Sprog: Middelnedertysk
Johan Gryzewold og Herman Rampe kvitterer hr. Erik Bydelsbak på Gerhard Sellins vegne for gods, der strandede ved Frishoghe.
Borgmestre og rådmænd i staden Hamburg beder borgmestre og rådmænd i Ribe om at være Radeke Wagenmann samt Lydeke og Johan Tzeven behjælpelige med at få udleveret gods, der er bjerget fra Arnd Zedikes og Tideke Juttes kogger, som sank ud for Ribes havn.
Skipper Herman Schlochow, borger i Danzig, Morten Scheel og Peder Resenkerke, hr. Konrad Leskows svende, slutter overenskomst med hr. Predbjørn Podebusk om bjergningen af strandet gods ved Nørre Vosborg.
Biskop Johan af Slesvig erklærer, at dronning Margrete har betalt de 2000 mark lybsk, for hvilke ridderen hr. Niels Iversen og fem andre riddere havde stillet sikkerhed.
Henrik van Krummesee af Anker lover hertug Erik 4. den ældre af Sachsen-Lauenburg, at han inden 6 år vil genkøbe den årlige afgift af landsbyen Schretstaken, som han havde solgt til testamentseksekutorerne efter hr. Johan v. Seven, kannik i Slesvig.
Pfalzgrev Johan meddeler staden Frankfurt am Main sin og sin hustrus tilbagekomst, og beder om ledsagelse under resten af rejsen til Frankfurt.
Bernhard von Vreden, der erklærer på et vist tidspunkt at have været i hr. Tord (Bondes) tjeneste, da han kom til de tyske købmænd i Sverige eller Danmark, truer de tyske købmænd i Novgorod med gengældelse for de tab, de har påført ham.
Borgmester, råd og hele byen Ribe erklærer, at Kristian Frellevsen er født af gode riddere og væbnere og ikke er borger i byen og ikke har svaret skat sammen med dem.
Borgmestre og råd i Ribe erklærer, at Kristian Frellevsen, der tidligere lovligt har forfulgt Jens Tygesen efter byens ret og på tinge af kongens foged og råd fået bekræftet sin ret hertil inden for byfreden, på ny på tinge har anmodet begge myndigheder om sin ret, men at kongens mand har trukket sig tilbage, hvorfor Kristian Frellevsen forgæves har bedt Jens Tygesen stille sikkerhed for at give møde for dronning Margrete.
Oldermændene for smedelavet i Lübeck bevidner, at Peter Vüst har udsonet sig med deres medbroder Heine v. Leze angående den sag, der havde fundet sted i Skåne.
Tingsvidne om, at Godskalk Porsfeld under tvang har udkøbt Mads Pallesen af Holbøl mølle, skønt det var bondegods.
Henrik Smalsted kvitterer dronning Margrete for seks tønder smør.
Forbund sluttet mellem Albrecht, konge af Sverige og hertug af Mecklenburg, Erik, hertug af Sachsen, og Henrik, biskop af Osnabrück.
Otto Meinerstorp, kaldet Koler, og hans sønner Timme, Henneke og Henrik Meinerstorp, Henning Meinerstorp og Henneke lover hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten evig orfejde på deres slægtning præsten hr. Nicolaus Meinerstorps vegne.
Borgmestre og rådmænd i stæderne Rostock og Wismar kvitterer kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete samt borgmestre og rådmænd i Ålborg for det gods, der er bjerget ved Skagen fra skipper Scherves skib.
Fru Eline, enke efter hr. Klaus Doget, erklærer, at hun på råd af dronning Margrete, som hendes mand testamentarisk havde indsat som formynder for deres børn, har solgt alt det gods i Batevitz, som den afdøde havde fra hr. Bertold van Osten for 1100 mark stralsundsk, til Wulf Wulflam.
Johan van der Dolle, kommendator i Rehden, Albrecht Rode, borgmester i Thorn, og Konrad Leskow, borgmester i Danzig, erklærer, at de på vegne af den tyske orden og dens højmester har modtaget 9000 nobler af kong Erik 7. af Pommern og derefter agter at drage til Gotland for at overgive øen med Visby til kongen, og at kongen har givet højmesteren brev om evig fred, som højmesteren senere skal give genbrev på
Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at hr. Ulrich v. Jungingen, højmester for den tyske orden, efter at have modtaget 9000 engelske nobler har overgivet ham Gotland med Visby, hvorved al strid mellem ordenen og Danmark, Norge og Sverige er blevet bilagt.
Tule Troelsen og Ume Mogensen, borgmestre i Simrishamn, og råd og borgere sammesteds erklærer, at de har givet de købmænd, der plejer at søge og ligge i byen, lov til at bebygge de arealer, de har købt.
Henrik Brockdorf, væbner, sælger med samtykke af grev Henrik af Holsten og fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, Stormarn og til Schauenburg, alt sit gods i Steinrade til hr. Albrecht Rodenborg, kannik i Lübeck, hvorunder nævnes den ene skov (hvis træ skal bruges til at brænde kul), der hedder den store danske mose, der er 40 mark værd, når man fælder træet og laver kul. Og den lille danske mose er 24 mark værd.
Grev Henrik af Holsten og Elizabeth, hertuginde af Slesvig, stadfæster Henrik Brokdorps godssalg til Albrecht Rodenborg, kannik i Lübeck, cf. nr.
Skrivelse fra hansestædernes sendebude til de preussiske stæder, hvori det omtales, at dronningen af Danmark har til hensigt at forbyde brugen af al tysk mønt i Skåne.
Mads Gjordsen, væbner, erklærer at skylde Henrik Smalsted, væbner, 24 mark lybsk, at betale førstkommende mortensdag i Sivert Kroks hus i Flensborg eller et andet sikkert sted.
Ivan Sassen, præst i Odense stift, indsætter Klaus Jungvrow, borger i Lübeck, til sin befuldmægtigede til at oppebære de 100 mark lybsk, som Bernhard Woltorp skylder ham.
Werner Hoop, rådmand i Lübeck, kvitterer hr. Erik Bydelsbak for 1565 mark lybsk på dronning Margretes vegne.
Hansestædernes befuldmægtigede meddeler de preussiske stæder, at de har berammet et ny møde til 9. juli i Wismar, bl.a. til drøftelse af betalingsmidlerne i Skåne.
Peter Hoop kvitterer på sin fader Werner Hoop hr. Erik Bydelsbak på dronning Margretes vegne for 165 mark.
Dronning Margrete svarer Ulrich v. Jungingen, højmester for den tyske orden, at hun allerede har gjort, hvad hun kunne vedrørende det skib, højmesteren har skrevet om, og at hun skriver til kapitlet i Lund og biskoppen af Roskilde om de andre anliggender.
Dronning Margrete svarer borgmestre og råd i Danzig, at hun allerede har gjort, hvad hun kunne, vedrørende det skib, de har skrevet om, og at hun skriver til kapitlet i Lund og biskoppen af Roskilde om de andre anliggender, men minder samtidig om, at Konrad Letzkow ikke har sendt kvittering for det gods, han har fået på tro og love.
Fogeder, sluttere og hele landet Ditmarsken slutter forbund med kong Erik 7. af Pommern, dronning Margrete og de tre nordiske riger.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer dronning Margrete og Erik Bydelsbak for 100 mark lybsk, som denne har betalt hans tjener Werner Fischer, borger i Lübeck, i Skåne.
Biskop Björn af Åbo, der har erfaret, at Peder Torvastesson, borger i Reval, er død, beder rådet sammesteds om at hjælpe den afdødes brødre, som længe har været udenlands og også været hos dronning Margrete, til arven efter ham, når de begge eller en af dem kommer til byen.
Hertugerne Barnim 6. og Vartislav 8. af Pommern (-Wolgast) kvitterer kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete for de 500 mark stralsundsk, som de dette år skulle oppebære af tolden i Skåne.
Overenskomst mellem kong Erik 7. af Pommern og grev Henrik af Holsten på egne og hertuginde Elisabeth af Slesvigs og hendes børns vegne om, at kongen skal have Flensborg i pant for 10000 mark lybsk, dog undtages, hvad grev Klaus' datter og fru Helene af Haderslev ejer, og borgen Nyhus, som er pantsat til Lars Heest, men dette sidste forhold skal bringes til ophør inden otte uger.
Grev Henrik af Holsten og Elisabeth, hertuginde af Slesvig, pantsætter Flensborg by og borgen Nyhus til kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete for 11400 mark lybsk, dog med undtagelse af, hvad hertuginden af Sachsen, grev Klaus' datter, og fru Helene af Haderslev skal have.
Kong Erik 7. af Pommerns genbrev til forrige brev.
Henrik Quekel kvitterer ridderen hr. Erik Bydelsbak for 330 mark lybsk på dronning Margretes vegne.
Hertug Bugislav af Pommern skænker med fuldmagt fra vor kære brodersøn, kongen af Danmark, staden Stargard fogediet og domsmyndigheden.
Kristian Ritter og Hilmer Lopow, borgmestre i Hamburg, og Albrecht Screye, rådmand sammesteds, aflægger beretning om deres forhandlinger med det nye og gamle råd i Lübeck samt hertugen af Sachsen-Lauenburg.
Biskop Johan af Slesvig kvitterer dronning Margrete og kong Erik og ridderen hr. Niels Iversen for 339 ½ mark lybsk, som sidstnævnte havde bragt ham.
Hr. Erik Krummedige sælger 50 mark årlig afgift af landsbyer i Gelting og Tøstrup sogne til kapitlet i Slesvig for 500 mark.
Elisabeth Veckinchusen sender sin ægtefælle Hildebrand Veckinchusen en redegørelse for en række købmandsforretninger, herunder: Fremdeles så er den balle damaskklæde kommet tilbage fra Skåne, og den har jeg også sendt ham, og Dietrich Swarte, han ville der sige ham, hvad han skulle gøre.
Borgmestre og råd i Reval anmoder kong Erik 7. af Pommern at hjælpe deres borgere og nogle købmænd, som er blevet overfaldet af Tord Bondes tjenere, til erstatning for deres tab.
Brev fra fogeden og rådet i Ystad om skipperen Lorenz Vents strandede skib og Stig Olsens fremfærd ved strandingen.
Kopi af det lybske borgerskabs klagebrev over det gamle råds styrelse sendt til Danmark, i hvilket rådets politik overfor sørøveriet og de tre nordiske riger kritiseres.
Borgmestre og rådmænd i Hamburg beder borgmestre og rådmænd i Rostock om at udlevere det gods tilhørende Dietrich Simpsam, borger i Hamburg, som dennes tjener Herman Johanson efter befaling havde ført til Skåne, hvorfra han skulle have været rejst videre til Trave, men i stedet kom til Warnow under et uvejr, hvorefter han blev syg og døde.
En forordning om regnskabsaflæggelse omtaler købmænd fra Skåne.
Thomas Bulle sværger orfejde i anledning af, at der var blevet kastet folk over bord mellem Skåne og her.
Indførelse i Thorns pundtoldregnskab om et sendebud til Danmark.
Optegnelse i Deventer bys regnskab om udgifter til Andries, sendebud fra dronningen af Danmark.
Optegnelse om sendebud fra dronningen af Danmark i Deventer bys regnskab.
Klaus van Vitzen kvitterer rådet i Stralsund for 600 mark.
Notits i pundtoldregnskabet for 1410 om udgift til et sendebud til Danmark.
Predbjørn Podebusk, ridder, pantsætter al den ret, han havde erhvervet af søstrene Eufemia, Grevinde af Naugard, og Elisabeth, døtre af Henning Podebusk den Yngre, til grevskabet og godset Streu til biskop Peder af Roskilde for 4000 mark lybsk.
Predbjørn Podebusk, ridder, beder herrerne Anders Jakobsen, Klaus Grubendal, Fikke Smeger, Erik Thomsen, Henrik Då og Peder Nielsen af Vollerup samt Hartvig Tralow og Alard Zarnin om at hænge deres segl under hans brev af 1410 25. marts, nr.
Henrik Zomerman fra Reval kvitterer kong Erik 7. af Pommern og dronning Margrete samt Jens Eriksen, deres foged på Gotland, for udlevering af bjerget gods fra en stranding på Gotland.
Hansestædernes udsendinge beder kong Erik 7. af Pommern om at vise sig nådig mod grev Henrik af Holsten og den afdøde hertug Gerhard 6. af Slesvigs børn.
Hansestædernes rådsudsendinge beder kong Erik 7. af Pommern høre velvilligt på, hvad deres til ham udsendte befuldmægtigede vil forelægge ham om de skader og tab, hansestæderne har lidt i hans riger.
Hansestædernes rådsudsendinge, der gennem hr. Klaus Voge, borgmester i Stralsund, har erfaret, at Stralsund og Greifswald agter at sende befuldmægtigede med hertug Vartislav 8. til kong Erik 7. af Pommern, beder de to byer om, at deres udsendinge også må forhandle med kongen om mønten og overgreb mod hansekøbmændene på hansestædernes vegne.
Foranlediget af de store skader, som sørøverne har forvoldt stæderne og købmændene, meddeler de i Hamburg forsamlede rådssendebud de fra dette møde fraværende hansestæder, at hvis nogen sørøvere noget sted skulle udruste et skib, det være sig i Nord- eller Østersøen, så vil vi forstærke vort forsvar imod dem, dobbelt så godt som de lybske stæder.
Willem Grulle kvitterer kong Erik for 350 nobeler, som han modtog for 60 læster rug.
Henrik, biskop af Osnabrück, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg og ... Henrik ... hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg danner forbund med grev Adolf af Schauenburg rettet mod kongen af Danmark.
Forlig imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten på den anden side, hvorved afgørelsen af deres stridigheder udlægges til mægling i Flensborg 14 dage efter Sankt Mikkelsdag.
Vilhelm Doget kvitterer for modtagelsen af 31 engelske nobler, som Anders Mortensen, borgmester i Malmø, har tilbagebetalt ham på dronning Margretes vegne.
Hertuginde Elisabeth af Slesvig og Henrik, biskop af Osnabrück og greve af Holsten og Stormarn, lover at overholde de af hertug Henrik af Braunschweig og Lüneburg og hertug Johan af Mecklenburg foranledigede aftaler med Erik af Pommern. Ti navngivne riddere lover for deres herre og frue at overholde aftalerne, og medbesegler brevet.
Rådet i Stralsund bevidner en dom angående skipperen Johan Petersson, som var i Skåne med en fragt, som skulle sejles til Reval. I Skåne befandt vor foged, hr. Arnold Poleman, sig. Ham sendte vi besked om, at der var sørøvere på søen og at han skulle sørge for, at vore borgere og hansekøbmændene slap uskadt fra dem. På grund af sørøverne, der lå på søen til skade for hansekøbmændene, og af hensyn til vore borgere prøvede hr. Arnold at få denne skipper til at sejle til Stralsund. Det ville de købmænd, der havde hyret skipperen, ikke gå med til. Det endte med, at hr. Arnold og førnævnte købmænd af denne årsag bragte sagen for de almindelige fogeder i Skåne, hvor sagen fik en retslig afgørelse, således at skipperen skulle sejle til Stralsund.
Walter van Woytyn, borger i Brügge, kvitterer dronning Margrete for 145 nobler, som han har fået udbetalt for det gods, der blev beslaglagt ved Norges kyst.
Skipperne Storborn, Alf van Greverorde og Johan Schuring takker staden Bremen for tilbageerobringen og bevogtningen af gods tilhørende dem fra fetaljebrødrene på vegne af vor nådige herre, kongen af Danmark og rådet i Stockholm, idet skipperne får udleveret deres gods, og erklærer, vi skal give dem det i forvaring på vegne af vor førnævnte nådige herre kongen og staden Stockholm, således at de til evige tider skal forblive fri for retskrav angående det samme gods, og de får deres kogge frit tilbage med fetalje, takkel og tov, som den var, da vor førnævnte nådige herre kongen lod den tage fra skipperen Poleman i Øresund.
Vidisse af traktat fra 1392. 12 juli mellem dronning Margrete og grev Klaus af Holsten og dennes brødre.
Tideman Sten, rådmand i Lübeck, likviderer brevet, af hvilket det fremgik, at kong Erik skyldte ham 5000 rhinske gylden.
Traktat mellem kong Erik og hertuginde Elisabet af Slesvig og grev Henrik af Holsten.
Kong Erik frisiger borgere, rådmænd og købmænd i Bremen for det gods, som blev erobret ved Stockholm.
Klaus Limbek erkender at have lånt 1000 mark af dronning Margrete.
Erik 7. af Pommern bekendtgør at være Lene, som havde været Henrik van Aneveldes hustru, skyldig for 1000 lybske mark, som skal betales tilbage til fastelavn i Stralsund i hr. Arnt Polemans hus.
Henrik Powisk og Klaus van der Wische lover at betale 200 mark penninge til Reimer Sehested og Sivert Sehested.
Hamburg skriver til Lüneburg angående værdien af danske penge.
Elisabeth, hertuginde af Sachsen, gør vitterligt for råd og borgmestre i Flensborg, at dronning Margrete har kompenseret hende for afgift og ret i denne by, og befaler, at afgiften årligt tilfalder dronning Margrete, så længe som aftalt.
Elisabeth, hertuginde af Sachsen, befaler borgerne i Åbenrå at adlyde dronning Margrete.
Hertuginde Elisabet af Sachsen kvitterer på vegne af Henrik Gartow dronning Margrete for 100 mark lybsk.
Hertug Erik og hertuginde Elisabeth af Sachsen pantsætter byen og slottet Åbenrå med tilliggende len i birkerne Varnæs, Søderup og Alslev, sognene Kværn og Stenbjerg i Angel, deres rettighed i staden Flensborg samt Sønder-Rangstrups herred, Rise herred og det halve af Barsø til dronning Margrete i en 5-års periode for 3000 mark lybsk.
Kong Eriks og dronning Margretes revers til hertug Erik af Sachsen og hertuginde Elisabeth, grev Klaus' datter, af Holsten, i anledning af pantsættelsen af Åbenrå, Flensborg m.m.
Forlig mellem kong Erik og hertuginde Elisabeth af Slesvig samt grev Henrik af Holsten hvorved kongen tilstedes at beholde Nyhus slot, Flensborg samt Wikes- og Husby-herreder i 5 år fra næstkommende sankt Hansdag som pant. Dronning Margrete tilstedes at beholde Lille Tønder slot med fogderiet, dvs. Tønder herred m.v. Bispen af Slesvig erholder Svavsted og Stubbe, og hertuginden og greven får Als, Ærø og Sundeved m.v.
Traktat mellem kong Erik, hertuginde Elisabeth af Slesvig og hendes børn, samt grev Henrik af Holsten om en 5-årig fred.
Biskop Johan af Slesvig og adskillige ridderes og væbneres vidnesbyrd om, at hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten samt biskoppen af Osnabrück havde indrømmet kong Erik og dronning Margrete at beholde Nyhus slot med Flensborg, Vis- og Husby-herreder i en 5-årig periode fra næstkommende sankt Hansdag, samt Tønder slot med fogderiet, Tønder-, Slogs-, Højer-, Horsbøl-, Bøking-, Viriks-, Beltring-, Pelworm-, og Før Østerherred, Sild, Ejdersted, Everskøb og Udholm i så lang tid, som brevene anviser.
Klaus von Vitzen erkender at have lånt 1000 lybske mark af dronning Margrete.
De flanderske stæder sender de preussiske en afskrift af deres brev af samme dato til de forskellige korporationer, heriblandt Skånefarerne.
Hansestædernes udsendinge meddeler rådet i Danzig og i de andre preussiske stæder, at de bl.a. har forhandlet angående mange fortrædeligheder og besværligheder for den tyske hanses købmand ved Skåne, således som de højlydt og heftigt beklager.
Hertuginde Elisabet af Slesvig og grev Henrik af Slesvig kundgør, at de accepterer voldgiftskendelsen (cf. foregående nr.)
Willem van der Linden kvitterer for modtagelsen af 192 mark lybsk, som han har oppebåret af dronning Margrete.
Tord Röriksson Bonde erkender, at et angreb i Narva for tre år siden er sket på hans befaling.
Kong Erik, der har ladet bygge et slot i Visby på Gotland, bekræfter stadens privilegier, og bestemmer retsforholdet mellem stad og slot.
Reces vedtaget af rådene i Lübeck, Hamburg og Lüneburg om fælles møntfod.