Lübecks kvittering til kong Erik for alle krav på gods, som denne havde beslaglagt i anledning af bagtalelsen i Konstanz.

Væbnerne Peter og Hans Tramme erklærer, at de har solgt deres ejendom i landsbyen Husby (Skovby sogn, Arns herred), som tidligere beboedes af Reimer i Husby, med en årlig ydelse på seks hedebyskæpper ("heitschepel") rug og seks høns til Johannes Ghuse, præst i Slesvig, for 12 1/2 lybske mark, samt at den pågældende ejendom er blevet overdraget til Johannes Ghuse på Arns herredsting i Skovby.

De hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, samt rådet i Lübeck skriver til de livlandske stæder.I nærværende brev omtales det, at de hanseatiske rådsudsendinge under deres seneste møde i København forhandlede om et forbud mod handel med Novgorod.

Kong Erik opsiger grev Henrik den ældre af Holsten den med ham sluttede overenskomst, da han har hjulpet til at gøre kongens folk i Slesvig skade.

Kong Erik sender sit fejdebrev til grev Heinrich af Holsten.

Kong Erik af Danmark besvarer borgmester Jordan Pleskows undskyldende skrivelse.

Hans Hampelman erklærer, at hr. Thomas i Ystad på kong Erik 7. af Pommerns vegne har givet ham fuld erstatning, nemlig 90 lybske mark, for hans andel af det gods, som var blevet frataget lybske borgere i Ystad.

Hertug Erich af Sachsen-Lauenburg skriver til rådssendebudene, som er forsamlet i Rostock.

Jens Nielsen, rådmand i Slagelse, Lydeke Lyneborg, borger i Slagelse, Hans Svanehals og Johan v. Weyen, borgere i Skælskør, Klaus Brun, købmand fra Skælskør samt Ludwig Lohse, købmand fra Danzig, udsteder kvittering til kong Erik 7. af Pommern for dennes betaling for 44½ tønder sild, seks skilling grot pr. tønde.Det samlede beløb på i alt 147 lybske mark og 7 skilling lybsk har de modtaget af Jens Jakobsen på kong Eriks vegne.

Kong Erik af Danmark klager til hansestædernes rådssendebude over, at han ikke har modtaget et svar fra dem, som ellers var blevet lovet ham inden for seks uger.

Rådet i Riga skriver til rådet i Lübeck.I nærværende brev omtales det, at de hanseatiske rådsudsendinge under deres seneste møde i København forhandlede om et forbud mod handel med Novgorod.

De preussiske stæder skriver til hansestædernes rådssendebude, som er forsamlet i Lübeck, og undskylder, at de ikke har kunnet deltage i forsamlingen.

Væbnerne Hans Tramme og Busch Stubberstorp erklærer, at de har solgt deres ejendom i landsbyen Husby (Skovby sogn, Arns herred) til Johannes Ghuse, præst i Slesvig, samt at de vil overdrage deres ejendom til Johannes Ghuse på Arns herredsting i Skovby, så snart der atter er fred i landet.

Hansestædernes rådssendebude skriver til kong Erik af Danmark og undskylder, at han ikke har modtaget noget svar fra dem.

Rådet i Riga skriver til rådet i Dorpat.I anledning af et ved Bornholm strandet skib omtales de privilegier, som kong Erik 7. af Pommern tidligere har givet Riga med hensyn til skibbrud.

Albrecht 5., hertug af Mecklenburg, slutter et forbund med Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, imod kong Erik 7. af Pommern.

Reces af hansestædernes møde i København. Recessen indeholder bl.a. følgende:6-7) Den 15. april 1417 beder de hanseatiske rådsudsendinge kong Erik om at bekræfte hansestædernes privilegier samt om frigivelse af de hanseatiske handelsskibe, som kongen har tilbageholdt i sine riger.8) Den 16. april 1417 svarer kong Erik, at han grundet sin forestående kampagne mod de holstenske herrer foreløbigt ikke kan udlevere de pågældende skibe.10-14) Derefter spørger de hanseatiske rådsudsendinge kong Erik, om han fortsat vil respektere de privilegier, som hans forfædre har givet hansestæderne. Da kong Erik bekræfter dette, klager de hanseatiske rådsudsendinge over en række brud på deres privilegier begået af kong Eriks mænd. Derefter tilbyder kong Erik at hidkalde sine fogeder, således at de kan høre samt svare på rådsudsendingenes klager.15) Kong Erik derimod klager over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Tønder fra ham, mens han forhandlede om en fred med dem.17-20) Den 17. april afleverer rådsudsendingene deres fælles klageskrifter til kong Erik. Endvidere afleverer Wismars udsending de klager, som de hanseatiske købmænd i Dragør har til kong Eriks mænd. Derefter beder kong Erik om en afskrift af alle de privilegier, som hansestæderne har i kongens riger.21-24) Den 18. april afleverer rådsudsendingene afskriften af hansestædernes privilegier samt et udkast til bestemmelser om frihed for strandret og bjergelønnens størrelse til kong Eriks råd. Imidlertid kræver kongens råd, at hansestæderne indgår en traktat med kong Erik.25 og 27) Den 18. april om aftenen vender kongens råd tilbage til dette emne. Når den føromtalte traktat er kommet i stand, vil alt andet kunne ordnes efter hansestædernes behag. Men såfremt traktaten ikke kommer i stand, vil kong Erik ikke længere kunne respektere hansestædernes privilegier. Rådsudsendingene protesterer herimod, og erklærer, at de er sikre på, at kong Erik vil respektere deres privilegier. Dog håber de ikke, at kongen vil indskrænke privilegierne.26 og 28) Kongens råd spørger derefter om, hvilke hansestæder der skal være med i traktaten. Hertil svarer rådsudsendingene, at det er hansestædernes opfattelse, at alle de hansestæder, som er nævnt i privilegierne, skal være med i traktaten, såfremt disse ønsker det, og endvidere skal deres privilegier ikke formindskes, såfremt de ikke ønsker at være med i traktaten (§§ .31) Den 19. april meddeler hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, at kong Erik har hidkaldt alle sine fogeder, således at de kan få rådsudsendingenes klager at høre. Dog er det kongens opfattelse, at man skal begynde med forhandlingerne om traktaten, eftersom alt andet vil kunne ordnes, når traktaten er kommet i stand.32-36) Efter at man er blevet enig om, at begge parter skal fremlægge et traktatudkast, lader begge parter deres udkast læse højt. Hansestædernes udkast lægger op til, at traktaten er tidsbegrænset, og hertil bemærker hr. Erik Krummedige, at hansestædernes privilegier også bør være tidsbegrænsede, hvis traktaten skal være det.37) Den 20. april beder rådsudsendingene om allerede nu at få hansestædernes privilegier bekræftet, således at de bedre kan tale for en traktat med kong Erik ved det hansemøde, som skal finde sted den 20. maj 1417.41) Kong Eriks råd ønsker til gengæld, at hansestæderne bliver ved det løfte om at bistå kong Erik, som de har afgivet på Lollands albue.42) Rådsudsendingene erklærer hertil, at de ikke er bekendt med et sådant løfte, men at de meget gerne vil drøfte dette med hansestædernes råd, når de mødes den 20. maj 1417, såfremt kongens råd altså måtte ønske det.43-44) Derefter enes man om, at fire personer fra hver side i fællesskab skal udarbejde en fælles traktattekst. Derefter gentager rådsudsendingene deres anmodning om at få frigivet de hanseatiske skibe, som kong Erik har tilbageholdt.45-46) Da de otte personer, som skal udarbejde den fælles traktattekst, mødes, drøftes endnu engang hansestædernes privilegier samt de hanseatiske købmænds klager. Kong Eriks fire mænd ønsker imidlertid, at der først opnås enighed om et udkast til traktaten og derefter om nye privilegier til hansestæderne. De fire rådsudsendinge slår imidlertid på, at det særligt er af hensyn til de hansestæder, som er nævnt i privilegierne, men som ikke ønsker at være med i traktaten, at spørgsmålet om de nye privilegier må ordnes først.47-48) Den 21. april medbringer kong Eriks fire mænd et nyt udkast til traktaten. Den 22. april afleverer de fire rådsudsendinge deres modudkast. Begge udkast skal rådsudsendingene aflevere til hansestædernes råd ved mødet den 20. maj 1417.49)Samme dag bliver de hanseatiske købmænds klager læst højt for kong Eriks skånske fogeder, og herefter svarer fogederne på disse klager.50) Den 23. april udarbejdes et udkast til de nye privilegier.51-53) Den 26. april gør rådsudsendingene indsigelser mod de artikler, som strider mod de gamle privilegier. Endvidere benægter de skånske fogeder og toldere de misforhold, som de hanseatiske købmænd har klaget over, særligt de misforhold, som de hanseatiske købmænd i Malmø har klaget over. I forlængelse heraf offentliggør kong Eriks råd en liste over overgreb begået af hanseatiske købmænd i kong Eriks riger. Hertil svarer rådsudsendingene, at de skånske fogeder selv burde være i stand til at forsvare sig mod sådanne overgreb, som kong Eriks råd nævner, men at rådsudsendingene vil drøfte denne sag med hansestædernes råd.Derefter kalder kong Erik rådsudsendingene i audiens og lader her hr. Erik Krummedige fortælle dem, at kongen grundet sin kærlighed til hansestæderne har ofret megen tid og energi på dem, uden at han har set noget bevis på lignende kærlighed fra deres side. Ikke desto mindre ønsker kong Erik stadig af kærlighed til hansestæderne at indgå en traktat med dem samt komme dem i møde, hvad angår deres klager. Derefter sender kong Erik alle medlemmer af sit råd - med undtagelse af hr. Erik Krummedige - bort og forhandler videre med rådsudsendingene.55-57) Da de har forhandlet et stykke tid, hidkalder kong Erik atter sit råd og spørger i rådets tilstedeværelse, om hansestæderne stadig ønsker at bistå kong Erik, således som de har lovet ham, da de var samlet på Lollands albue.58-61) Hertil svarer rådsudsendingene endnu en gang, at de ikke har nogen erindring om et sådant løfte. Dog vil de drøfte denne sag med hansestædernes råd ved mødet den 20. maj 1417.64-65) Den 27. april enes man om, at rådsudsendingene skal tage de to traktatudkast med sig samt udkastet til de nye privilegier. Kong Erik ytrer i den forbindelse ønske om at sende Ficke v. Vitzen med dem til hansemødet.72) Den 28. april fremlægges udkastene i to eksemplarer. Det ene eksemplar modtager kong Erik, det andet eksemplar modtager rådsudsendingene.73) Derefter gentager rådsudsendingene deres anmodning om at få udleveret de hanseatiske skibe, som kong Erik har tilbageholdt, men denne anmodning afvises atter.

Hansekøbmændenes klage over vanrøgt af deres privilegier i Skåne.

Hansekøbmændenes klage over vanrøgt af deres privilegier i Malmø

Hansestædernes udkast til udførlige bestemmelser om frihed for strandret og bjergelønnens størrelse.

Antageligt dansk udkast til et forbund imellem hansestæderne og kong Erik af Danmark.

Antageligt hanseatisk udkast til et forbund mellem hansestæderne og kong Erik af Danmark.

Kong Erik 7. af Pommerns klage over overgreb begået af hanseatiske købmænd i Skåne. Klagen indeholder følgende punkter:1) Købmændene fra Kampen har unddraget sig at betale skat og afgifter til kong Erik på flere forskellige steder i Skåne. Endvidere har købmændene fra Kampen mange flere udskækningssteder og embedsfolk på deres fed, end deres privilegier tillader.2) De hanseatiske købmænd bevæger sig imellem deres fed ad ureglementerede veje, som de selv har lavet, hvorved de på uretmæssig vis unddrager sig at betale told til kong Erik.3) De hanseatiske købmænd har taget en hel del fremmede folk i deres beskyttelse. Disse fremmede folk plejer ikke at befinde sig på de hanseatiske købmænds fed, og de er endvidere fjender af kong Erik, hvilket er direkte imod de hanseatiske købmænds privilegier.4) De hanseatiske købmænd krænker på mange punkter det løfte om at holde markedsfreden, som deres egne fogeder hvert år giver til kong Erik.5) Kong Erik udsættes for megen vold og ydmygelse af de hanseatiske købmænd, idet kongens egne fogeder bliver overfaldet på dansk jord og andre steder, således at de hverken kan bevæge sig frit eller påtale det, hvis der begås overgreb mod kongens ret.6) De hanseatiske købmænd respekterer ikke kongedagen.7) En hel del hanseatiske købmænd drager afsted uden at betale afgifter til kong Erik.8) De hanseatiske købmænd i Falsterbo unddrager sig kong Eriks told og afgifter med vold og magt.9) De hanseatiske købmænd har på Stralsunds fed bygget boder og udskænkningssteder på det sted, hvor bondemarkedet rettelig skulle være, og hvor det altid har været.10) De hanseatiske købmænd angriber helt vilkårligt uskyldige mænd og kvinder på deres fed.11) En del hanseatiske købmænd fragter deres gods bort ufortoldet igennem Foteviken. Dette lader sig gøre, idet de gør brug af vold. Mange skippere hjælper med til dette. Endvidere har de fordrevet kong Eriks foged fra Foteviken.12) Endelig har de hanseatiske købmænd begået en mængde forbrydelser og overgreb mod kong Erik og hans folk såsom vold, røveri, brandstiftelse, mord og drab, for hvilke kong Erik aldrig har modtaget erstatning.

Balthasar, fyrste af Werle-Güstrow, ordner livgedinget for sin hustru Heilwig, datter af den afdøde Gerhard 6., hertug af Slesvig.

Skrivelse fra rådet i Riga til rådet i Dorpat, hvori det meddeler, at det har givet de skippere, som befinder sig i Riga, og som ønsker at sejle igennem Øresund, lov til at sejle til Øresund, hvor de skal vente på de andre hanseatiske skibe, inden de sejler videre.

Hansereces af hansedagen, som blev påbegyndt i Rostock og afsluttet i Lübeck.Recessen indeholder følgende punkter vedrørende danske forhold:17) Et brev fra kong Erik 7. af Pommern til hansestæderne, i hvilket han klager over Danzigs råds ageren i en sag om en person kaldet Dordewand, bliver læst højt. Hertil svarer Danzigs rådsudsending Nicolaus Rogge, at rådet i Danzig allerede har sendt sit skriftlige svar til kong Erik, hvorpå dette svar bliver læst højt. Derefter udfærdiger hansestædernes udsendinge i fællesskab et skriftligt svar til kong Erik.18) Hr. Timme Itzehude, præst i Oldenburg, træder på vegne af Heinrich 4., hertug af Slesvig, frem for hansestædernes udsendinge og viser dem to breve fra hertug Heinrich til hansestædernes rådsudsendinge, nemlig for det første et brev, hvori hertug Heinrich meddeler dem, at herrer og stæder skal være ham mægtige til at afsige en voldgiftsdom i striden mellem ham og kong Erik 7. af Pommern, og for det andet et brev, hvori hertug Heinrich meddeler dem, at han sender Timme Itzehude, præst i Oldenburg, til hansedagen.19) Da Timme Itzehude har vist hansestædernes rådsudsendinge disse to breve, overbringer han sit budskab fra hertug Heinrich. Her siger Timme Itzehude, at hertug Heinrich ønsker, at hansestæderne skal bede kong Erik om at tage hertug Heinrich til nåde og lade hertug Heinrich blive ved hertugens fædrene arv. Desuden er hertug Heinrich villig til at underkaste sig voldgiftsdommen. Da hansestædernes rådsudsendinge har hørt Timme Itzehudes budskab, hidkalder de hr. Fikke v. Vitzen, således at han også kan høre Timme Itzehudes budskab og viderebringe det til kong Erik. Derefter overbringer hr. Timme Itzehude atter sit budskab.20) Da Fikke v. Vitzen har hørt Timme Itzehudes budskab, siger han til hansestædernes rådsudsendinge, at det glæder ham, at hertug Heinrich nu er villig til at følge retten. Dog havde det ifølge Fikke v. Vitzen været nyttigt, om hertug Heinrich havde fulgt retten langt tidligere. Endvidere meddeler Fikke v. Vitzen, at kong Erik også er villig til at underkaste sig voldgiftsdommen. Endelig beder Fikke v. Vitzen hansestædernes rådsudsendinge om at skrive et brev til kong Erik.21) Herpå svarer hansestædernes rådsudsendinge Timme Itzehude, at det glæder dem, at hertug Heinrich er villig til at underkaste sig en voldgiftsdom. I forlængelse heraf meddeler de, at de allerede har skrevet til hertug Heinrich for at aftale et møde mellem hansestædernes rådsudsendinge på den ene side og hertug Heinrich, hertugens onkel Heinrich 3., greve af Holsten, samt deres råd på den anden side. Sluttelig opfordrer de Timme Itzehude til at arbejde for, at dette møde kan komme i stand.37) I betragtning af de store skader, som er blevet påført hanseforbundet grundet krigen imellem de holstenske herrer og kong Erik, har hansestædernes rådsudsendinge besluttet, at hansestæderne skal hjælpe de stridende parter til en fredelig løsning. Såfremt den ene af stridens parter ikke vil rette sig efter den fredelige løsning, skal hansestæderne understøtte den part, som fortsat vil rette sig efter den fredelige løsning. Skulle nogle hansestæder af den årsag blive inddraget i krigen, skal de andre hansestæder understøtte disse hansestæder, da den fredelige løsning på striden er til alle hansestædernes bedste.40) Hertug Heinrich og grev Heinrich sender hansestædernes rådsudsendinge et svar på det brev, som hansestædernes rådsudsendinge har skrevet. I dette svar meddeler hertug Heinrich og grev Heinrich, at de ønsker at afholde et møde den 9. juni 1417.41) Fikke v. Vitzen træder frem for hansestædernes rådsudsendinge og siger, at det er alment kendt, at kong Erik har forhandlet med udsendinge fra hansestæderne på Lollands Albue. Endvidere har kong Erik forhandlet med udsendinge fra hansestæderne i København. Begge steder har kong Erik erklæret over for de hanseatiske udsendinge, at han hele tiden har været villig til at underkaste sig en voldgiftsdom afsagt af fyrster og hansestæder. Derfor vil kong Erik nu gerne vide, hvad hansestæderne agter at gøre i denne sag, samt om hansestæderne fortsat vil bistå kongen.42) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at Fikke v. Vitzen selv har hørt Timme Itzehudes budskab fra hertug Heinrich, hvorfor hansestædernes rådsudsendinge nu er i færd med at planlægge et møde med de holstenske herrer vedrørende sagen. Skulle dette møde komme i stand, vil hansestædernes rådsudsendinge gøre alt, hvad de kan, for at det skal komme til en god ordning imellem de stridende parter. Ifald det ikke kan komme til en god ordning ad den vej, vil hansestæderne hjælpe kong Erik med at opnå en løsning ad rettens vej. I forlængelse heraf beder Fikke v. Vitzen hansestædernes rådsudsendinge om at skrive dette til kong Erik, men hansestædernes rådsudsendinge svarer, at hvis Vicke v. Vitzen er i stand til mundtligt at overbringe dem budskaber fra kong Erik, så vil han også være i stand til mundtligt at overbringe kong Erik budskaber fra dem.60) Hansestædernes rådsudsendinge er blevet enige om, at der ikke må skibes korn igennem Øresund eller igennem Storebælt.61) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et nyt brev til hertug Heinrich, hvori de fastsætter mødet imellem de holstenske herrer og hansestædernes rådsudsendinge til 15. august 1417.62) Eftersom hansestæderne endnu ikke ved, hvem der har ret i striden imellem de holstenske herrer og kong Erik, er hansestædernes rådsudsendinge blevet enige om, at de vil blive hos kong Erik imod de holstenske herrer, da kong Erik i højere grad har forpligtet sig til at rette sig efter voldgiftsretten. Ifald Lübeck af den årsag bliver påført skade, forpligter de andre hansestæder sig til at bære skadesomkostningerne.88) Hansestædernes rådsudsendinge er blevet enige om, at ingen hanseatisk oldermand må opholde sig i Malmø eller andre steder i kong Eriks tre riger, medmindre han er borger i en hansestad. Endvidere må de hanseatiske oldermænd kun forsvare eller beskærme folk med hanseatisk ret, hvis de er borgere i en hansestad.100) Rådsudsendingene fra Stralsund og Greifswald, som var redet hjem for at rådføre sig med deres respektive råd, vender tilbage til hansedagen for at fortælle de andre hanseatiske rådsudsendinge, at rådene i Stralsund og Greifswald har besluttet, at det vil være bedst at indgå en aftale med kong Erik. I forlængelse heraf besluttes det, at de preussiske og livlandske stæder skal skrive til de andre hansestæder, om de vil være med i aftalen med kong Erik eller ej.101) Hansestædernes rådsudsendinge har modtaget et svar fra hertug Heinrich, hvori han meddeler, at han vil have sine voldgiftsmænd i Gottorp 15. august 1417.110) Hansestædernes rådsudsendinge har udfærdiget et brev til kong Erik, hvori de beder kong Erik om at medbringe sine voldgiftsmænd til det møde, som skal holdes i Flensborg 15. august 1417.

Hertug Heinrich af Slesvig meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han sender Timmo Itzehude, præst i Oldenburg.

Hertug Heinrich af Slesvig meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at herrer og stæder skal være ham mægtige til ret (dvs. afsige en voldgiftsdom) i striden mellem ham og kong Erik 7. af Pommern.

Hertug Johann af Mecklenburg meddeler rådet i Rostock, at det aftalte møde den 1. juni på Priwall er aflyst.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler rådet i Wismar, at hertug Johann af Mecklenburg har aflyst mødet den 1. juni på Priwall, og begærer derfor, at rådene i Wismar og Lübeck i stedet sender deres rådsudsendinge til Rostock.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler rådet i Wismar, at det af hertug Johann af Mecklenburg aflyste møde den 1. juni alligevel vil finde sted, og ønsker derfor, at rådet i Wismar sender sine rådsudsendinge derhen for at overrække de holstenske herrer nogle breve, som er skrevet til dem.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, beder hertug Heinrich af Slesvig om et nyt møde.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler grev Heinrich af Holsten, at de har skrevet til hertug Heinrich af Slesvig angående et nyt møde, og beder også greven om at fastlægge tid og sted for dette møde.

Rådet i Wismar meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at Wismars stadsskriver, som var blevet sendt til Priwall, dér kun havde mødt hertug Johann af Mecklenburg og hertug Erich af Sachsen-Lauenburg.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, ønsker af hertug Heinrich af Slesvig, at han fastsætter et møde inden den 10. juni, og at han medbringer grev Heinrich af Holsten til dette møde.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at de ønsker at afholde et møde den 9. juni.

Forlig mellem indbyggerne i Ejdersted, Everschop og Udholm på den ene side og ditmarskerne på den anden side.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, skriver til kong Erik 7. af Pommern.

Albrecht 5., hertug af Mecklenburg, udsoner sig med kong Erik 7. af Pommern.

Væbnerne Claus v. d. Wisch og Ivan Pogwisch samt andre holstenske riddere og væbnere lover ikke at skade kong Erik 7. af Pommern, mens deres herrer Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, forhandler om en fred med kong Erik.

Heinrich 3., greve af Holsten, samt Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, erklærer over for rådet og borgerne i Hamburg, at den hjælp, som byen Hamburg har ydet de holstenske herrer under krigen mod kong Erik 7. af Pommern, ikke på nogen måde vil få en skadelig indflydelse på byen Hamburgs privilegier.Endvidere erklæres det, at byen Hamburg vil få andel i det krigsbytte, som de holstenske herrer allerede har erobret og i fremtiden vil erobre i denne krig.

Hertug Heinrich af Slesvig skriver til hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, skriver til hertug Heinrich af Slesvig.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, meddeler kong Erik 7. af Pommern, at de holstenske herrer vil have deres voldgiftsmænd på Gottorp den 15. august 1417.

Kong Erik 7. af Pommerns lejdebrev til holstenernes voldgiftsmænd.

Reces omhandlende forhandlingerne mellem de vendiske hansestæder, holstenerne og kong Erik 7. af Pommern.

Brunecke v. Caden, væbner, erklærer, at han af Heinrich 3., greve af Holsten, er blevet forlenet i en periode af tre år med borgen Steinburg og alt, hvad dertil hører i Hohenfelde, Rykenwisch og Krempermarsken.Dog vil denne forlening tabe sin gyldighed, såfremt grev Heinrich indgår en aftale med Heinrich 4., hertug af Slesvig, om, at denne skal have Krempermarsken.

Hansereces af hansedagen i Wismar indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold.1) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et brev til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de holstenske herrer for kort tid siden skriftligt har oplyst dem om, at de er villige til at overholde alt det, som er blevet aftalt under det seneste forhandlingsmøde, samt at de af dem udpegede fyrster og hansestæder skal være dem mægtige til ret. I forlængelse heraf håber hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik også er villig til at underkaste sig en retslig afgørelse. Såfremt kong Erik er villig til det, håber hansestædernes rådsudsendinge, at den retslige afgørelse vil falde ud til kong Eriks fordel. Ifald den retslige afgørelse falder ud til kong Eriks fordel, lover hansestædernes rådsudsendinge, at de vil sikre, at kong Erik forbliver ved sin ret.2) Hansestædernes rådsudsendinge beslutter, at Lübeck skal sende en udsending til kong Erik for at undersøge, om kong Erik vil acceptere de tre punkter, som de seneste forhandlinger mellem kongen og de holstenske herrer strandede på, nemlig for det første punktet om Tønder og det derved liggende herred, for det andet punktet om genoverdragelsen af Slesvig til kong Erik samt for det tredje punktet om den retslige afgørelse af klagepunkterne.10) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et skriftligt svar på det brev, som Heinrich 4., hertug af Slesvig, har sendt til hansestæderne. Heri meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at det glæder dem at vide, at de holstenske herrer for det første er villige til at underkaste sig en retslig afgørelse i striden mellem dem og kong Erik 7. af Pommern, samt at de holstenske herrer for det andet vil lade de af dem udpegede fyrster og hansestæder være dem mægtige til ret. Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de gerne havde set, at striden var blevet bilagt under det seneste forhandlingsmøde mellem de holstenske herrer og kong Erik i Slesvig, og at forhandlingerne ikke var strandet grundet petitesser. I forlængelse heraf meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at Lübeck vil sende udsendinge hen til de holstenske herrer for at mægle i striden, såfremt de holstenske herrer ønsker at genoptage fredsforhandlingerne.

Skrivelse fra hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til kong Erik 7. af Pommern.Hansestædernes rådsudsendinge meddeler, at de holstenske herrer for kort tid siden har skrevet til dem, at de er villige til at overholde alt det, som er blevet aftalt under det seneste forhandlingsmøde, samt at de af dem udpegede fyrster og hansestæder skal være dem mægtige til ret.I forlængelse heraf håber hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik også er villig til at underkaste sig en retslig afgørelse. Såfremt kong Erik er villig til det, håber hansestædernes rådsudsendinge, at den retslige afgørelse vil falde ud til kong Eriks fordel. Ifald den retslige afgørelse falder ud til kong Eriks fordel, lover hansestædernes rådsudsendinge, at de vil sikre, at kong Erik forbliver ved sin ret.

Skrivelse fra hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til de holstenske herrer.Hansestædernes rådsudsendinge meddeler, at det glæder dem at vide, at de holstenske herrer for det første er villige til at underkaste sig en retslig afgørelse i striden mellem dem og kong Erik 7. af Pommern, samt at de holstenske herrer for det andet vil lade de af dem udpegede fyrster og hansestæder være dem mægtige til ret.Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de gerne havde set, at striden var blevet bilagt under det seneste forhandlingsmøde mellem de holstenske herrer og kong Erik i Slesvig, og at forhandlingerne ikke var strandet grundet petitesser. I forlængelse heraf meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at Lübeck vil sende udsendinge hen til de holstenske herrer for at mægle i striden, såfremt de holstenske herrer ønsker at genoptage fredsforhandlingerne.

Skipper Kurt Heydorn og købmand Hans Rykerdes tilstår, at de efter at være strandet ud for Bornholm, af fri vilje har givet fogeden på Bornholm en del af godset i bjærgeløn, således at ingen senere på deres vegne skal klage derover - hverken til fogeden på Bornholm eller til biskoppen(!) i Lund.

Rådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at det ikke vil sende udsendinge til Rostock for dér at forhandle med de danske udsendinge, hr. Klaus v. Vitzen og hr. Sten (Tygesen) Basse (til Tybjerg), idet rådet i Lübeck først ønsker at forhandle med de holstenske grever i Hamburg.

Rådet i Lübeck beder rådet i Wismar om at sende udsendinge til Lübeck for dér at forhandle med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.I forlængelse heraf anmoder rådet i Lübeck rådet i Wismar om at opfordre rådet i Rostock til at gøre det samme.

Alle dominikanerbrødre i borgklostret i Lübeck forpligtiger sig til at afholde sjælemesser for Johann Steenbeke, borger i Lübeck, som tidligere boede i Flensborg.

Beretning om forhandlingerne i Lübeck, Slesvig og Flensborg.I Lübeck forhandler rådsudsendinge fra Rostock, Stralsund, Greifswald, Lüneburg og Wismar med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.De hanseatiske rådsudsendinge beder kongens udsendinge om at følge med sig til Slesvig by for at fortsætte forhandlingerne dér, hvilket kongens udsendinge indvilger i. Derefter rider rådsudsendingene sammen med kongens udsendinge og rådsudsendinge fra Lübeck til Slesvig by.I Slesvig enes parterne om, at kong Erik skal overdrage Slesvig by og de herreder, som ligger dertil, til rådsudsendingene, og at hertug Heinrich skal overdrage slottet Tønder og de herreder, som ligger dertil, til rådsudsendingene. Desuden beder rådsudsendingene kongen om at overdrage tre eller fire herreder til Gottorp slot i fredsperioden. Hr. Erik Krummedige tilslutter sig dette, men kong Erik nægter, idet ingen fra kongens herreder skal være til tjeneste for kongens fjender. Derefter beder rådsudsendingene kongen, om de må få fuldmagt til at overdrage tre eller fire herreder til slottet Gottorp i fredsperioden, men kongen afslår også dette. Kongen vil overdrage dem Slesvig by med herrederne, men kongen ønsker ikke, at hans fjender skal blive styrket af overdragelsen.Derefter rider kong Erik til Flensborg, og idet rådsudsendingene ønsker at fortsætte forhandlingerne, er de nødsaget til at følge med ham til Flensborg.I Flensborg drøfter rådsudsendingene og kong Erik igen herrederne. Rådsudsendingene ønsker, at kong Erik overdrager tre eller fire herreder til Gottorp i fredsperiodern, fordi hertugen ellers ikke vil kunne holde slottet, og for at der ikke skal ske noget fredsbrud. Kong Erik afslår igen dette, idet kongen ikke ønsker, at herrederne skal bebyrdes med pligter og tjenester over for hertugen. I stedet foreslår kongen, at han betaler 500 lybske mark til hertug Heinrich - den ene halvdel til jul og den anden halvdel til sankthans. Hr. Erik Krummedige beder nu hertug Heinrich og enkehertuginden om at komme til Flensborg, og da hertugen og enkehertuginden er ankommet, enes parterne om, at kongen skal betale hertugen 500 mark i stedet for at overdrage ham de pågældende herreder.Derefter overdrager kong Erik Slesvig by med de dertil liggende herreder til rådsudsendingene, og hertug Heinrich overdrager Tønder slot med de dertil liggende herreder til rådsudsendingene.

Forliget mellem hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den ene side og kong Erik 7. af Pommern på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.

Udkast til forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418 og om et retsmøde den 24. juni i Slesvig eller Gottorp.

Udkast til forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.

Forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.

Ridderne Jens (Bondesen) Due, Aksel Pedersen (Thott), Erik (Segebodsen) Krummedige, Erik Nielsen (Gyldenstjerne), Benedict (Volfsen) Pogwisch, Ivan (Hartvigsen) Bryske, Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Ejler (Nielsen) Rønnow, Morten Jensen (Gyrstinge) samt væbneren Ficke v. Vitzen garanterer på kong Erik 7. af Pommerns vegne over for Heinrich 4., hertug af Slesvig, og dennes brødre samt Heinrich 3., greve af Holsten, at kong Erik vil holde den fred, som er blevet aftalt imellem ham og de holstenske grever.Såfremt der herefter sker et brud på freden, forpligter kong Erik sig til at dømme herover efter fredsret samt yde erstatning uden nogen form for forhaling af sagen. Såfremt dette ikke sker, forpligter nærværende brevs udstedere sig til at ride til Lübeck for dér at holde et retmæssigt indlager, indtil sagen om fredsbruddet er bilagt.Endvidere har kong Erik forpligtet sig til at udstede et beseglet brev med fredsaftalens præcise ordlyd inden for fire uger. Såfremt dette ikke sker, forpligter nærværende brevs udstedere sig ligeledes til at ride til Lübeck for dér at holde et retmæssigt indlager, indtil det pågældende brev er udfærdiget.Såfremt der ikke sker fredsbrud, og såfremt kong Erik udfærdiger et brev med fredsaftalens præcise ordlyd inden for fire uger, skal nærværende brevs udstedere være fuldstændig fritaget fra at gå i retmæssigt indlager i Lübeck.

Kong Erik 7. af Pommern lover at holde hertug Johann af Mecklenburg, der er gået i borgen for ham for en fred og en rettergang med holstenerne, skadesløs for dette løfte.

De hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, skriver til de herreder, som hører til Slesvig, og som har hyldet kong Erik. Herrederne er blevet overdraget til rådsudsendingene, som nu overdrager dem videre til Erik Krummedige og Fikke van Vitzen.

Hertug Erich 5. af Sachsen-Lauenburg lover at holde den fred, som kong Erik 7. af Pommern og hertug Heinrich af Slesvig har indgået, og som også hertug Erich er omfattet af.Skulle det ske, at hertug Erich eller hertugens mænd forårsager et fredsbrud, har hertugen og 10 af hans mænd forpligtet sig til at ride til Lübeck, hvor de vil forblive, indtil kong Erik er blevet holdt skadesløs og freden genoprettet.Skulle det ske, at freden bliver brudt inden for en periode fra brevets udstedelsestidspunkt og frem til førstkommende mikkelsdag, og kong Erik bekendtgør dette over for hertugens høvedsmand eller en anden på slottet Ratzeburg, så har hertug Erich og de førnævnte 10 af hans mænd forpligtet sig til inden for 8 dage fra bekendtgørelsen af fredsbruddet at ride til Lübeck, hvor de vil forblive, indtil kong Erik er blevet holdt skadesløs og freden genoprettet.

Rådet i Lübeck skriver til de livlandske stæder.I brevet meddeles det, at der ved de vendiske stæders mægling er indgået en våbenstilstand mellem kong Erik 7. af Danmark og hertug Heinrich af Slesvig. Endvidere er det blevet aftalt, at der skal holdes et voldgiftsmøde i Slesvig by til sankthans det følgende år. I den forbindelse har kong Erik overdraget Slesvig by til hansestæderne, og hertug Heinrich har overdraget slottet Tønder til hansestæderne, for at hansestæderne kan have disse områder i deres varetægt indtil voldgiftsmødet. Endelig meddeles det, at fetaljebrødrene er draget til Friesland, hvor de har taget et stort skib med sild.

Edom herreds rådmænd og menighed tilstår at have hyldet hertug Heinrich af Slesvig og svoret at være tro og lydige mod ham som deres rette arveherre og erklærer, at de vil give ham skyld og skat.

Lundenberg herreds rådmænd og menighed tilstår at have hyldet hertug Heinrich af Slesvig og svoret at være tro og lydige mod ham som deres rette arveherre og erklærer, at de vil give ham skyld og skat.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler Danzig og de andre preussiske stæder, at retsmødet mellem ham og de holstenske herrer er blevet berammet til at finde sted i Slesvig den 24. juni 1418. Kong Erik ønsker derfor, at Danzig og de andre preussiske stæder sender deres udsendinge til mødet.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler rådet i Reval, at retsmødet mellem ham og de holstenske herrer er blevet berammet til at finde sted i Slesvig den 24. juni 1418. Kong Erik ønsker derfor, at rådet i Reval sender udsendinge til mødet.

Hr. Claes (Pedersen) Flemming (lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland), ridder, skriver til rådet i Reval.Claes Flemming meddeler, at han har modtaget en alvorlig klage over folkene i Reval fra de af kong Erik 7. af Pommerns undersåtter, som driver handel i Reval.Claes Flemming meddeler, at kong Eriks undersåtter bliver forulempet og uretfærdigt behandlet af folkene i Reval, når de vil drive handel.Endvidere meddeler Claes Flemming, at klagen er kommet bag på kong Erik, idet kongen ikke kender til andet end ære og godhed fra folkene i Revals side, samt idet kong Erik havde en forventning om, at folkene i Reval ville støtte hans undersåtter - ikke forulempe dem.Derfor henstiller Claes Flemming til, at rådet i Reval gør skaden god igen, således at der ikke opstår flere problemer grundet denne sag.Endelig meddeler Claes Flemming, at han forventer, at hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg Slot) vil tage det ilde op, hvis der opstår flere problemer grundet denne sag.

Ribes borgmester og rådmænd bevidner Katrine Jenskones overdragelse af tre ejendomme i Grønnegade til byen Ribe og betingelserne i forbindelse med overdragelsen.

Frellev Kristiansen (Frille) lejer et stykke jord af Vigerslev Kirke for en årlig afgift på et pund korn. I de første tre år skal Frellev Kristiansen dog ikke betale afgift til Vigerslev kirke, da jorden endnu er ubebygget.Frellev Kristiansen og dennes hustru Ude skal have jordstykket, så længe de lever.Skulle det ske, at Vigerslev kirke efter Frellev Kristiansen og dennes hustrus død ikke ønsker det pågældende stykke jord tilbage, skal en af Frellevs arvinger indtræde som lejer.Skulle det ske, at Vigerslev kirke efter Frellev Kristiansen og dennes hustrus død ønsker det pågældende stykke jord tilbage, skal kirken frit have jordstykket med alt, hvad Frellev Kristiansen har bygget på det.Brevet er til vitterlighed medbeseglet af Otto (Bernekesen) Skinkel ((Søblade) til Iversnæs og Enggård), høvedsmand på Rugård, samt af hr. Johann Bralstorp, præst i Hårslev.

Hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck indbyder de livlandske stæders råd til et møde i Lübeck, som vil blive afholdt tre uger før sankthans.På dette møde skal de livlandske stæder bl.a. redegøre for, hvorfor de i strid med Lübecks og Visbys ordrer har tilladt folk at rejse til Rusland, hvilket har været til stor skade for hanseforbundet.Desuden skal der på mødet forhandles om det møde, som skal afholdes sankthansdag mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer.Endelig indskærper hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck over for de livlandske stæder, at de skal huske at give deres udsendinge fuldmagter med til mødet, samt at de under alle omstændigheder skal være til stede under mødet mellem kong Erik og de holstenske herrer på sankthansdag, såfremt de er forhindrede i at være til stede under det møde, som skal holdes tre uger før sankthans.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til ordensmesteren i Livland.Kong Erik meddeler, at hans høvedsmænd i Finland har fortalt ham, at hans undersåtter, som plejer at drive handel i Reval, er blevet beskadiget, forulempet og forurettet af folkene i Reval.Endvidere skriver kong Erik, at han er blevet meget ked af at høre om dette, idet han aldrig tidligere har modtaget sådanne klager over folkene i Reval, og idet ordensmesteren i Livland og folkene i Reval aldrig har budt kong Erik andet end kærlighed og venskab.Derfor ønsker kong Erik, at ordensmesteren skal sørge for, at folkene i Reval yder kong Eriks undersåtter retfærdighed.

Fru Elsebe (Henningsdatter) Podebusk udsteder en kvittering til Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for godt regnskab af hendes gods i Jylland, som Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, i sin tid og efter ham biskop Jens har haft i varetægt.

Kong Erik 7. af Pommern opfordrer rådet i Reval til ikke at understøtte russerne med tilførsler og fornødenheder.

Rådet i Lübeck skriver til rådet i Reval.Rådet i Lübeck meddeler, at det efter rådet i Revals ønske har skrevet til kong Erik 7. af Pommern vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa), foged på Viborg slot, samt at det vil fortælle rådet i Reval, hvad kong Erik svarer.Desuden meddeler rådet i Lübeck, at det har skrevet et brev til hr. Krister, og at dette brev er vedhæftet nærværende brev. I den forbindelse ønsker rådet i Lübeck, at rådet i Reval sender det pågældende brev til hr. Krister ved dets eget sendebud, samt at rådet i Reval fortæller rådet i Lübeck, hvad hr. Krister svarer på dette brev.Endvidere indskærper rådet i Lübeck over for rådet i Reval, at det skal huske at sende udsendinge til det møde, som skal holdes i Lübeck to uger før sankthans. Det er dog i orden, hvis udsendingene kommer til selve sankthans eller lidt efter.Endelig beder rådet i Lübeck rådet i Reval minde de andre stæder i Livland om at sende udsendinge til mødet i Lübeck.

Rådet i Riga skriver til rådet i Reval.Rådet i Riga meddeler, at det netop har modtaget en skrivelse fra rådet i Lübeck til de livlandske stæder i almindelighed og til rådet i Reval i særdeleshed.Rådet i Riga meddeler, at det har læst skrivelsen fra rådet i Lübeck, og at det nu sender skrivelsen videre til rådet i Reval sammen med nærværende brev.Endelig beder rådet i Riga rådet i Reval om at give dets rådsudsending besked på at sørge for et hus i Lübeck, hvor rådsudsendingen fra Reval og rådsudsendingene fra Riga kan spise og overnatte i fællesskab, såfremt Revals rådsudsending skulle ankomme til Lübeck før rådsudsendingene fra Riga.

Rådet i Riga skriver til rådet i Dorpat om forhandlingerne med kong Erik 7. af Pommern angående handlen med russerne.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han ønsker, at de alle deltager i mødet den 24. juni i Slesvig, således at han kan udvælge fire hansestæder, som skal optræde som voldgiftsdommere på hans vegne.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at hertug Heinrich af Slesvig forgæves har forsøgt at finde fire hansestæder, som kan optræde som voldgiftsdommere på hans vegne. Derfor ønsker de, at rådsudsendingene udvælger fire stæder for ham.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, meddeler hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten, at de vil sende udsendinge til retsmødet den 24. juni i Slesvig, såfremt udsendingene får frit lejde af hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten.

Richard Lange meddeler rådet i Reval, at han den 11. juni 1418 er anløbet Trave. Den 12. juni er Hermann Bobbe fra Riga ankommet, og den 14. juni er mange udsendinge fra andre hansestæder ankommet. Der har endnu ikke fundet et møde sted, men Lange har talt med fire eller fem mænd fra Lübecks råd vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot. Lange har kunnet fornemme, at folkene fra Lübeck og kong Erik 7. af Pommern alligevel ikke er så enige, som man havde troet i Reval. Uenigheden skulle skyldes kongens råd og altså ikke kongen selv. I forlængelse heraf har Jordan Pleskow fortalt Lange, at man har skrevet til kong Erik vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa).

Ordensmesteren i Livland skriver til rådet i Reval.Ordensmesteren meddeler, at han har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern (), hvori kongen klager over, at folkene i Reval har skadet, forulempet og forurettet hans undersåtter. Ordensmesteren meddeler i den forbindelse, at han har vedlagt en afskrift af kong Eriks brev.Endvidere meddeler ordensmesteren, at han ikke tidligere har hørt om forulempelsen af kong Eriks undersåtter. Dels undrer det ham, dels er han ked af, at rådet i Reval ikke tidligere har skrevet til ham angående denne sag, for nu ved han ikke, hvad han skal skrive til kong Erik.Ordensmesteren meddeler imidlertid, at han har skrevet til kong Erik, at han vil tale med rådet i Reval for at høre, hvad sagen drejer sig om.Endvidere henstiller ordensmesteren til, at rådet i Reval yder kong Eriks undersåtter retfærdighed, såfremt det er rigtigt, at folkene i Reval har påført kong Eriks undersåtter skade. Dette skal rådet gøre for at forhindre, at folkene i Reval eller andre købmænd i Livland vil blive påført skade eller hindringer på grund af sagen.Endvidere meddeler ordensmesteren, at han har hørt, at kong Eriks undersåtters salt og andre handelsvarer har måttet ligge under åben himmel i Reval, og at kong Eriks undersåtter hverken har fået lov til selv at tage varerne eller give dem videre til andre. Dette lyder ifølge ordensmesteren som en stor uretfærdighed, idet en del af kong Eriks undersåtter ikke er medlemmer af hanseforbundet.Endelig henstiller ordensmesteren til, at rådet i Reval kommer overens med kong Eriks undersåtter, så de ikke behøver at udfærdige flere klager over folkene i Reval.

Grev Heinrich af Holsten giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.

Heinrich 4., hertug af Slesvig, giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.

Heinrich v. Tellechten og Richard Lange meddeler rådet i Reval, at hansestæderne har besluttet at sende rådsudsendinge til kong Erik 7. af Pommern for at drøfte diverse misforhold.

Richard Lange meddeler rådet i Reval, at de fleste af hansestæderne er ankommet, og at de har forhandlet i fem dage, hovedsagelig vedrørende striden mellem de holstenske herrer og kong Erik 7. af Pommern. Desuden er kejserens udsendinge ankommet. De har haft mange drøftelser med hansestæderne, men man er ikke kommet til nogen afgørelse, og kejserens udsendinge vil blot have penge. Hansestæderne har svaret kejserens udsendinge, at spørgsmålet om pengene vil blive taget op igen, når hansestæderne er vendt tilbage fra mødet 24. juni i Slesvig vedrørende striden mellem holstenerne og kong Erik. Lange er dog overbevist om, at hansestæderne ikke vil give kejserens udsendinge penge eller andet gods.Endvidere meddeler Lange, at folkene fra Lübeck og Hamburg endnu ligger ud for Friesland. De har erobret en bark fra fetaljebrødrene, og fetaljebrødrene tør ikke komme frem. Hansestæderne vil også drøfte sagen om fetaljebrødrene, når de kommer tilbage fra mødet den 24. juni.Endvidere meddeler Lange, at han vil gøre sit bedste i sagen om hr. Krister Nilsson (Vasa) (høvedsmand på Viborg) på mødet i Slesvig.Endelig meddeles det, hvorledes et skib, som var sejlet fra Elben med meget gods fra Novgorod, er blevet kapret ud for flodmundingen Zwin i Flandern af folk fra Pikardiet. Der er derfor blevet skrevet til hertugen af Burgund, eftersom kapringen er foregået i hans område. Hertugen af Burgund opholder sig for tiden i Paris, men man håber, at han på tilbagevejen vil komme forbi Pikardiet for at hjælpe i sagen.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten udnævner væbneren Hartwig v. Bülow til opmand i striden mellem dem og kong Erik 7. af Pommern om hertugdømmet Slesvig i stedet for hertug Bernhard af Braunschweig, idet denne er blevet syg.

Hansereces af hansedagen i Lübeck indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold:1) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra kong Erik 7. af Pommern, hvori han meddeler dem, at han ønsker, at de alle deltager i mødet den 24. juni i Slesvig, således at han kan udvælge fire hansestæder, som skal optræde som voldgiftsdommere på hans vegne.2) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, hvori de meddeler rådsudsendingene, at hertug Heinrich forgæves har forsøgt at finde fire hansestæder, som kan optræde som voldgiftsdommere på hans vegne. Derfor ønsker de, at rådsudsendingene udvælger fire stæder for ham.3) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som hertug Heinrich og grev Heinrich har sendt dem, i hvilket de meddeler, at de vil sende udsendinge til mødet den 24. juni i Slesvig, såfremt udsendingene får frit lejde af hertug Heinrich og grev Heinrich.11) Hansestædernes rådsudsendinge modtager breve fra hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich, hvori de hver især giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.15) Rådet i Lübeck meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som deltager i forhandlingerne i Slesvig, at rådet efter disse rådsudsendinges ønske har opfordret de andre hanseatiske rådsudsendinge, som i mellemtiden er ankommet til Lübeck, til at tage til Slesvig for at deltage i forhandlingerne. Rådet i Lübeck opfordrer hansestædernes rådsudsendinge i Slesvig til selv at skrive til de andre rådsudsendinge for at få at vide, om disse vil deltage i forhandlingerne eller ej.29) Hertug Heinrich er draget med sit råd til Lübeck og træder nu frem for hansestædernes rådsudsendinge. Her erklærer han, at han har overholdt retsmødet, hvorfor han nu kræver, at hansestædernes rådsudsendinge vil holde, hvad de har lovet, nemlig at de vil yde ham bistand i striden mellem ham og kong Erik. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik på lignende vis har erklæret over for dem, at han har overholdt mødet, og han også har krævet hansestædernes bistand mod hertug Heinrich. Endvidere har kong Erik meddelt dem, at han vil lade det være op til retten at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de selvfølgelig vil holde alt, hvad de har lovet hertug Heinrich, og at de vil gøre alt, hvad de kan, for at striden kan bilægges i venskab. Dertil svarer hertug Heinrich, at han ikke kan blive ved med at forhandle, hvorfor han nu atter kræver, at hansestædernes rådsudsendinge vil holde, hvad de har lovet over for ham. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge igen, at de selvfølgelig vil holde alt, hvad de har lovet hertug Heinrich. I forlængelse heraf udtaler hr. Paul Breide, at hertug Heinrich er villig til at klage skriftligt over hansestædernes rådsudsendinge, såfremt de ikke holder, hvad de har lovet hertugen. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de nok skal svare, uanset hvad hertugen skriver.30) Hertug Heinrich erklærer over for hansestædernes rådsudsendinge, at han vil lade det være op til hansestæderne at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de ikke har beføjelse til at træffe en sådan afgørelse, og at de først må høre, hvad kong Eriks råd har at sige til dette. Hertil svarer hertug Heinrich, at der ikke længere er tid til den slags, og at kong Erik desuden netop nu er i besiddelse af de holstenske herrers lande og slotte, hvilket er til stor skade for de holstenske herrer. Såfremt han først får sin fædrene arv tilbage, er han villig til bagefter at forhandle, lige så længe det skal være.31) I forlængelse heraf modtager hansestædernes rådsudsendinge et brev fra Adolf 9., greve af Holsten-Pinneberg, hvori han ytrer det ønske, at hansestædernes rådsudsendinge skal bistå hertug Heinrich og grev Heinrich, som har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418, i sagen mod kong Erik, idet denne ifølge grev Adolf ikke har overholdt mødet i Slesvig.32) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som grev Adolf har sendt dem, i hvilket de meddeler, at hertug Heinrich med sit råd har været hos dem, og at han dér i lighed med grev Adolf har anmodet om rådsudsendingenes bistand i sagen mod kong Erik. Rådsudsendingene meddeler videre, at de har svaret hertug Heinrich, at de har fået at vide, at kong Erik på samme måde har anmodet om hansestædernes bistand i sagen mod de holstenske herrer, idet kongen i modsætning til de holstenske herrer mener, at han har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418. Derfor vil rådsudsendingene nu finde ud af, hvem af de to parter der i højest grad har overholdt mødet.33) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, i hvilket han anmoder rådet i Lübeck om at få indbyggerne i Reval til at afstå fra den vold, som de udøver mod kong Eriks undersåtter. Indbyggerne i Reval har nemlig retfærdiggjort volden med, at hansestæderne ifølge dem har bestemt, at de skal gøre det.34) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som Krister Nilsson har sendt dem, i hvilket de meddeler, at den vold, som indbyggerne i Reval har udøvet mod kong Eriks undersåtter, og som han for nylig har klaget over, er foranlediget af hansestædernes beslutning om at afbryde al handel med russerne, hvilket de også har underrettet kong Erik om.38) Hansestædernes rådsudsendinge beslutter, at en sag imellem rådet i Greifswald og rådet i Danzig skal vente, indtil hansestædernes rådsudsendinge er kommet tilbage fra et møde med kong Erik. På dette møde skal hansestædernes rådsudsendinge forsøge at få kong Erik til at træffe en afgørelse i sagen mellem hansestæderne og hr. Aksel Pedersen (Thott), kong Eriks foged i Skanør.54) De rådsudsendinge, som har holdt møde med kong Erik, og som over for kongen har fortalt, at hertug Heinrich har erklæret, at han har overholdt mødet, er nu vendt tilbage til de andre rådsudsendinge i Lübeck og forklarer her, at kong Erik ligeledes kræver, at hansestæderne skal yde ham bistand i striden med de holstenske herrer, idet kong Erik mener, at han har overholdt mødet i højere grad end hertug Heinrich. Desuden gentager kong Erik, at han vil lade det være op til sine voldgiftsmænd og til hansestæderne at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. I forlængelse heraf har kong Erik fået støtte fra Johann 4., hertug af Mecklenburg, som også kræver, at hansestæderne skal yde kong Erik bistand. Endvidere erklærer kong Erik, at alle hanseatiske købmænd frit må rejse til og fra Skåne og hans tre riger efter gammel sædvane, for han kender kun til kærlighed og godhed imellem ham og hansestæderne. Dog er folkene fra Hamburg kong Eriks fjender, men de skal stadig kunne rejse frit ud af hans tre riger frem til mikkelsdag 1418, således som det er blevet aftalt mellem kong Erik og de holstenske herrer.78) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et brev til hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich, hvori de beder hertug Heinrich og grev Heinrich meddele dem, om de kan garantere for sikkerheden for hansestædernes købmænd og folk både til søs og på landjorden.81) Hansestædernes rådsudsendinge har besluttet, at alle hansestæder skal bede deres købmænd om at blive, hvor de er, og ikke sejle væk fra det pågældende sted, såfremt det efter fredsperiodens udløb 14 dage efter mikkelsdag 1418 atter skulle komme til krig mellem kong Erik og de holstenske herrer. Dog er man undtaget fra dette, hvis man sejler med øl.

Rådet i Lübeck meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som deltager i forhandlingerne mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer i Slesvig, at rådet efter rådsudsendingenes ønske har opfordret de andre hanseatiske rådsudsendinge, som i mellemtiden er ankommet til Lübeck, til at tage til Slesvig for at deltage i forhandlingerne. Rådet i Lübeck opfordrer i den forbindelse hansestædernes rådsudsendinge i Slesvig til selv at skrive til de andre rådsudsendinge for at få at vide, om disse vil deltage i forhandlingerne eller ej.

Rådet i Reval skriver til hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot).Rådet meddeler, at det har modtaget hr. Kristers brev, hvori han skriver, at rådet skal lade kong Erik 7. af Pommerns undersåtter rejse til og fra Reval uden hindringer.Rådet svarer, at det ikke er rådets sag alene at afgøre dette spørgsmål. Derimod er det hele hanseforbundets sag, idet russerne har påført hele hanseforbundet stor skade. Derfor har hanseforbundet forbudt alle købmænd at handle med russerne.Endelig meddeler rådet, at det ikke er forbudt for kong Eriks undersåtter at fragte gods til eller fra Reval, blot godset ikke føres til russerne.

Rådet i Reval skriver til hr. Claes (Pedersen (Flemming), lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland).Rådet i Reval takker for det brev, som hr. Claes har sendt til rådet indeholdende oplysninger om kong Erik 7. af Pommerns købmænds klager over de skader, som rådet har påført dem.Rådet i Reval meddeler, at det har forstået, at der er opstået konflikt mellem russerne på den ene side og hanseforbundet på den anden side, samt at det derfor er blevet forbudt hansekøbmændene at handle med russerne. Af den årsag erklærer rådet over for hr. Claes, at det skal være forbudt at føre gods fra Reval til Rusland.Endvidere gør rådet i Reval hr. Claes opmærksom på, at det ikke er forbudt at føre gods fra Reval til kong Eriks riger, såfremt man sikrer sig, at det ikke føres til Rusland.Endelig beder rådet i Reval hr. Claes om at underrette hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot) om Revals regler for handlen i området.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget rådet i Revals brev med kong Erik 7. af Pommerns brev. I den forbindelse meddeler rådet i Dorpat, at det har sendt kong Eriks brev videre til rådet i Riga, og at det har bedt rådet i Riga om at sende en kopi af brevet til rådet i Lübeck. Rådet i Dorpat har skrevet til rådet i Riga, at det på de livlandske hansestæders vegne skal bede rådet i Lübeck om at drøfte sagen med de andre hansestæder, som ligger i nærheden af Lübeck. Desuden skal rådet i Riga bede om, at Lübeck og de andre hansestæder i nærheden af Lübeck forsøger at komme frem til den bedste løsning, således at hansestæderne og hansekøbmændene ikke kommer til at lide overlast i fremtiden.Endvidere anbefaler rådet i Dorpat, at rådet i Reval skriver et brev til kong Erik på vegne af de livlandske stæder, idet kong Eriks udsending befinder sig i Reval.Endvidere anbefaler rådet i Dorpat, at rådet i Reval skriver til kong Erik, at de livlandske hansestæder i ydmyghed har modtaget og forstået hans brev, og at alle de livlandske hansestæder er kede af, at sagen er til så stor ulejlighed for kong Erik.Endelig ønsker rådet i Dorpat, at rådet i Reval skriver, at de livlandske hansestæder har skrevet til rådet i Lübeck og de andre hansestæder i nærheden af Lübeck for at få dem til at gøre deres bedste, for at sagen kan bilægges med venskab.

Grev Adolf af Schauenburg skriver til hansestædernes rådsudsendinge med ønske om, at de skal bistå hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten, som har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418, i sagen mod kong Erik 7. af Pommern, som ifølge grev Adolf ikke har overholdt mødet i Slesvig, for at kong Erik ikke skal fortsætte med at øve uret og vold mod dem.

Richard Lange meddeler rådet i Reval, hvorledes hansestæderne og de holstenske grever forgæves har ventet på kong Erik 7. af Pommern ved det møde, som var berammet til Slesvig by.

Vidnesbyrd om kong Eriks repræsentanters tilstedeværelse ved retshandlingen i Slesvig 24. juni 1418.

Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, anmoder rådet i Lübeck om at få indbyggerne i Reval til at afstå fra den vold, som de udøver mod kong Erik 7. af Pommerns undersåtter. Indbyggerne i Reval retfærdiggør volden med, at hansestæderne ifølge dem har bestemt, at de skal gøre det.

Rådet i Lübeck svarer hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, at den vold, som indbyggerne i Reval har udøvet mod kong Erik 7. af Pommerns undersåtter, og som han for nylig har klaget over, er foranlediget af hansestædernes beslutning om at afbryde al handel med russerne, hvilket de også har underrettet kong Erik om.

Hansestædernes rådsudsendinge meddeler grev Adolf af Schauenburg, at hertug Heinrich af Slesvig med sit råd har været hos dem, og at han dér i lighed med grev Adolf (jf. grev Adolfs brev til hansestædernes rådsudsendinge af 8. juli 1418, ) har anmodet om rådsudsendingenes bistand i sagen mod kong Erik 7. af Pommern. Rådsudsendingene har svaret hertug Heinrich, at de har fået at vide, at kong Erik på samme måde har anmodet om hansestædernes bistand i sagen mod de holstenske herrer, idet kongen i modsætning til de holstenske herrer mener, at han har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418. Derfor vil rådsudsendingene nu finde ud af, hvem af de to parter der i højest grad har overholdt mødet.

Rådet i Lübeck og hansestædernes rådsudsendinge, som befinder sig i Lübeck, skriver til rådet i Wismar, idet de ønsker, at rådet i Wismar sender nogle andre rådsudsendinge til et møde i Lübeck i stedet for de udsendinge, som rådet i Wismar allerede har sendt til mødet med kong Erik 7. af Pommern.