Sprog: Middelnedertysk
Balthasar, fyrste af Werle-Güstrow , meddeler borgmestre og råd i Lübeck som svar på deres brev angående hans strid med grev Adolf af Schauenburg, at han har underrettet hertuginde Elisabeth af Slesvig om sine hensigter.
Kong Albrecht af Sverige meddeler borgmestre og rådmænd i Lübeck som svar på deres brev med tilbud om mægling mellem ham og grev Adolf af Schauenburg med dennes billigelse, at hertuginde Elisabeth af Slesvig har påtaget sig mæglingen.
Ditmarskerne slutter fred i ti år med grev Henrik af Holsten, biskop af Osnabrück, og hertuginde Elisabeth af Slesvig.
Herman Skarpenberg lover hertuginde Elisabeth af Slesvig og Ulrich v. Pentze ikke at rejse yderligere besværinger over den skade, han led i Süderhamme, da hertug Gerhard 6. blev dræbt.
Predbjørn Podebusk, ridder, pantsætter for 100 mark en renteindtægt på 10 mark.
De preussiske købmænd klager til højmesteren for den tyske orden over, at de ikke som i Skåne frit kan oplægge deres varer på Bornholm, og at deres salt delvis er blevet beslaglagt.
Ridderne Niels Pedersen af Løgismose og præsterne i Dalum, hr. Niels Friis og hr. Niels samt otte verdslige vidimerer på Fyns landsting Albert Andersen af Tovskovs brev af 1391 25. november.
Optegnelse om en i Stettin ført proces angående en skude og en bod i Dragør.
Hansestædernes udsendinge, forsamlet i Lübeck, meddeler dronning Margrete, at de har aftalt forhandlinger i Skanør med højmesteren for den tyske orden til den 7. juni, men er på deres side allerede rede den 24. maj til forhandlinger og beder om hendes svar derom.
Hansestædernes udsendinge, forsamlet i Lübeck, meddeler dronning Margretes råder, at de har aftalt forhandlinger i Skanør med højmesteren for den tyske orden til den 7. juni, men er på deres side allerede rede den 24. maj til forhandlinger og beder dem råde dronningen til et hurtigt svar.
Dronning Margrete erklærer sig villig til at deltage i de af hansestæderne til pinsedag aftalte forhandlinger, omend Skanør og Fasterbro ikke er særligt velegnede hertil, og anmoder om, at alle tidligere deltagere må blive repræsenteret.
Reval beder højmesteren for den tyske orden gøre sin indflydelse gældende hos dronning Margrete angående gods, der er blevet taget på Neva.
Reval beder dronning Margrete om, at det gods, der blev taget fra to skibe på Neva, må blive givet tilbage.
Rådmændene i staden Lübeck sender de preussiske stæder en afskrift af dronning Margretes brev af 30. marts med anmodning om hurtigt svar, hvis de har noget at fremføre.
Erik Krummedige, ridder, erkender at have lejet Løgum klosters gods på Jyndevad mark for livstid.
De preussiske stæder meddeler Lübeck, at de er blevet enige med højmesteren for den tyske orden om at standse udførslen gennem Øresund af træprodukter, jern, hør og klæde og garner fra Preussen, men at Lübeck og nærliggende stæder dog kan undtages herfra.
Hillegund van Utzen kvitterer hertuginde Elisabeth af Slesvig for betalingen af 100 mark af de 200 mark, som hertug Gerhard havde forpligtet sig til at betale Hillegund og hendes datter.
Bo Dyre og Anders Ingvarsen, høvedsmænd i Stockholm, vidimerer Lydeke Russes brev af 1384 26. december, Ture Bengtssons af 1386 31. maj og Lydeke Russes af 1386 27. juni.
Rådmændene i staden Lübeck meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at de har modtaget et åbent og et lukket brev fra hertugen af Burgund; det sidste har de åbnet og sender en afskrift. - Og af den grund har vi sendt vort budskab til de sendebude, der er i Danmark, for at de kan tale om det, idet vi formoder, at den førnævnte herre hertugens bude sandsynligvis også vil drage derhen med sådanne breve.
Notits i Hildebrand Veckinghusens regnskab om udbetaling til Jan Alderssoen for en tønde gode sild fra Skåne.
De preussiske stæder meddeler rådmændene i Lübeck, at højmesteren angående nogle slags gods, der efter bestemte beslutninger ikke må føres gennem Øresund har besluttet atter at tillade udførsel, dog ikke til England, fordi hans lande lider skade derved, da forbudet ikke overholdes andre steder.
De preussiske stæder meddeler Lübeck, at biskoppen af Münsters andragende om at låne 1000 gylden ikke angår dem, og sender dem deres svar på Klaus Limbeks klage sammen med deres klage over ham, for at man kan tage stilling hertil.
Hans Podebusk, ridder, overlader hr. Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, indløsningen og tilbagekøbet af godset Kowall, som han og hans brødre havde solgt til Konrad Wreen.
Rådmændene i Lüneburg anmoder rådmændene i Danzig, Königsberg og Elbing om at påse, at Lüneburgs salttønder ikke eftergøres, og at der i Skåne ikke fyldes andet salt i disse tønder, som derefter sælges som Lüneburgsalt.
Ældrerådet for den tyske hansa i Brügge skriver til højmesteren for den tyske orden angående varer, der blevet beslaglagt som følge af et udførselsforbud gældende østfra gennem Øresund.
De preussiske stæder besvarer Lübecks brev af 3. juli vedrørende hertugen af Burgund, efter at deres sendemænd, der sidst har været til møde i Danmark, er vendt tilbage og erklærer sig villige til at deltage i forhandlinger med hertugen.
Ærkebiskop Jakob af Lund meddeler storskafferen i Marienburg, at han har frigivet Johan Hoghers skib, som han havde beslaglagt i den tro, at det var hans, og sender Povl Degn, foged på Bornholm, til ham i anledning af sagen om Arnold Dukers skib.
Oldermændene for de tyske købmænd i Brügge meddeler borgmestre og rådmænd i de preussiske stæder, at de har modtaget brev om højmesteren for den tyske ordens ophævelse af forbudet mod udførsel af visse varer gennem Øresund, og påpeger, at dette skridt med urette var begrundet i, at forbudet ikke blev håndhævet af de øvrige hansestæder.
Ingeborg af Mecklenburg, datterdatter af kong Valdemar 4. Atterdag, abbedisse i Ribnitz, kvitterer dronning Margrete for 300 mark lybsk, udbetalt af Folmer Moleke, for hvilke hun har købt godset Bartelshagen af rådet i Ribnitz.
Ingeborg, abbedisse i sankt Clara kloster i Ribnitz, datter af hertug Henrik 3. af Mecklenburg, bevidner, at hun har modtaget 300 mark lybsk af sin moster, dronning Margrete, for hvilke hun har købt 39 mark evig indtægt i godset Bartenshagen til afholdelse af en årtid for dronningen, hendes forældre og søster.
Hertuginde Elisabeth af Slesvig pålægger kongens frisere at adlyde dronning Margrete eller den, hun befaler.
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, kvitterer alle mellemværender med indbyggerne i Danmark, Sverige og Norge.
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, slutter fred med dronning Margrete, kong Erik 7. af Pommern og de tre riger Danmark, Sverige og Norge.
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, afstår alle sine krav på Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og forpligter sig til at stadfæste de aftaler om øen, som kongen og den tyske orden måtte indgå
Kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, erklærer overfor højmesteren for den tyske orden, at han har afstået al sin ret til Gotland og Visby til kong Erik 7. af Pommern og de tre riger Danmark, Sverige og Norge og beder ham overgive øen til denne.
Fire riddere, en væbner, samt borgmestre fra Lübeck, Hamburg, Rostock og Stralsund meddeler højmesteren for den tyske orden, at kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, har sluttet overenskomst med dronning Margrete om Gotland.
Niels Ivarsen og ni andre riddere forpligter sig til inden sankt Hansdag at betale kong Albrecht, hertug af Mecklenburg, 8000 mark lybsk.
Ærkebiskop Jakob af Lund giver en gård i Malmø, fordum kaldt hr. Jens Uffesens ladegård, til det af ham indstiftede alter for Vor Frue, sankt Laurentius og sankt Knud konge i Lund.
Dronning Margrete svarer borgmestre og rådmænd i Danzig, at hun er i færd med at indhente oplysninger om det skib, der skal have lidt skibbrud ved Norge, og beder dem om at medvirke til, at hendes udsending til højmesteren for den tyske orden får et gunstigt svar med tilbage.
De hamborgske købmænd og borgere, der befinder sig i Holland, klager til hertug Wilhelm af Bayern, greve af Holland, og Hollands stæder over en række overgreb, begået mod hamborgske skibe, deriblandt ét, der kom fra Danmark.
Overenskomst mellem hr. Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, og hertuginde Elisabeth af Slesvig, hvorefter han skal have Femern med Glambek og gården og byen Oldenburg i seks år.
Biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten, erklærer at have sluttet overenskomst med hertuginde Elisabeth af Slesvig.
Hertuginde Elisabeth af Slesvig erklærer at have sluttet overenskomst med biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten.
Rådet i Lübeck besvarer en klage fra borgerne om møntforholdene i Skåne.
De preussiske stæder erklærer over for de vendiske stæder, at hansekøbmanden stadig lider store tab i Danmark, Sverige og Norge på skibbrudent gods, og anmoder dem om at overveje, hvad der kan gøres for at forbedre forholdene.
Ingeborg af Mecklenburg, abbedisse i sankt Clara kloster i Ribnitz erklærer, at dronning Margrete har skænket 300 mark lybsk til bl.a. afholdelse af en evig årtid for hende og hendes slægt.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer for tilbagebetalingen af de 1000 mark lybsk, som dronning Margrete havde lånt i Flensborg.
Nicolaus Kameke, ridder, hertug Bugislav 8. af Pommerns foged, underretter højmesteren for den tyske orden om, at han på opfordring af ærkebispen af Riga har afværget et forbund mellem hertugen og kongen af Polen mod ordenen, men at kongen af Polen har sendt sin råd til kongen af Danmark med henblik på et forbund.
Nicolaus Kameke, ridder, beder kommendatoren i Schlochau om at videresende hans brev, rettet til højmesteren for den tyske orden, nr. 301, og stiller yderligere en personlig redegørelse i udsigt.
Stæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Wismar og Hannover slutter aftale om omslagning af mønt, hvorunder omtales Og man skal ansætte alle slags penge, slået i Danmark eller andetsteds, i deres værdi. [...] Fremdeles, de danske penge indeholder 10 lod (alm. 1/16del mark), af marken udmøntes 10 mark og 2 skilling, så er den lybske mark ikke bedre end 12 skilling, den halve lybske mark 6 skilling, de 4 lybske skilling 3 skilling, penningen 2 penning.
Arnd Saffenberg erklærer at have modtaget 12 1/2 mark i Rigamønt og 5 tønder sild af et parti på 20 tønder, købt i Skåne, men hvis ejer han ikke kender, af skipper Tideman Kule til oplagring, indtil den rette ejer melder sig.
Kong Albrecht af Sverige, hertug af Mecklenburg, kvitterer Jens Magnussen, kannik i Århus, og Jens Brun, borgmester sammesteds, for 2000 mark lybsk, som de har udredt på ti ridderes vegne, som havde stillet sikkerhed herfor.
Johan Bentlage, kong Albrechts kansler, kvitterer hr. Jens Nielsen, ærkedegn i Uppsala, Magnus v. Alen, ridder, m.fl. for 5000 mark lybsk på sin herres vegne.
Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck erklærer, at Johan Bentlage, kong Albrechts kansler, i deres nærværelse har erkendt, at Jens Nielsen, ærkedegn i Uppsala, og ridderen hr. Magnus van Alen har betalt kong Albrecht 5000 mark lybsk, cf. forrige nr.
Dronning Margrete anmoder højmesteren for den tyske orden om at tilkendegive, om han er villig til at flytte de forhandlinger, der skulle finde sted i Kalmar, til Øresund, da man nu venter kongen af Englands datter hver dag.
Dronning Margrete anmoder Johan v.d. Dolle, kommendator i Roggenhausen, og Johan v.d. Mersche om at fremme hendes, hendes søns og de tre rigers sag hos højmesteren for den tyske orden og opfordrer dem til også at deltage i de kommende forhandlinger.
Dronning Margrete meddeler de vendiske stæder, at hr. Johan v. d. Dolle og hr. Johan v. d. Mersche, rådmand i Thorn, på højmesteren for den tyske ordens vegne har tilkendegivet, at denne ønsker forhandlinger i Kalmar som aftalt, hvortil de i fællesskab skal indbyde stæderne, men at hun gerne ser, at forhandlingerne kunne foregå i Øresund, hvortil kong Erik 7. af Pommern og rigsråderne ventes i løbet af kort tid.
Dronning Margrete sender borgmestre og rådmænd i Thorn, Elbing, Danzig og Dirschau kopier af sine breve til højmesteren og de vendiske stæder og beder dem varetage de tre rigers ve og vel.
Højmesteren for den tyske orden sender borgmestre og rådmænd i Thorn dronning Margretes breve til ham og til hansestæderne samt de vendiske stæder og beder dem meddele deres stilling til indholdet, førend han svarer dronningen.
Erik Krummedige, ridder, drost i hertugdømmet Slesvig, erklærer, at dronning Margrete på tinge efter dansk ret har skødet gårdene Grödersby og Pagerö, som hun havde erhvervet af Hartvig og Hans Pogwisch og Hartvig Sehested, til domkirken sankt Peder i Slesvigs bygningsfond og dens forstander Henrik v. See, domprovst sammesteds.
Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.
Folmer Jakobsen, Erik Krummedige, drost i Sønderjylland, Niels Iversen, Peder Nielsen til Ågård, Johan Skarpenberg og Erik Nielsen, riddere, erklærer som medlovere, at dronning Margrete og biskop Johan af Slesvig har sluttet overenskomst, hvorved biskoppen overlader dronningen Svavsted i 6 år mod en årlig afgift på 300 mark lybsk.
Hartvig, Reimer og Poppe Sehested sælger deres andel i Grödersby, Pagerö, Ekenis, Faulück og Dollerup til dronning Margrete.
Hans Øverkamp kvitterer Jens Findsson for 76 skippund kobber og 22 læster jern på dronning Margretes vegne.
Dronning Margrete skænker landsbyen Grödersby samt gods i Faulück, Rabenkirchen, Dollerup, Boltoft, Kiesby, Pagerö og Ekenis til Slesvig domkirkes bygningsfond mod afholdelse af tre ugentlige messer samt en årtid for hendes forfædre og efter hendes død for hende selv.
Henrik Kelner og Hans Øverkamp bemyndiger Eberhard Øverkamp og Herman Enbek til på dronning Margretes vegne at modtage og kvittere for 105 læster osmundsjern fra Jens Findsson.
Testamente af Radike Winter, borger i Stralsund.
Dronning Margrete beklager over for højmesteren for den tyske orden, at forhandlingerne i Kalmar om Gotland og Visby ikke gav resultater og foreslår nye forhandlinger følgende sommer i Øresund, hvori den engelske konge muligvis også kunne deltage.
Dronning Margrete sender borgmestre og rådmænd i Thorn, Elbing og Danzig en kopi af sit brev til højmesteren for den tyske orden om Gotland og Visby og opfordrer dem til at deltage i de kommende forhandlinger.
Overenskomst mellem Ruprecht, romersk konge, og hans søn hertug Johan af Bayern på den ene side og kong Erik 7. af Pommern og hans søster Katrine på den anden side om ægteskab mellem hertug Johan og Katerine
Herman van Vitzen, væbner, kvitterer fru Taleke, enke efter Brand Podebusk samt Hans og Predbjørn Podebusk for alle krav.
Predbjørn v. Podebusk pantsætter gods for 2100 mark til væbneren Henrik v.d. Lancken.
Kristian Holck, væbner, skøder sit gods i Tolk til hellig trefoldighedsgildet i Slesvig.
Rådet i Lübecks svar på 60 borgeres klager, hvori det omtaler, at det i året 1395 har holdt orlogsskibe i Øresund mod fetaljebrødrene.
Erik Krummedige skriver til ukendt abbed vedr. indløsning af pant.
Regnskab, aflagt af Lübecks kæmnere, hvori under udgifter er opført: til fogeden i Skåne 47 mark.
Rådmændene i staden Lübeck anmoder borgmestre og rådmænd i Preussens stæder om at bemyndige deres udsendinge til de kommende forhandlinger i Lübeck til at træffe beslutning angående den dårlige mønt, der bliver slået i Danmark.
Instruktionsskrivelse til borgernes forhandlinger, bla. angående den slette danske mønt, med rådet i Lübeck.
Rådmændene i staden Lübeck meddeler kommendatoren i Elbing, stedfortrædende højmester, at de ikke er i stand til at sende udsendinge til forhandlingerne i Øresund.
Rådmændene i Stralsund erklærer sig over for den stedfortrædende højmester for den tyske orden, kommendatoren i Elbing, rede til at deltage i forhandlingerne i Øresund og gør opmærksom på, at Greifswald også plejer at deltage.
Borgmestre og rådmænd i staden Lübeck erklærer, at Johan Bentlage, kong Albrechts kansler, i deres nærværelse har erkendt at have modtaget 8000 mark lybsk af Gerhard, møntmester i Næstved, i overensstemmelse med løfterne fra mødet i Flensborg.
Kong Albrecht af Sverige kvitterer for modtagelsen af 8000 mark lybsk.
Hansestædernes rådsudsendinge meddeler staden Treptow, at de har besluttet at udruste fredsskibe mod fetaljebrødrene i Frisland, og at der udskrives en pundtold til dækning af omkostningerne, hvorover der skal aflægges regnskab inden 25. juli. Endvidere vil man skaffe sig underretning i Brügge, i England og hos stædernes fogeder og oldermænd i Danmark, om der sker afbræk i deres privilegier.
Den tyske ordens udsendinge og kong Erik 7. af Pommern slutter overenskomst om, at ordenen skal afstå Gotland med Visby til kongen mod at få 9000 engelske nobler udbetalt.
Den tyske ordens udsendinge tiltræder forrige nr.
Tingsvidne af Ribe byting om, at Josef Jensen på tinge har bevist, at Johan Greverod har pantsat ham en toft på sankt Johannes Holm mellem Bredegade og åen, hvorfor den tildømmes ham.
Broder Friedrich v. Wallenrode, kommendator i Mewe, Johan v. d. Dolle, foged i Roggenhausen, Albrecht Rode, borgmester i Thorn, og Konrad Leskow, borgmester i Danzig, erklærer at have modtaget kong Albrechts brev af 1405 25. november (= DRB. IV 10 nr. 204) på visse betingelser.
Albrecht Rode, borgmester i Thorn, Konrad Leskow, borgmester i Danzig, og Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, erkender, at dronning Margrete har tilbagegivet dem noget pelsværk, rav og voks på visse betingelser.
Herman Mejer, borgmester i Wismar, kvitterer ridderen hr. Erik Bydelsbak for 200 mark lybsk, som han har betalt på dronning Margretes vegne.
Fru Kristine, datter af hr. Erik Barnimsen og gift med Gevert Bydelsbak, skøder alt sit gods i Tuse og Ars herreder til ridderen hr. Hans Podebusk.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer ridderen hr. Niels Iversen af Hevringholm for, hvad han har oppebåret, mens han var foged på Svavsted.
Henrik van Krummese af Anker, væbner, sælger med samtykke af sin herre hertug Erik 4. den ældre af Sachsen (-Lauenburg) testamentseksekutorerne efter hr. Johan van Seven, (kannik i Slesvig) 32 mark årlig afgift af landsbyen Schretstaken for 400 mark lybsk på den betingelse, at der af det solgte skal oprettes et evigt vikardømme i sankt Ilians kirke i Lübeck, og under forbehold af tilbagekøbsretten i 20 år.
Wulf Wulflam, borgmester i Stralsund, kvitterer ridderen hr. Erik Bydelsbak for 324 mark stralsundsk, som dronning Margrete havde befalet denne at give ham i Skåne.
En ukendt aflægger regnskab for køb og salg af købmandsvarer til Hildebrand Veckinchusen, købmand i Reval.
Klaus Panker erklærer at skylde hr. Predbjørn v. Podebusk med flere 60 mark i stralsundsk mønt.