først og fremmest Johann van Tweed, hvis arv beløbende sig til 200 mark på Lolland blev ham forholdt. Fremdeles blev adskillige navngivne borgere fra Heiligenhafen berøvet deres gods. Fremdeles blev fiskere berøvet net for 20 mark ud for Slesvig by. Claus Sasse blev berøvet gods for 50 mark. Absalon van Belwarde var blevet holdt uretmæssigt fanget, og hans gods var blevet holdt tilbage for ham i 30 år (?): Han havde prøvet at henvende sig til dronningen, men det hjalp ham ikke. Hertug Gerhard og grev Albrecht havde ikke kunnet opnå erstatning fra biskopperne, og havde lidt et tab på over 1000 mark (?). Ligeledes kunne navngivne holstenere, der havde været i kongens tjeneste og lidt tab derved, ikke få erstatning efter henvendelse til dronningen. Ligeledes blev borgere fra Rendsborg berøvet. Fremdeles var borgere fra Fehmarn blevet udsat for røveri tilbage fra Gerhards, brødrenes far, dage. Fremdeles, da kongen skulle overdrages Flensborg, burde borgerne have haft otte uger, før de overdrog ham Nyhus. Dette skete ikke; i stedet indtog han Nyhus med hærmagt. Hvis holstenerne kunne have anvendt slottet i otte uger, havde de oppebåret indtægter på over 1000 mark. Dagen efter overdragelsen af Flensborg tog kong Erik fogeden Tideke van Hammern til fange og tvang ham (?) til at udlevere syv svin og to heste til en samlet værdi af 19 mark. Ligeledes blev der stjålet redskaber for 40 mark. Fremdeles lod kong Erik en gældspost på 800 mark slette på Hindsgavl i nærvær af de tre brødres onkel Heinrich; de 800 mark blev til gengæld lagt til Nyhus, når dette skulle indløses (?). Fremdeles, efter at Nyhus var blevet overdraget kongen, indsatte han to høvedsmænd, som påførte brødrene stor skade. Det specificeres, hvad disse høvedsmænd stjal af dyrehold og korn fra de holstenske brødre selv. Fremdeles beskattede de kirker, og det opregnes, hvem de i øvrigt udpressede dyr og korn fra. Fremdeles pålagde høvedsmændene en ny og uretfærdig skat på Nyhus. Fremdeles stjal de 60 stykker kvæg til en værdi af fem mark hver fra borgerne i Kiel. Da en person, hvem dette kvæg (må være= noget af dette kvæg) henvendte sig for at få det udleveret med en skrivelse fra brødrenes onkel Heinrich, blev han gjort til grin (?), da han måtte betale 20 mark for det salt, de (dvs. høvedsmændene) havde brugt til at nedsalte det slagtede kvæg. Fremdeles stjal de ni stykker kvæg fra Sigfred Dosenrode til en værdi af 45 mark. Fremdeles stjal de 66 stykker kvæg fra borgerne i Itzehoe til en værdi af 330 mark. Fremdeles beslaglagde de to stykker kvæg og en hest til en samlet værdi af 20 mark fra Heinrich Krummediges folk. Fremdeles tog Lyder Lembek folk til fange i Slogs herred og afpressede dem for gods til 30 mark. Fremdeles red Claus Limbæk med folk fra Flensborg til Tønder og stjal der 1000 mark fra de holstenske undersåtter. Fremdeles beslaglagde de de Lorenz Heestens gods for 1000 mark. Fremdeles da Lorenz Heesten skulle overdrage Nyhus, blev han opmærksom på en af høvedsmandens tjenere, der sad på en af hans heste til en værdi af 20 mark. Dem trak han fra regnskabet, men fik dem aldrig. Fremdeles stjal de bøsser, senge og foder fra ham til en værdi af 50 mark. Fremdeles, før overdragelsen af Nyhus til kongen, blev der indgået aftale i Ribe om fri handel. Til trods herfor kunne de holstenske købmænd ikke handle frit og fik byrder lagt på deres gods. Dette beløb sig til skade for 50 mark. Ligeledes blev en hest af en værdi til 50 mark stjålet fra Lorenz Hesten og ført til Nyhus. Kongens folk tog Otto Spans tjener til fange og beslaglade dennes gods for 50 mark. Klaus Limbæk forsøgte at fratage brødrenes mor hendes indtægt af Sønderborg. Niels Henriksen udpressede 130 mark. Fremdeles forhindrede kongens høvedsmænd brødrenes undersåtter i at betale skat til dem. For dette led brødrene et tab på 1000 lødig mark. Fremdeles tog kongens høvedsmænd Henneke Dosenrode til fange og udpressede ham uretmæssigt, hvilket medførte et tab på 1000 mark for brødrene. Fremdeles tog høvedsmændene tjeneren Paul Sehested til fange og fik en løsesum af ham på 60 mark i rede penge. Fremdeles forhandlede Sigfred Dosenrode med kongen om 300 marks indtægt af Flensborg til brødrenes mor det første år (i kongens varetægt), hvilken ikke blev givet. Dernæst følger en lang liste over skader og overgreb begået af kongens høvedsmænd på Svavsted. Fremdeles har abbeden af Ryd kloster klaget over kongens høvedsmænd på Nyhus og deres brud på klosterets frihed. Klosteret led et tab på 1500 mark. Dernæst følger en lang liste med alle de skader, fredsbrud og overgreb, der fandt sted, efter hertug Heinrich af Lüneburg havde formidlet våbenhvile (der hentydes formodentlig til traktaten 16. september 1410 fra Flensborg, ). Dernæst følger over alle de skader, fredsbrud og overgreb, der har fundet sted inden for den femårige våbenhvile (der hentydes formodentlig til våbenhvilen i Kolding 24.-25. marts 1411, og ). Dernæst følger en kort liste over skader efter fredsforhandlinger i Flensborg, hvormed der muligvis hentydes til den af hansestæderne formidlede våbenhvile i anden halvdel af 1418. Fremdeles krævede brødrene af kongen, hvad der var blevet dem tildømt i Fehmarnsund i 1421 af hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Westfalen og Engern samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, cf. https://diplomatarium.dk/dokument/14210526001. Derpå anråbte brødrene hertug Rumpold på det romerske imperiums vegne om at pådømme de overgreb, der var blevet begået af kongen imod deres len og arv, som ulovlige, således at kongen skulle forlene dem hertugdømmet Slesvig, lade dem indløse Flensborg og Nyhus, tilstå dem deres ret til Kopparberget i Sverige, og give dem krigsskadeerstatning for 800.000 mark lybsk. Brødrene erklærede at forblive ved det romerske imperium som dommer, selv om det ikke skulle lykkes Heinrich Rumpold at afsige dom inden for fristen. De påkalder sig retten til ikke at skulle aflægge overflødige vidnesbyrd.
Kong Erik fremfører anklager imod holstenerne for hertug Heinrich Rumpolt.
Kong Erik 7. af Pommerns svar på holstenernes anklager, cf. , i nærvær af hertug Heinrich Rumpold. For det første angående holstenernes påstand om at være i besiddelse af hertugdømmet Slesvig også kaldet hertugdømmet Jylland med alle tilliggender, især Gottorp, som arveligt len: Holstenerne havde aldrig modtaget dette land med rette i deres magt, hvorfor de heller ikke kunne gøre krav på at have det i deres fredelige besiddelse. Ikke før de nuværende brødres far havde greverne af Holsten kaldt sig for hertuger af Slesvig. At de nuværende grever ikke kan gøre krav på rolig besiddelse, kan Erik tilmed vise med brødrenes forfædres brev, hvormed de modtog slottet Gottorp og flere slotte i pant: Hvordan kan man have arveligt herredømme over det, man har i pant? Hvad angår hertugdømmet Jylland svarer Erik, at landet Jylland er den største del af det territorium, der hører til Danmarks rige, og når kongerne vælges, vælges de til konger herover. I Jylland er der fem stifter ud af Danmarks otte. Hvad angår Femern og Glambæk, hører disse til Jylland og dermed den danske krone. Femern var blevet overdrage brødrenes forfædre mod tjeneste; tjenesten blev imidlertid ikke ydet. De holstenske brødre sidder således inde med Femern med vold og urette, og har ingen ret hertil, således som de heller ikke har ret til landet Jylland. 1. Erik vil godtgøre, at holstenerne ikke har ret et arveligt len i Jylland, og håber, at han derved vil kunne glædes ved retten. 2. Hvad angår holstenernes klager, svarer Erik, at det, de kalder uret, er begået med rette. 3. Med hensyn til holstenernes påstand om at forsvare og bevare deres arvelige len, svarer Erik, at ingen har ret til at foretage en forlening i Danmark, og der ikke er lensret der. Dette er blevet bevidnet af biskopper, abbeder, kapitler, riddere, borgmestre og byråd: Det har aldrig været og er ikke sådan. Det kan kongen endda bevidne klarere med rigets skrevne ret, der er en egen ret, således som det siges i romerretten. Sagen er, at datter og søn arver fader og moder på lige fod, og dette nødvendiggør ikke at modtage arven som len; på samme måde følger søsteren broderen, broderen søsteren, moderen sønnen og så fremdeles, alt efter hvem der er tættest beslægtet, uanset om det er agnatisk eller kognatisk uden hensyn til om arven består i løsøre eller fast ejendom. Således kan enhver jo se urimeligheden af holstenernes påstand om lensret i Danmarks rige, således som det også blev fremført i kongens klage. 4. Mht. det forhold, at den ældste af brødrene, Heinrich, adskillige gange skulle have anmodet kongen om forlening med hertugdømmet, er svaret, at han har søgt om noget, som kongen hverken kan eller vil efterkomme som følge af Danmarks riges love. I øvrigt var anmodningen ikke gyldig efter lensretten, da holstenerne havde sendt deres fejdeerklæringer til kongen. Derfor, hvis kongen skulle have været lensherre – hvilket han ikke er – da ville holstenerne have forbrudt deres len. Kongen henstiller og opfordrer dommeren til at lade rettens strenghed følge de holstenske brødre, for at de ikke mere gør ham hindringer i førnævnte land Jylland, og for at de indvilliger i det, den romerske konge har dømt i det med dennes majestætssegl forsynede brev, i hvilket han tildømmer kongen Sønderjylland, ”Sunder Jutland”, som holstenerne kalder hertugdømmet Slesvig, hvis indbyggere skal tjene kongen og være ham tro som deres rette herre. 5. Mht. det forhold, at kongen skulle have have stillet hindringer for holstenernes ret til det arvelige len, er der det at sige, at et sådant har de ikke i Jylland, sådan som det fremgår af kongens anklageskrift. 6. Hvad angår de andre anklager mod kongen, benægter han disse. Således vedr. Flensborg og Nyhus, som han med rette fik af brødrenes onkel og moder for en sum penge. Man skal dog vide, at heller ikke før overdragelsen, har den holstenske part haft nogen form for ret til Flensborg og Nyhus. 7. Hvad angår det forhold, at der skulle være aftalt en retssag, svarer kongen, at han aldrig har nægtet nogen den ret, han var forpligtet til; derimod er det den holstenske part, der ustandselig nægter at indgå i en retssag med ham. 8. Fremdeles, den holstenske part skriver, at det var blevet fæstnet ved traktat, at kongen ikke måtte gøre dem hindringer i hertugdømmet og heller ikke foretage noget angreb. Dronning Margrete skulle angiveligt have købt og modtaget slotte og jorder i pant. Kongen svarer, at han aldrig har indgået en traktat med nogen, hvorefter han ikke måtte forfølge sin åbenlyse ret. Mht. dronning Margretes køb og adkomst ved pant står der ikke noget i rigets lov om, at man ikke må købe eller modtage gods i pant fra den, der retmæssigt må foretage salget eller pantsætningen. Derfor var dronning Margrete fri til at købe og modtage pant (?). 9. Fremdeles, hvad angår det forhold, at dronning Margrete skulle have lovet holstenerne hjælp mod Ditmarsken, og at hun derpå skulle have forbundet sig med dem mod holstenerne, er der det at sige, at dronningen altid holdt sine løfter såvel i landet som udenfor. (Det følgende meget vanskeligt at forstå, men pointen synes at være, at man ikke kan beskylde nogen for løftebrud, før det er blevet etableret, at denne eller disse selv har været udsat for et sådant). 10. Fremdeles, holstenerne skriver om Tønder, at det skulle være pantsat til dronningen. Hertil er der at sige, at dronning Margrete ganske vist udredte 10.000 mark til holstenernes moder, men hverken dronningen eller senere kongen kom til at nyde godt af slottet og fogediet, sådan som de ellers skulle ifølge pantebrevet. Kongen har tiltro til, at holstenerne retmæssigt vil blive nødsaget til at overdrage ham Tønder og fogediet, som de er forplitet til, indtil de kan skilles ved retten, og indtil holstenerne kan betale konge Erik den skade, han har lidt (ved ikke at være i besiddelse af Tønder og fogediet). 11. Med hensyn til Sild og Før og det forhold, at kong Erik voldeligt skulle have holdt holstenerne fra deres ret her, og det forhold, at disse skulle høre under Tønder, må kongen svare nej. Sild og Før tilhører ikke Tønder, men Gud og kongen, således som landet Jylland. 12. Fremdeles mht. holstenernes anklager vedr. Aabenraa, Tranekær, Skælskør, Haderslev osv. Hvad Trenekær og Skælskør angår, ligger disse utvetydigt i kongeriget. Haderslev og Aabenraa har kongen fra dem, der har haft dem, og de tilhører Gud, kongen og riget med fuld ret. 13. Fremdeles med hensyn til Nyhus, da kong Erik overtog slottet, skulle grev Heinrich have forelagt ham en liste med skader begået af konge Eriks undersåtter, hvilket Erik skulle have afvist. Til dette svarer Erik, at han ikke vil love at udbedre nogen skade, før han ved, hvilken skade det drejer sig om; derimod ved han meget vel, at Svavsted og Husby herred var blevet ham aftvunget med vold, plyndret og lagt øde, og derpå var han blevet præsenteret for onklens og alle brødrenes fejdebrev; de, derimod, fik ikke noget fejdebrev fra ham, hvilket han er helt sikker på. 14. Mht. befæstningen af Flensborg kan kongen ikke se, hvorfor han ikke må bygge, hvad han vil, i de områder, der tilhører ham, hvorfor han heller ikke kan acceptere at være holstenenerne nogen skadeserstatning skyldig i dette spørgsmål. 15. Mht. Kongsberg, Fredeborg og Lindau forholder det sig på samme måde. 16. Mht. den af haneseaternes rådsudsendinge forhandlede våbenhvile, og det forhold at Erik skulle have plyndret og brændt Oldenburg inden for våbenhvileperioden: Hansestædernes rådsudsendinge arbejdede for en toårig våbenhvile, der skulle overholdes fuldkommen af begge parter. Rådsudsendingene sagde, at meget godt ville komme ud af freden, og de ville arbejde for, at holstenerne kunne yde kongen ret. På det tidspunkt sad kongen i fred med holstenerne frem til sanktmikkelsdag (29. september), hvilket ikke fremgår af det ovenstående (?). Kongen svarede, at han ville indgå freden, således som rådsudsendingene anmodede om, til Guds og deres ære, når de ville bevirke, at han kunne få sin ret fra holstenerne. Derfor ville kongen gerne indgå våbenhvilen. Rådsudsendingene svarede ham, at de havde hørt, at det samme var tilfældet for holstenernes vedkommende, og at disse ville overholde våbenhvilen, hvilket rådsudsendingene ville garantere (?). Da svarede kongen, at han ville indgå våbenhvilen på disse betingelser. Efter dette blev Svavsted indtaget af holstenerne med vold, og de befæstede Eckernförde, skønt våbenhvilens betingelser gjorde klart, at man ikke måtte genopbygge eller befæste steder, der var blevet ødelagt eller forladt. I den samme periode blev de frisiske herreder og meget andet erobret fra kongen, og biskoppen af Slesvig blev forhindret i at nyde sit gods hinsides Slien på trods af, at våbenhvilens tekst stipulerede, at alle skulle nyde deres gods fredeligt. Efter dette klagede kongen til stædernes rådsudsendinge, som imidlertid sagde, at de ikke havde garanteret fredens overholdelse. Men de ville gerne arbejde for, at ret og rimelighed blev kongen til del, hvilket kongen derpå bad dem om at gøre. De drog til Slesvig by, og Erik sendte sine forhandlere til Flensborg. Men han kunne ikke få garanti for ret og rimelighed, hvorfor, da dette fandt sted på Oldenburgs territorium, han ikke havde begået fredsbrud, idet ingen traktat var blevet overholdt over for ham, og idet han ikke havde lovet holstenerne noget angående freden. 17. Fremdeles mht. Femern, som kongen beskyldes for at have plyndret og lagt øde: Femern tilhører Gud, kongen og Danmarks krone, således som det fremgår af det førskrevne. Således skylder Erik ikke holstenerne noget, hvad Femern angår. Grunden til, at det er gået, som det er gået, er, at Erik først var der med en vældig styrke, hvorefter indbyggerne på Femern lovede ham troskab og svor at ville tjene ham. Straks da han var draget væk, gik indbyggerne på Femern imidlertid over til holstenerne og udskiftede rigets banner i deres våben med det holstenske nældeblad. Derfor måtte Erik lægge Femern øde, hvilket han hellere lever med end at skulle udholde dårlig tjeneste og forræderi, og hvorvidt Femern er øde eller ubeboet, er ikke holstenernes sag. 18. Hvad angår det forhold, at holstenerne skulle have pant i Kopparberget, er dette ubekendt for kongen, og det samme er tilfældet for Gotland. Hvad angår kong Christoffer 2.s angivelige gældspost, kan man jo forvisse sig om sandheden heri ved at se på holstenernes egen skrift, hvori de skriver, at han overdrog grev Johann hele Danmarks rige, og hvordan de i øvrigt behandlede ham! 19. Hvad angår de svenske kongers, Erik og Magnus, gældsposter til holstenerne, er også disse ubekendte for kong Erik. Hvad angår overgrebet på brødrenes mor, blev dette begået af Otto Skinkel, som alle vidste, var hendes åbenlyse fjende. Derfor er kongen ikke skyldig i denne henseende. (Det følgende synes at betyde:) Kongen havde fremlagt sine enkelte klagepunkter, hvis han havde vist, holstenerne ville præsentere så mange. Han vil dog af hensyn til den romerske konge holde sig til de overordnede punkter. 20. Fremdeles, hvad angår det forhold, at kong Erik skulle have overholdt det, der var blevet tildømt holstenerne i Fehmarnsund, vidste han ikke, hvad de holstenske dommere havde dømt. De var uenige om den øverste dommer, eftersom Erik holdt på, at denne skulle være det romerske imperium i kraft af kong Sigismund, hvorimod holstenerne insisterede på det romerske imperium i kraft af kong Sigismund og kurfyrsterne. Dette fandt Erik, var en fornærmelse imod kong Sigismund. 21. Fremdeles, hvad angår holstenernes påstand om, at alle kongens overgreb har fundet sted i deres arvelige len, hertugdømmet Slesvig, og at kongen bør love dem forlening med dette, svarer kongen: Han har ikke begået nogen uret over for holstenerne, men han vil gerne godtgøre dem for det, de har ret til. Således har han gjort, og hvad forlening anågr, har han ikke ret til at foretage en sådan i Jylland, som han er retmæssigt valgt konge over, og her har holstenerne hverken lensret eller arveret. Derfor kan kongen ikke dømmes efter holstenernes påstand. Holstenernes beskyldning for forbrydelse er derfor uretfærdig. Ingen vil kunne retmæssigt kunne fremsætte beskyldninger mod kongen for at have begået uret. Tværtimod er det holstenerne, der har øvet uret. 22. Hvis ikke Rumpold får afsagt dom inden for fristen, vil holstenerne henskyde sagen for det romerske imperium med den samme tidsfrist. Til det svarer kongen for tredje gang, at dette er en fornærmelse af den romerske konge: Dér hvor den romerske konge er, er også det romerske imperium. Men holstenerne har selv i deres udgave af aftalen om voldgiften (compromissum) indvilliget i, at den romerske konge skulle dømme i sagen i tilfælde af, at Heinrich Rumpold ikke kunne forlige parterne. Kong Erik har tiltro til, at hertug Rumpold eller den romerske konge vil fælde en retfærdig dom, nu da begge sagens parter har stillet sig til rette for dem.
De holstenske brødres, Heinrcih, Adolf og Gerhard, svar på kong Eriks anklager (cf. https://diplomatarium.dk/dokument/14230106003). For det første svarer de, at for så vidt angår alle typer anklager, der vedrører vold, burde de først være blevet adviseret med et varsel (”veram caucionem”), sådan som det fremgår af retten (må være lensretten, der hentydes til). Før kongen kan fremlægge et sådant varsel, er de forpligtet til et andet svar. Forudsat et sådant varsel er svaret følgende: Hele hertugdømmet Slesvig, også kaldet hertugdømmet Jylland, i hvilket Gottorp befinder sig, er brødrenes sande arvelen, som deres fædre og forfædre har haft i fredelig besiddelse indtil kong Eriks angreb, som stadigvæk pågår. Fremdeles blev brødrene i Fehmarnsund i 1421 af hr. Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hr. Erich af Sachsen og grev Adolf af Holsten tildømt hertugdømmet som deres fædrene arv, (cf. https://diplomatarium.dk/dokument/14210526001). Alt, hvad kong Erik blev fradømt af de tre dommere, bør han overdrage til brødrene. Fremdeles, hvad angår det forhold, at Erik fremlagde pantebreve vedr. Gottorp og adskillige andre slotte i Sønderjylland, svarer brødrene, at de har besiddet og besidder førnævnte hertugdømme, i hvilket Gottorp befinder sig, som deres sande fædrene len, der går tilbage til gammel tid. Fremdeles, hvad angår kong Eriks klager over holstenernes angreb i kongeriget, svarer brødrene, at de ikke har begået sådanne, men at det derimod er Erik, der har begået skade og vold, i særdeleshed i Oldenburg og på Fehmarn. Hvad de måtte have påført kong Erik og hans folk af skade og vold, har de kun gjort i forsvaret af deres lande og folk. Hvad angår kongens påstande om slottene Sønderborg, Nordborg, Brådeborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder, har disse fra gammel tid hørt til og hører fremdeles til førnævnte hertugdømme med alt ret, hvilket er velkendt. Fremdeles, hvad angår kongens beskyldninger imod grev Johann, der i sin tid skulle have usurperet kongeriget fra først Christoffer 2. og siden hen Valdemar 3., svarer brødrene, at dette tror de ikke på, og de håber ikke, at deres forfædre skulle have begået den slags forbrydelser. Fremdeles, hvad angår kongens anklager for fredsbrud i Angeln og ”Lynhus” (?), svarer brødrene, at det ikke var dem, men kongen, der brød freden. Hvad angår kongens anklager om en stjålet kanon ("bombarda"), kender brødrene ikke noget hertil. Hvad angår kongens anklager for at have beskattet friserne, svarer brødrene, at dette ikke har fundet sted. Fremdeles, hvad angår kongens anklager for at have forholdt Erik Krummedige 10 mark, som denne skulle have indløst for dem, svarer de, at eftersom Erik Krummedige er en overløber, må kongen kompensere ham for skaden. Fremdeles, hvad angår kongens anklager vedr. Eler Rønnows og Otto Knops gældsposter, kender brødrene ikke noget til disse. Hvad angår anklager for skade, mord, brand, rov eller andet sådant, som har fundet sted i åben krig, er brødrene ikke forpligtet til at svare herpå. Fremdeles, hvis der skulle være noget i kongens skriftlige anklager, som kunne gavne brødrene, at de bliver tilladt at tage dette med i deres forsvar mod kongen. Fremdeles, hvis der skulle være punkter, brødrene ikke har svaret på – de mener det ikke – da vil de ikke svare på kongens anklager, medmindre han kan vise ud fra retten, at de bør. Og således forbeholder de sig ret til at forsvare sig imod disse anklager. Fremdeles, hvis kongen skulle have yderligere anklager ud over de allerede fremførte, at disse blev overdraget til brødrene uden omkostninger, og at deres svar herpå skulle påhøres. Skete overdragelsen ikke sålede, skulle disse anklager være uden kraft. Afgørelsen af sagen overdrager brødrene fuldt og helt til hertug Heinrich Rumpold at nå frem til inden for tidsfristen. Hvis tidsfristen overskrides, stiller brødrene sig til rette for Det hellige romerske Imperium inden for den samme tidsfrist, og de fastholder at dommen ikke skal fældes efter dansk ret.
Pave Martin 5. bevilger en supplik på vegne af Peder Jakobsen, præst fra Roskilde stift, om at få fornyet provision på et evigt vikariat i Roskilde domkirke, som han fik ved biskoppens myndighed efter den tidligere indehaver Jens Hemmingsens død.
Tingsvidne af Køge byting om Peder Ståls skødning af en toft i Køge til Tyge Jensen.
Ærkebiskop Peder af Lund erklærer, at Reineke Rikardsen, sognepræst i Gislev, i nærvær af ham, to andre gejstlige, en borger fra Odense, og tre væbnere, har bevidnet, at hans søster Katrine på Odense byting i 1381 fik udlagt sin arv efter faderen og yderligere modtog noget gods fra sin moder, Aleke Robertsdatter.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Arnoldus Weydelke, klerk fra Schwerin stift, om at få ny provision på en evig indtægt af almisser fra Giesendorf og Warksow på Rügen i Roskilde stift, som har titel af et evigt beneficium, ledigt ved Johannes de Rades død, og som han allerede er præsenteret til af dets lægpatroner og indført i af biskoppen.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) skænker Dalby kirke på Hindsholm aflad.
Ærkebiskop Peder Lykke (Bille), biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde og biskop Oluf (Jakobsen (Knop)) af Västerås skænker aflad til Allerup kirke. Brevet, med hvilket afladen skænkes, indledes med en passus om menneskenes sansers tilbøjelighed til det onde. Således har Gud vist flere forskellige måder, man kan få syndsforladelse på: bod; skriftemål; kirkebesøg; deltagelse i gudstjenester; bøn for de afdøde, når man går rundt om kirkegårde; deltagelse i begravelser; at følge Kristi legeme og den hellige olie, når den rækkes frem til de syge; fremsigelse af tre gange Ave Maria, knælende ved klokkeslagning; at betænke kirker med gaver til reparationer og udsmykning; og at bede indstændigt til Gud for kristendommens stilling, for Danmarks riges styre og for de danske kirkers stilling og forøgelse.
Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Niels Jensen, kannik i Lund, gennem Wilhelmus Zigaerinc, evig vikar i Utrecht, har lovet at betale annater af sit kanonikat i Lund, som blev ham overdraget 20. februar 1423 i Rom efter Niels Jensens resignation.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense skænker Håstrup kirke aflad.
Pave Martin 5. indsætter for et tidsrum af 7 år dekanen i Lund og tre udenlandske gejstlige til værneherrer for universitetet i Rostock.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, evig vikar i Lübeck domkirke, om provision på et evigt vikariat i Nikolajkirken i Hamburg, skønt han i forvejen bl.a. har pavelig provision på et evigt vikariat i Slesvig domkirke, som han ikke er i besiddelse af, og som han fører proces om ved kurien.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Selle om at få ny provision på et evigt vikariat i Slesvig domkirke, som er ledigt ved den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død, og som Johannes allerede har opnået ved biskoppens udnævnelse.
Pave Martin 5. pålægger Johannes, biskop i Ostia og pavens vicekansler, at overdrage kanonikat og præbende samt provstiet i Vidå i Slesvig stift til Palle Då, kannik i Ribe, skønt han allerede har kanonikat og præbende i Ribe og har ventebrev på kanonikat og præbende såvel som dignitet, personat, administration eller officium med eller uden sjælesorg i Århus. Overdragelsen skal finde sted, når Anders Jakobsen, kannik i Slesvig, der nu besidder embederne, har indgivet sin resignation til Johannes, enten personlig eller gennem en prokurator. Når overdragelsen har fundet sted, skal det tidligere udstedte ventebrev på et embede i Århus kasseres.
Tingsvidne af Vindinge herredsting om Nis Aggesens skødning af sin gård i Måre til Jes Pedersen Jyde.
Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Västerås at løse Peder Bondesen, præst i Slesvig stift, fra det band, han havde pådraget sig ved at betale for overdragelsen af sognekirken i Gelting i Slesvig stift; da denne kirke stod ledig efter den tidligere indehaver Niels Pedersens frivillige resignation, præsenterede Oluf, abbed i Ryd kloster, som har præsentationsretten, Peder for Henricus (von See), biskop i Slesvig, som har provisionsretten, men biskoppen nægtede at overdrage den til Peder, medmindre denne betalte ham 10 rhinske gylden. Desuden skal Peder opgive sognekirken.
Paven pålægger biskoppen i Västerås, når han har udført det ham i pålagte mandat, hvis ordlyd gentages, at genindsætte Peder Bondesen som sognepræst i Gelting i Slesvig stift, såfremt denne efter foretagen undersøgelse findes egnet hertil.
Ærkedegnen Joachim Moltzan i Stolp, kollektor bl.a. i Slesvig stift, får tilladelse til at gøre testamente.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Palle Då har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Slesvig såvel som af provstiet i Vidå.