Sprog: Middelnedertysk
Ivan Reventlow sælger Altbülk mm. og ti mark guld i Gettorf til Wulf Pogwisch.
Ghese opretter testamente i Falsterbo i nærvær af Stralsunds foged sammesteds.
Hertug Heinrich 3. af Mecklenburg erkender at have modtaget 800 mark lybske penge af borgmestre og rådmænd i staden Lübeck til krigsudrustninger.
Hertug Henrik 3. af Mecklenburg erkender at have modtaget 800 mark lybske penge af rådmændene i Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund til sine og faderen hertug Albrechts udgifter.
Rådet i Parchim beder rådet i Lübeck bistå Gert Granzin med at hente sin afdøde broders gods i Sverige i en by, der hedder Åhus.
Rådet i Ålborg skriver til rådet i Lübeck angående en dersteds opbevaret arv efter Klaus Loman.
Klaus Kowal, Henrik Fredag og Jakob Arwersen erklærer, at fogeden i Dragør har bilagt en strid om et skib.
Rådmændene i staden Stralsund meddeler, hvilke betingelser der i 1386 i Lübeck under mægling hos dronning Margrete og stæderne Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Stralsund blev aftalt for et forlig i striden mellem greverne af Holsten og Lübeck.
Rådmændene i staden Rostock meddeler, hvilke betingelser der i 1386 i Lübeck under mægling hos dronning Margrete og stæderne Hamburg, Lüneburg, Stralsund, Wismar og Rostock blev aftalt for et forlig i striden mellem greverne af Holsten og Lübeck.
Vidnesbyrd om, at grev Klaus af Holsten og dennes tre brodersønner ikke modtog forlening i Assens, men penge for den tjeneste, de lovede.
Sigfred Dosenrode, ridder, kvitterer dronning Margrete for 250 lybske mark, som hr. Henrik von Ahlefeld har overbragt ham.
Eufemia, grevinde af Eberstein, og Elisabeth, Albert Andersens hustru, søstre og døtre af afdøde Henning Podebusk den yngre, sælger deres fædrene og mødrene arv til Predbjørn Podebusk for 2800 stralsundske mark.
Albert Andersen, ridder, og hans hustru Elisabeth, datter af afdøde Henning Podebusk, erklærer at være kommet overens med Ludwig, greve af Eberstein og herre til Naugard, og dennes hustru Eufemia, ligeledes datter af Henning Podebusk, om arven efter Henning Podebusk og om mødrenearven i fyrstedømmet Rügen, og lover at holde Ludwig, Eufemia og deres arvinger skadesløse for den gæld, som Henning Podebusk havde stiftet i fyrstedømmet Rügen. Albert Andersen, ridder, og hans hustru Elisabeth, datter af afdøde Henning Podebusk, erklærer at være kommet overens med Ludwig, greve af Eberstein og herre til Naugard, og dennes hustru Eufemia, ligeledes datter af Henning Podebusk, om arven efter Henning Podebusk og om mødrenearven i fyrstedømmet Rügen, og lover at holde Ludwig, Eufemia og deres arvinger skadesløse for den gæld, som Henning Podebusk havde stiftet i fyrstedømmet Rügen.
Predbjørn Podebusk stadfæster sine forfædres og forældres salg af godset Glewitz til Stralsund og afhænder tillige færgen sammesteds.
Thomas Pedersen Jul oplader Ivar Pedersen Jul alt det gods, der var tilfaldet ham efter afdøde Ejler Jul i og uden for Flensborg.
Hansestædernes rådsudsendinge erklærer over for de preussiske stæder, at de anser det for nødvendigt, at der udsendes skibe til fredeliggørelse af havet, bl.a. fordi Gødeke Wessel og hans fæller er stukket til søs og måske vil søge ind i Øresund.
Detmar van Gatme Blå og hans hustru Kristine oplader Ivar Pedersen Jul alt det gods, der var tilfaldet dem efter afdøde Ejler Jul i og uden for Flensborg.
Hartvig Breide, væbner, kvitterer hr. Henrik von Ahlefeld for 100 lybske mark på dronning Margretes vegne.
Hartvig Pogwisch, væbner, kvitterer hr. Henrik von Ahlefeld, ridder, for 150 lybske mark på dronning Margretes vegne.
Benedikt von Ahlefeld, søn af hr. Johan von Ahlefeld , kvitterer hr. Henrik von Ahlefeld for 100 lybske mark på dronning Margretes vegne.
Johan Wessel kvitterer hr. Folmer Jakobsen, ridder, for betaling af al gæld.
Johan Hoyer, borgmester i Hamburg, kvitterer dronning Margrete for 900 lybske mark, som han efter hendes opfordring havde tilstillet afdøde biskop Tetze af Odense og hr. Folmer Jakobsen, ridder.
Hansestædernes udkast til et nyt strandretsprivilegium, hvorom der skal forhandles med dronning Margrete.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Hansestædernes udkast til overenskomst med dronning Margrete.
Dronning Margretes udkast til overenskomst med hansestæderne.
Dronning Margretes udkast til et strandretsprivilegium for hansestæderne.
Dronning Margrete meddeler de preussiske stæder, at kong Erik 7. af Pommern billiger udskydelsen af forhandlingerne til 1. maj.
Rådmændene i staden Lübeck meddeler stæderne i Livland, at de sender dem afskrifter af brevet fra den tyske købmand i Brügge samt dronning Margretes svar på hansestædernes udkast til et nyt strandretsprivilegium.
Grete Skinkel, priorinde i sankt Johannes' kloster på Holmen ved Slesvig, med flere navngivne personer og hele konventet lover at ville opretholde et evigt vikardømme til fordel for afdøde Johan Skinkel, hans hustru Bekes og deres børns sjæle, for hvilket vikardømme de erklærer at have modtaget fuld betaling af Beke Skinkel.
Volrad v. Kuren sælger med vilje og samtykke fra hr. Gerhard, hertug af Slesvig, og hans råder afgifter af landsbyen Kleveez til kalendebrødrene i sankt Klemens i Lübeck.
De preussiske stæder meddeler Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald, at Johan v. d. Mersche inden 26. marts skal betale 5000 mark stralsundsk i løsepenge eller vende tilbage til sit fangenskab, hvilket hans helbred ikke tillader, og at højmesteren overvejer at overlade Gotland til kongen og dronningen af Danmark.
Reces af de livlandske stæders dag i Dorpat.
De preussiske stæder, der er samlet til forhandlinger i Dorpat, beder hansestæderne, der skal samles i Lübeck 14. maj, gør forestillinger over for hertugen af Holland, der har beslaglagt deres borgeres gods, samt søge at opnå friheder hos ham og endelig tage sig af gods, der er beslaglagt af friserne og på Bornholm.
De livlandske stæder, forsamlet til forhandlinger i Dorpat, meddeler hansestæderne, der skal forhandle med dronning Margrete om gods, der bjerges, at de ikke kan godkende det forslag, der er fremsat i denne sag, og præciserer endvidere deres stilling til forhandlingerne med Flandern.
De livlandske stæder, forsamlet til forhandlinger i Dorpat, beder Lübeck være hr. Arnd Saffenberg, rådmand i Reval, med at skaffe dennes varer, købt i Skåne og strandet på Bornholm, til veje.
Werner Hoppe, borger i Lübeck, kvitterer dronning Margrete for 1650 mark lybsk, som han har modtaget gennem biskop Peder af Roskilde.
Henrik Lutke meddeler sin svoger hr. Johan, at hans søn Henrik og han selv har mistet gods i Danmark.
To riddere, tolv væbnere samt Stolp, Rügenwalde og Schlawe erklærer at have sluttet en delingsaftale mellem hertugerne Bugislav 8. og Barnim 5. af Pommern om deres fædrenearv, hvorved ligeledes deres fætter kong Erik 7. af Pommerns krav tilgodeses.
Hansestæderne skriver til de tyske købmænd i Brügge, at de har sendt brev til dronning Margrete om det skibbrudne gods.
Hansestæderne klager til dronning Margrete over de vedvarende brud på deres privilegier og erklærer, at forslaget vedrørende det skibbrudne gods også strider derimod.
Jens Ivarsen af Frørup skøder alt sit gods i Verst til Henneke Limbek.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig indskærper, at husene i Slesvig skal være tækket med sten eller ler, således som det var blevet påbudt af greverne Henrik og Klaus, og at borgerne skal være behjælpelige med at befæste byen samt vise rådet lydighed.
Syv riddere og seks væbnere erklærer, at kong Oluf døde på borgen i Falsterbo, blev balsameret, lå på dødsleje i Falsterbo kirke og blev begravet i Sorø, hvorfor den, der i Preussen optræder som kong Oluf, er en bedrager og forræder.
Ærkebiskop Otto af Bremen slutter overenskomst med sine brødre Bernhard og Henrik, hertuger af Braunschweig-Lüneburg, om sine krav på landene Braunschweig og Lüneburg og lover dem tjeneste mod alle undtagen vor herre kong Albrecht af Sverige, hertug Erik af Sachsen, hertug Gerhard af Slesvig, grev Albrecht af Holsten, grev Erik og grev Otto af Hoya, med hvem vi lever i venskab, at vi hverken kan eller vil gøre noget mod dem.
Herman Osenbrugge, kannik i Lübeck, og Lydeke Osenbrugge, borger sammesteds, erkender at have oppebåret alle deres fader afdøde Herman Osenbrugges tilgodehavender hos kong Magnus, dronning Blancha, kong Håkon og dronning Margrete og giver dronning Margrete kvittering herfor.
Væbneren Otto Kabold sælger to gårde i Galdbjerg i Gudme herred til Predbjørn Podebusk for 70 mark lybsk.
Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, der har erfaret, at nogle af højmesterens udsendinge efter resultatløse forhandlinger med dronning Margrete om Gotland er vendt hjem fra Kalmar, beder højmesteren om inden 29. september at give dem det endelige svar til dronningen om Gotland, som hun har anmodet om.
Lübeck anmoder de preussiske stæder om at bevæge højmesteren til påny at sende udsendinge til Kalmar med et endeligt svar til dronning Margrete.
Johan Krummese oplader alt sit gods i landsbyerne Gross-Rümpel, Rohlfshagen og Neritz i Oldesloe sogn og overalt i Holsten til brødrene Gerhard, hertug af Slesvig, Albrecht og Henrik, grever af Holsten.
De preussiske stæder svarer på Lübecks brev af 1402. 1. september, nr. 443, at de har opfordret højmesteren til at fastholde, hvad han tidligere har skrevet til dem om Gotland.
Hr. Jens Andersen kvitterer sin broder Aksel Andersen for al gæld undtagen de 24 mark sølv, for hvilke broderens gods i Skåne var pantsat.
Fogeder, tilsynsmænd, edssvorne, rådmænd og hele landet Ditmarsken slutter fred og venskab med indbyggerne i de tre lande Ejdersted, Everschop og Utholm. Disse kan frit rejse til og fra Ditmarsken, og Ditmarsken lover erstatning til dem, der lider skade under ophold i Ditmarsken. Begge parter lover at skride ind mod mordbrændere, kirkeranere og utugt.
Klaus og Otto Spliet stiller i fællig sikkerhed på væbneren Erik Krummediges vegne over for væbneren Hartvig v. Owe angående 300 mark penge.
Hertug Barnim 6. af Stettin slutter på egne og sin broder hertug Vartislav 7.s vegne forbund med kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete.
Hertug Bugislav 8. af Stettin og hans hustru, hertuginde Sofie, kvitterer hertug Gerhard 6. af Slesvig for den arvelod, der tilfaldt hertuginde Sofie efter hendes moder.
Klaus Limbek erklærer sig for fjende af hertug Albrecht af Holland, da han ikke kan undgå at angribe hollænderne, når han bekæmper sine andre fjender preusserne.
Hans van Podebusk, ridder, bevidner, at hans broder, ridderen Predbjørn, har solgt godset Finkenthal til Arnold Poleman, rådmand i Stralsund.
Otte høvedsmænd for fetaljebrødrene slutter forlig med hertug Gerhard 6. af Slesvig.
Henneke Rantzau, væbner, oplader al sin ret til det gods på Hostrup, han havde købt af Gunne Jensdatter, til jomfru Thorgun, søster til Peder Dunker.
Staden Dorpat sender staden Reval staden Rigas svar vedrørende forfalskede sild og Ribe salt. Desuden afventer staden Dorpat budskab om sendebud fra staden Novgorod.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig pantsætter Gram herred for yderligere 300 mark lybsk til Henneke Limbek, til hvem det tidligere var pantsat.
Hertug Gerhard 6. af Slesvig, greve af Holsten, og grev Adolf af Holsten, brødre, slutter et fireårigt forbund med Stade og forpligter sig til ikke at udsone sig med ditmarskerne, førend disse havde gjort byen fyldest.
Reces af de preussiske stæders dag i Marienburg.
Henrik von Jasmund, ridder, og Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, erkender, at de sammen med Matthias Zoleweden, præst i Stralsund, og Bertram Wulflam, borgmester i Stralsund, tidligere har bilagt en strid mellem hr. Henning von Podebusk, drost i Danmark, og hr. Henning den yngre, hans fætter, om gården Streu, således at halvdelen af gården skal tilfalde drosten eller dennes arvinger mod at udrede 2600 stralsundske mark. Hvad Henning Podebusk den yngre har afhændet eller pantsat, det skal han selv indløse.
Hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Pommern overlader biskop Peder af Roskilde Stevns herred og Store-Heddinge for et tidsrum af seks år.
Vi Gerhard af Guds nåde hertug til Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg bekræfter, at brødrene Lydeke, Henneke og Timme von Buchwald har solgt landsbyen Schulendorf i Gleschendorf sogn til Thomas Morkerkes enke og hendes sønner. Vidner til dette var hr. Johan Hogenskild og hr. Klaus Becker, vor kapellan. Givet i Plön i det Herrens år 1403 på Allehelgensdag.
De i Lübeck forsamlede udsendinge fra hansestæderne indkalder til ny hansedag i Lübeck 9. marts, hvor man ønsker forholdene i Skåne samt fetaljebrødrenes færden behandlet.
De preussiske stæder erindrer ærkebiskop Jakob af Lund om, at han ikke har overholdt betalingen af de 5000 nobler, han ved dronning Margretes mellemkomst var gået ind på at betale for godset, der bjergedes fra Arnold Dukers skib, som strandede ved Bornholm, og anmoder om betaling af det manglende.
De preussiske stæder beder domkapitlet i Lund om at kræve af ærkebiskop Jakob af Lund, at han ufortøvet betaler de resterende afdrag af de 5000 nobler for godset i Arnold Dukers skib således som aftalt i ærkebispens brev af 1398 29. august.
Hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, datter af afdøde grev Klaus af Holsten, erklærer, at alt, hvad hun har som livgeding i Slesvig og Holsten, skal tilfalde hertug Gerhard 6. af Slesvig, hendes fætter.
De preussiske stæder underretter den tyske købmand i Brügge om højmesterens og dronning Margretes uvenskab på grund af Gotland.
Dronning Margrete meddeler de preussiske stæder, at højmesteren tilbageholder hendes udsendinge med undtagelse af én, som han har sendt tilbage uden svar, og at hun nu på ny har sendt en udsending til ham med anmodning om svar.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og rådmænd i stæderne Thorn, Elbing og Danzig, at han har sendt en udsending med brev til højmesteren for den tyske orden, og beder dem give deres støtte.
Gerhard 6., hertug af Slesvig og greve af Holsten, tillader klostret i Reinfeld at lade 12 læster korn årligt føre toldfrit til Heiligenhafen og derfra uhindret til klostret.
Beretning om forhandlingerne mellem dronning Margrete og rådsudsendinge fra Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Greifswald angående Gotland og Skåne.
Algot Magnusson, Magnus Sture m.fl. riddere og væbnere slutter på dronning Margretes troppers vegne fred med højmesteren indtil tre uger efter pinsedag, således at de kan sende bud til dronningen for at erfare hendes stilling, og lover at opbrænde borgen Slite.
Werner Hoop, borger i Lübeck, kvitterer dronning Margrete for 50 mark lybsk, som Anders Porse, foged i Horsens, har betalt ham.
Rådmændene i Hamburg meddeler rådmændene i staden Danzig, at væbnerne Klaus Limbek og Burchard Krummedige har underrettet dem om, at de og deres venner vil lægge hindringer i vejen for englændere og hollændere på havet, og at de har svaret dem, at de vil underrette højmesterens undersåtter, englænderne og hollænderne herom.
Kong Erik 7. af Pommern giver Rostock samme privilegier, som hans forgængere har givet de øvrige stæder.
Kong Erik 7. af Pommern giver Wismar samme privilegier, som hans forgængere har givet de øvrige stæder.
Stæderne Thorn, Elbing, Königsberg og Danzigs høvedsmænd meddeler borgmestre og rådmænd i deres stæder, at Johan v. Putten og Konrad Leskow er taget til fange af danskerne og indespærret i Kalmar, og at hr. Abraham Brodersen havde anmodet om ved brev, at der skulle sendes forhandlere til dronning Margrete, men at det var blevet afslået under henvisning til, at kommendatoren i Danzig allerede var udsendt.
Rådmændene i staden Lübeck anmoder dronning Margrete om at opgive sted og tidspunkt for forhandlinger.
Gottfried Vrowendorf meddeler borgmester og råd i Thorn, at rådet i Danzig har forordnet den, der vil tjene for sold gennem Øresund, han skal komme og lade sig skrive op på rådhuset, og fremdeles: Ingen skal sejle inden for eller uden for landet uden tilladelse. Men fremdeles synes det mig, at der ikke er kommet mange, som lader sig skrive op; men jeg tror, at de får folk, efter min mening. Danzigs skippere har været utilfredse med deres sold, og Thorns ligeledes, da de hørte, hvad han kunne tilbyde. Han har ikke hørt noget til Johan v. Putten.
Hans Stolle meddeler rådet i Thorn, at han intet ved om sine herrer, at Algot Magnusson har sendt penge til Stralsund, smør til Lübeck og okser til Skåne, at han og Abraham Brodersen har haft sammenstød på Gotland, og beder om rådets hjælp, da han og hans svende mangler levnedsmidler.
Henrik, biskop af Osnabrück og greve af Holsten, vidimerer grev Adolf 7. af Holstens vidisse 1365 13. juni af grev Johan 3. af Holstens landret for Femern af 1326 15. august, cf. Dipl. Dan 2. rk. IX nr. 302 og Schlesw.- Holst. Urk.sammlung III,2,5 nr. 13.
Elisabeth, hertuginde af Slesvig, slutter forlig med biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, om deling af arven efter grev Albrecht af Holsten.
Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holstens genbrev til nr. 444.
Hansestæderne, der var forsamlet til forhandlinger i Marienburg, anmoder dronning Margrete om at overholde den våbenstilstand, der er sluttet med højmesteren for den tyske orden.
Instrukser for hansestædernes udsending til forhandlinger i Flandern, Brabant, Holland og Zeeland.
Hertug Johan af Mecklenburg forklarer borgmestre og rådmænd i Lübeck som svar på deres brev angående greven af Schauenburg, hvorfor han er blevet dennes fjende, og bemyndinger dem til at varetage hans interesser.
Dronning Margrete besvarer tre breve fra borgmestre og rådmænd i staden Lübeck, vedrørende gods fra Reval og fangerne i Preussen og beder dem være virksomme for opretholdelsen af det bestående forhold mellem hertuginden af Slesvig, hendes børn, holstenerne og ditmarskerne.