Ivar Tordsen, kannik i Ribe, pantsætter alle sine ejendomme i Emmerlev sogn til Niels Søbo, kannik i Ribe, for et lån på 52 ½ engelske nobler, hvilket bevidnes af borgmester Josef Jensen (Spend) og rådmændene Lydeke Hartlevsen og Peder Fadersen, Ribe.

Pave Martin 5. pålægger ifølge supplik af karmelitermunken Frederik Storbæk biskoppen i Roskilde efter foretagen undersøgelse at bekræfte grundlæggelsen af karmeliterklostret i Skælskør i Roskilde stift og give tilladelse til at opføre klostrets bygninger.Klostret er grundlagt af Anders Olufsen (Saltensee) til Tystofte, som i sit testamente skænkede en grund i Skælskør til dette formål og med byens og arvingernes samt kong Eriks samtykke overlod udførelsen til Frederik Storbæk. Denne har nu anmodet om bekræftelse af overdragelsen og tilladelse til at opføre bygningerne.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hans Vilhelmsen, kannik i Lund, om provision på kantorembedet sammesteds, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Lund og København og Skt. Vilhelms alter i Roskilde.Engang besad Oluf Jakobsen (Knop) embedet som kantor, og ved hans udnævnelse til provst i Roskilde fik Nicolaus de Leis, kannik ved Peterskirken i Rom, pavelig provision på kantorembedet, samtidig med at Jens Pedersen, kannik i Roskilde, blev udnævnt til kantor af ærkebiskoppen og opnåede besiddelsen af embedet; da Oluf siden blev udnævnt til biskop i Västerås, blev Jens Pedersen udnævnt til provst i Roskilde, og da blev Hans Vilhelmsen af ærkebiskoppen udnævnt til kantor i Lund, men han er i tvivl om udnævnelsens gyldighed; samtidig har Nicolaus de Leis tænkt sig at opgive al ret til kantorembedet.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder Bondesen, præst i Slesvig stift, gennem Palle Då, kannik i Ribe, har lovet at betale annater af sognekirken i Gelting, takseret til 8 rhinske gylden, inden for 8 måneder.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wernerus Gosler, skatmester i Cammin, om tilladelse til ikke at lade sig indvie til de højere gejstlige grader i de næste tre år, idet det ikke kan lade sig gøre, fordi kirken i striden mellem biskoppen og hertugen og hans formynder kong Erik 7. af Pommern er blevet besat af kongens mænd, selvom kirken er lyst under interdikt.

Hans Laxmand, dekan i Lund, forpagter to gårde i Flädie, som hans far, ridderen Peder Laxmand, har skænket til domkirkens bygningsfond.

Pave Martin 5. tillader kong Erik 7. af Pommern at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

Pave Martin 5. tillader dronning Filippa at vælge en skriftefader, som kan meddele hende fuld syndsforladelse i hendes dødsstund.

Peder Jacobsen Låle, præst, pantsætter Asser Jensen, præst, fire boder i Skt. Peders sogn mellem Asser Jensens gård og St. Peders kirkegård for seks mark sølv i gangbare hvide sterlinger. Indtil pantet bliver indfriet skal Asser Jensen hvert år oppebære alle indtægter af de nævnte boder uden modregning i gældens hovedstol. Asser Jensens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af boderne skal efter fire opmænds vurdering lægges til gældens hovedstol og sammen med denne indfries af Peder Jakobsen Låle.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Peder Axelsen (Thott), kannik i Lund, om at få fornyet provision på provstiet i Lund, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende sammesteds og ventebrev.Peder var blevet valgt til provst af kapitlet efter den tidligere indehaver Folkvin (Deinersens) død, og valget var blevet stadfæstet af ærkebiskoppen; fordi han er kommet i besiddelse af provstiet, har han opgivet dekanatet i Linköping, men beder om at kunne vende tilbage til det, såfremt han ikke kan opnå provstiet i Lund.

Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde pantsætter al sin ejendom i Tuse inklusive møllen og al sin ejendom i Allerup til dekanen og domkapitlet i Roskilde for et lån på 500 lybske mark i gode hvide sterlinger eller i gode stralsundske hvide penge. Lånet, som forfalder den næstfølgende mortensdag, skal bruges til udgifter i forbindelse med en rejse til Tyskland eller længere for at varetage rigets og kirkens sager sammen med kong Erik. Dokumentet er beseglet af domkapitlet i København og abbederne Jakob af Skovkloster og Mads af Æbelholt.

Efter at have gjort indsigelse mod provst Folkvins gavebrev til det hellige legemes alter i Lunds domkirke (= jf. ) indgår hans arvinger Klaus, Thomas, Libbert og Jens Gyntersen et forlig, hvorved de overtager gårde i Arlöv, Håstenslöv, Virke og Lund samt boder i Falsterbo og Skanør, mens den resterende ejendom forbliver i alterets besiddelse. Arvingerne beholder dog patronatsretten til alteret.

Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at Jens Olufsen af Arendala har givet fabricafonden ved domkirken en gård i sankt Olufs sogn i Lund for en årlig sjælemesse for sig og sin hustru og deres forældre.

Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde bekræfter alle de privilegier, immuniteter og friheder som tidligere biskopper har tilstået kirkens præster, kanniker og bygningsfond og indskærper, at ingen af hans fogeder eller embedsmænd må forulempe kannikerne i strid med denne bekræftelse.

Notarialinstrument, hvorved provsten, dekanen og domkapitlet i Lübeck attesterer, at de efter anmodning af provst i Slesvig Nicolaus Sachow, der agerer på vegne af grev Heinrich, Adolf, og Gerhard, har hørt adskillige mænds vidnesbyrd om de følgende artikler:1) Landskabet mellem Levenså og Kolding har i mands minde været et selvstændigt hertugdømme kaldet Slesvig eller Sønderjylland, og er blevet givet i forlening af den til enhver tid siddende konge af Danmark som evigt, arveligt fanelen.2) De nuværende hertugers forfader grev Gerhard af Holsten blev forlenet med Slesvig som evigt, arveligt fanelen af kong Valdemar 3. af Danmark.3) De nuværende hertugers far, grev Gerhard af Holsten, blev forlenet med Slesvig som evigt, arveligt fanelen af kong Oluf af Danmark med dronning Margrete og rigsrådets samtykke.4) Grev Heinrich, Adolf og Gerhard har anmodet kong Erik 7. af Pommern om at blive forlenet med hertugdømmet Slesvig, men kongen har nægtet dem det.

Mikkel Spend, præst, giver Jens Pedersen, forstander for Dueholm Kloster, kvittering for den årlige ydelse, som denne og klostret havde forpligtet sig til at give hans afdøde moster Inge Torkilsdatter (Due (Glob)), enke efter Mikkel Pedersen (Spend); og han erklærer tillige at have givet afkald på al sin ret i Middelstmølle, som samme Inge havde skødet klostret.

Biskop Johannes af Ratzeburg vidimerer på foranledning af hertug Heinrich af Slesvig kong Albrecht af Sveriges pantsættelse til grev Heinrich af Holsten af Visby og Gotland for 4000 mark sølv 26. juli 1364 og samme konges pantsættelse til greverne Heinrich og Adolf af Holsten af rettigheder i Kopparberget for 3500 mark sølv 5. februar 1367.

Knud, prior ved Dalby kloster, kvitterer for modtagelsen af fem tønder smør og to mark sølv fra væbneren Torben Bentsen (Bille).

Kong Erik lader 2 breve vidimere, det første fra 23. juni 1340, hvorved greverne Heinrich 2. og Claus af Holsten overlod hertug Valdemar 5. af Sønderjylland deres panterettigheder i Nørrejylland mod at få størstedelen af Sønderjylland i pant, det andet fra 24. juni 1374, hvorved hertug Henrik af Slesvig overdrog indløsningsretten til Gottorp til kong Valdemar Atterdag.

Lars Jensen, kaldet Lille Lasse, erklærer at have overdraget Mikkel Andersen (Vinter af Vodstrup) en gård i Sejerslev, som dennes fader Anders Vinter havde overladt ham.

Hans Ryge, præst, skænker korvikarerne i Ribe domkirke en bryggerkedel af kobber på 9 tønder, som årlig giver 2 mark lybsk, til gengæld for en årtid med vigilier og messer, som korvikarerne skal holde dagen efter kannikernes årtid for ham; efter hans død skal af den årlige indtægt 4 skilling sterling gå til korvikarerne, 1 skilling sterling til domkirkens bygningsfond, og resten til vedligeholdelsen af bryggerkedlen, som skal administreres af sakristanen og kornotaren.

Kong Vladislav 2. af Polen meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han efter dennes ønske om lejdebrev har sendt tre af sine adelsmænd afsted for at komme kongen i møde og føre ham sikkert gennem Polen.

Væbneren Peder Madsen Saxtrup, skænker en gård i Rönnarp, Ottarp sogn, Luggude herred, til domkapitlet i Lund mod afholdelse af årtid for ham selv, hans hustru Benedikte og hans forældre og børn, hvilket besegles af en kannik og tre væbnere.

Abbed Niels af Sorø kvitterer Jens Krøpelin for modtagelse af afgiften for klostrets jord, som han har forpagtet.

Niels Lybertsen, roskildebiskoppens official, bevidner sammen med to andre gejstlige, samt en rådmand og tre borgere fra Roskilde, at arvingerne efter Anders Andersen, kaldet Skjold har skiftet hans bo.

Paven bekræfter birgittinerordenens privilegier og erklærer efter ansøgning af kong Erik og dronning Filippa samt gejstligheden i deres riger, at det af ham udstedte forbud mod dobbeltkonventer i birgittinerklostrene ikke skal strække sig til klostrene i Vadstena, Maribo, Mariendal, Marienwold, Marienkrone eller de birgittinerklostre, der fremdeles måtte blive grundlagt i kongens riger.

Ludovicus, udvalgt ærkebiskop i Arles og pavelig vicekammermester, udsteder efter pave Martin 5.s mundtlige befaling pas for Johannes Span, kannik i Lebus og nuntius ved kurien for kong Erik 7. af Pommern.

Litteras tomi ii, no. 1422 nunc etiam repperimus Reg. Lat. 244, fol. 37v-39v, cf. Dipl. Norv. XVIII 52.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Peder Jonsen, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han forud har et evigt vikariat i Västerås.Kanonikat og præbende er ledige efter Jens Madsens død; denne var ganske vist ikke i besiddelse af dem ved sin død, men siges at have haft retten dertil; der førtes proces om dem mellem Jens Madsen og Nicolaus Ragwaldi, dekan i Strängnäs, men uden at der blev truffet afgørelse.

Dom af biskop Ulrik (Stygge) i Århus. For at bilægge nogle uenigheder, der er opstået mellem kapitlets medlemmer vedr. korvikarernes indtægter, har biskop Ulrik med domkapitlets enstemmige tilslutning besluttet, at hver af de 12 kanonikale præbender (Vor Frue og Sankt Olufs kirke i Århus og kirkerne i Hasle, Lime, Haldum, Egå, Hørning, Tved, Årslev, Kolt, Holmstrup og Foldby) skal betale 10 skilling grot, de to præbender Agri og kirken i Åby skal betale 20 skilling grot hver. Tilsvarende skal Albæk kirke betale 8 skilling, og hver af de ved domkirken bestyrede præbender, Kristi legeme, Sakristiet og Helligåndshuset, skal gennem kantoren betale 5 skilling grot til underhold for korvikarerne, af hvem der er otte præster, to diakoner og to subdiakoner. Det skal ske årligt, onsdag efter påske, gennem kantoren i Århus.Indtægterne skal på mikkelsdag og påskedag fordeles med 15 skilling grot til hver korpræst, 11 til hver diakon og det samme til hver subdiakon. Hvis korvikarerne ikke er fuldtallige, skal det overskydende beløb overgå til andre fromme formål.Derudover skal der, også på mikkelsdag og påskedag, til kapitlets prokurator udbetales 6 grot fra hvert af de nævnte kanoniske præbender til afholdelse af en årlig messe for domkirkens skytshelgen sankt Clemens uden for kordøren.To altre i domkirken, sognealtret og Apostlene Peter og Pouls alter, er så fattige, at de skal undtages for hhv. en messe og et brændende lys i højkoret, på den betingelse at den til enhver tid siddende sakristan ikke er forpligtet til at afholde mere end tre messer ved sognealteret (søndag, fredag og lørdag), og ikke er forpligtet til at betale mere end 2 skilling grot til Peder Stavns og hans brødres årtid af sit præbende.To præbenders økonomi skal forbedres. Det drejer sig om Sakristiet og Helligåndshuset, som hver tillægges indtægter fra en række ejendomme. Alle tidligere breve, statutter, artikler og instrukser, der strider mod disse bestemmelser, er hermed kasseret og ugyldiggjort.Beseglet af Erik Laurentsen, ærkedegn, Markvard Skiernov, provst, Hartvig Splid, kantor, Peder Svendsen, Jakob Nielsen, Christiern Pedersen, Arnold Mikkelsen, Ahasverus Jensen, sakristan, Peder Mikkelsen, Lars Svendsen og Poul Lavesen, kannikker.

Biskop Henricus v. See af Slesvig sælger godset Satrupholm til Heinrich v. Alefeld for 1500 mark lybsk.

Borgmestrene og byrådet i Nykøbing Mors beder kong Erik 7. af Pommern gribe ind til deres fordel, da biskoppen i Børglum nylig har indsat en for byen og Dueholm Kloster unyttig præst ved Skt. Klemens Kirke, skønt den er byens eneste kirke, og klosteret i omtrent 40 år har haft den og forrettet sjælesorg for borgerne.

Sortebrødrene i Næstved oplader ejendom til Jes Ipsen.

Sortebrødrene i Næstved skøder ejendom til Jes Ipsen.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, om at få fornyet provision på provstiet sammesteds, som han har fået overdraget af biskoppen, idet han tvivler på overdragelsens gyldighed på grund af nogle pavelige reservationer.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, klerk fra Bremen stift, om at få kanonikat og præbende på Øsel, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Troels Pedersen, præst fra Roskilde stift, om provision på dekanatet i Skara, som han har opnået besiddelsen af efter at være blevet præsenteret til det af dekanatets patron, kong Erik 7. af Pommern.

Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Erik Larsen (Lunov), kannik i Roskilde, om bekræftelse på sit valg til ærkedegn i Århus, som han har fået efter den tidligere indehaver Peder Gyllings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde.

Kong Sigismund skriver til sin rådgiver Ludovicus de Cattaneis og sit kancellis protonotar Antonius de Pisis angående striden om Sønderjylland med Gottorp, Dänischwold, Als, de frisiske herreder, Utland, Fehmarn med alle disses tilliggender med mere imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertugerne af Slesvig, Heinrich, Adolf og Gerhard, på den anden. Kongen og hertugerne har indgået aftale, ”compromissum”, om at antage kong Sigismund til øverste dommer i deres strid, således som det fremgår af Heinrich Rumpolds breve. Ludovicus får mandat til at stævne parterne med henblik på at indhente edssvorne vidneudsagn, mundtlige som skriftlige, og til at udarbejde notarialinstrumenter på latin og tysk ved notaren Antonius de Pisis og de kongelige tolke Gerhard Bode og Johannes Emeshick. Ludovicus' mandat dækkker dog ikke afsigelse af den endelige dom. Ludovicus skal forhøre sig om Danmarks riges skikke og sædvaner vedrørende forleninger og overdragelse af kronens gods. Ludovicus skal så hurtigt som muligt bekendtgøre tid og sted for afsigelse af den endelige dom imellem parterne. Hvis Ludovicus ikke kan gennemføre sine opgaver, skal Antonius træde i stedet. Hvad den ene påbegynder, skal den anden fuldføre.

Den offentlige notar Arnold Nielsen bevidner i et notarialinstrument den ed, som hver enkelt af kannikkerne ved Århus domkirke har aflagt vedrørende den fremtidige embedsførelse, hvis den pågældende vælges ved det kommende bispevalg efter biskop Bo Mogensens død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, klerk fra Bremen stift, om at få kanonikat og præbende på Øsel, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.

Polens kong Vladislav Jagiello skriver til hertug Vitold af Litauen om kong Erik 7. af Pommerns ophold i Krakow. Kong Erik havde udvist overmåde stor taknemmelighed over for dronning Sophia og de polske råder for sin modtagelse i kong Vladislavs fravær. Til det svarede Vladislav, at han havde foranlediget større hædersbevisninger, hvis han havde kendt til dronningens og rådernes beskedne sådanne.Hvad angår invitationen til dronning Sophias kroning, svarede kong Erik, at han ville deltage heri og på alle måder udvise ærbødighed, når blot han kom lykkeligt tilbage fra den romerske konge, som han havde planer om at besøge. Over for den romerske konge, som på højtidelig vis var blevet inviteret til kroningen, ville han arbejde ihærdigt for, at denne til trods for imperiets mange og anstrengende forretninger ville begive sig til sit riges grænse ved Leutschau (Levoĉa) (med henblik på at blive eskorteret derfra til Krakow). Dette (ville Erik gøre), når blot Vladislav sørgede for en ærefuld ankomst.Til dette svarede kong Vladislav, at han ikke bare i dette tilfælde, men når som helst var rede til til at udvise den fornødne ærbødighed, men han var optaget af et møde med sine rådgivere og baroner. Han anmodede kong Erik om at komme til dette møde. Kong Vladislav ville medsende gesandter til at komme den romerske konge i møde og til at ledsage ham (til Krakow). Imidlertid insisterede kong Erik på at komme den romerske konge i møde personligt, hvorfor kong Vladislav tilfordnede ham biskoppen af Krakow samt øvrige betroede rådgivere.Før delegationen blev sendt af sted til den romerske konge spurgte kong Erik imidlertid til den aftale, der var indgået om ægteskab imellem hans fætter (Bugislav) og kong Vladislavs datter. Den romerske konge havde meddelt, da Erik var sammen med denne i Ungarn, at han havde udtrykt ærgelse over, at en ægteskabskontrakt mellem kong Vladislavs datter og den brandenborgske markgreves søn var blevet fornyet. Erik kunne forstå på den romerske konge, at kong Vladislav under et møde havde meddelt, at kontrakten mellem Eriks fætter og Vladislavs datter var blevet brudt til fordel for en kontrakt med den brandenborgske markgreves søn. Den romerske konge, som skulle være særligt betroet i anliggender vedrørende den polske kongedatter, havde opfordret til, at denne kontrakt skulle brydes, og ægteskabskontrakten med Eriks fætter atter gøres gældende. Ifølge Erik skulle den polske konge have givet kongen af Ungarn (= den romerske konge) fuldmagt over datteren, hvorfor han (= den romerske konge) ikke ville være i tvivl om, at ægteskabet mellem kong Eriks fætter og den polske kongedatter ville finde sted, hvis kong Erik skulle indfinde sig med ham (= fætteren). Den romerske konge havde dog rådet kong Erik til at udvise al mulig ærbødighed over for den polske konge i dette spørgsmål. Derfor, sagde Erik, var han kommet for at finde ud af, om kontrakten og det, han var blevet betroet af den romerske konge, ville blive effektueret. Til det svarede kong Vladislav, at det ikke var hans vane at give svar i så vigtige anliggender uden at have rådført sig med hertugen, sine råder og sine baroner, og at det heller ikke var ham bekendt, at han skulle have givet den romerske konge fuldmagt over sin datter. Men efter at have rådført sig, ville han give kong Erik svar. Efter dette indfandt biskoppen af Lübeck sig hos kong Vladislav med et brev fra kurfyrsterne, der advarede om, at kong Erik bl.a. ville begive sig til den romerske konge for at denne kunne skænke ham retten til at indløse Neumark, der ellers hørte under Den tyske Orden. Kurfyrsterne hævdede imidlertid, at Neumark hørte under det romerske imperium, og anmodede følgelig den polske konge om, at han hos den romerske konge skulle arbejde imod, at landet blev skænket til kong Erik. For dette ville de være ham taknemmelige.

Biskop Navne (Jensen (Gyrsting)) af Odense tildeler Haarslev kirke aflad.

Kong Erik 7. af Pommern udnævner Erik Krummedige, hofmester, Aksel Pedersen, ridder, Oluf Jensen, skjoldbærer og riddersmandsmand, og Jens Pedersen, kannik i Lund og Roskilde og kongens kansler, til prokuratorer i retssagen med de holstenske grever i nærvær af Antonius de Pisis frem til den endelige domsafsigelse. Som sådan skal de alle som en kunne begære stævning, fremlægge alle former for beviser, føre vidner, modtage vidnernes ed, afhøre modpartens vidner og procedere imod modparten. Hvad en af prokuratorerne påbegynder, kan en anden fuldføre. Hertil giver kongen fuldmagt og garanterer at ville overholde og respektere alt, hvad prokuratorerne måtte gøre, beslutte og fastsætte.

Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Hinricus Piltz, kannik i Slesvig, som ved biskoppens autoritet har opnået provstiet i Vidå, men som er i tvivl om overdragelsens gyldighed, og som derfor anmoder om at få ny provision, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og et evigt vikariat i Hamborg. Den anden af Hinricus Bartolomei, klerk i Verden stift, som anmoder om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig. Både provstiet i Vidå og kanonikat og præbende i Slesvig er ledige ved, at den tidligere indehaver Anders Jakobsen er indtrådt i en munkeorden.

Råd og borgmestre i Lübeck erklærer over for kong Sigismund, at Albrecht Prist og Sivert Rantzau har aflagt beretning om deres færd sammen med Nicolaus Czeiselmeister, kong Sigismunds udsending, til hertug Heinrich på Gottorp slot. Der havde de set, at Nicolaus overrakte Heinrich både Sigismunds lejdebrev og stævningen til retssagen i Ofen med kong Erik 7. af Pommern.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, om dispensation til at forene et ellers uforeneligt embede med embedet som ærkedegn; dog er dispensationen begrænset til 7 år.

Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Erik 7. af Pommern ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Odense efter foretagen undersøgelse at indsætte Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, som koadjutor (medhjælpende, evt. stedfortrædende biskop) i åndelige og verdslige anliggender for biskop Henricus (von See), som er svækket af alderdom og har mistet synet, således at han ikke magter at varetage kirkens administration; desuden skal de indhente Erik Dosenrodes skriftlige troskabsed.

Lars Nielsen Rothe, borger i Skibby, sælger sin gård i Nørregade i Skt. Petri sogn i København, som han arvet efter sine forældre, til Anders Klementsen, borger i København, for 24 mark sølv i gangbar mønt.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Sternberg i Schwerin stift, som er ledigt efter Johannes Parsowes død, og som Johannes Makenisse har modtaget i kraft af et ventebrev.

Ludovicus de Cattaneis, kong Sigismunds udsending, anmoder hertugerne af Slesvig, Heinrich, Adolf og Gerhard, om at indfinde sig i Flensborg for at besigtige hans fuldmagt.

Statutter for Ribe kapitel om bekendtgørelse af årtider og om kannikkernes pligt til at deltage i gudstjenester.

Koncept til hertug Heinrich af Slesvigs brev, at han vil sende prokuratorer til Flensborg den næste dag for at besigtige Ludovicus de Cattaneis' fuldmagt.

Hertug Heinrich af Slesvigs brev, at han vil sende prokuratorer til Flensborg den næste dag for at besigtige Ludovicus de Cattaneis' fuldmagt.

Ludovicus de Cattaneis skriver til hertug Heinrich med en opfordring til at indfinde sig i Flensborg den følgende dag.

Den kejserlige udsending Ludovicus de Cattaneis oversender en kopi af sin mandatskrivelse til hertug Heinrich af Slesvig og anmoder om lejdeskrivelse til kongens forhandlere.

Hertug Heinrich skriver til Ludovicus de Cattaneis, at han ikke kan mødes før næstkommende fredag.

Ludovicus de Cattaneis meddeler hertug Heinrich, at han vil indfinde sig 28. april, selv om han havde foretrukket 24. april, cf. 14240422001.

Se nr. 5726.

Abraham Sæmundsen erklærer at have lejet en gård i Rådhusstræde over for rådhuset af Lars (Nielsen) Vinnere for 12 år. Den årlige leje er 12½ skilling grot, der skal betales til to terminer, mikkelsdag og påske. Abraham Sæmundsens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af gården skal efter fire opmænds vurdering godtgøres ham af Lars Vinnere. Abraham Sæmundsen forpligter sig til at holde Lars Vinnere skadesløs for eventuelle forsinkede betalinger af lejen.

Den udvalgte biskop Siggo (Uddonis) i skara får bl.a. bevilget, at paven vil overdrage Lundekanniken Niels Bessche kanonikater ved Frue kirke i København og ved Oslo domkirke og give ham ventebrev på præbender begge steder.

Ludovicus de Cattaneis meddeler hertug Heinrich og hans brødre 10. maj som peremptorisk termin til at fremføre deres vidner i Slesvig by

Ludovicus de Cattaneis stævner de holstenske grever til at indfinde sig den 9. maj i Flensborg for at overvære den danske parts vidneaflæggelse. Ydermere stævner han holstenerne til at indfinde sig i Slesvig den 10. maj for at fremføre deres egne vidner, skriftlige som mundtlige.

Anders Brok, official for bispen af Ribe, transsumerer Christoffer 1.s privilegium for borgerne i Ribe af 1252. 25. juli.

Anders Brok, official for Ribebiskoppen, transsumerer Erik 4. Plovpennings privilegium for kannikkerne i Ribe af 1242. 1-16. maj, Christoffer 1.s privilegium for Ribe domkapitel af 1252. 9. august, Erik 5. Glippings privilegium for kannikkerne i Ribe af 1273. 27. september, Erik 6. Menveds privilegium for kannikkerne i Ribe af 1309. 29. juli, samme konges privilegium for gejstlige i Ribe stift af 1297. 30. oktober, og Valdemar 3.s privilegium for Ribe domkapitel af 1327. 28. juni.

Anders Brok, official for Ribebiskoppen, transsumerer Valdemar 2. Sejrs brev til nonnerne i Sankt Nikolaj Kloster i Ribe af 1215. 3. januar.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Gert Bosen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig, ledige ved den tidligere indehaver Niels Pedersens indtrædelse i en munkeorden, skønt Gert i forvejen har sognekirken Skt. Hans i Haksted i Slesvig stift.

Hertug Heinrichs koncept til meddelelse til Ludovicus de Cattaneis, at han den følgende dag vil sende ambassadører til Flensborg.

Hertug Heinrich meddeler Ludovicus de Cattaneis, at han den følgende dag vil sende ambassadører til Flensborg.

Ludovicus de Cattaneis meddeler hertug Heinrich, at han vil afvente dennes ambassadørers ankomst til Flensborg, og udbeder sig lejdebrev til kongens udsendinge til Slesvig den næstfølgende dag.

Ærkebiskop Peder af Lund aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Biskop Lave af Viborg aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige. Vidnesbyrdet er det andet af 15.

Biskop Jens af Roskilde aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige. Vidnesbyrdet er det tredje af 15.

Biskop Navne af Odense aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Biskop Kristian af Ribe aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Jens, provst i Børglum, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Anders Jakobsen Lunge, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Morten Jensen (Gyrstinge), høvedsmand i Flensborg og ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Peder Mogensen, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Oluf, abbed i Ryd kloster, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige. Vidnesbyrdet er nr. 11 af 15.

Anders Nielsen, ridder, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Peder Lykke aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Bertel Achtorp, borgmester i Flensborg, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Gødeke Bager, borgmester i Ribe, aflægger vidnesbyrd om Slesvigs tilhørsforhold til Danmarks rige.

Elleve navngivne personer aflægger ed sammen med kong Erik 7. af Pommerns prokuratorer på følgende anklagepunkter imod holstenerne: 1. De holstenske herrer Heinrich, Adolf og Gerhard tilbageholder slottet Gottorp og det øvrige Sønderjylland omfattende Frisland, Dänischwold og Als m.m., som hører til den danske krone og det danske rige, og altid har gjort dette. Sønderjylland angives at være territoriet til linien, der udgøres af Ejderen, Lewensau og Dannevirke. 2. Fremdeles har de holstenske herrer besat Gottorp, og hvad som helst, de besidder i Sønderjylland, har de besat og besætter i strid med Danmarks riges lov og ret til stor skade for riget og kongen. 3. Så lang tid der har været lov og ret i Danmarks rige, har det været almindeligt, at sager i Sønderjylland blev afgjort i overensstemmelse med dansk lov og ret. 4. Fremdeles må ingen ifølge Danmarks riges lov og ret sidde inde med Sønderjylland omfattende Gottorp slot og de øvrige tilliggender uden udtrykkeligt samtykke fra Danmarks konge og hans råder. 5. Fremdeles i det tilfælde, nogen skulle påstå, at Sønderjylland var et len, og at det var blevet overdraget til de holstenske herrer som et arveligt sådant, skal siges, at det aldrig har været eller er sådan, at nogen, det være sig kongen eller andre, kunne overdrage Danmarks riges gods, jorder eller slotte som arveligt len til nogen andre. Ingen kan få, anmode om eller opnå at få deres arvegods overdraget som len i riget. 6. Fremdeles er det ikke tilladt Danmarks riges konge at formindske omfanget af rigets gods, slotte, byer indtægter, besiddelser og domæner, fordi han har aflagt ed på ikke at ville formindske disse, men derimod at ville forøge dem. Dette gælder dog ikke gejstlige institutioner. Særlige grupper må gerne modtage privilegier, og kongen kan også gøre jord skattefri. 7. Fremdeles skal man, hvis man retmæssigt skal besidde gods eller jord i Danmark, erhverve dette med ret køb med god tro og fra godsets eller jordens retmæssige ejermand. 8. Fremdeles er det sådan, at hvis nogen uretmæssigt har besiddet nogen form for gods eller ejendom, og dette bliver ham afvundet ad rettens vej, skal han betale en kompensation til sagsøger og indtægter af godset fra det tidspunkt, retsstriden herom begyndte. Sagsøger og sagsøgte kan dog indgå forlig vedr. indtægterne under sagsøgtes ed herom. 9. Fremdeles er det sådan, at enhver, der sagsøges for skade eller skyld, er forpligtet til at angive, om han er skyldig eller ej, således at han ikke kan undskylde sig med manglende kendskab til søgsmålet; tværtimod tvinges han til at rense sig i overensstemmelse med rigets love.

Hertug Heinrich af Slesvig erklærer i tilknytning til en af hertug Wilhelm af Braunschweig udstedt vidisse, at Ludovicus de Cattaneis ikke indfandt sig til vidneførelsen i Slesvig by, og foranlediger Matheus Ditmari til at udfærdige notarialvidne herom.

Hertug Heinrich erklærer i tilknytning til en af biskop Johannes af Ratzeburg udstedt vidisse, at Ludovicus de Cattaneis ikke indfandt sig til vidneførelsen i Slesvig by, og foranlediger Matheus Ditmari til at udfærdige notarialvidne herom.

Pave Martin 5. udnævner Sigfridus (Bock), dekan i Cammin, til biskop sammesteds; blandt følgebrevene er det ene til kong Erik 7. af Pommern.

Hertug Heinrichs udsendinge møder op hos Ludovicus Cattaneis, kong Sigismunds kommissær, i dennes residens i Flensborg og forelægger ham de spørgsmål, de vil stille til modpartens vidner (i processen om hertugdømmet Slesvig). Ludovicus erklærer, at han gerne kommer til Slesvig by for at høre på hertugens vidner, men betinger sig at få stillet heste til rådighed og frit lejde for den kongelige prokurator, da det ikke var eller ville være muligt for ham (at skaffe heste og frit lejde). Spørgsmålene til modpartens vidner er følgende:Er vidnet under den danske konges herredømme?Hvilken af parterne ser vidnet helst vinde?Ved vidnet ikke, at hertugdømmet Slesvig/hertugdømmet Sønderjylland er et særskilt hertugdømme, hvori Gottorp og andre af de lokaliteter, som kongen efterstræber, befinder sig?Ved vidnet ikke, eller har vidnet ikke hørt, at de nuværende hertugers og grevers fader højtideligt modtog hertugdømmet som fanelen i Nyborg?Ved vidnet ikke, at den nuværende kong Erik i sin ungdom modtog "homagium" (mandsed) fra de nuværende hertugers og grevers fader Gerhard i Assens og stadfæstede det nuværende hertugdømme?Ved vidnet ikke, at hertugernes tutorer har forsøgt at blive forlenet med hertugdømmet på deres myndlinges vegne?Ved vidnet ikke, at hertug Heinrich efter at være kommet til skelsår adskillige gange har anmodet den nuværende konge om forlening med hertugdømmet på sine egne og sine brødres vegne?

Hertug Heinrich erklærer i tilknytning til en af biskop Johannes af Ratzeburg udstedt vidisse, at Ludovicus de Cattaneis ikke indfandt sig til vidneførelsen i Slesvig by, og foranlediger Matheus Ditmari til at udfærdige notarialvidne herom.

Erik (Segebodsen) Krummedige, ridder, og Jens Pedersen, kannik i Lund, kong Erik 7. af Pommerns prokuratorer, præsenterer kong Sigismunds udsending Ludovicus de Cattaneis for et dokument med vidneudsagn aflagt 9. maj 1424 om hertugdømmet Sønderjyllands tilhørsforhold til kongeriget Danmark. De fremfører, at, hvis en af dem eller begge sværger sammen med de elleve navngivne personer, der har aflagt vidnesbyrdet, at dette er sandt, så forholder det sig netop sådan: At vidnesbyrdet er sandt. Vidnesbyrdet oversættes derpå til tysk. Ludovicus forhører sig derpå, om det er sandt, at det forholder sig sådan, altså at vidnesbyrdet er sandt, hvis en eller begge prokuratorer sværger sammen med de elleve vidner. Det bekræftes, hvorpå prokuratorerne sværger sammen med vidnerne på hvert og et af vidneudsagnets punkter. Efter dette er gennemført anmoder de kongelige prokuratorer Ludovicus om at offentliggøre vidneudsagnet, at gennemføre processen og stævne den holstenske modpart. Ludovicus sender således Petrus de Gambalantis til Gottorp for at stævne den holstenske modpart. Dette gør Petrus i overensstemmelse med vidneudsagnets udformning og Ludovicus' ordrer.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Hartvici, præst fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken Skt. Hans i Haksted i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, og som er ledig ved, at den tidligere indehaver, Eggert Bosen, klerk fra Slesvig stift, som har haft kirken ukæret i et år og mere, på grund af lovlige hindringer ikke har ladet sig præstevie.

Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. udnævner Ulrik Stygge, kannik i Århus, til biskop samme sted.

Pave Martin 5. annullerer Århus domkapitels valg af Ulrik Stygge til biskop samme sted, idet han tidligere har reserveret sig retten til at tildele embeder i denne kirke, og han udnævner Ulrik Stygge til biskop. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Århus samt domkirkens undergivne, og for ærkebiskoppen i Lund og kong Erik.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Erik Dosenrode, ærkedegn og biskoppens koadjutor i Slesvig, har lovet at betale annater af embedet som koadjutor, takseret til 130 guldfloriner, inden for et år efter sin tiltrædelse.

Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at lade Hagen Friis, præst i Roskilde stift, optage i augustinerklostret i Vestervig, såfremt han er egnet til det, og der ikke er nogen hindring, enten med det samme, hvis klostret har plads, eller så snart der er plads.

Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at overdrage provstiet i Vestervig kloster, der er ledigt ved den tidligere indehaver Jens (Pedersens) død, til Hagen Friis, kong Eriks kapellan og præst i Roskilde stift, når denne er indtrådt i klostret, hvis han finder ham egnet til dette embede.

Pave Martin 5. tillader den udvalgte biskop Ulrik (Stygge) i Århus at lade sig indvie af en anden biskop og aflægge lydighedseden til denne.

Winsens vidnesbyrd om den holstenske greveslægts adkomst til hertugdømmet Slesvig.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Ulrik Stygge, biskop i Århus, gennem sin prokurator Jakob Jensen, kannik i Århus, lover at betale servispenge og de fem mindre afgifter og får udsættelse med betalingen, således at den første halvdel skal betales inden for 6 måneder, den anden halvdel inden for de næstfølgende 6 måneder.

Erik (Segebodsen) Krummedige og provst Johannes af Cammin, den danske konges prokuratorer, indfinder sig hos kong Sigismund for at protestere mod vidnesbyrd, der var blevet aflagt for Sigismund af den holstenske part hhv. 22. og 24. juni.For det første fordi fremlæggelsen af vidnesbyrdene i form af skrifter, erklæringer og vidneudsagn for kong Sigismund i hans egenskab af voldgiftsdommer eller for hans befuldmægtigede ikke har overholdt den fornødne tidsfrist; ejheller for modparten (dvs. den danske part) er disse vidnesbyrd blevet fremlagt inden for fristen.For det andet fordi nogle af punkterne, vidnerne har aflagt erklæring på, ikke er omfattet af holstenernes beseglede anklageskrift.For det tredje, fordi vidnerne ikke er blevet stævnet, ikke har aflagt eden og ikke er blevet afhørt af den danske konges part, kong Sigismund i dennes egenskab af voldgiftsdommer eller hans befuldmægtigede.Den fjerde grund er, at de holstenske vidner havde aflagt forklaring om, hvordan de nuværende holstenske grevers fader, grev Gerhard, var blevet forlenet med hertugdømmet Slesvig, hvilket er i modstrid med sandheden, eftersom der ikke eksisterer et særskilt hertugdømme, og eftersom arveligt lensgods ikke findes i kongeriget Danmark.

Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Peder Jensen, klerk i Roskilde og evig vikar i Århus, om at overdrage ham kanonikat og præbende (Kristi legems alter) i Århus, som står ledigt efter Niels Rafius’ død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat samme sted, og skønt Jens Magnussen har besiddet kanonikatet og præbendet i flere år.

Kong Sigismund tildømmer Danmarks konge og rige landet Sønderjylland.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Lytzaw, præst fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og større præbende i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift, ledige ved Hermannus Samyts frivillige resignation.

Niels Larsen opretter testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, i alt 18 arvinger; heriblandt modtager domkirken i Ribe halvdelen af hans hus og halvdelen af det dertil annekterede grundstykke.

Niels Slippe, borger i Køge, lader på sine vegne Lars Brun, borger sammesteds, på Køge byting skøde den gård, som han og hans hustru Kristine i 1412 havde solgt til Sorø kloster, til munken hr. Peder på klosterets vegne.

Benedikta, abbedisse, Ulf, generalkonfessor, og begge konventer i den hellige Marias og Birgittas kloster i Vadstena optager Bent Jensen og hans hustru Inger Torbensdatter blandt ordenens velgørere og giver dem del i dens fromme gerninger.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, ledigt ved Johannes Alghermissens død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Junghe, præst fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, ledigt ved Johannes Alghermissens død.

Klerken Niels Tode fra Odense stift får et evigt vikariat i Lübeck.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mikkel Henriksen, sognepræst i Ubby (Ars hd.) i Roskilde stift, om at få udpeget en lokal prælat til at undersøge sagsforholdet i den anklage, som Mikkel har fremsat mod Olof Ingewaldsson, kannik i Uppsala.Ifølge anklagen har Olof i nærværelse af kong Erik 7. af Pommern og hans rigsråd anklaget biskop Oluf af Västerås for at have varetaget den ham af kongen pålagte opgave vedrørende Cammin troløst, idet han skulle have indgået en aftale med modparten og forhindret, at kongen fik sin vilje, og at biskop Magnus af Cammin blev afsat; endvidere skulle han have påstået, at både paven og kardinalen af Skt. Markus havde hævdet det samme, og han skulle have svoret på sin ære og på sit kanonikat og præbende, at han talte sandt, skønt pavens og kardinalens vidnesbyrd modsiger ham.Hvis den udpegede prælat finder, at anklagen er sand, skal han fjerne Olof Ingewaldsson fra kanonikat og præbende og overdrage dem til Mikkel Henriksen, skønt han i forvejen har den omtalte sognekirke samt provision på (men ikke besiddelsen af) kanonikat og præbende i Skt. Severus i Erfurt i Mainz stift.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriver, klerk i Slesvig, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Niels Guldsmeds død i Rom, uagtet Henricus' illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.

Pave Martin 5. pålægger magister Johannes de Palena, pavens kapellan og auditør ved kurien, at overdrage al ret til kanonikat og præbende i Eutin, som Albertus Vandembrake havde ved sin død, til Nicolaus Janen, klerk fra Lübeck stift, skønt denne i forvejen bl.a. har pavelig provision på et beneficium, som biskoppen og kapitlet i Slesvig og abbeden og konventet i cistercienserklostret Doberan i Schwerin stift har ret til at besætte.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Schele, præst fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken i Broager, ledig ved, at den tidligere indehaver Anders Jakobsen er indtrådt i en munkeorden, selvom Nicolaus eventuelt måtte have ventebrev på et andet embede.

Evert, præst, skænker et breviarium og 20 lod sølv til korvikarerne i Ribe domkirke til gengæld for afholdelse af to årlige sjælemesser med uddeling for ham selv og hans forfædre.

Kong Eriks kapellan Audun Eivindsen får ærkepræsteembedet i Oslo domkirke m.m., skønt han forud har flere andre (norske) embeder.

Paven befaler alle gejstlige myndigheder at sørge for, at cistercienserordenens tiendefrihed ikke bliver krænket.

Ellen Mikkelsdatter (Spend) erklærer at have givet Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig og sine slægtninge, samt en årlig ydelse på seks pund korn og ophold i klosteret på livstid.

Notarialvidne om de holstenske grevers forsøg på at appellere Slesvigsagen til kurien.

Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, lader på vegne af Bordesholm kloster et brev af pave Gregor (11. eller 12.?) om patronatsretten i sognekirken i Kiel vidimere. Blandt vidnerne er Sigfred Peynis, sognepræst på Før i Slesvig stift.

Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, lader på vegne af Bordesholm kloster tre privilegier for klostret vidimere. Blandt vidnerne er Sigfred Peynis, sognepræst på Før i Slesvig stift.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Cristianus Cloot, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat ved jomfru Marias alter i Nikolaj kirke i Stralsund i Schwerin stift.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Scroder de Borch, evig vikar i Schwerin, om provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen bl.a. fører proces om sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, som han i mere end tre år ikke har oppebåret indtægter af.

Kong Erik 7.s kapellan, Oslokanniken Audun Eivindsen, får lov til at forene to ellers uforenelige embeder, dog kun på 7 år.

Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Adria, provsten i Lübeck og skolastikeren i Reval at overdrage embedet som ærkedegn i Slesvig til Nicolaus Wulf, kannik sammesteds, idet han har ventebrev på et prælatur sammesteds, og han allerede har fået overdraget embedet og nu har anmodet om pavelig bekræftelse herpå, uagtet at han allerede har kanonikat og præbende i Slesvig, at han har fået provision på kanonikat og præbende i Øsel, og at han har ventebrev på et embede enten i Lübeck eller Hamborg; dog skal provision og ventebrev ikke længere gælde for embeder med sjælesorg.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, kannik i Slesvig, om at få ny provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, som han har fået i kraft af et paveligt ventebrev, og som var ledigt ved den tidligere indehaver Erik Dosenrodes død, skønt Nicolaus i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig, provision på kanonikat og mellemstort præbende på Øsel samt ventebrev på et yderligere embede.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om provision på et evigt vikariat i Lübeck, skønt han i forvejen har pavelig provision på kanonikat og præbende i Slesvig, som han agter at føre proces om ved kurien.

Udbetaling til Windsor College bl.a. på 20 pund for kongen af Danmark som hosebåndsridder.

Ærkebiskop Peder Lykke opretter testamente, hvori han donerer pengebeløb og ejendomme til domkirkerne i Lund, Roskilde og Ribe. Han donerer en sort ganger til kong Erik 7. af Pommern og en grå til dronning Filippa. Til sin efterfølger donerer han en pokal med låg, som kongen havde givet ham, da han fejrede sin første messe som ærkebiskop, samt ti sølvbægre, som skal gå videre i arv til kommende ærkbiskopper, til det ærkebiskoppelige bord. Til hver kannik ved Lundekirken doneres en mark sølv. Til domkirkerne i Roskilde og Ribe doneres 10 mark sølv hver.

Notarialinstrument, at Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, og Nicolaus Poppe, provst for nonneklostret i Uetersen i samme stift, har udpeget Mathias Voyker, dekan i kollegiatskirken i Ramelsloh, til at forhandle og indgå forlig med Elias Münter angående nogle anklager, denne har fremsat. Blandt vidnerne er Hinricus Piltz, kannik i Slesvig.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff om provision på et højere embede i Cammin ("vicedominatet"), skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig samt embedet som ærkedegn sammesteds; det sidste er han dog rede til at opgive.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Lübeck.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på Skt. Jørgens kapel ved Burg på Femern, ledigt ved den tidligere indehaver Laurentius Wolders' død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Lübeck.

Kong Henry 6. af England lader indbyggerne i bl.a. King's Lynn forstå, at han har skrevet til kong Erik 7. af Pommerns embedsmænd med henblik på at bilægge stridighederne mellem engelske og hanseatiske købmænd om handelen på Bergen.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om at få provision på Skt. Jørgens kapel ved Burg på Femern, ledigt ved den tidligere indehaver Laurentius Wolders' død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om at få provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Poulsen, Jens Pedersen (Jernskæg) og Jakob Pedersen, kannikker i Roskilde, om fornyet tilladelse til at bytte deres embeder.Tidligere fik Jens Poulsen, Jens Pedersen og Oluf Jakobsen (Knop) tilladelse til at bytte deres kanonikater og præbender (Oluf Jakobsens skulle gå til Jens Poulsen, Jens Poulsens til Jens Pedersen og Jens Pedersens til Oluf Jakobsen), men inden byttet blev gjort, blev Oluf Jakobsene udnævnt til biskop i Västerås. Da fik Oluf Ingevaldsson, kannik i Uppsala, pavelig provision på hans kanonikat og præbende, men inden der blev udfærdiget pavebrev derpå, opgav han sin ret dertil, hvorpå Jakob Pedersen, klerk fra Roskilde stift, fik pavelig provision på Oluf Jakobsens kanonikat og præbende, idet han erklærede sig rede til at opgive sin ret til kanonikat og præbende i Uppsala. Idet de nu frygter, at tilladelsen til at bytte embeder ved Oluf Jakobsens udnævnelse til biskop i Västerås ikke kan stå ved magt, beder de om, at den oprindelige tilladelse må gælde for Jens Poulsen, Jens Pedersen (Jernskæg) og Jakob Pedersen.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om ny provision på et evigt vikariat i Schwerin, ledigt efter den tidligere indehaver Johannes Zeels død.

Pave Martin 5. overdrager Henricus Pactensen, klerk fra Verden stift, et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, hvorom der har været ført proces ved kurien; blandt eksekutorerne er ærkedegnen i Slesvig.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om at få udstedt en erklæring om, at provisionen på et evigt vikariat i Schwerin () gælder ham og ingen anden, og at den samtidige provision til en vis Johannes Rampe er ugyldig.

Niels Neg sælger og skøder Bent Neg gods i Ølstykke.

Kong Janus af Armenien, Jerusalem og Cypern skriver til kong Vladislav 2. af Polen, at han havde næret håb om dennes ankomst til sine riger, men at kong Erik 7. af Pommerns ankomst til Cypern havde slukket dette håb.

Pave Martin 5. godkender en ansøgning af Bernhard Hennekesen, kannik i Ribe, om embedet som ærkedegn i Ribe, som er ledigt efter den tidligere indehaver Erik Jonsens død, skønt Bernhard i forvejen besidder kanonikat og præbende i samme kirke, og han tillader endvidere Bernhard at forbinde dette embede med besiddelsen af en hvilken som helst sognekirke for en periode på 3 år med ret til at bytte.

Det pavelige kancellis optegnelse om, at Audun Eivindson, ærkepresbyter i Oslo, har lovet at betale annater på vegne af Peder Jensen for kanonikat og præbende (Kristi legems alter) i Århus. Desuden har han lovet at fremstille bekræftelse på løftet.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, Vinald, prior i Bosjökloster, samt nonnerne og konventet sammesteds, om tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Arnold Bulle, borger i København, lejer af Københavns kapitel den gård ved havet, som Anders Jakobsen Lunge, ridder, havde skænket til det af ham nylig oprettede alter for den hellige treenighed i Vor Frue kirke i København. Lejemålet skal gælde for Arnold Bulles, hans første ægtehustrus og deres børns livstid. Den årlige leje er 12 skilling grot, som skal betales til to terminer, nemlig påske og mikkelsdag. Inden fire år skal Arnold Bulle udbedre den del af gården, der grænser op til Didrik van Gochs gård, til samme standard som denne. I det år, hvor ombygningen eller udbedringen finder sted, må Arnold Bulle beholde halvdelen af den årlige leje. Den anden del af gården, som ligger ud til Nørregade, skal Arnold Bulle udbedre hurtigst muligt. I det år, hvor han opfører en større bygning her, må han ligeledes beholde halvdelen af lejen. Hvis gården bliver ødelagt ved brand eller krigshandlinger, skal Arnold Bulle ikke betale leje det første år derefter, det andet år kun halv leje, men derefter den fulde leje. Ved manglende overholdelse af betingelserne skal gården uden indsigelser af nogen art atter overgå til alteret. Dør Arnold Bulle uden livsarvinger, skal gården atter overgå til alteret, dog på den betingelse, at hans øvrige arvinger skal have forret til at leje den mod en passende leje.

Pave Martin 5. tillader væbneren Hans Krøpelin fra Roskilde stift og hans hustru at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Pave Martin 5. tillader væbneren Hans Krøpelin fra Roskilde stift og hans hustru at have et rejsealter.

Pave Martin 5. giver dronning Filippa lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når hun blot ikke selv er skyld deri.

Pave Martin 5. tillader dronning Filippa at lade holde messe før daggry.

Pave Martin 5. tillader Helene, enke efter ridder Henrik Ahlefeldt i Odense stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele hende fuld syndsforladelse i hendes dødsstund.

Kong Sigismund beklager over for kong Vladislav 2. af Polen, at han ikke kan komme til dennes søns dåb; blandt årsagerne nævner han specielt, at han vil opsøge kong Erik 7. af Pommern, der efter sin rejse til det hellige land er ankommet til hans rige.

Pave Martin 5. tillader Herman (Rynkeby), provst i Odense, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Hennekesen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Västerås, ledige ved Nicolaus Munketriphs død.

Kong Sigismund udnævner blandt andre kongen af Danmark, Sverige og Norge samt hertugerne af Slesvig og deres efterfølgere til værneherrer for stiftet Dorpat.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, indkalder alle biskopper, abbeder og andre prælater i kirkeprovinsen Danmark til provinskoncil i København 25. juni 1425 og pålægger dem at bekendtgøre koncilet i deres stifter, så enhver, der har en klage over gejstlige, også kan møde til koncilet. Som bekræftelse for modtagelsen skal brevet besegles af modtageren og sendes tilbage.

Pave Martin 5. tillader Arvid Unnesen, borger i Halmstad, og hans hustru Gunna at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Kong Sigismund beklager over for kong Vladislav 2. af Polen, at han ikke kan komme til dennes søns dåb pga. travlhed; blandt årsagerne nævner han specielt, at han skal møde kong Erik 7. af Pommern, der har været på en lang rejse (nemlig til Det Hellige Land). De vil næppe få tid til at gå på jagt, men måske til at fiske.

Kong Sigismunds anmodning til nordtyske gejstlige og fyrster om at hjælpe kong Erik imod holstenerne, som har appelleret Sigsimunds dom ved den pavelige domstol.

Joachim Moltzan, kollektor i bl.a. Slesvig stift, skænker 30 stralsundske mark årligt til forøgelse af et nystiftet præbende ved domkirken i Cammin.

Kong Sigismund giver kong Erik 7. af Pommern ret til at udnævne notarer på den betingelse, at disse sværger troskab til kejseren og kejserdømmet og aldrig virker til skade for kejseren. Notarerne skal skrive og læse såvel offentlige som private breve, testamenter og andre retsgyldige dokumenter korrekt og uvildigt, og affattelsen skal ske på pergament, ikke på papir. Ligeledes skal de arbejde til gavn for hospitaler og udsatte mennesker samt offentlige broer og veje. Vidneudsagn skal de holde fortrolige, indtil de er blevet offentliggjort. Endelig vil notarerne kunne udfærdige dokumenter hvor som helst, og disse skal respekteres hvorsomhelst. Videre giver kejseren kong Erik ret til at gøre uægte børn legitime, så de bliver fuldt arveberettigede. Dette kan ske, hvad enten forældrene er i live eller ej. Undtaget er dog børn af markgrever, grever og baroner.

Pave Martin 5. giver ridderen Skakke Rantzau og hans hustru Anna lov til at lade holde messe for sig og deres husstand på steder, der er lyst under interdikt, når de blot ikke selv er skyld deri.

Pave Martin 5. pålægger ærkedegnen i Århus at overdrage sognekirken i Bejstrup i Børglum stift, ledig ved den tidligere indehaver Niels Hofmans frivillige resignation, til Anders Nielsen, sognepræst i Haverslev i Børglum stift, idet han giver dispensation til at forene de to embeder i ét år, hvorefter Anders enten skal bytte den ene kirke til et foreneligt embede eller give afkald på kirken i Haverslev.

Slutningen af et brev til Dueholm Kloster på fjerdedelen af en kedel med alt dens tilliggende.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, præst fra Havelberg stift, om ny provision på sognekirken i Sitkow(?) i Schwerin stift, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Enighe, kannik fra Verden stift, om provision på et evigt vikariat i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.

To udkast til Vladislav 2.'s lejdebrev for Erik 7. af Pommern i forbindelse med hjemrejsen fra Det Hellige Land. A: Udfærdiget af den polske konges kancelli, men afvist af Erik. B. Udfærdiget af den danske konges notarer.

Pave Martin 5. forsvarer Oluf, som han har udnævnt til biskop af Aarhus, mod anklager om at have konspireret imod kong Erik 7. af Pommern i den sag om biskoppen af Cammin, som han på kongens opdrag er i Rom for at forhandle om.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Grevesmole, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en uvildig person at give ham provision på et evigt vikariat i Nikolaj kirke i Stralsund i Schwerin stift, som er ledigt ved, at den tidligere indehaver Doberslaus Gast, præst fra Roskilde stift, er blevet suspenderet fra gudstjenesten og ekskommunikeret, men alligevel fortsætter med at udføre gudstjeneste.

Benedictus de Guidalottis, stedfortrædende pavelig kammermester, kvitterer biskop Ulrik Stygge i Århus for betaling af den resterende del af hans servispenge (83 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer), gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici. Samtidig løses biskop Ulrik fra bandlysning, anklage om mened og andre straffe, som han har gjort sig hjemfalden til ved ikke at have betalt til den fastsatte termin. Endelig udsættes fristen for betaling af tre mindre afgifter til juledag samme år.

Pave Martin 5. overdrager Henricus Bullen et evigt vikariat i Ratzeburg; blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.

Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, skønt Hermannus allerede har kanonikat og præbende i Slesvig, som han dog endnu ikke er kommet i besiddelse af; kirken er ledig ved, at Niels Stenwer, kaldet Surkål, har opnået et andet embede med sjælesorg.Den anden af Hinricus Brügge, klerk fra Ratzeburg stift, om at få provision på landprovstiet Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strandinghs død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, ledig ved, at den tidligere indehaver Niels Stenwer har opnået provstiet i Ejdersted, som er med sjælesorg og er en dignitet, skønt Bartholomeus i forvejen har et evigt vikariat i Slesvig og kanonikat og præbende i Haderslev samt sognekirken i Tyrstrup i Slesvig stift, som han dog ikke er kommet i besiddelse af, og som han nu opgiver al ret til.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Stenwer (kaldet Surkål), kannik i Slesvig, om at få provision på provstiet i Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strannings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og sognekirken i Mildsted, som han er parat til at resignere, når han har opnået provstiet i Ejdersted. Niels Stenwer har allerede opnået provstiet ved biskoppens autoritet, men han er i tvivl om overdragelsens gyldighed.

Ærkedegn Iver Thorsøn lejer alle domkapitlets ejendomme i ærkedegnedømmet uden for Ribe by og på Før med undtagelse af fælles ejendom. Lejeafgiften skal være tre mark og to øre korn og 22 mark lybsk i penge. Hvis Ivar eller kapitlet vil opsige lejeaftalen, skal det annonceres offentligt i kapitelhuset et år i forvejen.

Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage Matheus Ditmari, klerk fra Brandenburg stift, et evigt vikariat i Bardowick.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, klerk fra Slesvig stift, om at få bekræftet, at pavens hensigt var, at han og ingen anden skulle have provision på sognekirken i Mildsted, og om at få kasseret Hermannus Singhers provision på samme kirke, foretaget samme dag; supplikken er begrundet med, at Bartholomeus var og er til stede ved kurien og har haft store anstrengelser med den lange rejse, mens Hermannus ikke selv har været til stede ved kurien.

Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Sigismund ærkebiskoppen i Riga og biskopperne i Passau og Brandenburg efter forudgående undersøgelse at føre proces mod gejstligheden i Slesvig og Cammin stifter og lige så ofte, som de finder det nødvendigt, at indskærpe den bandlysningsdom over dem, som de er blevet idømt ved at have nægtet at betale den etårstiende, som brevets modtagere er blevet pålagt at opkræve i de tyske kirkeprovinser til dækning af kong Sigismunds udgifter i hans bestræbelser på at bevare kirkens enhed.

Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 2 års og 80 dages aflad til alle, der rækker en hjælpende hånd til genopbyggelsen og bevarelsen af sognekirkerne i Burg, Landkirchen, Petersdorf og Bannesdorf på Femern, fordi kirkerne efter et fjendtligt angreb alle er brændt ned, og sognene er affolkede.

Pave Martin 5. tilbagekalder holstenernes appelsag for kardinal Antonius og lægger den død.

Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.

Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.

Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.

Pave Martin 5. beslutter, at de holstenske grevers appelsag om kong Sigismunds dom, som paven har ladet overdrage til Antonius (Pancerinus), kardinalpresbyter af Skt. Susanna, skal tilbagekaldes og atter stilles for kong Sigismund.

Referat af et gesandtskab fra markgreven (Friedrich 1.) af Brandenburg til kongen af Polen (Vladislav 2.), hvori markgrevens udsendinge bl.a. afviser et forlydende om at markgreven skal have sendt en slægtning til Erik 7. af Pommern i Ungarn for at advare ham mod at passere Polen på hjemvejen fra Det Hellige Land.

Pave Martin 5. tillader Aksel Pedersen Brahe, væbner, og hans hustru Holger (Holgersdatter (Krognos)) fra Lund stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Pave Martin 5. tillader Jens (Andersen) Grim, ridder, og hans hustru Katrine (Jensdatter (Rud)) fra Lund stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe bestemmer, at hver ny kannik inden for et år fra sin indsættelse skal betale én mark rent sølv af kølnsk vægt til anskaffelse af korklæder og anden udsmykning til domkirken.

Fru Ide Lydersdatter (Holck), hr. Lyder (Lydersen) Kabels hustru, skænker som sjælegave for sig selv, sine forfædre og sine frænder sin hovedgård Gudumlund samt alt sit andet gods i Gudum sogn, Gug sogn og Ferslev sogn og i landsbyen Visse (Nøvling sogn) i Fleskum herred og sit gods i Egebjerg i Ejsing sogn i Ginding herred til biskop Lave (Glob) af Viborg, der nylig med samtykke af kapitlet sammesteds har overladt Krejbjerg sogn (Rødding herred), som ligger til bispebordet, til fru Ide og hr. Lyder for deres levetid.

Pave Martin 5. giver Hans Krøpelin, væbner fra Roskilde stift, og hans hustru lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når de blot ikke selv er skyld deri.

Pave Martin 5. bevilger tre supplikker: Den første af Martinus Stille, klerk fra Schwerin stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke, hvorom han har ført proces ved kurien med Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, og flere andre, efter at Johannes har givet afkald på sin ret. Den anden af Johannes Makenisse om provision på kanonikat, præbende (også kaldet et beneficium i Zum Schüsselkorb-kapellet) i Hildesheim, ledige efter Johannes Azels frivillige resignation. Den tredje af Mathias Coband, klerk fra Ratzeburg stift, om provision på et eller to vikariater i hhv. Sternberg og Schwerin, som Johannes Makenisse har provision på, men ikke kan forene, og som han derfor har givet afkald på.

Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Iver Tordsen, kannik i Ribe, om at bekræfte hans valg til ærkedegn i Ribe efter den hidtidige indehaver Erik Jonsens død, og tillader ham at forene dette embede med kanonikat og præbende, som han allerede har samme sted.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om at få ændret sin tidligere bevilgede supplik om provision på kanonikat og præbende (kaldet et beneficium i Zum Schüsselkorb-kapellet) i Hildesheim, således at den også indeholder en angivelse af embedets indtægt, 3 mark.

Pave Martin 5. overdrager dekanatet i Cammin, ledigt ved den tidligere indehaver Sifridus' udnævnelse til biskop sammesteds, til Arnoldus Rambow, kannik sammesteds og kong Erik 7. af Pommerns kapellan, efter anmodning af kong Erik; der har været ført proces om embedet med klerken Valentinus de Melsholt, som ved svig har bemægtiget sig dekanatet og forhold Arnoldus det.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Oluf (Jakobsen (Knop)), biskop i Västerås, om tilladelse til at opkræve gæsteripenge i sit stift, skønt han ikke har foretaget visitationsrejse i de sidste tre år, fordi han har opholdt sig i Rom som legat for kong Erik 7. af Pommern.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern, om at Hemming Boesen, franciskanermunk og teologisk bakkalar, må blive udnævnt til underpønitentiar ved Peterskirken i Rom, for at pilgrimme fra de tre riger kan modtage sjælesorg på deres eget sprog.

Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, lover gennem Palle Då, kannik i Ribe, at betale annater til det pavelige kammer.

Optegnelse om at Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, gennem Palle Då, kannik i Ribe, har betalt annater for sit embedes første år til det pavelige kammer, takseret til 12 floriner.

Antonius, biskop i Siena og pavelig skatmester, kvitterer Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, for betaling af annater for det første år af hans embede, takseret til 12 floriner.

Statutter vedtaget af biskopperne i kirkeprovinsen Danmark.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Sachow, provst i Slesvig, på vegne af Johannes (Schele), biskop i Lübeck, 16. juli har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer, og at han 15. oktober fremstillede sit mandat og ratifikation herpå.

Ærkebiskoppen af Lund, biskoppe af Linköping, biskoppen af Viborg, biskoppen af Børglum, biskoppen af Roskilde, biskoppen af Odense, biskoppen af Ribe, biskoppen af Oslo, biskoppen af Århus, viebiskoppen af Tranquilliensis og biskoppen af Slesvig skænker 40 dages aflad til Åsum kirke.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg), kannik og provst i Roskilde, om provision på provstiet i Odense, ledigt ved den tidligere indehaver Herman Rynkebys død; han er til gengæld rede til at opgive provstiet i Roskilde.

Ærkebiskop Peder Lykke (Bille), biskop Knut Bosson (Natt och Dag) af Linköping, biskop Lave (Due (Glob)) af Viborg, biskop Peder af Børglum, biskop Aslak Bolt af Bergen, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Thomas af Orkneyøerne, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Christian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop Jens af Oslo, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Severinus Tranquilliensis og biskop Henricus (van der See) af Slesvig giver afladsbrev på 40 dage til Dalum kirke og kloster.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Joachim Moltzan, kollektor i bl.a. Slesvig stift, om at få forlænget sin dispensation til at forene sognekirken i Bard i Schwerin stift med en dignitet med yderligere ti år.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, ærkedegn i Slesvig og prokurator for høring af indsigelsesbreve, om at få fem års dispensation til ikke at lade sig indvie til de højere gejstlige grader.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus Thirardis, sognepræst i Kalundborg i Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Cammin, ledige ved, at den hidtidige indehaver Arnoldus Rambow har fået dekanatet sammesteds.

Broder Esger, provincialminister for franciskanerne i ordensprovinsen Dacia, optager præsten Peder i Lund blandt ordenens velgørere og giver ham del i dens fromme gerninger.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wigandus Pistoris, klerk fra Mainz stift, bl.a. om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, ledigt ved den tidligere indehaver Fredericus Gerpstedes frivillige resignation, foretaget gennem Nicolaus Sachow, provst i Slesvig.

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop af Roskilde, vidimerer sammen med biskoppen af Oslo og fem lægmænd den unionstraktat mellem Danmark, Sverige og Norge, der blev udstedt af to ærkebiskopper, to biskopper, en provst og 12 riddere i Kalmar den 13. eller 20. juli 1397.

Biskop Johannes af Lübeck udnævner tre gejstlige til sine prokuratorer, heriblandt magister Nicolaus Sacchow, domprovst i Slesvig.

Jakob, biskop af Adria, residerende ved kurien, overdrager et præbende ved domkirken i Lübeck til biskoppens bord på grundlag af en bulle fra pave Martin 5., som Nicolaus Bochow (må være = Sacchow), provst i Slesvig og procurator for biskop Johannes af Lübeck har forelagt ham.

Pave Martin 5. skriver til ærkebiskop Nicolaus af Bremen i anledning af konflikten imellem kong Erik 7. af Pommern og hertugerne af Slesvig, Heinrich, Adolf og Gerhard. Paven meddeler, at biskop Johannes af Lübeck ikke har kunnet tilvejebringe fred, hvorfor han har rettet sit blik imod Nicolaus.Således opfordrer han ærkebiskop Nicolaus til af alle kræfter at arbejde for freden.Nicolaus vil kunne konferere med Lübeck, Wismar og Lüneburg, og hvis disse stæder ikke vil freden, vil de ifalde guddommelig straf. Nicolaus skal bedyre fredens velsignelser over for kongen og hertugerne, så de foretrækker denne frem for krigens fare og forkastelse af det kristne folk.Derfor giver paven Nicolaus myndighed til at gøre alt for at forhandle fred imellem parterne; til at løse fra allerede afgivne eder, hvis det kan bringe parterne til den ønskede fred; til at indskyde pavelig myndighed og paveligt dekret i fredsaftelens kapitler; til at styrke denne med en hvilken som helst bestemmelse og til at love, at paven vil bevirke, at freden overholdes.Paven ønsker for Nicolaus, at fredens engel vil være med denne, således at han så meget desto mere vil have gjort sig fortjent til det evige liv og det apostoliske sædes og pavens taknemmelighed.

Pave Martin 5. skriver til kong Erik 7. af Pommern. Indledningsvis meddeler paven, at hans hjerte ikke finder ro, hvis ikke han får en fuldkommen fred imellem kongen og hertugerne af Slesvig, brødrene Heinrich, Adolf og Gerhard, at se.Han meddeler, at han skriver til ærkebiskoppen af Bremen med henblik på, at denne med parternes enighed og under rådslagning med borgmestre og rådmænd fra Lübeck, Wismar og Lüneburg kan forhandle fred. Paven formaner kong Erik om at bestræbe sig på freden, idet intet vil være mere kært for Gud og paven selv, og intet vil være mere gavnligt for kongens riger.

Pave Martin 5. skriver til hertugerne af Slesvig, brødrene Heinrich, Adolf og Gerhard. Han meddeler, at han ønsker fred imellem dem og den danske kong Erik.Paven skriver til ærkebiskoppen af Bremen, for at denne kan forhandle fred, tillige under rådsslagning med borgmestre og rådmænd fra Lübeck, Wismar og Lüneburg. Ærkebiskoppen er blevet overdraget fuldmagt til med parternes billigelse at forhandle, gøre og udføre alt, der kan lede til den ønskede fred.Paven beder indstændigt hertugerne om at besinde sig på freden og ikke fravige det, der er fredens, i overensstemmelse med, hvad de anmodes om af ærkebiskoppen.

Paven erklærer, at de indulgenser ad instar, som efter Gregor 11.s død var bevilget birgittinerklostrene, ikke er indbefattede i den fornyelse af deres privilegier, de har fået ved brevet af 15. dec. 1423 (nr. 1422)

Litteras tomi ii, no. 1487 nunc repperimus Reg. Vat. 355 fol. 230 r-v.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Johannes de Bortzow, skriver ved kurien, har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde.

Pave Martin 5. giver grev Gerhard af Slesvig, greve af Holsten, lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når han blot ikke selv er skyld deri.

Pave Martin 5. tillader grev Gerhard af Slesvig, greve af Holsten, at have rejsealter.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes de Bortzow, kannik i Lübeck og skriver ved kurien, om atter at få provision på kanonikat og præbende samt provstiet i Roskilde, idet Nicolaus de Leis, kannik i Peterskirken i Rom og pønitentiarskriver, der samme dag fik provision på de samme embeder, har opgivet dem.

Jf. brev af 16 juli 1425, nr. 1486.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Wulff har fået embedet som ærkedegn i Slesvig uden pligt til at betale annater deraf.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, kannik i Slesvig, om provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig samt embedet som ærkedegn sammesteds.

Magister Nicolaus Bochow (må være = Sacchow), provst i Slesvig, bevidner et notarialinstrument, hvori Henricus Kif som prokurator for Johannes Lichtenow, evig vikar ved Mariakirken i Lübeck, afstår dette vikariat.

Gert Bryske forliger sig med brødrene Sivert og Albert Nielsen (Grubendal) for drabet på deres broder, Jakob Nielsen (Grubendal).

Anders Brok, kannik i Ribe, lejer alle Ribe domkapitels ejendomme i Hardsyssel med undtalelse af de fælles og dem som ridder Erik Nielsen, væbnerne Jens Jul og Jens Nielsen og provst Thomas har til leje. Den årlige lejeafgift er to mark og to øre korn og fra provst Thomas to øre.

Kantor Jakob Iversen lejer alle Ribe domkapitels ejendomme, med undtagelse af fælles ejendom, i Vardesyssel, Jellingsyssel, Almindsyssel, Kalvslund Herred og Frøs Herred og kapitlets ret på Lysby og Jerkær marker og kapitlets enge fra overgangsstedet Langvedel til kysten nord for Ribe Å med undtagelse af engen Meldam. Lejeafgiften er fem mark og en øre korn årligt. Opsigelse skal ske med et års varsel.

Bispeofficialen i Århus tildømmer domkapitlet sammesteds den halve gård i byen, som Mikael Rubo havde testamenteret det.

Henningus, ærkebiskop i Riga, transsumerer såvel pave Martin 5.s befaling af 1421. 7. maj om at undersøge retsgrundlaget for katedralskolen i Reval som kong Erik 6. Menveds privilegium af 1319. 3. januar, der forbyder Revals borgere at benytte nogen anden skole end denne, og stadfæster derefter med pavelig myndighed katedralskolens særret.

Franciscus de Conzieu, ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester kvitterer biskop Ulrik Stygge i Århus for betaling af resten af hans servispenge og en af de mindre afgifter (36 floriner, 36 solidi, 7 denarer), gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici.

Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at bekræfte Niels Rød som abbed i Glenstrup kloster, hvis han finder ham egnet hertil. Niels Rød havde allerede i nogen tid besiddet denne post, som han var blevet tildelt af den tidligere biskop i Århus, Bo, efter den tidligere abbed Pouls død.

Pave Martin 5. bemyndiger Gerardus de Boeriis fra Firenze, som opholder sig i Lübeck, til at modtage det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger og adskillige tyske stifter fra de dér delegerede kollektorer og subkollektorer og pålægger ham at udfærdige to offentlige dokumenter for hver indbetaling, ét som kvittering til indbetaleren, og ét, som skal sendes til det pavelige kammer hurtigst muligt. Bemyndigelsen gælder for tre år.

Biskop Johannes af Lübeck indstifter et vikariat efter ønske fra domprovsterne Bertoldus Dives i Lübeck og Nicolaus Sacchow i Slesvig som eksekutorer af testamentet efter Johannes Hertze, kannik i Mainz.

Anders Bondesen, magister fra Västerås (eller måske snarere Aarhus) stift havde fået dispensation til skønt præstesøn at blive viet til alle grader; han får nu bekræftelse på, at det også gælder til kanonikater, præbender og andre embeder ved hovedkirkerne.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jacobus Bonow, klerk fra Roskilde stift, om at få det overdraget til den pavelige auditør Bartholomeus Guischardi at give ham ny provision på et evigt vikariat i sognekirken i Vilmnitz på Rügen i Roskilde stift (ledigt efter Gerhardus Bokholts død), som han opnåede efter præsentation af kirkens lægpatron Predbjørn Podebusk, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Garz på Rügen og ventebrev, såfremt det i processen om vikariatet mellem Jacobus Bonow og Nicolaus Tzernyn viser sig, at ingen af dem har retten til vikariatet.

Pptegnelse om, at bl.a. Anders Bondesen fra Aarhus stift får den første tonsur.

Pave Martin 5. pålægger biskopperne i Adria og Ratzeburg og provsten i Lübeck at overdrage dekanatet i Eutin til Nicolaus Janen de Oldenburg, kannik sammesteds,, skønt han i forvejen bl.a. har pavelig provision på et beneficium, som biskoppen og domkapitlet i Slesvig og abbeden og konventet i cistercienserklostret Doberan i Schwerin stift har ret til at besætte.

Optegnelse om, at paven udnævner den tidligere ærkebiskop i Uppsala Jens Gerekesen (Lodehat) til biskop i Skalholt, da han tålmodigt har båret sin straf og levet hæderligt, og det nye embede desuden er fattigt og i et barbarisk land, og han næsten intet har at leve af.

Præsten Henrik Witte fra Odense stift får sognekirken i Lantkerken (på Femern)

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, som lægfolk har patronatsretten til, og som er ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, selvom Petrus Voget i forvejen har pavelig provision på Skt. Jørgens kapel i Burg sogn.Johannes Keding døde for så lang tid siden, at overdragelsesretten til kirken er tilfaldet pavestolen, selvom Johannes Rutze, præst i Odense stift, uretmæssigt har haft kirken i over to år, men mindre end ti år.

Pave Martin 5. pålægger efter supplik af Johannes Croeger, præst fra Cammin stift, biskoppen i Adria, abbeden i Kolbatz kloster i Cammin stift og ærkedegnen i Rostock i Schwerin stift at eksekvere den dom, der blev fældet over Arnoldus Sveni, der hævder at være sognepræst i Kasnevitz på Rügen i Roskilde stift, ifølge hvilken han skulle tilbagebetale Johannes Croeger en sum penge samt sagsomkostningerne.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, kasserer på ny de bestemmelser, han 28. juni 1423 havde vedtaget imod valget af Heinrich von See til biskop i Slesvig, hvorved han nedlagde forbud imod at anerkende denne som biskop i Slesvig og lod bispestolens indtægter beslaglægge, indtil sagen var afgjort ved den pavelige domstol; han havde allerede ved provincialkonciliet i København i 1425 kasseret bestemmelserne.

Johannes Wunstorp, underkollektor i Lübeck, Ratzeburg og Slesvig stift under Joachim Moltzan, kollektor i kirkeprovinsen Bremen og Cammin og Slesvig stift, kvitterer på det apostolske kammers vegne biskop Johannes af Lübeck for 40 lybske mark.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Witte, præst i Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, som indtraf for så lang tid siden, at overdragelsesretten til kirken er tilfaldet pavestolen.

Kong James 1. af Skotland udnævner tre gesandter til at forhandle med Kong Erik eller dem, han befuldmægtiger, og til at slutte en endelig og varig fred mellem rigerne.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tideman, klerk i Odense stift, om provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Snippens død.

Bertold Olufsen, borger i Roskilde, skøder sin gård med to boder i Roskilde sankt Olai sogn til Konrad Guldsmed.

Tingsvidne af Roskilde byting om Bertold Olufsens skødning af sin gård med to boder i Roskilde sankt Olai sogn til Konrad Guldsmed.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Petrus Voget har fået sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift og ikke skal betale annater deraf.

Ærkebiskop Peder af Lund og kapitlet sammesteds afgør striden mellem ærkedegnen Jens Povlsen og kirkeværgerne i Västra Sallerup om indtægterne af en gård i Eslöv. Hvis nogen krænker afgørelsen uden at dokumentere bedre adkomst til gården, ifalder vedkommende straks kirkens band.

Pave Martin 5. stadfæster efter supplik af kong Erik 7. af Pommern den af biskop Aslak (Bolt) af Bergen foretagne omdannelse af benediktinerklostret Munkeliv i Bergen til til et birgittinerkloster; dette udførte han, idet han indførte munke og nonner fra Maribo kloster i besiddelsen af klostret og dets gods og tilstod dem fuldmagt til at oppebære og disponere over alle indtægter af klostret samt til at nyde alle privilegier og rettigheder, som andre birgittinerklostre nyder.

Fru Katrine Rudsdatter skænker Sorø kloster gods i Mullerup og Rye mod sjælemesser for sig selv, sin mand og deres børn.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Henricus Witte har fået sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift og ikke skal betale annater deraf og heller ikke skal betale for indførslen i registraturen.

Pave Martin 5. skriver til Niels Tuesen, kannik i augustinerklostret i Vestervig. Efter den tidligere provst i Vestervig kloster Peder Pedersens frivillige resignation valgte konventet Niels til provst, og biskop Peder i Børglum bekræftede valget, skønt ordinationsretten til alle klosterprovstier er reserveret paven. Siden er der ført proces om provstiet mellem Niels og Hagen Friis, som hævdede at provstiet tilfaldt ham, og på Niels' anmodning overdrog paven sagens afgørelse til sin kapellan og auditør Cunczo de Zwola, som imidlertid ikke nåede frem til en afgørelse; Niels har derfor anmodet om, at paven vil tage hånd om sagen. Paven fjerner enhver inhabilitet fra Niels, og pålægger ham at opgive provstiet.

Pave Martin 5. skriver til sin kapellan og auditør Cunczo de Zwola. Først beskrives sagsforholdet i pavens brev af samme dag, . Herpå følger at Hagen Friis ifølge flere ikke har nogen ret til provstiet i Vestervig, og at provstiet derfor står ledigt, hvad end det skyldes Peder Pedersens frivillige resignation eller Jens Pedersens død, og paven pålægger derfor Cunczo at undersøge om det forholder sig således, og i givet fald overdrage provstiet i Vestervig kloster til Niels Tuesen, når denne har givet afkald på det.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, kannik i Slesvig, om provision på sognekirken i Pronstorf i Lübeck stift, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.

Udsendte forhandlere stadfæster på kongerne Eriks og Jakob 1. af Skotlands vegne den traktat om afståelse af Man og Hebriderne mod en årlig afgift samt undersåtternes indbyrdes forhold, der blev sluttet i Perth i 1266 og fornyet i Invernes i 1312.

Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Niels Søbo, kannik i Ribe, om at få overdraget provstiet i Vardesyssel, som ventes at blive ledigt ved Otto Boesens frivillige resignation, og giver tilladelse til at forene dette embede med kanonikat, præbende og messe, som han allerede besidder i Ribe.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Wrocław, ledigt ved Johannes Snydewints død, skønt han i forvejen har flere andre (tyske) embeder.

Notarialinstrument, at Lübecks krigserklæring mod kong Erik 7. af Pommern i nærværelse af adskillige medlemmer af rådet i Lübeck samt en række vidner samme dag er blevet læst op, undersøgt og overrakt til rådets sendebud Arnold Quast, som skal bringe den til den nærmeste borg tilhørende kongen og overrække det til høvedsmanden dér.

Pave Martin 5. tillader præsten Niels Jensen fra Spøttrup i Viborg stift at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

Notarialinstrument af Jacobus Blodow, offentlig notar og klerk fra Ermland stift, hvorved han efter anmodning af dronning Filippa vidimerer den traktat, der blev sluttet mellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam 15. juni 1423.

Pave Martin 5. pålægger efter ansøgning af kong Erik 7. af Pommern og Lave (Stigsen (Glob)), biskop i Viborg, ærkebiskoppen i Lund at undersøge sagsindholdet af kongen og biskoppens supplik, hvoraf det fremgår, at det regelbundne kapitel i Viborg er blevet for fattigt til at kunne opretholde det regelmæssige antal kannikker, at de nuværende kannikker er for få og for gamle til at genoprette kapitlet, og at der ikke er egnede personer, der ønsker at indtræde i kapitlet; hvis han finder, at dette er sandt, skal han fordele kirkens indtægter ligeligt mellem de tilbageværende regelbundne kannikker for livstid, indtil der ikke er flere i ordenen, og derpå indstifte et kapitel af sekulære kannikker af et passende antal med forskellige prælaturer i overensstemmelse med lokal sædvane, og han skal udpege personer til at besidde de pågældende embeder og i øvrigt gøre, hvad han finder tjenligt.

Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Århus at sørge for, at Morten Spurv, også kaldet Sperling, klerk i Ribe stift, bliver indsat som domprovst i Viborg (embedet ledigt efter den tidligere indehaver Jens Madsens død), når ærkebiskoppen i Lund har gennemført kapitlets sekularisering.

Pave Martin 5. tillader ridderen Jens Nielsen (Løvenbalk) til Aunsbjerg i Århus stift at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Morten Spurv, akolyt i Viborg, om at få dispensation til at lade sig vie til alle gejstlige grader af en hvilken som helst biskop inden for den romerske kurie på søndage og helligdage, idet han ikke ellers kan overholde de kanoniske bestemmelser om tidspunktet for indvielse.

Notarialvidne, hvori notaren Johannes Kyndig, gejstlig i Slesvig stift, som på opdrag fra dronning Filippa vidimerer et brev fra hertug Rumpold af Schlesien af 1. januar 1423, hvori han bekendtgør, at han i kraft af kong Sigismunds fuldmagt har forhandlet fred imellem kong Erik og de slesvigske hertuger med henblik på en voldgiftsdom imellem parterne afsagt af Sigismund eller ham selv på dennes vegne. Som vidner anføres to gejstlige, to væbnere og en borger.

Notarialvidne af Johannes Kyndig, som på opdrag fra dronning Filippa vidimerer og oversætter de holstenske grever Heinrich, Adolf og Gerhards tyske brev, , hvori de stiller sig til rette for den romerske kong Sigismund og hans stedfortræder hertug Rumpold i striden med kong Erik. Som vidner anføres såvel gejstlige som væbnere og en borger.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Güstrow i Cammin stift, ledige ved Bernardus Parstins død, skønt han i forvejen har flere andre (tyske) embeder.

Notarialvidne af Johannes Kyndig, som på opdrag fra dronning Filippa vidimerer dommen fra Ofen, 28. juni 1424, hvori kong Sigismund tildømmer Danmarks konge og rige landet Sønderjylland. Vidissen er bevidnet af tre gejstlige og to væbnere.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af provsten og kapitlet i Viborg om at udstede særskilt værnebrev for provsten og kapitlet i Viborg, eftersom biskoppens mensalgods skal være adskilt fra deres.

Pave Martin 5. udnævner biskoppen i Ribe, provsten i Børglum og kantoren i Ribe til værneherrer for provsten og kapitlet i Viborg for et tidsrum af fem år.

Optegnelse om at Niels Søbo, provst i Vardesyssel, gennem Claus Wulf lover at betale annater til det pavelige kammer.

Benedictus de Guidalottis, stedfortrædende pavelig kammermester, bevidner at biskop Ulrik i Århus har opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert tredje år ved sin prokurator Morten Spurv, klerk i Ribe stift, og absolverer ham for en eventuel ekskommunikation desangående.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Wulff (kannik i Slesvig) har lovet at betale annater af et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense indvier et alter til Skt. Leonard i Barløse kirke.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Morten Spurv, også kaldet Sperling, har lovet at betale annater af provstiet i Viborg til det pavelige kammer.

Klerken Tidericus Pikkerdes fra Minden stift får et evigt vikariat i Lübeck, som klerken Claus Wulff fra Bremen stift (senere biskop i Slesvig) havde resigneret.

Lübeckerkanniken Claus Sachow får skolemesterembedet (scolastria) i Lübeck, skønt han forud har provstiet i Slesvig og flere nordtyske embeder

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i Stade, selvom han i forvejen har et evigt vikariat i Altenkrempe.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Coci om ny provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift. Kirken var ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, og Johannes Coci blev præsenteret til den af hertugerne af Slesvig; skønt biskoppen ikke har villet overdrage ham embedet, har Johannes Coci alligevel opnået besiddelsen af det; da han imidlertid tvivler på præsentationens og opnåelsens gyldighed, har han anmodet om ny provision.

Birgittinerklostret i Paradiso udenfor Firenze får bevilget, at det som hidtil skal være pavestolen umiddelbart underlagt og ikke behøver at deles i to (munke og nonner hver for sig), uanset et pavebrev, som påbød denne adskillelse i birgittinerordenens klostre, men som dog ikke skulde gælde klostret i Sion og allerede bestående fællesklostre i England, Sverige og Danmark.

Pave Martin 5. pålægger bl.a. skatmesteren i Slesvig at indføre Johannes Spaen, kannik i Lübeck, i besiddelsen af kanonikat og præbende i Lübeck, at forsvare hans besiddelse og at udføre dommen i sagen herom mellem Johannes Spaen og Henricus Osenbrugghe, ifølge hvilken Henricus' arvinger skal yde erstatning for embedets indtægter og sagens omkostninger.

Paven befaler sin kapellan og auditør magister Cunczo de Zwola at overdrage Joachim Moltzan, som havde væet kollektor bl.a. i Slesvig stift, kanonikat og præbende samt ærkedegneembedet i Demmin, hvorom han havde ligget i strid med klerken Henricus Berwisch fra Halberstadt stift; Joachim skal så dog opgive sognekirken i Bard i Schwerin stift (cf. nr. 5682)

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, annekterer alt det gods, som Erik Nielsen (Saltensee) af Hørsholm, væbner, testamenterede til Roskilde domkirke til indstiftelse af et evigt vikariat, til sankt Nikolaj alter, kaldet Bonderup, i samme kirke, så længe den nuværende indehaver Jens Tyresen lever, på de vilkår, at denne lader holde en årtid for 6 pund korn og en daglig messe for Erik Nielsen og hans forfædre, og at godset efter Jens Tyresens død atter skal under biskoppen og domkapitlet i Roskildes forvaltning.

Borgmestre, foged, magistrater og rådmænd i Gent, Brugge, Ieper og Franc de Bruges meddeler de vendiske stæder, at de har modtaget deres meddelelse om krigserklæringen mod kong Erik 7. af Pommern og hans undersåtter, og erklærer, at de vil have de vendiske stæders påbud i erindring.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Michael Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, ledigt efter Henricus de Burens død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Sifridus Peynis om provision på evigt vikariat ved de ti tusind ridderes alter i benediktinerklostret ved Stade i Bremen stift, såfremt den verserende sag ved kurien derom mellem ham og Henricus de Gropelinghe ikke falder ud til nogens fordel, skønt han i forvejen har sognekirken på Før i Slesvig stift; desuden om dispensation til at beholde begge embeder på livstid.

Kollektoren Joachim Moltzan, som havde fået dispendation til i 10 år at forene besiddelsen af kanonikater og præbender i Kammin og Lübeck med sognekirken i Bard i Schwerin stift, får dispensationen forlænget, dog kun for 5 år, ikke for 10 år, som han ansøgte om. (cf. nr. 5773)

Otto Bosen, kannik i Ribe, Slesvig og Lübeck og provst i Vardesyssel, udfærdiger testamente, hvori han tilgodeser de tre kirker, flere andre gejstlige institutioner og adskillige enkeltpersoner og indstifter tre årlige sjælemesser for sig selv, sine forfædre, sin bror og sin søster i Ribe domkirke; Ribe domkirke tilgodeses med en gård i Høm (Seem sogn) og gods i Emmerlev samt et eksemplar af Gregor den Stores Moralia og flere juridiske bøger, og Slesvig domkirke tilgodeses med gods i Frisland.

Notarialinstrument udstedt af notaren Thomas Markvardsen, klerk i Odense stift, at biskop Johannes af Lübeck har oprettet et kapel uden for Oldesloe.

Lave (Glob), biskop i Viborg, pantsætter en gård i Vodstrup, Tødsø sogn, Morsø Nørreherred, til Dueholm Kloster for 40 mark lybsk.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, kannik i Slesvig, om provision på kanonikat og større præbende i Hamburg i Bremen stift, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Slesvig og Haderslev samt sognekirken i Mildsted, alle i Slesvig stift.

Pave Martin 5. pålægger efter supplik af abbed Oluf og konventet i Ryd kloster i Slesvig stift provsten i Ejdersted efter forudgående undersøgelse at tilhjemle og give kapellet viet til Maria i Klusris skov i Hanved sogn til Ryd kloster, således at abbeden og munkene dér skal sørge for udførelsen af gudstjenesten. Ansøgningen er begrundet med, at der strømmer mange troende til kapellet på grund af de mirakler, som Gud udfører der, men at det på grund af sin fattigdom ikke har råd til at holde de nødvendige gudstjenester.

Pave Martin 5. pålægger provsten i Ejdersted i Slesvig stift efter forudgående undersøgelse at bekræfte inkorporationen af to sognekirker (Gelting i Slesvig stift og Egen (Als Nørreherred) i Odense stift) i Ryd kloster i Slesvig stift. Inkorporationerne blev foretaget med biskoppelig myndighed af hhv. Niels, biskop i Slesvig, og Niels, biskop i Odense, efter at hertugerne i Jylland, som da havde patronatsretten, havde overdraget denne til den daværende abbed i Ryd kloster med det formål, at kirkerne skulle forenes med klostret; herefter blev der oprettet evige vikariater ved kirkerne, og klostret har besiddet dem ukæret; nu har abbed Oluf og konventet anmodet om pavelig bekræftelse, fordi nogle betvivler inkorporationens gyldighed, og klostret derfor frygter, at det kan tage skade herved.

Kong Sigismund anmoder rådet i Frankfurt om at bevæge hansestæderne til at indstille krigen med kong Erik 7. af Pommern.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af guardianen og brødrene i franciskanerklostret i Flensborg om at bekræfte kong Erik 7. af Pommerns overdragelse og donation af et kapel indviet til Maria i Klusris i Slesvig stift såvel som patronatsretten dertil, givet bl.a. på den betingelse, at der skulle holdes tidebønner og gudstjenester og en daglig messe med høj røst; desuden om tilladelse til at beholde kapellet og dets indtægter til evig tid.

Marcellus og Ursus de Ursinis, kommissærer og officialer for det hellige land, erklærer, at abbedissen og de nuværende nonner i Sankt Clara kloster i Roskilde har givet et bidrag til at støtte og løskøbe kristne fanger, og de tilstår dem derfor tilladelse til at vælge skriftefædre, der én gang i livet og i dødsøjeblikket kan meddele fuld syndsforladelse.