Rådet i Riga skriver til rådet i Reval.Rådet i Riga sender rådet i Reval en transsumpt af det brev, som de vendiske hansestæder Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg har sendt til de livlandske stæder vedrørende de vendiske hansestæders krig mod kong Erik 7. af Pommern.Endvidere meddeler rådet i Riga, at det har besluttet at holde et møde den 16. januar 1427 i Wolmar for at drøfte sagen om krigen mellem de vendiske hansestæder og kong Erik nøjere.

Borgmestre og rådmænd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende har to mark stående i Hans Kremers hus, som ligger i Rendsborg.

Borgmestre og råd i Rendsborg bevidner, at kæmnerne for Vor Frues kalende har en mark stående i Konrad Heesens hus, som ligger i Rendsborg.

Lübecks marskal Lüdeke v. Blüchers fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.

Lov for Ejdersted, Everschop og Udholm, almindeligvis kaldet "Krone der rechten Warheit".Loven indeholder følgende:1) Denne paragraf handler om blodslægtninge i særdeleshed og slægtskab i almindelighed.2) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem en overslægtning ("övertom", dvs. en slægtning tilhørende den afdødes generation såsom broder eller søster) og en underslægtning ("neddertom", dvs. en slægtning tilhørende den afdødes afkoms generation såsom en brodersøn eller søstersøn).3) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem søstersønnens søn på den ene side og farbroderens ellers morbroderens søn på den anden side.4) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem broder og søster.5) Denne paragraf handler om retten til arv ved strid imellem farbroderen og mosteren.6) Denne paragraf handler om, hvorledes en gård opdeles ved dødsfald, såfremt fader og moder har voksne børn.7) Denne paragraf handler om arv efter moder og fader.8) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal foretage arveskifte.9) Denne paragraf handler om, hvorledes det fjerde led kan arve, mens søster eller broder ikke kan.10) Denne paragraf handler om arv, når der er halvsøstre og halvbrødre.11) Denne paragraf handler om de tilfælde, hvor halvbroder eller halvsøster arver.12) Denne paragraf handler om de tilfælde, hvor et menneske har to adkomster til en arv.13) Denne paragraf handler om, hvorledes arv kommer på fremmed hånd.14) Denne paragraf handler om, hvorledes arv og gæld deles.15) Denne paragraf handler om, hvorledes det forholder sig med arv efter en morder.16) Denne paragraf handler om, hvem man må pågribe i henhold til morderens forbrydelse.17) Denne paragraf handler om bodens størrelse.18) Denne paragraf handler om dattersønnens mandebod.19) Denne paragraf handler om den bod, som medlemmerne af morderens husstand skal betale.20) Denne paragraf handler om, hvorledes arv efter farbror og faster skal deles imellem slægtningene.21) Denne paragraf handler om, hvorledes arv efter morbror og moster skal deles imellem slægtningene.22) Denne paragraf handler om de fire slægtslinjer.23) Denne paragraf handler om efterkommerne af den afdødes otte oldeforældre.24) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal dele boden imellem den dræbtes slægtninge.25) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal vidne i forbindelse med mordsager.Herefter følger et tillæg med følgende indhold:I) Denne paragraf handler om indbrud og tyveri.II) Denne paragraf handler om, hvorledes arv skal deles, når der er halvbrødre og halvsøster.III) Denne paragraf handler om, hvorledes en helbror tager mere af arven end andre.IV) Denne paragraf handler om voldtægt.V) Denne paragraf handler om, hvorledes man skal udregne det område, hvor denne landskabslov gælder.VI) Denne paragraf handler om krigsudrustning.

Hanseaternes oldermænd i Bergen skriver til borgmestrene og rådet i Lübeck.Hanseaternes oldermænd i Bergen meddeler, at de har modtaget rådet i Lübecks brev, hvori det advarer hanseaternes oldermænd i Bergen om, at nogle af hansestæderne nu ligger i fejde med kong Erik 7. af Pommern.Hanseaternes oldermænd i Bergen har for at imødegå de skader, som ville kunne blive påført hansekøbmændene i Bergen grundet denne fejde, nu sluttet et forlig med kong Eriks foged i Bergen, ridder Eindride Erlendsson.Endelig meddeler hanseaternes oldermænd i Bergen, at biskoppen og rådet i Bergen har sendt forskellige klagepunkter vedrørende riget Norge til kong Erik og dennes råd.

Rådet i Lübeck skriver til hansekøbmændene i Brugge.Rådet i Lübeck frygter, at kong Erik 7. af Pommern vil forsøge at overtale høvedsmændene Peter Johnson, Johann Bertramson, Michael Rute og Bartholomeus Vot til at gå i kongens tjeneste, da der nu er krig imellem de vendiske hansestæder og kong Erik.Rådet i Lübeck ønsker derfor, at hansekøbmændene i Brugge i hemmelighed skal opfordre hansekøbmændene i London til at indlede forhandlinger med de nævnte høvedsmænd for at overtale dem til at gå i hansestædernes tjeneste.I forlængelse heraf har rådet i Lübeck vedlagt et lejdebrev til de nævnte høvedsmænd, som kan træde i kraft, såfremt de pågældende høvedsmænd ønsker at gå i hansestædernes tjeneste.Endelig beder rådet i Lübeck hansekøbmændene i Brugge om at sende lejdebrevet retur, såfremt de pågældende høvedsmænd ikke ønsker at gå i hansestædernes tjeneste. Desuden skal hansekøbmændene i Brugge forsøge at forhindre, at de pågældende høvedsmænd tager parti for kong Erik.

Rådet i Lübeck skriver til Gerwin v. d. Espen.Rådet i Lübeck meddeler, at det har skrevet til hansekøbmændene i Brugge og England vedrørende høvedsmændene Peter Johnson, Johann Bertramson, Michael Rute og Bartholomeus Vot, i hvilken forbindelse rådet i Lübeck har bedt hansekøbmændene i Brugge og England om at overtale de nævnte høvedsmænd til at gå i hansestædernes tjeneste. Dette skal ske, inden kong Erik 7. af Pommern får overtalt de nævnte høvedsmænd til at gå i kongens tjeneste.I forlængelse heraf opfordrer rådet i Lübeck Gerwin v. d. Espen til at hjælpe hansekøbmændene i England i denne sag, idet det ville være til stor skade for hansestæderne, om de nævnte høvedsmænd gik over til kong Erik.

Skipper Troels Olufsens gældsbevis til dronning Filippa.I brevet erklærer Troels Olufsen, at han har lånt 10 lødige mark af dronning Filippa til at udruste sit skib, således at det kan bruges i kong Erik 7. af Pommerns krig mod hansestæderne.Endvidere forpligter Troels Olufsen sig til at tilbagebetale de 10 lødige mark 24. juni 1427 til enten dronning Filippa eller kong Erik, såfremt dronning Filippa måtte ønske det.

Skipper Sten Laurensens gældsbevis til dronning Filippa.I brevet erklærer Sten Laurensen, at han har lånt 10 lødige mark af dronning Filippa til at udruste sit skib, således at det kan bruges i kong Erik 7. af Pommerns krig mod hansestæderne.Endvidere forpligter Sten Laurensen sig til at tilbagebetale de 10 lødige mark 24. juni 1427 til enten dronning Filippa eller kong Erik, såfremt dronning Filippa måtte ønske det.

Reces af hansedagen i Braunschweig.Da hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Stralsund og Wismar har erklæret kong Erik 7. af Pommern krig, er disse hansestæder blevet enige om, at de alle den næstkommende søndag Lætare, dvs. 30. marts 1427, skal have deres udsendinge i Lüneburg. Disse udsendinge skal medbringe deres respektive stæders fejdebreve til Lüneburg.Såfremt en af de seks førnævnte hansestæder skulle få brug for militær hjælp på landjorden i løbet af krigen, så skal de andre nævnte hansestæder sende deres bevæbnede mænd til hjælp for den pågældende hansestad - enhver hansestad efter sin evne.Såfremt en af de seks førnævnte hansestæder skulle få brug for økonomisk hjælp i løbet af krigen, så skal de andre nævnte hansestæder komme den pågældende hansestad til hjælp med penge - enhver hansestad efter sin evne.Endvidere må ingen af de nævnte hansestæder slutte fred med kong Erik, medmindre de andre nævnte hansestæder er indeholdt i fredsaftalen.

Beretning om de forhandlinger, som Kasimir 5., hertug af Pommern-Stettin, samt Wartislaw 9. og Barnim 7., hertuger af Pommern-Wolgast, fører med hansestæderne på rådhuset i Stralsund vedrørende krigen imellem kong Erik 7. af Pommern og hansestæderne.Under forhandlingerne spørger de pommerske hertuger hansestæderne, om de vil underkaste sig hertugernes afgørelse i sagen. Hertil svarer hansestæderne, at de kun har i sinde at svare på kong Eriks klager, såfremt kongen lover dem, at han vil betale erstatning til hansestæderne for de skader, som kongens høvedsmænd og fogeder har påført dem.Endvidere meddeler hansestæderne, at de vil vente med at sende deres krigsfolk ud til 6. april 1427, såfremt kong Erik kan stille garanti for betalingen af erstatningen for de skader, som hans høvedsmænd og fogeder har påført dem.

Hansestædernes rådsudsendinge, som netop nu befinder sig i Stralsund, skriver til rådet i Greifswald.Hansestædernes rådsudsendinge meddeler, at de gentagne gange både mundtligt og skriftligt har bedt om hjælp fra rådet i Greifswald til krigen mod kong Erik, men at de ikke har fået noget svar fra rådet i Greifswald.Endvidere meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at rådet i Greifswald derudover har begået overgreb mod hansestædernes tjenere.Af disse årsager meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de hverken vil drive handel eller have kontakt med Greifswald.

Byen Uelzens fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Uelzen krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Uelzen krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar og Stralsunds skyld.For det andet erklærer Uelzen krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han også befaler og byder sine folk at gøre dette i hans riger i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Helmstedts fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Helmstedt krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Helmstedt krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Helmstedt krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i hans riger i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Goslars fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Goslar krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Goslar krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Goslar krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Halberstadts fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Halberstadt krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Halberstadt krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Halberstadt krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Hannovers fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Hannover krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Hannover krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Hannover krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Göttingens fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Göttingen krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Göttingen krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Göttingen krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Einbecks fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Einbeck krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Einbeck krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Einbeck krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Northeims fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Northeim krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Northeim krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Northeim krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Quedlinburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Quedlinburg krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Quedlinburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Quedlinburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Ascherslebens fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Aschersleben krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Aschersleben krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Aschersleben krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Braunschweigs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Braunschweig krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Braunschweig krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Braunschweig krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Hamelns fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Hameln krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Hameln krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Hameln krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Hildesheims fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Hildesheim krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Hildesheim krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Hildesheim krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Alfelds fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Alfeld krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Alfeld krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Alfeld krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Magdeburgs fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer rådmænd, gildemestre, borgere og indbyggere i byen Magdeburg krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Magdeburg krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismars skyld.For det andet erklærer Magdeburg krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Byen Buxtehudes fejdebrev til kong Erik 7. af Pommern.I fejdebrevet erklærer borgmestre, råd, borgere og indbyggere i byen Buxtehude krig mod kong Erik af to årsager:For det første erklærer Buxtehude krig for hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg, Rostock, Wismar og Stralsunds skyld.For det andet erklærer Buxtehude krig, fordi kong Erik har beskadiget og forurettet hansekøbmanden, og fordi han befaler og byder sine folk at gøre dette i strid med de privilegier, som er blevet givet hansestæderne af kong Eriks forgængere, og som kong Erik selv har bekræftet.

Rådet i Kolberg skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund.Rådet i Kolberg meddeler, at det ikke er bekendt med, at der skulle være blevet fragtet gods fra Kolbergs havn til kong Erik 7. af Pommern. De fremmede handelsfolk, som har fragtet gods ud af Kolbergs havn, har måttet sværge over for rådet i Kolberg, at dette gods ikke hørte hjemme i Danmark. Derimod har det drejet sig om gods, som retmæssigt hørte hjemme i Danzig, Stralsund og Deventer. Således som rådet i Kolberg husker det, er dette gods blevet transporteret på i alt to skuder. Hvad angår de af Kolbergs egne handelsfolk, som har fragtet madvarer og andre handelsvarer ud af Kolbergs havn, så har disse måttet sværge over for rådet i Kolberg, at de ikke ville fragte dette gods til kong Eriks tre riger, men derimod til de vendiske hansestæder.Endvidere meddeler rådet i Kolberg, idet de vendiske hansestæder har spurgt rådet i Kolberg, om det vil forblive på hansestædernes side, at rådet i Kolberg netop har holdt et møde i Wollin med herskabet i Pommern og biskoppen i Kammin i forbindelse med et angreb på det "arme stift". Under dette møde var også kong Eriks udsending til stede. På mødet krævede herskabet i Pommern, at biskoppen i Kammin og rådet i Kolberg skulle tage parti for kong Erik, hvilket biskoppen og rådet i Kolberg imidlertid ikke ønskede, hvorfor bispedømmet nu er blevet angrebet af herskabet i Pommern. Bispedømmet Kammin består nu alene af de to byer Kolberg og Köslin, og de bliver ydermere belejret af herskabet i Pommerns egne byer og mænd. Derfor beder rådet i Kolberg om, at hansestæderne ikke vil tage det ilde op, at rådet i Kolberg ikke erklærer kong Erik krig, for den hjælp, som rådet i Kolberg nu ville kunne yde, er kun alt for ringe.

Rådet i Köslin skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund.Rådet i Köslin meddeler, at det har modtaget og forstået det brev, som de førnævnte hansestæder har sendt til rådet i Köslin.I forlængelse heraf meddeler rådet i Köslin, at byen Köslin hører under bispedømmet Kammin, samt at byen ikke selv råder over en havn, hvorfra man ville kunne transportere varer til kong Erik 7. af Pommerns tre riger.Endelig meddeler rådet i Köslin, at det med al venskab ønsker at hjælpe med at tilvejebringe freden, men at det samtidig er forpligtet til at gøre, hvad biskoppen af Kammin måtte kræve af det, idet han er herre over rådet i Köslin.

Rådet i Stralsund skriver til rådet i Lübeck.Rådet i Stralsund meddeler, at det har fået at vide af en troværdig person, som netop er vendt tilbage til Stralsund fra København, at folkene i København lider stor nød, og at de hver dag venter på skibe fra Norge, Sverige og andre egne, som skal bringe dem mad og andre fornødenheder.Grundet manglen på fødevarer i København forekommer det rådet i Stralsund fornuftigst at sende de hanseatiske krigsskibe til Øresund nu, idet den førnævnte person mener, at København ikke vil kunne holde stand i mere end otte dage.Endelig meddeler rådet i Stralsund, at det er af den opfattelse, at hansestæderne vil kunne undgå megen blodsudgydelse, såfremt deres krigsskibe kommer til Øresund, førend København får tilført nye forsyninger udefra. Allerede for fire dage siden sendte Stralsund sine skibe afsted.

Rådet i Greifswald skriver til hansestæderne Lübeck, Hamburg, Rostock, Wismar, Lüneburg og Stralsund samt til de rådsudsendinge fra andre hansestæder, som netop nu befinder sig i Stralsund.Rådet i Greifswald meddeler, at det har modtaget og forstået det brev, som de førnævnte hansestæder har sendt til rådet i Greifswald, hvori de skriver, at de gentagne gange har bedt om rådet i Greifswalds hjælp i krigen mod kong Erik 7. af Pommern, samt at rådet i Greifswald ikke har svaret på deres breve.Hertil svarer rådet i Greifswald, at det sandelig har sendt helt klare skriftlige svar på deres breve.Endvidere meddeler rådet i Greifswald, at det ikke har begået nogen overgreb mod de førnævnte hansestæders tjenere, således som det ellers er blevet påstået, hvilket desuden har medført, at de førnævnte hansestæder hverken vil drive handel eller have kontakt med Greifswald.Endelig opfordrer rådet i Greifswald de førnævnte hansestæder til at genoprette det gamle forhold, idet rådet i Greifswald er uden skyld i den nuværende tilstand.

Rådet i Stralsund skriver til rådet i Lübeck.Rådet i Stralsund meddeler, at det har sendt krigsskibe afsted fra Stralsund, idet alle de hansestæder, som er i krig med kong Erik 7. af Pommern, blev enige om at have deres krigsskibe liggende ud for Wismar til den næstforgangne midfaste. Stralsunds skibe ligger nu ud for Wismar, men der er ikke kommet nogen skibe fra de andre hansestæder.Rådet i Stralsund meddeler endvidere, at det forekommer det meget mærkværdigt, at rådet i Lübeck ikke overholder det, som hansestæderne ellers er blevet enige om.Endelig meddeler rådet i Stralsund, at det ville hjemkalde sine folk, hvis det kunne få besked om, at der ikke skulle ske mere i den sag.

Hans Hillemann garanterer at ville holde sit fangenskab.

Fru Jytte (af Tvedsgård), enke efter Henneke Limbek og mor til Klaus (Hennekesen) Limbek (af Tørning), pantsætter til Kolding by alle sine rettigheder til Brændkær mark for 18 lybske mark under betingelse af, at borgerne i Kolding by ikke fælder eg eller bøg på det pågældende sted.Såfremt fru Jytte ønsker at indløse pantet, skal hun meddele dette på Tyrstrup ting dagen før sankthans eller tidligere. Derefter skal hun give de 80 mark tilbage til Kolding by inden for otte dage efter mortensdag i Kolding.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til borgmestre og råd i byen Bremen, at han har modtaget deres meddelelse om, at Bremen er udtrådt af hanseforbundet. Af denne årsag tillader kong Erik Bremens borgere frit at besøge hans riger.

Borgerne i Wismars vedtægt indeholdende bl.a. bestemmelser om rejser til Bergen og København samt om hansestædernes krig mod kong Erik 7. af Pommern.

Werner van der Heide, Hans Hillemann og Hermann Menten garanterer at ville holde deres fangenskab.

Trued Has, ridder og høvedsmand på Gotland, skriver til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden.Trued Has meddeler, at han har modtaget det brev, som Paul v. Rusdorf har sendt til ham. I det pågældende brev skriver Paul v. Rusdorf om Trued Has og dennes mænds beslaglæggelse af et skib i Visby tilhørende Hermann Dykman, borger i Danzig, som var lastet med rug. Ifølge Hermann Dykman havde skibet været på vej mod Åbo. Endvidere var skipperen på skibet, Hans Fustman, ifølge Hermann Dykman dennes svend.Trued Has meddeler, at den førnævnte Hans Fustman er borger i Rostock, og at han er kendt på hele Sjælland som en af kong Erik 7. af Pommerns fjender, samt at han med base i Rostock har drevet handel i Danmark i over ti år. Dette kan Trued Has bevise ved hjælp af Hans Fustmans regnskabsbog, som Trued Has også har beslaglagt. Ifølge Trued Has var det først, da hansestæderne brød med kong Erik, at Hans Fustman indgik et formelt kompagniskab med Hermann Dykman. Endvidere meddeler Trued Has, at Hans Fustman er den egentlige ejer af det beslaglagte skib, samt at han ikke kan regnes for at stå i Hermann Dykmans tjeneste.Endvidere meddeler Trued Has, at Hans Fustmans regnskabsbog viser, at det beslaglagte skib er blevet lastet med rug af en borger fra Stralsund ved navn Vicke Kedingh, og at den pågældende rug tilhører en helt anden købmand ved navn Claus Munt.Endvidere meddeler Trued Has, at da skibet var ankommet til Visby, var folkene ombord blevet genkendt af Visbys indbyggere, og da man havde spurgt dem, hvad de havde at gøre i Visby, eftersom de kom fra hansestæderne, havde de forsøgt at komme hurtigt ud af havnen igen. Da Trued Has' knægte derefter havde standset skibet, havde folkene ombord fortalt, at Hermann Dykman havde fire læster rug ombord på skibet.Endelig meddeler Trued Has, at han giver Paul v. Rusdorf sit æresord på, at det, som han nu har skrevet, er rigtigt, og at han er i stand til at bevise det. I den forbindelse meddeler Trued Has, at han på ingen måde ønsker at hindre eller genere folk fra Den Tyske Ordens område.

Præsten Jacobus Bonow erklærer, at han af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har modtaget officialatet på Rügen som len mod en årlig afgift på 500 stralsundske mark. Denne afgiftssum skal betales på to forskellige tidspunkter; den ene halvdel til mortensdag og den anden halvdel til påske.Endvidere erklærer Jacobus Bonow, at han af førnævnte biskop Jens har modtaget grevskabet Streu på Rügen som len. Herfor skal han aflægge regnskab, og overskuddet af grevskabet skal han give til biskop Jens hhv. til mortensdag og til påske som før beskrevet. Betalingen til biskop Jens skal endvidere finde sted på Rügen.Såfremt Jacobus Bonows betaling til biskop Jens ikke finder sted rettidigt, skal Jacobus Bonow yde biskop Jens erstatning herfor. I forlængelse heraf forpligter Jacobus Bonow sig til at lade biskop Jens' bønder på Rügen forblive ved deres rettigheder samt til at sørge for dem, så godt han kan. Endvidere forpligter Jacobus Bonow sig til at holde gården Ralswiek i god stand. Såfremt gården Ralswiek skulle blive beskadiget på grund af ildebrand, skal biskop Jens modtage erstatningen og ikke Jacobus Bonow.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhards forhandleres forslag til de to hertuger om delingen af hertugdømmet Slesvig imellem hertugerne.Forslaget indeholder følgende:1) Hertugdømmet Slesvig skal deles i to dele. Den ene del udgøres af Gottorp med alt dertil hørende, nemlig Risby herred med Eckernförde, Sorg herred med Krop, Arns herred, Selk, Bustrup, Dannevirke, Eggstedt, Gyby, Flækkeby, Strukstrup herred, Slis herred indtil Mysunde, Slesvig, Sønder Gøs herred og tre landsbyer i Bunstorp sogn, nemlig Limbæk, Borgsted og Schülldorf samt tre jordstykker i Ejdersted. Disse områder indbringer 2652 mark i renter. Den anden del udgøres af Flensborg samt Sild og Før, Nørre Gøs herred, Vis herred, Husby herred, Ny herred og Nordstrand med Pelvorm herred. Disse områder indbringer 2553 mark i renter.2) De to nævnte fæstningsværker skal ikke deles efter arveregler. Endvidere må enhver forlene gejstlige len.3) Bjerget i Flensborg skal opføres. Begge hertuger skal betale for byggeriet, men kun den hertug, som får Flensborg-delen, skal betale for arbejdsfolkenes kost.4) Hvad angår Sønderborg og Tønder, er det blevet aftalt, at Sønderborg med Nordborg og alt, hvad dertil hører, er bedre end Tønder. Dog skal begge slotte, dvs. Sønderborg slot og Tønderhus, med alt, hvad dertil hører, deles og forblive delte ved arv, og det skal være op til de slesvigske hertuger, om de vil forbedre Tønderhus.5) Hvad angår Åbenrå, er det blevet aftalt, at Åbenrå skal forblive udelt, samt at begge hertuger skal have brugsret til Åbenrå.6) Hvad angår landet Holsten, er det blevet aftalt, at den ene del fortsat skal være Segeberg med alt, hvad dertil hører af byer, slotte og lande, nemlig byen og slottet Segeberg med fogediet, byen Neustadt, sognene Selent, Giekau, Altenkrempe ved Neustadt, landsbyen Großenbrode, byen og slottet Rendsburg og fæstningen Tielenburg samt sognet Neumünster. Den anden del skal fortsat være Plön med alt, hvad dertil hører af slotte, byer og lande, nemlig slottet og byen Plön, landet Oldenburg, byen Lütjenburg, byen Heiligenhafen, landet Femern med borgen Glambæk, Hanerau, sognene Hademarschen og Steenfeld samt slottet Haseldorf med alt, hvad dertil hører. Hvad angår den tredje del, er det blevet aftalt, at den skal deles i to, hvormed man kan forbedre de to førnævnte dele. Den tredje del udgjordes af Kiel, Neumünster, Trittau, Oldesloe, landet Stormarn, Itzehoe og Osterhof.7) Hvad angår de gejstlige len, er det blevet aftalt, at de gejstlige len, som ligger inden for byen Hamburg og Eutin, skal høre til Segeberg, samt at de gejstlige len, som ligger i Lübeck, skal høre til Plön.

Hertuginde Katharina af Mecklenburg afsætter på egne og sine umyndige børn hertugerne Heinrich og Johanns vegne det gamle råd i byen Wismar, som uden det wismarske borgerskabs og det mecklenburgiske herskabs vidende har indladt sig på et forbund med kong Erik 7. af Pommern. Endvidere udstyrer hertuginden Wismars nyudnævnte råd med byens gamle rettigheder.

Dom i sagen mellem hertuginde Katharina af Mecklenburg og borgmestre og råd i Rostock, hvorved disses gods og ejendomme i Mecklenburg frakendes dem, fordi de har forskrevet byen Rostock til kong Erik 7. af Pommern.

Kong Erik 7. af Pommerns lejdebrev for de holstenske grevers udsendinge til det møde, som skal holdes 14. marts 1428 i Nykøbing på Falster eller i Falsterbo i Skåne mellem på den ene side kong Erik og på den anden side de holstenske herrer og de vendiske hansestæder.I lejdebrevet befuldmægtiger kong Erik endvidere den romerske konges udsending Nicolaus Stok til at udskyde mødet to til tre uger, hvis det skulle blive nødvendigt på grund af vejr og vind.

Kong Erik 7. af Pommerns lejdebrev for de vendiske hansestæders udsendinge til det møde, som skal holdes i Nykøbing på Falster eller i Falsterbo i Skåne mellem på den ene side kong Erik og på den anden side de holstenske herrer og de vendiske hansestæder.I lejdebrevet befuldmægtiger kong Erik endvidere den romerske konges udsending Nicolaus Stok til at udsætte mødet, hvis det bliver nødvendigt på grund af vejr og vind. Alle, der er i Nicolaus Stoks selskab eller kommer i hans ærinde, skal være omfattet af lejdet.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til højmesteren for Den Tyske Orden Paul v. Rusdorf.Kong Erik meddeler, at han for nylig har haft besøg af udsendinge fra nogle af hans fjender, nemlig udsendinge fra Novgorod samt andre russiske udsendinge. Disse udsendinge fremsatte det krav over for kong Erik, at han enten skulle overdrage russerne de lande, som kong Eriks forfædre for længe siden havde erobret fra russerne, hvorved de pågældende lande vel at mærke var blevet bragt til den kristne tro, eller lave en evig fredsaftale med russerne. Såfremt kong Erik ikke går ind på nogen af russernes krav, vil det ifølge de russiske udsendinge betyde, at der er åben krig imellem kong Erik og russerne efter 23. maj 1428.Kong Erik meddeler endvidere højmesteren, at han blev meget forbavset over denne trussel om krig fremsat af de russiske udsendinge, idet russerne ikke tidligere har fremsat sådanne krav og trusler. Dog fik kong Erik i nærværelse af sit råd og den romerske konges udsending at vide af de russiske udsendinge, at årsagen til, at de nu optrådte på denne måde, var, at de hanseatiske købmænd i Novgorod havde tilskyndet dem til at fremsætte både det nævnte krav og truslen om åben krig. Således kan højmesteren ifølge kong Erik se, hvorledes hanseaterne, som er kong Eriks fjender, ikke alene forsøger at vende kristne fyrster og byer imod kong Erik, men også hedninge, hvorved hanseaterne bevidst svækker den kristne tro samt styrker hedningene.Endvidere meddeler kong Erik, at han, idet det er meget ubelejligt for ham på nuværende tidspunkt at føre krig mod både russerne og hansestæderne, ønsker at høre, hvad højmesteren mener om russernes krav om en evig fred imellem kong Erik og russerne. I denne forbindelse gør kong Erik højmesteren opmærksom på, at denne uheldige situation alene er opstået på grund af, at de hanseatiske købmænd har opildnet og styrket russerne i deres sag.Endelig meddeler kong Erik, at han af sine råder i Sverige er blevet gjort opmærksom på, at hans svenske undersåtter, som rejser til og fra højmesterens områder og havne i både Preussen og Livland bliver chikaneret samt udsat for overgreb af såvel hanseater som højmesterens folk, hvilket kong Erik er blevet meget forbavset over. Af den årsag beder kong Erik højmesteren om at sikre, at overgrebene på hans undersåtter ophører, samt at de af hans undersåtter, som har været udsat for overgreb, får erstatning herfor.

Rådet i Braunschweig skriver til borgmestrene i Lüneburg.Rådet i Braunschweig meddeler, at det har modtaget borgmestrene i Lüneburgs brev, i hvilket de beder borgmestrene i Braunschweig om at sende deres mening om og anvisninger i sagen vedrørende Tideman Steen, borgmester i Lübeck og hanseatisk flådefører, der i sommeren 1427 sejlede ud af Øresund med resterne af den hanseatiske flåde efter den hamborgske flådeafdelings nederlag til kong Erik 7. af Pommerns flåde, hvilket resulterede i, at den biscayiske flåde blev erobret af kong Erik.Ifølge borgmestrene i Lüneburg skulle rådet i Lübeck have befalet Tideman Steen at blive i Øresund med hele den hanseatiske flåde, indtil den biscayiske og den preussiske flåde var sejlet igennem Øresund. Herefter skulle Tideman Steen selv afgøre, hvad der var bedst at foretage sig med hensyn til den hanseatiske flåde. Da den hamborgske afdeling af den hanseatiske flåde imidlertid led nederlag til kong Eriks flåde i Øresund, beordrede Tideman Steen resten af den hanseatiske flåde til at forlade Øresund, hvorved den biscayiske flåde blev efterladt fuldstændig ubeskyttet imod kong Eriks folk. De borgere og handelsfolk, som derved har mistet deres gods, som var ombord på de biscayiske skibe, har nu anklaget Tideman Steen for at have handlet imod rådet i Lübecks ordre om at blive i Øresund, indtil den biscayiske og den preussiske flåde var sejlet forbi.Tideman Steen har imidlertid forsvaret sig imod disse anklager under hansedagen i Lübeck, hvor også hertug Adolf af Slesvig var til stede, idet Tideman Steen har forklaret, at man efter den hamborgske flådeafdelings nederlag samlede resten af den hanseatiske flåde i Øresund for at drøfte, hvorledes man kunne undgå, at der skete større skade. Problemet for den hanseatiske flåde bestod på dette tidspunkt desuden i, at folkene fra Stralsund ikke var ankommet til Øresund, således som det ellers var blevet aftalt. Endvidere frygtede man, at kong Erik grundet den kongelige flådes store sejr over den hamborgske flådeafdeling havde fået mod på flere angreb, såfremt man lod den hanseatiske flåde blive i Øresund, samt at sådanne angreb ville gøre skaden endnu større. Endelig kom man på baggrund af drøftelserne frem til det resultat, at den preussiske flåde var meget vigtigere og kostbarere end den biscayiske flåde, hvorfor det i første omgang gjaldt om at beskytte den preussiske flåde. Derfor besluttede man for det første at sende bud til den bicayiske flåde om ikke at sejle igennem Øresund og for det andet at lade resten af den hanseatiske flåde sejle til Bornholm for dér at vente på den preussiske flåde, således at den ikke ville falde i kong Eriks hænder. Endvidere ville man på vejen til Bornholm forsøge, om man kunne forenes med skibene fra Stralsund. Endelig har Tideman Steen oplyst, at alle de udsendinge fra de andre hansestæder, som var til stede under hansedagen, har bekræftet over for ham selv og Johann Russenberg, rådsherre i Lübeck, at det er foregået præcist, som Tideman Steen har forklaret det.På denne baggrund erklærer rådet i Braunschweig, at Tideman Steen har handlet korrekt i henhold til den ordre, som han har fået af rådet i Lübeck, hvorfor han må anses for at være uskyldig. For det første er beslutningen om at forlade Øresund truffet efter drøftelser mellem Tideman Steen og de andre hansestæders befalingsmænd i Øresund. For det andet var Tideman Steens ordre om at beskytte både den biscayiske og den preussiske flåde betinget af hjælpen fra de andre hansestæder, men eftersom den hamborgske flådeafdeling led nederlag til kong Eriks flåde, og eftersom folkene fra Stralsund slet ikke kom, var det umuligt for Tideman Steen at adlyde rådet i Lübecks ordre, og ingen er forpligtet af det, som er umuligt. For det tredje har Tideman Steen gjort ret i at forsøge at begrænse skaden. For det fjerde er det forkert, at Tideman Steen nu skal lide nød, blot fordi han har forsøgt at adlyde rådet i Lübecks ordre. Han har sat både sit gods og sit liv på spil for at adlyde ordren, og han har ikke haft nogen personlig gavn heraf.

På kong Erik 7. af Pommerns myndighed indkalder den romerske konges udsending Nicolaus Stok de holstenske grever Adolf og Gerhard samt de seks hansestæder Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Lüneburg og Wismar til et møde den 11. april i Falsterbo for at forhandle om en fred mellem dem og kong Erik 7. af Pommern.Stok har ligeledes på kong Eriks myndighed bemyndigelse til at udsætte mødet en uge, hvis udsendingene ikke kan nå frem pga. vind og vejr.

Aftale vedrørende krigsskadeserstatning indgået imellem de slesvigske hertuger Adolph og Gerhard på den ene side og Claus v. d. Wisch på den anden side.De slesvigske hertuger forpligter sig til at yde Claus v. d. Wisch erstatning, såfremt hans ejendom i Gelting bliver erobret eller brændt af hertugernes fjender, nemlig kong Erik 7. af Pommern og kong Eriks hjælpere, eftersom Claus v. d. Wisch er på de slesvigske hertugers side i krigen mod kong Erik. Til gengæld herfor forpligter Claus v. d. Wisch sig til at hjælpe de slesvigske hertuger i krigen mod kong Erik. Erstatningen beløber sig til 100 lybske mark pr. år, indtil Claus v. d. Wischs ejendom atter rummer en værdi af 100 mark lybske penninge.Såfremt Claus v. d. Wischs gård i Gelting bliver erobret eller brændt af af hertugernes fjender, forpligter de slesvigske hertuger sig til kvit og frit at give Claus v. d. Wisch hele Vor Frue sogn beliggende uden for Rendsborg i pant - dog med undtagelse af et område af sognet, som allerede er sat i pant.Således skal Claus v. d. Wisch have Vor Frue sogn i sin varetægt, og han skal have ret til at bruge sognet efter forgodtbefindende, indtil de slesvigske hertuger eller deres arvinger giver ham eller hans arvinger den pågældende gård i Gelting tilbage. Når han har fået gården i Gelting tilbage, skal han kvit og frit samt uden forsinkelse eller indsigelser returnere det førnævnte Vor Frue sogn til de slesvigske hertuger, således som han har modtaget det af dem. Hvad angår det tømmer i Claus v. d. Wischs gård, som måtte blive beskadiget i krigen grundet brand, skal to af de slesvigske hertugers rådsmedlemmer og to af Claus v. d. Wischs frænder i fællesskab aftale en passende erstatning herfor. De bygninger, som ligger uden for selve gården, skal imidlertid ikke være omfattet af de slesvigske hertugers krigsskadeserstatning til Claus v. d. Wisch.

Jacobus Bonow forpligter sig endnu en gang til at betale afgiften af officialatet på Rügen samt af grevskabet Streu til Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde. I den forbindelse erklærer Jacobus Bonow, at betalingen skal foregå et sted på Rügen, hvor biskop Jens måtte ønske det, idet dette ikke var blevet fastsat i det første brev om betalingen.Endvidere erklærer Jacobus Bonow, at han skal yde biskop Jens erstatning, hvis gården Ralswiek kommer i brand som følge af hans eller hans folks manglende opsyn.Endelig erklærer Jacobus Bonow, at biskop Jens skal have fuld dækning for skaden, uden at Jacobus Bonow skal have nogen form for skadeserstatning, såfremt branden skyldes Jacobus Bonow selv.

Johann (v. Trempe), biskop i Ratzeburg, udsteder vidnesbyrd om hansestædernes mundtlige protest mod kong Erik 7. af Pommerns og den romerske konges anklager.Hansestædernes protest indeholder følgende punkter:1) Hansestæderne protesterer mod den anklage, at de skulle føre krig mod kong Erik for at skade den hellige kristenhed eller for at styrke kætterne. Hansestæderne fører krig mod kong Erik for at beskytte sig selv, deres privilegier og deres ejendom.2) Hansestæderne protesterer over det forhold, at både de og kong Erik har bedt højmesteren for Den Tyske Orden om at være dem mægtig til ret.3) Hansestæderne protesterer mod den anklage, at de ikke skulle have adlydt pavens og den romerske konges ordre om at deltage i krigen mod kætterne i Bøhmen. Derimod har hansestæderne sendt både riddere, væbnere og andre bevæbnede mænd afsted under det første felttog mod kætterne, som var arrangeret af kardinal Placentinus.4) Endvidere deltog hansestæderne i det andet felttog mod kætterne, som var ledet af kardinalen af Ursin. Dette foregik på flere måder. Dels indsamlede de penge og gods, som de anbragte i kister i hansestædernes kirker. Dels sendte hansestæderne bevæbnede mænd afsted til krigen mod kætterne.5) Endvidere deltager hansestæderne i det tredje felttog mod kætterne, som er ledet af kardinalen af England. De er således i færd med at indsamle penge og gods fra enhver borger i hansestæderne, således som det er blevet bestemt af kardinalen af England og af kurfyrsterne.6) Hansestæderne protesterer mod den anklage, at de skulle have taget den romerske konges udsending, Michael Honiger, til fange. Derimod har de hele tiden hjulpet ham og sørget for, at han kunne rejse sikkert til Danmark.7) Hansestæderne protesterer mod den anklage, at de skulle have været ulydige mod den romerske konge i forbindelse med de forhandlinger mellem kong Erik og hansestæderne, som blev ledet af den romerske konges udsending, Nicolaus Stok. Således har de hele tiden forsøgt at opfylde alle de krav, som Nicolaus Stok stillede til dem med hensyn til det fredsmøde, som skulle holdes i Falsterbo mellem kong Erik og hansestæderne, men de var desværre forhindrede i at komme til mødet grundet vind og vejr.På baggrund af de nævnte punkter håber hansestæderne, at den romerske konge ikke vil pålægge dem nye byrder. Såfremt den romerske konge imidlertid ikke skulle stille sig tilfreds hermed, således at det kommer til en retssag mellem parterne, vil hansestæderne gøre indsigelse mod det forhold, at den romerske konge optræder som dommer i denne sag, idet han ikke kan være lovlig dommer, eftersom han er beslægtet med kong Erik. Såfremt den romerske konge imidlertid ville lade en anden fyrste være dommer i denne sag, vil hansestæderne betingelsesløst underkaste sig denne dommer.

Hansekøbmændene i Novgorod skriver til rådet i Dorpat.Hansekøbmændene i Novgorod meddeler, at de har modtaget et brev indeholdende en advarsel fra rådet i Dorpat, og at de har rettet sig efter den.Endvidere meddeler hansekøbmændene i Novgorod, at Novgorods udsendinge, som var blevet sendt til kong Erik 7. af Pommern, netop er vendt tilbage til Novgorod. De russiske udsendinge har fortalt hansekøbmændene i Novgorod, at kong Erik har renset sig fra alle anklagerne om, at han skulle være skyld i, at deres russiske brødre var blevet dræbt, og at deres gods var blevet frarøvet dem. Kong Erik har i forlængelse heraf fortalt de russiske udsendinge, at det ikke er foregået i hans riger, samt at det pågældende gods aldrig er kommet ind i hans riger - hverken ad vandvejen eller over land. Endvidere har kong Erik fortalt dem, at hansekøbmændene og hansestæderne har taget det pågældende gods, samt at godset alene er blevet bragt til tyske byer.Endvidere har de russiske udsendinge meddelt hansekøbmændene i Novgorod, at kong Erik har opfordret dem til at stille hansekøbmændene til regnskab for deres dræbte brødre og for deres mistede gods.Endelig har de russiske udsendinge meddelt hansekøbmændene i Novgorod, at de har sluttet en femårig fred med kong Erik.

Rådet i Lübeck skriver til rådet i Danzig.Rådet i Lübeck videresender et brev fra alle hansestæderne, i overensstemmelse med hvilket rådet i Lübeck henstiller til rådet i Danzig, at ingen må sejle til Øresund.Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at også de hollandske stæder vil blive advaret mod at sejle til Øresund.Endelig meddeler rådet i Lübeck, at det ikke har noget ansvar for den skade, som folkene fra Holland og Zeeland er blevet påført grundet hansestædernes krig med kong Erik 7. af Pommern, idet rådet i Lübeck allerede havde berettet for dem, at hansestæderne lå i fjendskab med kong Erik.

Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, Peder Andersen, kannik i Ribe, og Henrik Tinhuus (Skinkel) erklærer, at fru Else (Nielsdatter (Glob), til Todbøl), enke efter hr. Jens (Eriksen) Skram (til Voldbjerg), havde overdraget Tue Skriver en gård i Simmersted på den betingelse, at han skulle skøde den pågældende gård til kirken i Haderslev.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat sender en transsumpt af et brev af 5. juni 1428 sendt fra hansekøbmændene i Novgorod til rådet i Reval. Af det transsumerede brev fremgår det bl.a., at Novgorods udsendinge, som har været hos kong Erik 7. af Pommern, netop er vendt tilbage til Novgorod. I Novgorod har de nu fortalt, at kong Erik har meddelt dem, at det gods, som var blevet frarøvet russerne, nu er blevet bragt til hansestæderne.Rådet i Dorpat foreslår i forlængelse heraf at sende udsendinge til Novgorod for over for russerne at forsvare de hanseatiske købmænd imod kong Erik 7. af Pommerns beskyldninger samt for at finde ud af, hvorledes forholdet til russerne er nu.

Rådet i Riga skriver til rådet i Lübeck.Rådet i Riga sender en transsumpt af et brev af 5. juni 1428 sendt fra hansekøbmændene i Novgorod til rådet i Dorpat. Denne transsumpt havde rådet i Riga modtaget fra rådet i Dorpat den 15. juli 1428. Af det transsumerede brev fremgår det bl.a., at Novgorods udsendinge, som har været hos kong Erik 7. af Pommern, netop er vendt tilbage til Novgorod. I Novgorod har de nu fortalt, at kong Erik har meddelt dem, at det gods, som var blevet frarøvet russerne, nu er blevet bragt til hansestæderne.Rådet i Riga foreslår i forlængelse heraf, at hansestæderne på den næstkommende hansedag undersøger, hvor det gods, som sagen handler om, nu befinder sig, samt at man hurtigst muligt undskylder over for russerne i Novgorod.

Hertugerne Adolf og Gerhard af Slesvig overdrager 2000 lybske mark i form af pant i Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund herreder til hr. Heinrich v. Ahlefeldt, ridder, på livstid for dennes tjeneste. Pantet, som Claus Limbek har haft inde for 2500 mark, er således forhøjet til 4500 mark.Såfremt hertugerne ønsker at indløse pantet efter Heinrich v. Ahlefeldts død, skal det meddeles Heinrich v. Ahlefeldts arvinger inden for otte dage efter mortensdag på Tørning slot - enten skriftligt ved åbne beseglede breve eller mundtligt ved to af hertugernes hæderlige mænd. Derefter skal hertugerne til næstfølgende mortensdag betale hele summen, dvs. 4500 lybske mark, til Heinrich v. Ahlefeldts arvinger.

Bertold Burammer skriver til Paul v. Rusdorf, højmester for Den Tyske Orden.Bertold Burammer meddeler, at han i fællesskab med Erik Krummedige har aftalt, at der skal holdes et møde angående nogle skippere til pinse, medmindre kong Erik 7. af Pommern ønsker, at det skal ske tidligere.Endvidere meddeler Bertold Burammer, at en del fetaljebrødre har lidt et stort nederlag i Øresund. Af den årsag har man erobret syv skibe med kanoner og tre snekker, og omkring 500 fetaljebrødre er blevet taget til fange. Endvidere er svenskerne nu kommet med hele deres styrke til Øresund.Endelig meddeler Bertold Burammer, at kong Erik 7. af Pommern gerne vil tilstå 20 eller 30 af højmesterens skibe frit lejde igennem Øresund, såfremt højmesteren skriftligt beder kong Erik om det.

Rådet i Stralsund skriver til hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar.Rådet i Stralsund meddeler, at det af otte personer, som netop er returneret fra København, har fået oplysninger om den i Øresund liggende svenske flådes dårlige tilstand. Stralsund meddeler, at svenskerne på rejsen til Øresund har lidt stor nød, hvad angår både mad og drikke, hvorfor de f.eks. har været nødsaget til at drikke vand på rejsen.Endvidere meddeler rådet i Stralsund, at 80 skibe under hr. Aksel Pedersen (Thotts) kommando nu er sejlet fra København til Grønsund eller Gedser for dér at opbringe hansestædernes skibe. Disse skibe er dog mestendels snekker.Endvidere meddeler rådet i Stralsund, at det i mellemtiden har fået nærmere oplysningerne om den svenske flåde i Øresund. Den svenske flåde tæller således omtrent 2000 mand, men kun 400 af disse er fuldt udrustede til kamp. Resten er bønder og løse folk. Svenskerne ligger stadig i Øresund, men de vil først stævne ind, når kong Erik 7. af Pommern giver dem proviant, for de har ingen proviant ombord.Endvidere meddeles det, at de 80 tidligere omtalte skibe under hr. Aksel Pedersens kommando kun er små snekker, samt at de er bemandet af udygtige søfolk.Endelig meddeles det, at kong Eriks skibe kun kan bruges i Øresund, idet de er dårligt tiltaklede, og idet de ikke er bemandede af søfolk.

Kong Erik 7. af Pommerns anklage mod hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar og Lüneburg forelagt for hertug Wilhelm af Braunschweig ved fredsmødet i Nykøbing i 1428. Erklæringen indeholder følgende 17 punkter:1) Da der i året 1423 ved Heinrich Rumpoldts mægling var kommet forhandlinger i stand mellem kong Erik og holstenerne i Flensborg, sendte hansestæderne deres udsendinge til kong Erik for at meddele ham, at hansestæderne ønskede at indgå en evig fredsaftale med ham. Imidlertid afslog kong Erik i første omgang dette, da det på daværende tidspunkt forekom ham ubelejligt. Da hansestædernes udsendinge på ny havde været hos kong Erik for at læse et udkast til en sådan evig fredsaftale højt for kongen, aftaltes det, at begge parter skulle beholde en udgave af dette skrift, og at man skulle drøfte aftalen på et møde til sankthans samme år i København. Da hansestædernes udsendinge ankom til København, meddelte de kong Erik, at de stadig ønskede at indgå en evig fredsaftale med kong Erik. Kong Erik indvilgede heri, idet han gav hansestæderne sit åbne brev indeholdende aftalen. Endvidere blev det i den forbindelse aftalt, at begge parter skulle yde hinanden bistand, såfremt den ene part blev forulempet af en tredjepart, f.eks. en fyrste eller en herre.2) Den førnævnte aftale blev indgået, efter kong Erik både ved hjælp af den romerske konges åbne breve og mundtligt havde bedt hansestæderne om den hjælp imod de holstenske herrer, som hansestæderne over for kong Erik havde forpligtet sig til at yde.3) Endvidere kan hansestæderne ikke bevise, at de var taget til mødet i København for at aflevere deres klager mod kong Erik, således som aftalen ellers foreskriver. Derimod klagede hansestædernes udsendinge over, at kong Erik har indkaldt dem for at skade dem, da de sidst var i Vordingborg. Dette skete altså inden fejden. Til denne klage svarede kong Erik, at han ikke havde gjort det for at skade dem. Alt, hvad kong Erik havde gjort, var gjort i nødværge, men for at hans folk skulle kunne få varer inden for kort tid, tillod han hansestæderne at rejse til alle kongens lande med deres varer. Desuden gav kong Erik sine folk besked om, at ingen måtte hindre eller skade hansekøbmændene.4) Derefter gik kong Erik ud fra, at han ville få hjælp af hansestæderne i sagen om Sønderjylland, men efter det tidspunkt, hvor kong Erik bad om hansestædernes hjælp samt henstillede til, at de var ham mægtige til ret, sendte de deres folk hen til de holstenske herrer for at spørge dem, om de holstenske herrer ville være hansestæderne mægtige til ret. Herefter kunne hverken kong Erik eller hans råd få at vide af hansestæderne, om de ville være kong Erik eller de holstenske herrer mægtige til ret, men på vegne af kong Erik sagde kongens råd til hansestædernes udsendinge, at kong Erik ville indstille krigen med det samme, hvis hansestæderne forpligtede sig til at være de holstenske herrer mægtige til ret. Hertil svarede hansestædernes udsendinge imidlertid, at de ikke havde fået det i opdrag, men at de ønskede at drøfte sagen med kong Erik. Herefter rejste hansestædernes udsendinge til Flensborg, men da de mødtes med kong Erik, nævnte de ikke sagen med et ord. Derimod bad de på vegne af alle hansestæderne kong Erik om at lade de holstenske herrer få Sønderjylland. Hertil svarede kong Erik, at det ikke var belejligt for ham, og endvidere henstillede han til, at hansestæderne gjorde, hvad de havde forpligtet sig til over for kongen. Hertil svarede hansestædernes udsendinge imidlertid, at de nu ville ride hen til de holstenske herrer for at høre, hvordan de ville forholde sig, og endelig ville de konsultere hansestæderne. Først herefter ville de kunne give kong Erik et ordentligt svar. Dette svar kom imidlertid aldrig, for hansestæderne sendte umiddelbart herefter deres fejdebreve til kong Erik, hvorved de blev kongens fjender.5) Da hansestæderne var blevet kong Eriks fjender, sendte kong Erik sine udsendinge til sine slægtninge, hertugerne af Pommern, og derefter til højmesteren for Den Tyske Orden for at spørge, om de ville prøve at formå hansestæderne til at gøre den skade, som de havde påført kong Erik ved at føre krig mod ham, god igen. Således mødtes hertugerne af Pommern med hansestæderne i Øresund, men hansestæderne afslog at gøre skaden god igen, eftersom de mente, at kong Erik først skulle kompensere dem for den skade, som kongens fogeder og embedsmænd havde påført dem.6) Endvidere opfordrede højmesteren for Den Tyske Orden på kong Eriks vegne hansestædernes udsendinge til at være kong Erik mægtige til ret, men hansestædernes udsendinge nægtede dette, da det ikke var blevet givet dem i opdrag af deres respektive stæder at træffe sådanne beslutninger. De ville imidlertid gerne overbringe oplysningen til deres respektive stæder. Endelig meddelte de, at højmesteren selv måtte sende udsendinge til hansestæderne, såfremt han ønskede at drøfte sagen yderligere med hansestæderne. Herpå sendte højmesteren sin marskal samt andre hæderlige folk fra Den Tyske Orden og fra Den Tyske Ordens byer. Højmesterens folk fik derefter arrangeret det således med hansestæderne, at der skulle holdes et møde, og at hansestæderne ville lade højmesteren afgøre sagen, hvilket kong Erik i højmesterens nærværelse indvilgede i. Da højmesteren var rejst fra kong Erik, fik kongen et brev fra højmesteren, hvori han skrev, at hansestæderne nu alligevel ikke ville holde et møde om sagen med kong Erik, såfremt kongen ikke ville lade de holstenske herrer få Gottorp og Sønderjylland.7) Endvidere har kong Erik ved hjælp af en udsending forsøgt at overbringe hansestæderne den meddelelse, at han stadig var parat til at lade sagen afgøre ved retten, men hansestæderne gav ham kun hånlige svar herpå.8) Herefter sendte den romerske konge sin mægler Nicolaus Stok til hansestæderne for at få en aftale i stand mellem kong Erik på den ene side og hansestæderne og de holstenske herrer på den anden side. Det blev nu aftalt, at der skulle holdes et fredsmøde i Falsterbo i påsken, men da kong Erik bad hansestæderne om at komme til mødet, sendte de i stedet deres krigsflåde afsted.9) Til de klager vedrørende kong Eriks påståede privilegiebrud, som hansestæderne i 1428 afleverede til biskop Johann af Ratzeburg, svarer kong Erik, at han ikke kender noget til disse privilegiebrud, og at han heller ikke kender til, at der er blevet klaget over sådanne, inden krigen med hansestæderne brød ud. Endvidere fremgår det ikke af hansestædernes krigserklæringer, at kong Erik personligt skulle have gjort sig skyldig i privilegiebrud.10) Til de påstande om, at hansestæderne havde sendt deres udsendinge til højmesteren for Den Tyske Orden for at forhandle om fred, svarer kong Erik, at hansestæderne på intet tidspunkt havde i sinde at forhandle om fred. Havde de haft det, havde det nemlig ikke været nødvendigt for højmesteren at sende sin marskal samt flere andre af højmesterens udsendinge til hansestæderne. Endvidere var marskalen nødt til at blive hos hansestæderne i tre uger, inden han kunne få deres holdning til sagen at vide. Da han derefter rejste fra hansestæderne til Vordingborg for at overbringe kong Erik det svar, som hansestæderne havde givet ham, sendte de hele deres hærstyrke til København, som nåede frem, inden marskalen nåede til Vordingborg.11) Endvidere siger kong Erik, at hansestæderne har forbrudt sig mod den romerske konges befaling, idet hansestæderne kom til Øresund med deres hærstyrke, selvom den romerske konge havde befalet dem at holde fred med kong Erik.12) Kong Erik håber nu, at hertug Wilhelm kan formå hansestæderne til at genoptage fredsforhandlingerne, hvilket de har pligt til, således at man efter klage og svar kan finde en løsning på konflikten.13) Såfremt det ikke er muligt for hertug Wilhelm at få hansestæderne til at genoptage fredsforhandlingerne, håber kong Erik, at hertug Wilhelm vil erklære kong Erik for uskyldig, samt at hertugen vil viderebringe denne uskyldserklæring til andre fyrster og herrer, i særdeleshed til kurfyrsterne, såfremt det blev nødvendigt for kong Erik.14) Til hansestædernes påstand om, at de grundet vind og vejr ikke kunne deltage i det forhandlingsmøde i Falsterbo, som Nicolaus Stok havde organiseret, svarer kong Erik, at denne påstand ikke er sand. Det forholdt sig nemlig sådan, at mødet skulle holdes på et tidspunkt mellem påske og fire uger derefter, og eftersom hansestæderne godt kunne sejle til Øresund med hele deres hærstyrke i påskeugen, ville de også kunne være rejst til mødet i Falsterbo.15) Til hansestædernes påstand om, at det ikke er muligt for den romerske konge at dømme i sagen mellem hansestæderne og kong Erik, idet den romerske konge er beslægtet med kong Erik, svarer kong Erik, at det netop er den romerske konges opgave som rigets herre og hoved at dømme i sådanne sager, og at denne opgave ikke er betinget af familiære forhold. Endvidere anser kong Erik hansestædernes påstand for en grov fornærmelse mod den romerske konge, men da det drejer sig om et forhold mellem hansestæderne og den romerske konge, vil kong Erik lade det være op til den romerske konge at træffe en afgørelse desangående.16) Endvidere erklærer kong Erik, at det netop berettede er sandt, og at det er foregået, således som man nu har fortalt det til hertug Wilhelm.17) Endelig meddeler kong Erik, at konflikten allerede opstod, inden hansestæderne erklærede krig mod ham, idet de inden krigen tog kongens udsendinge og undersåtter til fange i Lübeck samt frarøvede dem deres gods. Begrundelsen herfor var alene, at de tilfangetagne havde været i Novgorod. Endvidere tog folkene i Rostock et lastet skib fra kong Eriks møntmester.

Ejler (Nicolausen) Rønnow (til Ejsbøl) og Gert (Hartvigsen) Bryske stadfæster et skøde, i kraft af hvilket fru Helene (Nicolausdatter (Rønnow)) havde skænket en ejendom i Seest til Anders Jyde.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til ærkebiskop Nicolaus af Bremen.Kong Erik meddeler, at han netop har modtaget ærkebiskop Nicolaus' brev, hvori ærkebiskoppen skriver, at borgerne i Wismar på skændig vis har slået ærkebiskoppens embedsmand Heinrich v. Haren, rådmand i Wismar, ihjel på grund af falske rygter om ham. I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at han intet har at gøre med denne skændige handling.Endvidere beder kong Erik ærkebiskop Nicolaus huske på den aftale, som han har beseglet og forpligtet sig til at holde vedrørende de holstenske herrer, nemlig at ærkebiskop Nicolaus skal sørge for, at de holstenske herrer overholder det, som den romerske konge har afgjort i sagen mellem kong Erik og de holstenske herrer. Ærkebiskop Nicolaus skal således sørge for, at de holstenske herrer tilbageleverer Sønderjylland og Gottorp slot til kong Erik, idet den romerske konge har afgjort dette ved retten.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard forlener Conrad uppe der Lucht med en årlig rente på 30 lybske mark for tro tjeneste. Den årlige rente skal han have udbetalt af rådet i Slesvig.

Vidnesbyrd udstedt af Christian Kuband, biskop på Øsel, og højmesteren for Den Tyske Ordens udsendinge, Johann Pommersheim, komtur af Schlochau, og Borchard v. Güntersberg, om forhandlingerne i Nykøbing på Falster mellem kong Erik 7. af Pommerns udsendinge på den ene side og udsendinge fra hansestæderne Lübeck, Hamburg, Wismar, Stralsund og Rostock på den anden side. Det berettes, at kong Eriks udsendinge foreslog, at kong Sigismund skulle være opmand, hvortil hansestædernes udsendinge svarede, at de ikke ønskede kong Sigismund som opmand, da dette ifølge dem ikke var retmæssigt. Dertil svarede kong Eriks udsendinge, at de ville lade hertug Wilhelm af Braunschweig afgøre, om det var retmæssigt at udnævne kong Sigismund til opmand. Derefter nævnte hansestædernes udsendinge fire fyrster, og de foreslog da, at kong Sigismund skulle vælge en af disse fire fyrster som opmand i sagen. Hertil svarede kong Eriks udsendinge, at kong Sigismund nu allerede var foreslået som voldgiftsmand, hvorfor man ikke kunne foreslå nye voldgiftdommere i stedet for ham. Derefter foreslog hansestædernes udsendinge, at man valgte paven til opmand. Dette blev afvist af kong Erik på grund af sagens verdslige karakter.Da kong Eriks udsendinge og hansestædernes udsendinge ikke kunne blive enige, foreslog hansestædernes udsendinge at lade hertug Wilhelm og dennes rådgivere samt Øselbiskoppen og højmesteren for Den Tyske Ordens to udsendinge afgøre, hvem der skulle være opmand i sagen. Hertil blev der på kong Eriks vegne svaret, at kong Erik var villig til at mødes med hansestædernes udsendinge igen, når hansestædernes udsendinge havde drøftet sagen med deres respektive råd.

Hertug Wilhelm og hertug Heinrich lover byerne Lübeck, Lüneburg og Hamburg en hjælp på 300 lanser i krigen mod kong Erik for 20.000 mark lybsk.

Christian Pallesen, væbner, sælger sit gods i Wanderup til Johan Snelling, forstander for Helligåndshuset i Flensborg.

Lydeke Skriver og Nisse Bengtsson, borgere i Varberg, erklærer over for hr. Aksel Pedersen (Thott), ridder og høvedsmand på Varberg slot, at de har stillet garanti med et beløb på 70 rhinske gylden for Hans Robrink, som er kong Erik 7. af Pommerns fange. Aksel Pedersen har nemlig tilladt Hans Robrink at foretage en rejse til Tyskland, under forudsætning af at han vender tilbage til Varberg inden Sankt Olufs dag.Såfremt Hans Robrink ikke vender tilbage, forpligter Lydeke Skriver og Nisse Bengtsson sig til at betale Aksel Pedersen 70 rinske gylden i bøde.

Hans Kröpelin, høvedsmand i Stockholm, skriver til rådet i Danzig vedrørende de skibe og det gods tilhørende borgere fra Danzig, som er blevet beslaglagt i Stockholm.Hans Kröpelin meddeler, at han først den 18. oktober er vendt hjem fra et besøg hos kong Erik 7. af Pommern, hvorfor han ikke tidligere har fået oplysninger om de beslaglagte skibe og det beslaglagte gods.Endvidere meddeler Hans Kröpelin, at de pågældende skibe og det pågældende gods ved hans hjemkomst ikke længere befandt sig i Stockholm. Endvidere meddeler han, at han endnu ikke har kunnet få oplyst, om der er blevet handlet med de pågældende skibe eller det pågældende gods i Stockholm.Endelig meddeler Hans Kröpelin, at de pågældende skibe og det pågældende gods blev taget af en hob løse folk, som kom fra mange forskellige lande. Størsteparten heraf blev, da de ville sejle til Øresund med skibene og godset, fanget af folk fra hansestæderne og slået ihjel. Som kompensation for de tab, som borgerne fra Danzig måtte have lidt, sender Hans Kröpelin nogle fade osmundjern til Danzig, idet han forsikrer rådet i Danzig om, at borgerne i Danzig meget gerne må føre gods fra Danzig til Stockholm.

Hertug Adolf af Slesvig stadfæster, at Bertold Rønnow og Henneke Kreyge Rønnow har solgt landsbyerne Lebatz og Borne til Ahrensbök kloster for 500 lybske mark. Bertold Rønnow modtager endvidere 100 lybske mark.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard forlener Claus Keding med en årlig rente på 50 mark af indtægten af vandmøllen ved Husum for tro tjeneste.

Skrå for guldsmedelavet i København, også kaldet Sankt Eligius' Gilde, givet med kong Erik 7. af Pommerns og dronning Filippas tilladelse samt med samtykke fra hr. Esge (Jensen) Brok (til Essendrup), høvedsmand på Københavns slot, og Københavns byråd.Skråen indeholder følgende punkter:1) Enhver guldsmed i København skal arbejde med lødigt sølv og godt guld. Første gang man forbryder sig mod denne regel, skal man betale en lødig mark i bøde til lavet. Anden gang man forbryder sig mod denne regel, skal man betale to lødige mark i bøde til lavet. Tredje gang man forbryder sig mod denne regel, skal man betale tre lødige mark i bøde. De tre mark skal lavet dele i tre dele: kongens foged skal have én mark, rådmændene i København skal have én mark, og endelig skal guldsmedelavet have én mark. Derefter skal den pågældende guldsmed forlade København.2) Guldsmedene i København skal vælge en eller to oldermænd, som skal lede lavet. Den, som modsætter sig dette, skal betale en halv mark sølv i bøde til lavet.3) Den, som vil etablere sig som selvstændig guldsmed, skal have fem mark lødigt sølv og værktøj til en værdi af en mark lødigt sølv. Endvidere skal han sværge ved to ærlige mænds navn. Endelig skal han give lavet en tønde øl og en mark voks samt lys og bægre.4) Kun ægtefødte drenge må komme i lære hos en guldsmed. Den guldsmed, som forbryder sig mod denne regel, skal betale en mark lødigt sølv i bøde til lavet. Endvidere skal den dreng, som ikke er ægtefødt, fjernes fra lærepladsen.5) Den guldsmed, som får sig en lærling, skal give en tønde øl til lavet.6) Ingen svend må fremstille sine egne sølv- eller guldgenstande uden sin herres samtykke. Såfremt det bliver opdaget, at en svend gemmer de sølv- eller guldgenstande, som han selv har fremstillet, for sin herre, skal guldsmeden betale en halv mark lødigt sølv og svenden en tønde øl i bøde til lavet.7) Ingen svend må udføre stykarbejde. Ej heller må en svend optjene ugeløn. Den, som gør dette, skal betale fire mark voks i bøde til lavet. Såfremt han har gjort det med sin herres samtykke, skal han betale en tønde øl i bøde til lavet. Såfremt de pågældende håndværksgenstande bliver fundet hos svenden, skal man lægge dem i guldsmedelavets bøsse.8) Den svend, som stikker af med sin herres løn og ikke kommer tilbage, skal holdes for en uforbederlig svend. Således skal ingen medlemmer af lavet tage denne svend til sig. Den, som alligevel gør det, skal betale en lødig mark i bøde til lavet.9) Såfremt en svend efter at have tjent hos sin herre et stykke tid ønsker at rejse bort, og såfremt svendens herre ikke vil betale løn til svenden, skal herren betale et livlandsk pund voks i bøde til lavet, såfremt svenden indberetter sagen til oldermændene. Desuden skal herren udbetale lønnen til svenden.10) Såfremt en svend er til skade for sin herres virksomhed, skal oldermændene udpege to selvstændige guldsmede. Disse to skal træffe en afgørelse, som er til behag for både svenden og herren. Den, for hvem denne afgørelse ikke er til behag, skal udtræde af lavet.11) Ingen selvstændig guldsmed må drikke med andre medlemmer af lavet på beværtninger eller ved øludskænkningssteder. Den, som gør det, skal betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. Oldermændene har dog mulighed for at tilgive denne forseelse.12) Såfremt en selvstændig guldsmed kalder en anden for ludersøn, skal han betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. I dette tilfælde har oldermændene ingen mulighed for at tilgive forseelsen.13) Slår og sårer en selvstændig guldsmed en anden, skal han betale en halv lødig mark i bøde til lavet. I dette tilfælde har oldermændene ingen mulighed for at tilgive forseelsen. Slår en herre en svend, skal herren betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. Slår en svend en herre, skal svenden betale en halv lødig mark i bøde til lavet samt sværge på, at han ikke vil gøre det igen.14) Såfremt et medlem af lavet trækker en kniv mod et andet medlem af lavet, skal han, uanset hvor forseelsen sker, betale en lødig mark i bøde til lavet. Såfremt en svend trækker en kniv mod sin herre, skal svenden, uanset hvor forseelsen sker, betale en lødig mark i bøde til lavet. I dette tilfælde har oldermændene ingen mulighed for at tilgive forseelsen. Endvidere skal svenden sværge på, at han ikke vil gøre det igen.15) Såfremt en mester arbejder på sankt Eligius' dag, skal han betale en tønde øl i bøde til lavet. Såfremt en svend arbejder på sankt Eligius' dag, skal han betale en halv tønde øl i bøde til lavet. Såfremt guldsmeden har en dreng, som arbejder på sankt Eligius' dag, skal drengen betale en mark voks i bøde til lavet.16) Såfremt en guldsmed tager en dreng til sig og har hos sig i 12 uger uden at skrive drengen på lavets medlemsliste, skal han betale fem mark voks i bøde til lavet. Derudover skal han yde kompensation til lavet for drengen.17) Såfremt en svend, som har ydet trofast tjeneste, dør, skal man yde ham samme ret som en selvstændig guldsmed. Såfremt et lavsmedlem ikke gør det, skal vedkommende betale en øre i bøde til lavet.18) Såfremt en selvstændig guldsmed eller en selvstændig guldsmeds hustru dør, skal man følge vedkommende til graven, således som det sig hør og bør for medlemmerne af lavet. Den, som ikke gør dette, skal betale en øre i bøde til lavet.19) Såfremt en enke efter en guldsmed dør, skal man yde hende samme ret som enhver selvstændig guldsmed. Den, som ikke gør dette, skal betale en øre i bøde til lavet.20) Ingen svend må etablere sig som selvstændig guldsmed, medmindre han har tjent i et helt år hos en guldsmed i København.21) På sankt Andreas' dag skal alle medlemmer af lavet drikke sammen. Den følgende dag skal lavet holde en sjælemesse. Både kvinder og mænd skal donere til denne sjælemesse. Den, som ikke gør det, skal betale en øre i bøde til lavet.22) Såfremt en guldsmed snupper stadepladsen fra en anden guldsmed på markedet, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til lavet. Kommer det i den forbindelse til onde ord imellem parterne, skal den, som beviseligt har begået forseelsen, betale to tønder øl i bøde til lavet.23) Såfremt et medlem af lavet har gæld, som skal betales ud, og såfremt vedkommende ikke gør det på det fastsatte tidspunkt, skal vedkommende betale tre øre i bøde til lavet.24) Såfremt et lavsmedlem inviterer et andet lavsmedlem op på rådhuset uden oldermændenes tilladelse, skal vedkommende betale tre mark voks i bøde til lavet.25) Ingen selvstændig guldsmed må overtage en svend fra en anden guldsmed uden den anden guldsmeds samtykke. Den, som gør det uden den anden guldsmeds samtykke, skal betale et halvt livlandsk pund voks i bøde til lavet. Endvidere skal svenden betale en tønde øl i bøde til lavet.26) Såfremt en svend vil være sin egen herre, skal han ikke stoppe med at tjene hos sin herre, førend han har opfyldt alle sine forpligtigelser over for lavet.27) Såfremt et lavsmedlem hælder et bæger øl ud over hovedet på et andet lavsmedlem, skal vedkommende betale en kvart lødig mark i bøde til lavet. Såfremt et lavsmedlem hælder et bæger øl i skødet på et andet lavsmedlem, skal vedkommende betale fire mark voks i bøde til lavet.28) Det lavsmedlem, som gemmer et andet lavsmedlems værktøj, skal betale en tønde øl i bøde til lavet.29) Det lavsmedlem, som lokker et andet lavsmedlems svend eller dreng til uden deres herres samtykke at bortgive eller sælge nogle af de ting, som er i deres herres bod, skal betale et halvt pund voks i bøde til lavet. Endvidere skal man holde vedkommende for en uforbederlig mand.30) Den, som ikke deltager i lavsmøderne, skal betale en øre i bøde til lavet. Den, som går fra lavsmøderne i vrede, skal betale en tønde øl i bøde til lavet.31) Ingen guldsmed må arbejde med andet guld end godt guld.32) Ingen guldsmed må arbejde med andet sølv end godt sølv.33) Det har fra gammel tid været sædvane i lavet, at man giver den halve vægt af en halv lødig mark, såfremt man vil have udført en sølvgenstand uden forgyldning. Hvis mesteren forgylder en sølvgenstand med sit eget guld, skal han have hele vægten.34) Endvidere har det fra gammel tid været sædvane i lavet, at hvis en mester kommer i besiddelse af guld- eller sølvgenstande, som ikke lever op til lavets standarder, skal vedkommende holde disse genstande tilbage, indtil de lever op til lavets standarder.

De slesvigske hertuger Gerhard og Adolf overdrager til Banneke Calliesen for livstid de godser, som Henning og Claus Kock, borgere i Flensborg, ejer i Faretoft, i Risum Mose og i Kær herred, dog med forbehold for det tilfælde, at Henning og Claus Kock igen skulle komme i hertugernes nåde.

Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, stadfæster, at de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard har brugsret til slottet Svavsted under krigen imellem de slesvigske hertuger og kong Erik 7. af Pommern.

Hertug Adolf af Slesvig forlener sin tjener Claus Kellerknecht på livstid med en præbende ved Sankt Jørgens kapel uden for Slesvig by.

De slesvigske hertuger Adolfs og Gerhards bevilling til Magnus Haysen, at hans datter og hendes børn, både af hun- og hankøn, frit må besidde det jordegods, som tilfalder dem som arv efter Magnus Haysen.

Erik Jönsson til Hallkved udsteder et gældsbevis lydende på 16 mark eller 16 fade osmundjern til Jakob Glashagen, borger i Kalundborg, kaldet Lange Jakob. Gælden skal indfries inden næstkommende mortensdag. Erik Nielsen (Rotfeld) til Bratskov fungerer som garant for Erik Jönsson.

Kong Erik 7. af Pommerns forslag til en fredsaftale, som skal indgås med hansestæderne Lübeck, Stralsund, Wismar og Lüneburg.Forslaget indeholder følgende:1) De krigsskader, som findes på begge sider, skal efter hansestædernes ønske enten opvejes imod hinanden eller omregnes til penge og udlignes.2) Forsvarsforbundet af 6. januar 1423 skal atter træde i kraft. Handelstrafikken skal atter gøres fri, under forudsætning af at enhver part gør sin pligt på den andens område.3) Hansestæderne skal holde op med at udsætte kong Erik og den danske krone for overgreb og hån, således som de ellers har gjort indtil nu.

Kong Erik 7. af Pommerns beretning om fredsforhandlingerne i Nykøbing Falster mellem ham og hansestæderne Lübeck, Stralsund, Rostock, Wismar og Lüneburg.Beretningen indeholder følgende:1) Kong Erik henvender sig til de krigsførende hansestæders rådsudsendinge på følgende baggrund: Imens ærkebiskopperne af Köln, Mainz og Triers udsendinge er til stede, har hansestaden Stralsund to gange bedt kong Erik om frit lejde, hvorfor kong Erik nu har sendt et lejdebrev til Stralsund. Dette lejdebrev bliver læst højt under forhandlingsmødet.2) Idet der nu er en del deltagere ved mødet, som ikke har deltaget ved tidligere møder, lader kong Erik læse forbundstraktaten af 6. januar 1423 og kong Eriks erklæring mod hansestæderne af 12. september 1428 højt.3) Endvidere berettes det, at kong Erik underkastede sig hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburgs afgørelse i sagen, eftersom hansestæderne også havde underkastet sig hertugens afgørelse. Hertug Wilhelm ønskede imidlertid ikke af træffe nogen afgørelse, men aftalte derimod med kong Eriks råder at holde et nyt forhandlingsmøde 24. juni 1429. På dette møde tilbød kong Erik, at han ville underkaste sig en afgørelse, som hertug Wilhelm, biskoppen af Øsel og højmesteren for Den Tyske Orden skulle træffe i fællesskab. Dette afviste hertug Wilhelm imidlertid, og herefter blev hertugen kong Eriks fjende.4) Endvidere berettes det, at hansestædernes rådsudsendinge på nærværende forhandlingsmøde bad kong Erik om at levere et udkast til en fredstraktat, hvorfor kong Erik 8. august 1430 lader udfærdige et udkast til en sådan fredstraktat.5) Endvidere berettes det, at hansestædernes rådsudsendinge på nærværende forhandlingsmøde erklærer, at krigshandlingerne til søs skal ophøre, hvorfor det er nødvendigt, at kong Erik indgår en våbenhvile med de holstenske herrer. Hansestædernes rådsudsendinge ønsker, at denne våbenhvile skal vare i 12 eller 10 år. Kong Erik vil imidlertid kun acceptere en våbenhvile på ét år. Herefter foreslår hansestædernes rådsudsendinge, at man holder en våbenhvile på seks år, men dette afviser kong Erik.

Kong Eriks fredsforslag til hansestæderne Lübeck, Wismar, Lüneburg og Stralsund. Kong Erik foreslår de fire hansestæder at indgå en fred - sådan som Rostock har indgået en fred med kongen - på trods af den bevislige skade, som de har påført ham, og den forsmædelige hån, som de har udsat ham for. Kong Erik foreslår, at de fire hansestæder selv må vælge, om striden mellem ham og dem enten skal bilægges ved forlig, eller om det skal afgøres ved retten, hvad de hver især skylder hinanden grundet krigen, dog under forudsætning af at de fire hansestæder holder op med at skade og håne ham og kronen og under forudsætning af genoptagelse af en traktat, hvormed utvivlsomt menes traktaten af 15. juni 1423 (se ). Endvidere foreslår kong Erik, at han vil undlade at gøre sine retskrav gældende over for de holstenske herrer i en periode på ét år fra brevets udstedelse, såfremt de fire hansestæder inden for fire uger kan give ham garanti for, at holstenerne ikke vil gøre skade på kongen eller kongens lande og undersåtter i løbet af den etårige periode. Endelig foreslår kong Erik, at Hamburg også kan være med i fredsaftalen, såfremt byen viser sig trofast over for ham, men kong Erik har endnu ikke besluttet, hvorledes striden mellem Hamburg og kongen angående de af kongens mænd, som Hamburg har taget til fange, og de folk fra Hamburg, som kongen har taget til fange, kan bilægges.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard forlener Eggert v. d. Herberge, væbner, med en årlig rente på 20 mark af Nørre Gøs herreds afgifter.

Rådet i Lübeck samt rådsudsendingene fra de andre hansestæder, som fører krig imod kong Erik 7. af Pommern, opfordrer hansestaden Stralsund til at udsende borgmester Conrad Bischof for at forhandle med kong Erik.

Kong Erik 7. af Pommern erklærer over for Lübeck og de andre krigsførende hansestæder, som har sendt Conrad Bischof, borgmester i Stralsund, afsted til kongen for at forhandle med ham, at han er villig til at enten af ændre eller helt at fjerne de artikler fra sit forslag til en fredsaftale, som hansestæderne tager anstød af.

Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, forpligter sig over for de slesvigske hertuger Adolf og Gerhard til at lade marskdiget imellem Husum og Rødemis gennemgrave, såfremt hertugerne måtte ønske det.

Erik Krummedige og Otte v. d. Knobes erklæring om en overenskomst imellem den afdøde Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, og Iver Jul om indfrielsen af Iver Juls gæld på 100 mark til biskoppen.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard forlener deres mand og tjener Claus v. Koden med gården Melvedgård og landsbyen Melved i Svenstrup sogn på Als for en toårig periode.

Rådet i Lübeck indbyder rådet i Wismar til hansemødet 27. februar 1431 i Lübeck, eftersom både Lübecks og Wismars udsendinge nu er vendt tilbage fra forhandlingsmødet i Danmark.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard bekræfter, at indbyggerne i Øster og Vester Husum har forpligtet sig til at give præsten i Mildsted 20 lybske mark om året under straf af dobbelt betaling, hvis summen ikke betales til rette tid. Dette sker, idet indbyggerne i Øster og Vester Husum agter at bygge et kapel til ære for Sankt Lambert.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard erklærer, at de skylder Hartvig Reventlow 1400 lybske mark.Endvidere udnævner hertugerne Hartvig Reventlow til regnskabsfoged over Tønder slot med tilliggende herreder.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard erklærer, at de skylder væbner Otto Hartvigsen Pogwisch (til Bissee) 1700 mark penninge, som skal betales næstkommende mortensdag.Såfremt betalingen ikke finder sted, lover de slesvigske hertuger at pantsætte byen Eckernförde, møllerne i Borreby samt bønderne i Svans til Otto Hartvigsen Pogwisch.

Rådet i Danzig meddeler rådet i Lübeck, at de hanseatiske udsendinge, som har været til møde med kong Erik 7. af Pommern i Danmark, grundet en storm på havet har søgt tilflugt i Danzig.Under de hanseatiske udsendinges ophold i Danzig har de forhandlet med de preussiske stæder om opretholdelsen af hansestædernes privilegier i Danmark, Sverige og Norge.Endvidere meddeler rådet i Danzig, at det er villigt til at sende udsendinge til et hansemøde i Lübeck.

Rådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at både Lübecks og Hamburgs skibe er klar til at sejle til Sønderborg. Rådet anmoder fremdeles Wismar om at sende skibe hertil.Endvidere meddeler rådet i Lübeck, at alle fanger er blevet sat i tårnet, og at der er kommet efterretning om, at de slesvigske hertuger har håb om at indtage fæstningen og bjerget ved Flensborg.

Rådet i Lübeck indbyder rådet i Wismar til et møde i anledning af den romerske konges mæglingsforsøg i striden mellem holstenerne, hansestæderne og kong Erik 7. af Pommern.

Rådet i Danzig meddeler rådet i Lübeck, at det har forbudt sine skippere at sejle gennem Øresund, før der er kommet nye efterretninger om Flensborgs belejring.

Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, bekræfter, at indbyggerne i Øster Husum og Vester Husum på tinget i Husum den 17. maj 1431 over for fogeden Heinrich Rixtorp har forpligtet sig til at give sognepræsten i Mildsted 20 lybske mark om året for det kapel, som de vil bygge i Husum.

Rådet i Hamburg erklærer over for rådet i Lübeck, at Hamburg vil rette sig efter den i Lübeck trufne aftale, så snart Hamburg får efterretning om, at kong Erik 7. af Pommern er gået i land.

De slesvigske hertuger Adolf og Gerhard beder rådet i Lübeck om tilsendelse af hjælp, da kong Erik 7. af Pommerns hær ligger ved Haderslev, og da den kongelige flåde kun venter på vind for at undsætte Flensborg.

En ukendt person advarer rådet i Riga mod kong Erik 7. af Pommern, hvis flåde er i søen og siges at ligge ved Gedser. Man ved dog ikke med sikkerhed, hvor den danske flåde er på vej hen.

Rådet i Riga oversender rådet i Reval en transsumpt af et brev af 15. juli 1431 fra en ukendt person til rådet i Riga og indskærper den deri indeholdte advarsel om, at kong Erik 7. af Pommerns flåde er i søen. Rådet i Riga har allerede modtaget oplysningerne om, at kong Eriks flåde skulle have gjort skade i Det Wismarske Dyb.

Kong Erik 7. af Pommerns lejdebrev for udsendingene til det fredsmøde i Nykøbing Falster, som højmesteren for Den Tyske Ordens udsendinge har arrangeret.