Lübecks kvittering til kong Erik for alle krav på gods, som denne havde beslaglagt i anledning af bagtalelsen i Konstanz.

Væbnerne Peter og Hans Tramme erklærer, at de har solgt deres ejendom i landsbyen Husby (Skovby sogn, Arns herred), som tidligere beboedes af Reimer i Husby, med en årlig ydelse på seks hedebyskæpper ("heitschepel") rug og seks høns til Johannes Ghuse, præst i Slesvig, for 12 1/2 lybske mark, samt at den pågældende ejendom er blevet overdraget til Johannes Ghuse på Arns herredsting i Skovby.

De hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, samt rådet i Lübeck skriver til de livlandske stæder.I nærværende brev omtales det, at de hanseatiske rådsudsendinge under deres seneste møde i København forhandlede om et forbud mod handel med Novgorod.

Kong Erik opsiger grev Henrik den ældre af Holsten den med ham sluttede overenskomst, da han har hjulpet til at gøre kongens folk i Slesvig skade.

Kong Erik sender sit fejdebrev til grev Heinrich af Holsten.

Kong Erik af Danmark besvarer borgmester Jordan Pleskows undskyldende skrivelse.

Hans Hampelman erklærer, at hr. Thomas i Ystad på kong Erik 7. af Pommerns vegne har givet ham fuld erstatning, nemlig 90 lybske mark, for hans andel af det gods, som var blevet frataget lybske borgere i Ystad.

Hertug Erich af Sachsen-Lauenburg skriver til rådssendebudene, som er forsamlet i Rostock.

Jens Nielsen, rådmand i Slagelse, Lydeke Lyneborg, borger i Slagelse, Hans Svanehals og Johan v. Weyen, borgere i Skælskør, Klaus Brun, købmand fra Skælskør samt Ludwig Lohse, købmand fra Danzig, udsteder kvittering til kong Erik 7. af Pommern for dennes betaling for 44½ tønder sild, seks skilling grot pr. tønde.Det samlede beløb på i alt 147 lybske mark og 7 skilling lybsk har de modtaget af Jens Jakobsen på kong Eriks vegne.

Kong Erik af Danmark klager til hansestædernes rådssendebude over, at han ikke har modtaget et svar fra dem, som ellers var blevet lovet ham inden for seks uger.

Rådet i Riga skriver til rådet i Lübeck.I nærværende brev omtales det, at de hanseatiske rådsudsendinge under deres seneste møde i København forhandlede om et forbud mod handel med Novgorod.

De preussiske stæder skriver til hansestædernes rådssendebude, som er forsamlet i Lübeck, og undskylder, at de ikke har kunnet deltage i forsamlingen.

Væbnerne Hans Tramme og Busch Stubberstorp erklærer, at de har solgt deres ejendom i landsbyen Husby (Skovby sogn, Arns herred) til Johannes Ghuse, præst i Slesvig, samt at de vil overdrage deres ejendom til Johannes Ghuse på Arns herredsting i Skovby, så snart der atter er fred i landet.

Hansestædernes rådssendebude skriver til kong Erik af Danmark og undskylder, at han ikke har modtaget noget svar fra dem.

Rådet i Riga skriver til rådet i Dorpat.I anledning af et ved Bornholm strandet skib omtales de privilegier, som kong Erik 7. af Pommern tidligere har givet Riga med hensyn til skibbrud.

Albrecht 5., hertug af Mecklenburg, slutter et forbund med Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, imod kong Erik 7. af Pommern.

Reces af hansestædernes møde i København. Recessen indeholder bl.a. følgende:6-7) Den 15. april 1417 beder de hanseatiske rådsudsendinge kong Erik om at bekræfte hansestædernes privilegier samt om frigivelse af de hanseatiske handelsskibe, som kongen har tilbageholdt i sine riger.8) Den 16. april 1417 svarer kong Erik, at han grundet sin forestående kampagne mod de holstenske herrer foreløbigt ikke kan udlevere de pågældende skibe.10-14) Derefter spørger de hanseatiske rådsudsendinge kong Erik, om han fortsat vil respektere de privilegier, som hans forfædre har givet hansestæderne. Da kong Erik bekræfter dette, klager de hanseatiske rådsudsendinge over en række brud på deres privilegier begået af kong Eriks mænd. Derefter tilbyder kong Erik at hidkalde sine fogeder, således at de kan høre samt svare på rådsudsendingenes klager.15) Kong Erik derimod klager over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Tønder fra ham, mens han forhandlede om en fred med dem.17-20) Den 17. april afleverer rådsudsendingene deres fælles klageskrifter til kong Erik. Endvidere afleverer Wismars udsending de klager, som de hanseatiske købmænd i Dragør har til kong Eriks mænd. Derefter beder kong Erik om en afskrift af alle de privilegier, som hansestæderne har i kongens riger.21-24) Den 18. april afleverer rådsudsendingene afskriften af hansestædernes privilegier samt et udkast til bestemmelser om frihed for strandret og bjergelønnens størrelse til kong Eriks råd. Imidlertid kræver kongens råd, at hansestæderne indgår en traktat med kong Erik.25 og 27) Den 18. april om aftenen vender kongens råd tilbage til dette emne. Når den føromtalte traktat er kommet i stand, vil alt andet kunne ordnes efter hansestædernes behag. Men såfremt traktaten ikke kommer i stand, vil kong Erik ikke længere kunne respektere hansestædernes privilegier. Rådsudsendingene protesterer herimod, og erklærer, at de er sikre på, at kong Erik vil respektere deres privilegier. Dog håber de ikke, at kongen vil indskrænke privilegierne.26 og 28) Kongens råd spørger derefter om, hvilke hansestæder der skal være med i traktaten. Hertil svarer rådsudsendingene, at det er hansestædernes opfattelse, at alle de hansestæder, som er nævnt i privilegierne, skal være med i traktaten, såfremt disse ønsker det, og endvidere skal deres privilegier ikke formindskes, såfremt de ikke ønsker at være med i traktaten (§§ .31) Den 19. april meddeler hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, at kong Erik har hidkaldt alle sine fogeder, således at de kan få rådsudsendingenes klager at høre. Dog er det kongens opfattelse, at man skal begynde med forhandlingerne om traktaten, eftersom alt andet vil kunne ordnes, når traktaten er kommet i stand.32-36) Efter at man er blevet enig om, at begge parter skal fremlægge et traktatudkast, lader begge parter deres udkast læse højt. Hansestædernes udkast lægger op til, at traktaten er tidsbegrænset, og hertil bemærker hr. Erik Krummedige, at hansestædernes privilegier også bør være tidsbegrænsede, hvis traktaten skal være det.37) Den 20. april beder rådsudsendingene om allerede nu at få hansestædernes privilegier bekræftet, således at de bedre kan tale for en traktat med kong Erik ved det hansemøde, som skal finde sted den 20. maj 1417.41) Kong Eriks råd ønsker til gengæld, at hansestæderne bliver ved det løfte om at bistå kong Erik, som de har afgivet på Lollands albue.42) Rådsudsendingene erklærer hertil, at de ikke er bekendt med et sådant løfte, men at de meget gerne vil drøfte dette med hansestædernes råd, når de mødes den 20. maj 1417, såfremt kongens råd altså måtte ønske det.43-44) Derefter enes man om, at fire personer fra hver side i fællesskab skal udarbejde en fælles traktattekst. Derefter gentager rådsudsendingene deres anmodning om at få frigivet de hanseatiske skibe, som kong Erik har tilbageholdt.45-46) Da de otte personer, som skal udarbejde den fælles traktattekst, mødes, drøftes endnu engang hansestædernes privilegier samt de hanseatiske købmænds klager. Kong Eriks fire mænd ønsker imidlertid, at der først opnås enighed om et udkast til traktaten og derefter om nye privilegier til hansestæderne. De fire rådsudsendinge slår imidlertid på, at det særligt er af hensyn til de hansestæder, som er nævnt i privilegierne, men som ikke ønsker at være med i traktaten, at spørgsmålet om de nye privilegier må ordnes først.47-48) Den 21. april medbringer kong Eriks fire mænd et nyt udkast til traktaten. Den 22. april afleverer de fire rådsudsendinge deres modudkast. Begge udkast skal rådsudsendingene aflevere til hansestædernes råd ved mødet den 20. maj 1417.49)Samme dag bliver de hanseatiske købmænds klager læst højt for kong Eriks skånske fogeder, og herefter svarer fogederne på disse klager.50) Den 23. april udarbejdes et udkast til de nye privilegier.51-53) Den 26. april gør rådsudsendingene indsigelser mod de artikler, som strider mod de gamle privilegier. Endvidere benægter de skånske fogeder og toldere de misforhold, som de hanseatiske købmænd har klaget over, særligt de misforhold, som de hanseatiske købmænd i Malmø har klaget over. I forlængelse heraf offentliggør kong Eriks råd en liste over overgreb begået af hanseatiske købmænd i kong Eriks riger. Hertil svarer rådsudsendingene, at de skånske fogeder selv burde være i stand til at forsvare sig mod sådanne overgreb, som kong Eriks råd nævner, men at rådsudsendingene vil drøfte denne sag med hansestædernes råd.Derefter kalder kong Erik rådsudsendingene i audiens og lader her hr. Erik Krummedige fortælle dem, at kongen grundet sin kærlighed til hansestæderne har ofret megen tid og energi på dem, uden at han har set noget bevis på lignende kærlighed fra deres side. Ikke desto mindre ønsker kong Erik stadig af kærlighed til hansestæderne at indgå en traktat med dem samt komme dem i møde, hvad angår deres klager. Derefter sender kong Erik alle medlemmer af sit råd - med undtagelse af hr. Erik Krummedige - bort og forhandler videre med rådsudsendingene.55-57) Da de har forhandlet et stykke tid, hidkalder kong Erik atter sit råd og spørger i rådets tilstedeværelse, om hansestæderne stadig ønsker at bistå kong Erik, således som de har lovet ham, da de var samlet på Lollands albue.58-61) Hertil svarer rådsudsendingene endnu en gang, at de ikke har nogen erindring om et sådant løfte. Dog vil de drøfte denne sag med hansestædernes råd ved mødet den 20. maj 1417.64-65) Den 27. april enes man om, at rådsudsendingene skal tage de to traktatudkast med sig samt udkastet til de nye privilegier. Kong Erik ytrer i den forbindelse ønske om at sende Ficke v. Vitzen med dem til hansemødet.72) Den 28. april fremlægges udkastene i to eksemplarer. Det ene eksemplar modtager kong Erik, det andet eksemplar modtager rådsudsendingene.73) Derefter gentager rådsudsendingene deres anmodning om at få udleveret de hanseatiske skibe, som kong Erik har tilbageholdt, men denne anmodning afvises atter.

Hansekøbmændenes klage over vanrøgt af deres privilegier i Skåne.

Hansekøbmændenes klage over vanrøgt af deres privilegier i Malmø

Hansestædernes udkast til udførlige bestemmelser om frihed for strandret og bjergelønnens størrelse.

Antageligt dansk udkast til et forbund imellem hansestæderne og kong Erik af Danmark.

Antageligt hanseatisk udkast til et forbund mellem hansestæderne og kong Erik af Danmark.

Kong Erik 7. af Pommerns klage over overgreb begået af hanseatiske købmænd i Skåne. Klagen indeholder følgende punkter:1) Købmændene fra Kampen har unddraget sig at betale skat og afgifter til kong Erik på flere forskellige steder i Skåne. Endvidere har købmændene fra Kampen mange flere udskækningssteder og embedsfolk på deres fed, end deres privilegier tillader.2) De hanseatiske købmænd bevæger sig imellem deres fed ad ureglementerede veje, som de selv har lavet, hvorved de på uretmæssig vis unddrager sig at betale told til kong Erik.3) De hanseatiske købmænd har taget en hel del fremmede folk i deres beskyttelse. Disse fremmede folk plejer ikke at befinde sig på de hanseatiske købmænds fed, og de er endvidere fjender af kong Erik, hvilket er direkte imod de hanseatiske købmænds privilegier.4) De hanseatiske købmænd krænker på mange punkter det løfte om at holde markedsfreden, som deres egne fogeder hvert år giver til kong Erik.5) Kong Erik udsættes for megen vold og ydmygelse af de hanseatiske købmænd, idet kongens egne fogeder bliver overfaldet på dansk jord og andre steder, således at de hverken kan bevæge sig frit eller påtale det, hvis der begås overgreb mod kongens ret.6) De hanseatiske købmænd respekterer ikke kongedagen.7) En hel del hanseatiske købmænd drager afsted uden at betale afgifter til kong Erik.8) De hanseatiske købmænd i Falsterbo unddrager sig kong Eriks told og afgifter med vold og magt.9) De hanseatiske købmænd har på Stralsunds fed bygget boder og udskænkningssteder på det sted, hvor bondemarkedet rettelig skulle være, og hvor det altid har været.10) De hanseatiske købmænd angriber helt vilkårligt uskyldige mænd og kvinder på deres fed.11) En del hanseatiske købmænd fragter deres gods bort ufortoldet igennem Foteviken. Dette lader sig gøre, idet de gør brug af vold. Mange skippere hjælper med til dette. Endvidere har de fordrevet kong Eriks foged fra Foteviken.12) Endelig har de hanseatiske købmænd begået en mængde forbrydelser og overgreb mod kong Erik og hans folk såsom vold, røveri, brandstiftelse, mord og drab, for hvilke kong Erik aldrig har modtaget erstatning.

Balthasar, fyrste af Werle-Güstrow, ordner livgedinget for sin hustru Heilwig, datter af den afdøde Gerhard 6., hertug af Slesvig.

Skrivelse fra rådet i Riga til rådet i Dorpat, hvori det meddeler, at det har givet de skippere, som befinder sig i Riga, og som ønsker at sejle igennem Øresund, lov til at sejle til Øresund, hvor de skal vente på de andre hanseatiske skibe, inden de sejler videre.

Hansereces af hansedagen, som blev påbegyndt i Rostock og afsluttet i Lübeck.Recessen indeholder følgende punkter vedrørende danske forhold:17) Et brev fra kong Erik 7. af Pommern til hansestæderne, i hvilket han klager over Danzigs råds ageren i en sag om en person kaldet Dordewand, bliver læst højt. Hertil svarer Danzigs rådsudsending Nicolaus Rogge, at rådet i Danzig allerede har sendt sit skriftlige svar til kong Erik, hvorpå dette svar bliver læst højt. Derefter udfærdiger hansestædernes udsendinge i fællesskab et skriftligt svar til kong Erik.18) Hr. Timme Itzehude, præst i Oldenburg, træder på vegne af Heinrich 4., hertug af Slesvig, frem for hansestædernes udsendinge og viser dem to breve fra hertug Heinrich til hansestædernes rådsudsendinge, nemlig for det første et brev, hvori hertug Heinrich meddeler dem, at herrer og stæder skal være ham mægtige til at afsige en voldgiftsdom i striden mellem ham og kong Erik 7. af Pommern, og for det andet et brev, hvori hertug Heinrich meddeler dem, at han sender Timme Itzehude, præst i Oldenburg, til hansedagen.19) Da Timme Itzehude har vist hansestædernes rådsudsendinge disse to breve, overbringer han sit budskab fra hertug Heinrich. Her siger Timme Itzehude, at hertug Heinrich ønsker, at hansestæderne skal bede kong Erik om at tage hertug Heinrich til nåde og lade hertug Heinrich blive ved hertugens fædrene arv. Desuden er hertug Heinrich villig til at underkaste sig voldgiftsdommen. Da hansestædernes rådsudsendinge har hørt Timme Itzehudes budskab, hidkalder de hr. Fikke v. Vitzen, således at han også kan høre Timme Itzehudes budskab og viderebringe det til kong Erik. Derefter overbringer hr. Timme Itzehude atter sit budskab.20) Da Fikke v. Vitzen har hørt Timme Itzehudes budskab, siger han til hansestædernes rådsudsendinge, at det glæder ham, at hertug Heinrich nu er villig til at følge retten. Dog havde det ifølge Fikke v. Vitzen været nyttigt, om hertug Heinrich havde fulgt retten langt tidligere. Endvidere meddeler Fikke v. Vitzen, at kong Erik også er villig til at underkaste sig voldgiftsdommen. Endelig beder Fikke v. Vitzen hansestædernes rådsudsendinge om at skrive et brev til kong Erik.21) Herpå svarer hansestædernes rådsudsendinge Timme Itzehude, at det glæder dem, at hertug Heinrich er villig til at underkaste sig en voldgiftsdom. I forlængelse heraf meddeler de, at de allerede har skrevet til hertug Heinrich for at aftale et møde mellem hansestædernes rådsudsendinge på den ene side og hertug Heinrich, hertugens onkel Heinrich 3., greve af Holsten, samt deres råd på den anden side. Sluttelig opfordrer de Timme Itzehude til at arbejde for, at dette møde kan komme i stand.37) I betragtning af de store skader, som er blevet påført hanseforbundet grundet krigen imellem de holstenske herrer og kong Erik, har hansestædernes rådsudsendinge besluttet, at hansestæderne skal hjælpe de stridende parter til en fredelig løsning. Såfremt den ene af stridens parter ikke vil rette sig efter den fredelige løsning, skal hansestæderne understøtte den part, som fortsat vil rette sig efter den fredelige løsning. Skulle nogle hansestæder af den årsag blive inddraget i krigen, skal de andre hansestæder understøtte disse hansestæder, da den fredelige løsning på striden er til alle hansestædernes bedste.40) Hertug Heinrich og grev Heinrich sender hansestædernes rådsudsendinge et svar på det brev, som hansestædernes rådsudsendinge har skrevet. I dette svar meddeler hertug Heinrich og grev Heinrich, at de ønsker at afholde et møde den 9. juni 1417.41) Fikke v. Vitzen træder frem for hansestædernes rådsudsendinge og siger, at det er alment kendt, at kong Erik har forhandlet med udsendinge fra hansestæderne på Lollands Albue. Endvidere har kong Erik forhandlet med udsendinge fra hansestæderne i København. Begge steder har kong Erik erklæret over for de hanseatiske udsendinge, at han hele tiden har været villig til at underkaste sig en voldgiftsdom afsagt af fyrster og hansestæder. Derfor vil kong Erik nu gerne vide, hvad hansestæderne agter at gøre i denne sag, samt om hansestæderne fortsat vil bistå kongen.42) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at Fikke v. Vitzen selv har hørt Timme Itzehudes budskab fra hertug Heinrich, hvorfor hansestædernes rådsudsendinge nu er i færd med at planlægge et møde med de holstenske herrer vedrørende sagen. Skulle dette møde komme i stand, vil hansestædernes rådsudsendinge gøre alt, hvad de kan, for at det skal komme til en god ordning imellem de stridende parter. Ifald det ikke kan komme til en god ordning ad den vej, vil hansestæderne hjælpe kong Erik med at opnå en løsning ad rettens vej. I forlængelse heraf beder Fikke v. Vitzen hansestædernes rådsudsendinge om at skrive dette til kong Erik, men hansestædernes rådsudsendinge svarer, at hvis Vicke v. Vitzen er i stand til mundtligt at overbringe dem budskaber fra kong Erik, så vil han også være i stand til mundtligt at overbringe kong Erik budskaber fra dem.60) Hansestædernes rådsudsendinge er blevet enige om, at der ikke må skibes korn igennem Øresund eller igennem Storebælt.61) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et nyt brev til hertug Heinrich, hvori de fastsætter mødet imellem de holstenske herrer og hansestædernes rådsudsendinge til 15. august 1417.62) Eftersom hansestæderne endnu ikke ved, hvem der har ret i striden imellem de holstenske herrer og kong Erik, er hansestædernes rådsudsendinge blevet enige om, at de vil blive hos kong Erik imod de holstenske herrer, da kong Erik i højere grad har forpligtet sig til at rette sig efter voldgiftsretten. Ifald Lübeck af den årsag bliver påført skade, forpligter de andre hansestæder sig til at bære skadesomkostningerne.88) Hansestædernes rådsudsendinge er blevet enige om, at ingen hanseatisk oldermand må opholde sig i Malmø eller andre steder i kong Eriks tre riger, medmindre han er borger i en hansestad. Endvidere må de hanseatiske oldermænd kun forsvare eller beskærme folk med hanseatisk ret, hvis de er borgere i en hansestad.100) Rådsudsendingene fra Stralsund og Greifswald, som var redet hjem for at rådføre sig med deres respektive råd, vender tilbage til hansedagen for at fortælle de andre hanseatiske rådsudsendinge, at rådene i Stralsund og Greifswald har besluttet, at det vil være bedst at indgå en aftale med kong Erik. I forlængelse heraf besluttes det, at de preussiske og livlandske stæder skal skrive til de andre hansestæder, om de vil være med i aftalen med kong Erik eller ej.101) Hansestædernes rådsudsendinge har modtaget et svar fra hertug Heinrich, hvori han meddeler, at han vil have sine voldgiftsmænd i Gottorp 15. august 1417.110) Hansestædernes rådsudsendinge har udfærdiget et brev til kong Erik, hvori de beder kong Erik om at medbringe sine voldgiftsmænd til det møde, som skal holdes i Flensborg 15. august 1417.

Hertug Heinrich af Slesvig meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han sender Timmo Itzehude, præst i Oldenburg.

Hertug Heinrich af Slesvig meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at herrer og stæder skal være ham mægtige til ret (dvs. afsige en voldgiftsdom) i striden mellem ham og kong Erik 7. af Pommern.

Hertug Johann af Mecklenburg meddeler rådet i Rostock, at det aftalte møde den 1. juni på Priwall er aflyst.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler rådet i Wismar, at hertug Johann af Mecklenburg har aflyst mødet den 1. juni på Priwall, og begærer derfor, at rådene i Wismar og Lübeck i stedet sender deres rådsudsendinge til Rostock.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler rådet i Wismar, at det af hertug Johann af Mecklenburg aflyste møde den 1. juni alligevel vil finde sted, og ønsker derfor, at rådet i Wismar sender sine rådsudsendinge derhen for at overrække de holstenske herrer nogle breve, som er skrevet til dem.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, beder hertug Heinrich af Slesvig om et nyt møde.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, meddeler grev Heinrich af Holsten, at de har skrevet til hertug Heinrich af Slesvig angående et nyt møde, og beder også greven om at fastlægge tid og sted for dette møde.

Rådet i Wismar meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at Wismars stadsskriver, som var blevet sendt til Priwall, dér kun havde mødt hertug Johann af Mecklenburg og hertug Erich af Sachsen-Lauenburg.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, ønsker af hertug Heinrich af Slesvig, at han fastsætter et møde inden den 10. juni, og at han medbringer grev Heinrich af Holsten til dette møde.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Rostock, at de ønsker at afholde et møde den 9. juni.

Forlig mellem indbyggerne i Ejdersted, Everschop og Udholm på den ene side og ditmarskerne på den anden side.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, skriver til kong Erik 7. af Pommern.

Albrecht 5., hertug af Mecklenburg, udsoner sig med kong Erik 7. af Pommern.

Væbnerne Claus v. d. Wisch og Ivan Pogwisch samt andre holstenske riddere og væbnere lover ikke at skade kong Erik 7. af Pommern, mens deres herrer Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, forhandler om en fred med kong Erik.

Heinrich 3., greve af Holsten, samt Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, erklærer over for rådet og borgerne i Hamburg, at den hjælp, som byen Hamburg har ydet de holstenske herrer under krigen mod kong Erik 7. af Pommern, ikke på nogen måde vil få en skadelig indflydelse på byen Hamburgs privilegier.Endvidere erklæres det, at byen Hamburg vil få andel i det krigsbytte, som de holstenske herrer allerede har erobret og i fremtiden vil erobre i denne krig.

Hertug Heinrich af Slesvig skriver til hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, skriver til hertug Heinrich af Slesvig.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, meddeler kong Erik 7. af Pommern, at de holstenske herrer vil have deres voldgiftsmænd på Gottorp den 15. august 1417.

Kong Erik 7. af Pommerns lejdebrev til holstenernes voldgiftsmænd.

Reces omhandlende forhandlingerne mellem de vendiske hansestæder, holstenerne og kong Erik 7. af Pommern.

Brunecke v. Caden, væbner, erklærer, at han af Heinrich 3., greve af Holsten, er blevet forlenet i en periode af tre år med borgen Steinburg og alt, hvad dertil hører i Hohenfelde, Rykenwisch og Krempermarsken.Dog vil denne forlening tabe sin gyldighed, såfremt grev Heinrich indgår en aftale med Heinrich 4., hertug af Slesvig, om, at denne skal have Krempermarsken.

Hansereces af hansedagen i Wismar indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold.1) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et brev til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de holstenske herrer for kort tid siden skriftligt har oplyst dem om, at de er villige til at overholde alt det, som er blevet aftalt under det seneste forhandlingsmøde, samt at de af dem udpegede fyrster og hansestæder skal være dem mægtige til ret. I forlængelse heraf håber hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik også er villig til at underkaste sig en retslig afgørelse. Såfremt kong Erik er villig til det, håber hansestædernes rådsudsendinge, at den retslige afgørelse vil falde ud til kong Eriks fordel. Ifald den retslige afgørelse falder ud til kong Eriks fordel, lover hansestædernes rådsudsendinge, at de vil sikre, at kong Erik forbliver ved sin ret.2) Hansestædernes rådsudsendinge beslutter, at Lübeck skal sende en udsending til kong Erik for at undersøge, om kong Erik vil acceptere de tre punkter, som de seneste forhandlinger mellem kongen og de holstenske herrer strandede på, nemlig for det første punktet om Tønder og det derved liggende herred, for det andet punktet om genoverdragelsen af Slesvig til kong Erik samt for det tredje punktet om den retslige afgørelse af klagepunkterne.10) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger i fællesskab et skriftligt svar på det brev, som Heinrich 4., hertug af Slesvig, har sendt til hansestæderne. Heri meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at det glæder dem at vide, at de holstenske herrer for det første er villige til at underkaste sig en retslig afgørelse i striden mellem dem og kong Erik 7. af Pommern, samt at de holstenske herrer for det andet vil lade de af dem udpegede fyrster og hansestæder være dem mægtige til ret. Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de gerne havde set, at striden var blevet bilagt under det seneste forhandlingsmøde mellem de holstenske herrer og kong Erik i Slesvig, og at forhandlingerne ikke var strandet grundet petitesser. I forlængelse heraf meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at Lübeck vil sende udsendinge hen til de holstenske herrer for at mægle i striden, såfremt de holstenske herrer ønsker at genoptage fredsforhandlingerne.

Skrivelse fra hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til kong Erik 7. af Pommern.Hansestædernes rådsudsendinge meddeler, at de holstenske herrer for kort tid siden har skrevet til dem, at de er villige til at overholde alt det, som er blevet aftalt under det seneste forhandlingsmøde, samt at de af dem udpegede fyrster og hansestæder skal være dem mægtige til ret.I forlængelse heraf håber hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik også er villig til at underkaste sig en retslig afgørelse. Såfremt kong Erik er villig til det, håber hansestædernes rådsudsendinge, at den retslige afgørelse vil falde ud til kong Eriks fordel. Ifald den retslige afgørelse falder ud til kong Eriks fordel, lover hansestædernes rådsudsendinge, at de vil sikre, at kong Erik forbliver ved sin ret.

Skrivelse fra hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til de holstenske herrer.Hansestædernes rådsudsendinge meddeler, at det glæder dem at vide, at de holstenske herrer for det første er villige til at underkaste sig en retslig afgørelse i striden mellem dem og kong Erik 7. af Pommern, samt at de holstenske herrer for det andet vil lade de af dem udpegede fyrster og hansestæder være dem mægtige til ret.Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de gerne havde set, at striden var blevet bilagt under det seneste forhandlingsmøde mellem de holstenske herrer og kong Erik i Slesvig, og at forhandlingerne ikke var strandet grundet petitesser. I forlængelse heraf meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at Lübeck vil sende udsendinge hen til de holstenske herrer for at mægle i striden, såfremt de holstenske herrer ønsker at genoptage fredsforhandlingerne.

Skipper Kurt Heydorn og købmand Hans Rykerdes tilstår, at de efter at være strandet ud for Bornholm, af fri vilje har givet fogeden på Bornholm en del af godset i bjærgeløn, således at ingen senere på deres vegne skal klage derover - hverken til fogeden på Bornholm eller til biskoppen(!) i Lund.

Rådet i Lübeck meddeler rådet i Wismar, at det ikke vil sende udsendinge til Rostock for dér at forhandle med de danske udsendinge, hr. Klaus v. Vitzen og hr. Sten (Tygesen) Basse (til Tybjerg), idet rådet i Lübeck først ønsker at forhandle med de holstenske grever i Hamburg.

Rådet i Lübeck beder rådet i Wismar om at sende udsendinge til Lübeck for dér at forhandle med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.I forlængelse heraf anmoder rådet i Lübeck rådet i Wismar om at opfordre rådet i Rostock til at gøre det samme.

Alle dominikanerbrødre i borgklostret i Lübeck forpligtiger sig til at afholde sjælemesser for Johann Steenbeke, borger i Lübeck, som tidligere boede i Flensborg.

Beretning om forhandlingerne i Lübeck, Slesvig og Flensborg.I Lübeck forhandler rådsudsendinge fra Rostock, Stralsund, Greifswald, Lüneburg og Wismar med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.De hanseatiske rådsudsendinge beder kongens udsendinge om at følge med sig til Slesvig by for at fortsætte forhandlingerne dér, hvilket kongens udsendinge indvilger i. Derefter rider rådsudsendingene sammen med kongens udsendinge og rådsudsendinge fra Lübeck til Slesvig by.I Slesvig enes parterne om, at kong Erik skal overdrage Slesvig by og de herreder, som ligger dertil, til rådsudsendingene, og at hertug Heinrich skal overdrage slottet Tønder og de herreder, som ligger dertil, til rådsudsendingene. Desuden beder rådsudsendingene kongen om at overdrage tre eller fire herreder til Gottorp slot i fredsperioden. Hr. Erik Krummedige tilslutter sig dette, men kong Erik nægter, idet ingen fra kongens herreder skal være til tjeneste for kongens fjender. Derefter beder rådsudsendingene kongen, om de må få fuldmagt til at overdrage tre eller fire herreder til slottet Gottorp i fredsperioden, men kongen afslår også dette. Kongen vil overdrage dem Slesvig by med herrederne, men kongen ønsker ikke, at hans fjender skal blive styrket af overdragelsen.Derefter rider kong Erik til Flensborg, og idet rådsudsendingene ønsker at fortsætte forhandlingerne, er de nødsaget til at følge med ham til Flensborg.I Flensborg drøfter rådsudsendingene og kong Erik igen herrederne. Rådsudsendingene ønsker, at kong Erik overdrager tre eller fire herreder til Gottorp i fredsperiodern, fordi hertugen ellers ikke vil kunne holde slottet, og for at der ikke skal ske noget fredsbrud. Kong Erik afslår igen dette, idet kongen ikke ønsker, at herrederne skal bebyrdes med pligter og tjenester over for hertugen. I stedet foreslår kongen, at han betaler 500 lybske mark til hertug Heinrich - den ene halvdel til jul og den anden halvdel til sankthans. Hr. Erik Krummedige beder nu hertug Heinrich og enkehertuginden om at komme til Flensborg, og da hertugen og enkehertuginden er ankommet, enes parterne om, at kongen skal betale hertugen 500 mark i stedet for at overdrage ham de pågældende herreder.Derefter overdrager kong Erik Slesvig by med de dertil liggende herreder til rådsudsendingene, og hertug Heinrich overdrager Tønder slot med de dertil liggende herreder til rådsudsendingene.

Forliget mellem hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den ene side og kong Erik 7. af Pommern på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.

Udkast til forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418 og om et retsmøde den 24. juni i Slesvig eller Gottorp.

Udkast til forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.

Forliget mellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich 4. af Slesvig og grev Heinrich 3. af Holsten på den anden side om våbenhvile indtil den 29. september 1418.

Ridderne Jens (Bondesen) Due, Aksel Pedersen (Thott), Erik (Segebodsen) Krummedige, Erik Nielsen (Gyldenstjerne), Benedict (Volfsen) Pogwisch, Ivan (Hartvigsen) Bryske, Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), Ejler (Nielsen) Rønnow, Morten Jensen (Gyrstinge) samt væbneren Ficke v. Vitzen garanterer på kong Erik 7. af Pommerns vegne over for Heinrich 4., hertug af Slesvig, og dennes brødre samt Heinrich 3., greve af Holsten, at kong Erik vil holde den fred, som er blevet aftalt imellem ham og de holstenske grever.Såfremt der herefter sker et brud på freden, forpligter kong Erik sig til at dømme herover efter fredsret samt yde erstatning uden nogen form for forhaling af sagen. Såfremt dette ikke sker, forpligter nærværende brevs udstedere sig til at ride til Lübeck for dér at holde et retmæssigt indlager, indtil sagen om fredsbruddet er bilagt.Endvidere har kong Erik forpligtet sig til at udstede et beseglet brev med fredsaftalens præcise ordlyd inden for fire uger. Såfremt dette ikke sker, forpligter nærværende brevs udstedere sig ligeledes til at ride til Lübeck for dér at holde et retmæssigt indlager, indtil det pågældende brev er udfærdiget.Såfremt der ikke sker fredsbrud, og såfremt kong Erik udfærdiger et brev med fredsaftalens præcise ordlyd inden for fire uger, skal nærværende brevs udstedere være fuldstændig fritaget fra at gå i retmæssigt indlager i Lübeck.

Kong Erik 7. af Pommern lover at holde hertug Johann af Mecklenburg, der er gået i borgen for ham for en fred og en rettergang med holstenerne, skadesløs for dette løfte.

De hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, skriver til de herreder, som hører til Slesvig, og som har hyldet kong Erik. Herrederne er blevet overdraget til rådsudsendingene, som nu overdrager dem videre til Erik Krummedige og Fikke van Vitzen.

Hertug Erich 5. af Sachsen-Lauenburg lover at holde den fred, som kong Erik 7. af Pommern og hertug Heinrich af Slesvig har indgået, og som også hertug Erich er omfattet af.Skulle det ske, at hertug Erich eller hertugens mænd forårsager et fredsbrud, har hertugen og 10 af hans mænd forpligtet sig til at ride til Lübeck, hvor de vil forblive, indtil kong Erik er blevet holdt skadesløs og freden genoprettet.Skulle det ske, at freden bliver brudt inden for en periode fra brevets udstedelsestidspunkt og frem til førstkommende mikkelsdag, og kong Erik bekendtgør dette over for hertugens høvedsmand eller en anden på slottet Ratzeburg, så har hertug Erich og de førnævnte 10 af hans mænd forpligtet sig til inden for 8 dage fra bekendtgørelsen af fredsbruddet at ride til Lübeck, hvor de vil forblive, indtil kong Erik er blevet holdt skadesløs og freden genoprettet.

Rådet i Lübeck skriver til de livlandske stæder.I brevet meddeles det, at der ved de vendiske stæders mægling er indgået en våbenstilstand mellem kong Erik 7. af Danmark og hertug Heinrich af Slesvig. Endvidere er det blevet aftalt, at der skal holdes et voldgiftsmøde i Slesvig by til sankthans det følgende år. I den forbindelse har kong Erik overdraget Slesvig by til hansestæderne, og hertug Heinrich har overdraget slottet Tønder til hansestæderne, for at hansestæderne kan have disse områder i deres varetægt indtil voldgiftsmødet. Endelig meddeles det, at fetaljebrødrene er draget til Friesland, hvor de har taget et stort skib med sild.

Edom herreds rådmænd og menighed tilstår at have hyldet hertug Heinrich af Slesvig og svoret at være tro og lydige mod ham som deres rette arveherre og erklærer, at de vil give ham skyld og skat.

Lundenberg herreds rådmænd og menighed tilstår at have hyldet hertug Heinrich af Slesvig og svoret at være tro og lydige mod ham som deres rette arveherre og erklærer, at de vil give ham skyld og skat.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler Danzig og de andre preussiske stæder, at retsmødet mellem ham og de holstenske herrer er blevet berammet til at finde sted i Slesvig den 24. juni 1418. Kong Erik ønsker derfor, at Danzig og de andre preussiske stæder sender deres udsendinge til mødet.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler rådet i Reval, at retsmødet mellem ham og de holstenske herrer er blevet berammet til at finde sted i Slesvig den 24. juni 1418. Kong Erik ønsker derfor, at rådet i Reval sender udsendinge til mødet.

Hr. Claes (Pedersen) Flemming (lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland), ridder, skriver til rådet i Reval.Claes Flemming meddeler, at han har modtaget en alvorlig klage over folkene i Reval fra de af kong Erik 7. af Pommerns undersåtter, som driver handel i Reval.Claes Flemming meddeler, at kong Eriks undersåtter bliver forulempet og uretfærdigt behandlet af folkene i Reval, når de vil drive handel.Endvidere meddeler Claes Flemming, at klagen er kommet bag på kong Erik, idet kongen ikke kender til andet end ære og godhed fra folkene i Revals side, samt idet kong Erik havde en forventning om, at folkene i Reval ville støtte hans undersåtter - ikke forulempe dem.Derfor henstiller Claes Flemming til, at rådet i Reval gør skaden god igen, således at der ikke opstår flere problemer grundet denne sag.Endelig meddeler Claes Flemming, at han forventer, at hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg Slot) vil tage det ilde op, hvis der opstår flere problemer grundet denne sag.

Ribes borgmester og rådmænd bevidner Katrine Jenskones overdragelse af tre ejendomme i Grønnegade til byen Ribe og betingelserne i forbindelse med overdragelsen.

Frellev Kristiansen (Frille) lejer et stykke jord af Vigerslev Kirke for en årlig afgift på et pund korn. I de første tre år skal Frellev Kristiansen dog ikke betale afgift til Vigerslev kirke, da jorden endnu er ubebygget.Frellev Kristiansen og dennes hustru Ude skal have jordstykket, så længe de lever.Skulle det ske, at Vigerslev kirke efter Frellev Kristiansen og dennes hustrus død ikke ønsker det pågældende stykke jord tilbage, skal en af Frellevs arvinger indtræde som lejer.Skulle det ske, at Vigerslev kirke efter Frellev Kristiansen og dennes hustrus død ønsker det pågældende stykke jord tilbage, skal kirken frit have jordstykket med alt, hvad Frellev Kristiansen har bygget på det.Brevet er til vitterlighed medbeseglet af Otto (Bernekesen) Skinkel ((Søblade) til Iversnæs og Enggård), høvedsmand på Rugård, samt af hr. Johann Bralstorp, præst i Hårslev.

Hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck indbyder de livlandske stæders råd til et møde i Lübeck, som vil blive afholdt tre uger før sankthans.På dette møde skal de livlandske stæder bl.a. redegøre for, hvorfor de i strid med Lübecks og Visbys ordrer har tilladt folk at rejse til Rusland, hvilket har været til stor skade for hanseforbundet.Desuden skal der på mødet forhandles om det møde, som skal afholdes sankthansdag mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer.Endelig indskærper hansestædernes rådsudsendinge og rådet i Lübeck over for de livlandske stæder, at de skal huske at give deres udsendinge fuldmagter med til mødet, samt at de under alle omstændigheder skal være til stede under mødet mellem kong Erik og de holstenske herrer på sankthansdag, såfremt de er forhindrede i at være til stede under det møde, som skal holdes tre uger før sankthans.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til ordensmesteren i Livland.Kong Erik meddeler, at hans høvedsmænd i Finland har fortalt ham, at hans undersåtter, som plejer at drive handel i Reval, er blevet beskadiget, forulempet og forurettet af folkene i Reval.Endvidere skriver kong Erik, at han er blevet meget ked af at høre om dette, idet han aldrig tidligere har modtaget sådanne klager over folkene i Reval, og idet ordensmesteren i Livland og folkene i Reval aldrig har budt kong Erik andet end kærlighed og venskab.Derfor ønsker kong Erik, at ordensmesteren skal sørge for, at folkene i Reval yder kong Eriks undersåtter retfærdighed.

Fru Elsebe (Henningsdatter) Podebusk udsteder en kvittering til Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for godt regnskab af hendes gods i Jylland, som Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, i sin tid og efter ham biskop Jens har haft i varetægt.

Kong Erik 7. af Pommern opfordrer rådet i Reval til ikke at understøtte russerne med tilførsler og fornødenheder.

Rådet i Lübeck skriver til rådet i Reval.Rådet i Lübeck meddeler, at det efter rådet i Revals ønske har skrevet til kong Erik 7. af Pommern vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa), foged på Viborg slot, samt at det vil fortælle rådet i Reval, hvad kong Erik svarer.Desuden meddeler rådet i Lübeck, at det har skrevet et brev til hr. Krister, og at dette brev er vedhæftet nærværende brev. I den forbindelse ønsker rådet i Lübeck, at rådet i Reval sender det pågældende brev til hr. Krister ved dets eget sendebud, samt at rådet i Reval fortæller rådet i Lübeck, hvad hr. Krister svarer på dette brev.Endvidere indskærper rådet i Lübeck over for rådet i Reval, at det skal huske at sende udsendinge til det møde, som skal holdes i Lübeck to uger før sankthans. Det er dog i orden, hvis udsendingene kommer til selve sankthans eller lidt efter.Endelig beder rådet i Lübeck rådet i Reval minde de andre stæder i Livland om at sende udsendinge til mødet i Lübeck.

Rådet i Riga skriver til rådet i Reval.Rådet i Riga meddeler, at det netop har modtaget en skrivelse fra rådet i Lübeck til de livlandske stæder i almindelighed og til rådet i Reval i særdeleshed.Rådet i Riga meddeler, at det har læst skrivelsen fra rådet i Lübeck, og at det nu sender skrivelsen videre til rådet i Reval sammen med nærværende brev.Endelig beder rådet i Riga rådet i Reval om at give dets rådsudsending besked på at sørge for et hus i Lübeck, hvor rådsudsendingen fra Reval og rådsudsendingene fra Riga kan spise og overnatte i fællesskab, såfremt Revals rådsudsending skulle ankomme til Lübeck før rådsudsendingene fra Riga.

Rådet i Riga skriver til rådet i Dorpat om forhandlingerne med kong Erik 7. af Pommern angående handlen med russerne.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han ønsker, at de alle deltager i mødet den 24. juni i Slesvig, således at han kan udvælge fire hansestæder, som skal optræde som voldgiftsdommere på hans vegne.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at hertug Heinrich af Slesvig forgæves har forsøgt at finde fire hansestæder, som kan optræde som voldgiftsdommere på hans vegne. Derfor ønsker de, at rådsudsendingene udvælger fire stæder for ham.

Hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, meddeler hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten, at de vil sende udsendinge til retsmødet den 24. juni i Slesvig, såfremt udsendingene får frit lejde af hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten.

Richard Lange meddeler rådet i Reval, at han den 11. juni 1418 er anløbet Trave. Den 12. juni er Hermann Bobbe fra Riga ankommet, og den 14. juni er mange udsendinge fra andre hansestæder ankommet. Der har endnu ikke fundet et møde sted, men Lange har talt med fire eller fem mænd fra Lübecks råd vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot. Lange har kunnet fornemme, at folkene fra Lübeck og kong Erik 7. af Pommern alligevel ikke er så enige, som man havde troet i Reval. Uenigheden skulle skyldes kongens råd og altså ikke kongen selv. I forlængelse heraf har Jordan Pleskow fortalt Lange, at man har skrevet til kong Erik vedrørende hr. Krister Nilsson (Vasa).

Ordensmesteren i Livland skriver til rådet i Reval.Ordensmesteren meddeler, at han har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern (), hvori kongen klager over, at folkene i Reval har skadet, forulempet og forurettet hans undersåtter. Ordensmesteren meddeler i den forbindelse, at han har vedlagt en afskrift af kong Eriks brev.Endvidere meddeler ordensmesteren, at han ikke tidligere har hørt om forulempelsen af kong Eriks undersåtter. Dels undrer det ham, dels er han ked af, at rådet i Reval ikke tidligere har skrevet til ham angående denne sag, for nu ved han ikke, hvad han skal skrive til kong Erik.Ordensmesteren meddeler imidlertid, at han har skrevet til kong Erik, at han vil tale med rådet i Reval for at høre, hvad sagen drejer sig om.Endvidere henstiller ordensmesteren til, at rådet i Reval yder kong Eriks undersåtter retfærdighed, såfremt det er rigtigt, at folkene i Reval har påført kong Eriks undersåtter skade. Dette skal rådet gøre for at forhindre, at folkene i Reval eller andre købmænd i Livland vil blive påført skade eller hindringer på grund af sagen.Endvidere meddeler ordensmesteren, at han har hørt, at kong Eriks undersåtters salt og andre handelsvarer har måttet ligge under åben himmel i Reval, og at kong Eriks undersåtter hverken har fået lov til selv at tage varerne eller give dem videre til andre. Dette lyder ifølge ordensmesteren som en stor uretfærdighed, idet en del af kong Eriks undersåtter ikke er medlemmer af hanseforbundet.Endelig henstiller ordensmesteren til, at rådet i Reval kommer overens med kong Eriks undersåtter, så de ikke behøver at udfærdige flere klager over folkene i Reval.

Grev Heinrich af Holsten giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.

Heinrich 4., hertug af Slesvig, giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.

Heinrich v. Tellechten og Richard Lange meddeler rådet i Reval, at hansestæderne har besluttet at sende rådsudsendinge til kong Erik 7. af Pommern for at drøfte diverse misforhold.

Richard Lange meddeler rådet i Reval, at de fleste af hansestæderne er ankommet, og at de har forhandlet i fem dage, hovedsagelig vedrørende striden mellem de holstenske herrer og kong Erik 7. af Pommern. Desuden er kejserens udsendinge ankommet. De har haft mange drøftelser med hansestæderne, men man er ikke kommet til nogen afgørelse, og kejserens udsendinge vil blot have penge. Hansestæderne har svaret kejserens udsendinge, at spørgsmålet om pengene vil blive taget op igen, når hansestæderne er vendt tilbage fra mødet 24. juni i Slesvig vedrørende striden mellem holstenerne og kong Erik. Lange er dog overbevist om, at hansestæderne ikke vil give kejserens udsendinge penge eller andet gods.Endvidere meddeler Lange, at folkene fra Lübeck og Hamburg endnu ligger ud for Friesland. De har erobret en bark fra fetaljebrødrene, og fetaljebrødrene tør ikke komme frem. Hansestæderne vil også drøfte sagen om fetaljebrødrene, når de kommer tilbage fra mødet den 24. juni.Endvidere meddeler Lange, at han vil gøre sit bedste i sagen om hr. Krister Nilsson (Vasa) (høvedsmand på Viborg) på mødet i Slesvig.Endelig meddeles det, hvorledes et skib, som var sejlet fra Elben med meget gods fra Novgorod, er blevet kapret ud for flodmundingen Zwin i Flandern af folk fra Pikardiet. Der er derfor blevet skrevet til hertugen af Burgund, eftersom kapringen er foregået i hans område. Hertugen af Burgund opholder sig for tiden i Paris, men man håber, at han på tilbagevejen vil komme forbi Pikardiet for at hjælpe i sagen.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten udnævner væbneren Hartwig v. Bülow til opmand i striden mellem dem og kong Erik 7. af Pommern om hertugdømmet Slesvig i stedet for hertug Bernhard af Braunschweig, idet denne er blevet syg.

Hansereces af hansedagen i Lübeck indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold:1) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra kong Erik 7. af Pommern, hvori han meddeler dem, at han ønsker, at de alle deltager i mødet den 24. juni i Slesvig, således at han kan udvælge fire hansestæder, som skal optræde som voldgiftsdommere på hans vegne.2) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, hvori de meddeler rådsudsendingene, at hertug Heinrich forgæves har forsøgt at finde fire hansestæder, som kan optræde som voldgiftsdommere på hans vegne. Derfor ønsker de, at rådsudsendingene udvælger fire stæder for ham.3) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som hertug Heinrich og grev Heinrich har sendt dem, i hvilket de meddeler, at de vil sende udsendinge til mødet den 24. juni i Slesvig, såfremt udsendingene får frit lejde af hertug Heinrich og grev Heinrich.11) Hansestædernes rådsudsendinge modtager breve fra hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich, hvori de hver især giver hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til mødet 24. juni 1418 i Slesvig.15) Rådet i Lübeck meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som deltager i forhandlingerne i Slesvig, at rådet efter disse rådsudsendinges ønske har opfordret de andre hanseatiske rådsudsendinge, som i mellemtiden er ankommet til Lübeck, til at tage til Slesvig for at deltage i forhandlingerne. Rådet i Lübeck opfordrer hansestædernes rådsudsendinge i Slesvig til selv at skrive til de andre rådsudsendinge for at få at vide, om disse vil deltage i forhandlingerne eller ej.29) Hertug Heinrich er draget med sit råd til Lübeck og træder nu frem for hansestædernes rådsudsendinge. Her erklærer han, at han har overholdt retsmødet, hvorfor han nu kræver, at hansestædernes rådsudsendinge vil holde, hvad de har lovet, nemlig at de vil yde ham bistand i striden mellem ham og kong Erik. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at kong Erik på lignende vis har erklæret over for dem, at han har overholdt mødet, og han også har krævet hansestædernes bistand mod hertug Heinrich. Endvidere har kong Erik meddelt dem, at han vil lade det være op til retten at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. Derudover meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at de selvfølgelig vil holde alt, hvad de har lovet hertug Heinrich, og at de vil gøre alt, hvad de kan, for at striden kan bilægges i venskab. Dertil svarer hertug Heinrich, at han ikke kan blive ved med at forhandle, hvorfor han nu atter kræver, at hansestædernes rådsudsendinge vil holde, hvad de har lovet over for ham. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge igen, at de selvfølgelig vil holde alt, hvad de har lovet hertug Heinrich. I forlængelse heraf udtaler hr. Paul Breide, at hertug Heinrich er villig til at klage skriftligt over hansestædernes rådsudsendinge, såfremt de ikke holder, hvad de har lovet hertugen. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de nok skal svare, uanset hvad hertugen skriver.30) Hertug Heinrich erklærer over for hansestædernes rådsudsendinge, at han vil lade det være op til hansestæderne at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de ikke har beføjelse til at træffe en sådan afgørelse, og at de først må høre, hvad kong Eriks råd har at sige til dette. Hertil svarer hertug Heinrich, at der ikke længere er tid til den slags, og at kong Erik desuden netop nu er i besiddelse af de holstenske herrers lande og slotte, hvilket er til stor skade for de holstenske herrer. Såfremt han først får sin fædrene arv tilbage, er han villig til bagefter at forhandle, lige så længe det skal være.31) I forlængelse heraf modtager hansestædernes rådsudsendinge et brev fra Adolf 9., greve af Holsten-Pinneberg, hvori han ytrer det ønske, at hansestædernes rådsudsendinge skal bistå hertug Heinrich og grev Heinrich, som har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418, i sagen mod kong Erik, idet denne ifølge grev Adolf ikke har overholdt mødet i Slesvig.32) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som grev Adolf har sendt dem, i hvilket de meddeler, at hertug Heinrich med sit råd har været hos dem, og at han dér i lighed med grev Adolf har anmodet om rådsudsendingenes bistand i sagen mod kong Erik. Rådsudsendingene meddeler videre, at de har svaret hertug Heinrich, at de har fået at vide, at kong Erik på samme måde har anmodet om hansestædernes bistand i sagen mod de holstenske herrer, idet kongen i modsætning til de holstenske herrer mener, at han har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418. Derfor vil rådsudsendingene nu finde ud af, hvem af de to parter der i højest grad har overholdt mødet.33) Hansestædernes rådsudsendinge modtager et brev fra Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, i hvilket han anmoder rådet i Lübeck om at få indbyggerne i Reval til at afstå fra den vold, som de udøver mod kong Eriks undersåtter. Indbyggerne i Reval har nemlig retfærdiggjort volden med, at hansestæderne ifølge dem har bestemt, at de skal gøre det.34) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et skriftligt svar på det brev, som Krister Nilsson har sendt dem, i hvilket de meddeler, at den vold, som indbyggerne i Reval har udøvet mod kong Eriks undersåtter, og som han for nylig har klaget over, er foranlediget af hansestædernes beslutning om at afbryde al handel med russerne, hvilket de også har underrettet kong Erik om.38) Hansestædernes rådsudsendinge beslutter, at en sag imellem rådet i Greifswald og rådet i Danzig skal vente, indtil hansestædernes rådsudsendinge er kommet tilbage fra et møde med kong Erik. På dette møde skal hansestædernes rådsudsendinge forsøge at få kong Erik til at træffe en afgørelse i sagen mellem hansestæderne og hr. Aksel Pedersen (Thott), kong Eriks foged i Skanør.54) De rådsudsendinge, som har holdt møde med kong Erik, og som over for kongen har fortalt, at hertug Heinrich har erklæret, at han har overholdt mødet, er nu vendt tilbage til de andre rådsudsendinge i Lübeck og forklarer her, at kong Erik ligeledes kræver, at hansestæderne skal yde ham bistand i striden med de holstenske herrer, idet kong Erik mener, at han har overholdt mødet i højere grad end hertug Heinrich. Desuden gentager kong Erik, at han vil lade det være op til sine voldgiftsmænd og til hansestæderne at afgøre, om han har overholdt mødet eller ej. I forlængelse heraf har kong Erik fået støtte fra Johann 4., hertug af Mecklenburg, som også kræver, at hansestæderne skal yde kong Erik bistand. Endvidere erklærer kong Erik, at alle hanseatiske købmænd frit må rejse til og fra Skåne og hans tre riger efter gammel sædvane, for han kender kun til kærlighed og godhed imellem ham og hansestæderne. Dog er folkene fra Hamburg kong Eriks fjender, men de skal stadig kunne rejse frit ud af hans tre riger frem til mikkelsdag 1418, således som det er blevet aftalt mellem kong Erik og de holstenske herrer.78) Hansestædernes rådsudsendinge udfærdiger et brev til hhv. hertug Heinrich og grev Heinrich, hvori de beder hertug Heinrich og grev Heinrich meddele dem, om de kan garantere for sikkerheden for hansestædernes købmænd og folk både til søs og på landjorden.81) Hansestædernes rådsudsendinge har besluttet, at alle hansestæder skal bede deres købmænd om at blive, hvor de er, og ikke sejle væk fra det pågældende sted, såfremt det efter fredsperiodens udløb 14 dage efter mikkelsdag 1418 atter skulle komme til krig mellem kong Erik og de holstenske herrer. Dog er man undtaget fra dette, hvis man sejler med øl.

Rådet i Lübeck meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som deltager i forhandlingerne mellem kong Erik 7. af Pommern og de holstenske herrer i Slesvig, at rådet efter rådsudsendingenes ønske har opfordret de andre hanseatiske rådsudsendinge, som i mellemtiden er ankommet til Lübeck, til at tage til Slesvig for at deltage i forhandlingerne. Rådet i Lübeck opfordrer i den forbindelse hansestædernes rådsudsendinge i Slesvig til selv at skrive til de andre rådsudsendinge for at få at vide, om disse vil deltage i forhandlingerne eller ej.

Rådet i Reval skriver til hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot).Rådet meddeler, at det har modtaget hr. Kristers brev, hvori han skriver, at rådet skal lade kong Erik 7. af Pommerns undersåtter rejse til og fra Reval uden hindringer.Rådet svarer, at det ikke er rådets sag alene at afgøre dette spørgsmål. Derimod er det hele hanseforbundets sag, idet russerne har påført hele hanseforbundet stor skade. Derfor har hanseforbundet forbudt alle købmænd at handle med russerne.Endelig meddeler rådet, at det ikke er forbudt for kong Eriks undersåtter at fragte gods til eller fra Reval, blot godset ikke føres til russerne.

Rådet i Reval skriver til hr. Claes (Pedersen (Flemming), lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland).Rådet i Reval takker for det brev, som hr. Claes har sendt til rådet indeholdende oplysninger om kong Erik 7. af Pommerns købmænds klager over de skader, som rådet har påført dem.Rådet i Reval meddeler, at det har forstået, at der er opstået konflikt mellem russerne på den ene side og hanseforbundet på den anden side, samt at det derfor er blevet forbudt hansekøbmændene at handle med russerne. Af den årsag erklærer rådet over for hr. Claes, at det skal være forbudt at føre gods fra Reval til Rusland.Endvidere gør rådet i Reval hr. Claes opmærksom på, at det ikke er forbudt at føre gods fra Reval til kong Eriks riger, såfremt man sikrer sig, at det ikke føres til Rusland.Endelig beder rådet i Reval hr. Claes om at underrette hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot) om Revals regler for handlen i området.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget rådet i Revals brev med kong Erik 7. af Pommerns brev. I den forbindelse meddeler rådet i Dorpat, at det har sendt kong Eriks brev videre til rådet i Riga, og at det har bedt rådet i Riga om at sende en kopi af brevet til rådet i Lübeck. Rådet i Dorpat har skrevet til rådet i Riga, at det på de livlandske hansestæders vegne skal bede rådet i Lübeck om at drøfte sagen med de andre hansestæder, som ligger i nærheden af Lübeck. Desuden skal rådet i Riga bede om, at Lübeck og de andre hansestæder i nærheden af Lübeck forsøger at komme frem til den bedste løsning, således at hansestæderne og hansekøbmændene ikke kommer til at lide overlast i fremtiden.Endvidere anbefaler rådet i Dorpat, at rådet i Reval skriver et brev til kong Erik på vegne af de livlandske stæder, idet kong Eriks udsending befinder sig i Reval.Endvidere anbefaler rådet i Dorpat, at rådet i Reval skriver til kong Erik, at de livlandske hansestæder i ydmyghed har modtaget og forstået hans brev, og at alle de livlandske hansestæder er kede af, at sagen er til så stor ulejlighed for kong Erik.Endelig ønsker rådet i Dorpat, at rådet i Reval skriver, at de livlandske hansestæder har skrevet til rådet i Lübeck og de andre hansestæder i nærheden af Lübeck for at få dem til at gøre deres bedste, for at sagen kan bilægges med venskab.

Grev Adolf af Schauenburg skriver til hansestædernes rådsudsendinge med ønske om, at de skal bistå hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten, som har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418, i sagen mod kong Erik 7. af Pommern, som ifølge grev Adolf ikke har overholdt mødet i Slesvig, for at kong Erik ikke skal fortsætte med at øve uret og vold mod dem.

Richard Lange meddeler rådet i Reval, hvorledes hansestæderne og de holstenske grever forgæves har ventet på kong Erik 7. af Pommern ved det møde, som var berammet til Slesvig by.

Vidnesbyrd om kong Eriks repræsentanters tilstedeværelse ved retshandlingen i Slesvig 24. juni 1418.

Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, anmoder rådet i Lübeck om at få indbyggerne i Reval til at afstå fra den vold, som de udøver mod kong Erik 7. af Pommerns undersåtter. Indbyggerne i Reval retfærdiggør volden med, at hansestæderne ifølge dem har bestemt, at de skal gøre det.

Rådet i Lübeck svarer hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, at den vold, som indbyggerne i Reval har udøvet mod kong Erik 7. af Pommerns undersåtter, og som han for nylig har klaget over, er foranlediget af hansestædernes beslutning om at afbryde al handel med russerne, hvilket de også har underrettet kong Erik om.

Hansestædernes rådsudsendinge meddeler grev Adolf af Schauenburg, at hertug Heinrich af Slesvig med sit råd har været hos dem, og at han dér i lighed med grev Adolf (jf. grev Adolfs brev til hansestædernes rådsudsendinge af 8. juli 1418, ) har anmodet om rådsudsendingenes bistand i sagen mod kong Erik 7. af Pommern. Rådsudsendingene har svaret hertug Heinrich, at de har fået at vide, at kong Erik på samme måde har anmodet om hansestædernes bistand i sagen mod de holstenske herrer, idet kongen i modsætning til de holstenske herrer mener, at han har overholdt mødet i Slesvig 24. juni 1418. Derfor vil rådsudsendingene nu finde ud af, hvem af de to parter der i højest grad har overholdt mødet.

Rådet i Lübeck og hansestædernes rådsudsendinge, som befinder sig i Lübeck, skriver til rådet i Wismar, idet de ønsker, at rådet i Wismar sender nogle andre rådsudsendinge til et møde i Lübeck i stedet for de udsendinge, som rådet i Wismar allerede har sendt til mødet med kong Erik 7. af Pommern.

Grev Heinrich af Holsten skriver til hansestædernes rådsudsendinge, at han er forundret over, at de har skrevet til ham for at spørge, om han vil give dem sikkerhed, da de allerede ved, at grev Heinrich og hans folk altid vil give dem sikkerhed.

Hertug Heinrich af Slesvig skriver til hansestædernes rådsudsendinge, at han vil holde freden med kong Erik 7. af Pommern indtil 29. september 1418, og at han indtil da ikke vil tillade nogen at skade hansekøbmændene.

Forlig mellem Roma kloster på Gotland på den ene side og brødrene Claus og Hans v. Kyde, kaldet Zoye, på den anden side om begge parters besiddelser m.m. i Kolk, Kusal sogn, i Estland.

Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Erich 5., hertug af Sachsen-Lauenburg, indgår et 10-årigt forbund til opretholdelse af landefreden.

Rådet i Visby lover rådet i Reval, at det vil påbegynde en efterforskning af Claus Doeck, der har drevet sørøveri, og meddeler, at det har anmodet kong Erik 7. af Pommern om det samme.

Borgmestre og rådmænd i hansestæderne Rostock, Stralsund, Wismar og Greifswald udsteder fuldmagt til rådsudsendingene fra rådet i Lübeck til at modtage Tønder slot af hr. Nicolaus v. Buchwald og hr. Detlev v. Ahlefeld.

Heinrich 3., greve af Holsten, stadfæster byen Segebergs privilegier.Som vidne optræder bl.a. Adolf 8., hertug af Slesvig.

Værdiansættelse af fremmede, heriblandt også danske mønter, i byen Lübeck.

Jancke Hampmos, foged på Raseborg slot, opfordrer rådet i Reval til at skrive til kong Erik 7. af Pommern angående forbryderen Klaus Doeck, som har taget et skib fra nogle af kongens undersåtter, og som nu holdes fanget på Åbo slot.

Hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, klager til den livlandske ordensmester over, at kong Erik 7. af Pommern endnu ikke har fået svar på sin klage over den skade, som er blevet påført hans undersåtter i Reval.

Den livlandske ordensmester opfordrer rådet i Reval til at give et tilfredsstillende svar på de af kong Erik 7. af Pommern og hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, fremsendte klager over den skade, som er blevet påført kong Eriks undersåtter i Reval.

Skrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til den livlandske ordensmester, i hvilken han meddeler, at han ikke kan deltage i det af den livlandske ordensmester foreslåede møde til midfaste på øen Seskar. Derimod foreslår Krister Nilsson, at de holder et møde 3. maj 1419, hvor også fogeden i Narva og komturen i Reval deltager. På dette møde skal de træffe en afgørelse i sagen om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som indbyggerne i Reval har påført kong Eriks undersåtter.

Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Østerland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) råder rådet i Reval til at bilægge striden om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som indbyggerne i Reval har påført kong Eriks undersåtter, såfremt Reval vil beholde kong Erik som ven.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til de livlandske stæder om de skader, som de holstenske herrer har påført ham og hans folk.Kong Erik meddeler følgende:Tre herreder er blevet afvundet kong Eriks folk (herrederne var dog ikke under hansestædernes overherredømme).De holstenske herrer har taget hele fogderiet Stubbe fra biskoppen i Slesvig.Endvidere har de holstenske herrer taget alt det gods, som tilhører Mads (Eggertsen) Gjordsen, Esge Thomsen (Lange) og Splid (Ejesen).Endvidere har de holstenske herrer afvundet kong Eriks lensmand hr. Tønne Rønnow fæstningen Nybøl (Kværn sogn, Ny herred).Endvidere har de holstenske herrer slået borgmesteren i Flensborg ihjel, og de har hugget hænder og fødder af en anden person.Alle disse uhyrligheder udgår fra Gottorp og Slesvig, som hansestæderne ellers skulle have i deres varetægt.Endelig beder kong Erik de livlandske hansestæder om at hjælpe ham mod de holstenske herrer.

Kong Erik 7. af Pommern klager til de preussiske stæder over de overgreb, som er blevet begået af de holstenske herrer imod ham og hans folk under den fred, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti.I forlængelse heraf beder kong Erik de preussiske stæder om enten at hjælpe ham imod de holstenske herrer eller at sikre, at han opnår ret.

Hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, foreslår rådene i de livlandske stæder at holde et møde inden 11. juni 1419, hvor der kan træffes en afgørelse i sagen om de af kong Erik 7. af Pommern fremsatte klager over den skade, som er blevet påført kongens undersåtter i Reval.

Ridder Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) skriver til de livlandske hansestæder.Krister Nilsson meddeler, at han har modtaget et brev fra de livlandske hansestæder, hvori de skriver, at rådet i Reval ikke har påført kong Erik 7. af Pommern og hans undersåtter skader, men at de derimod blot har fulgt hansestædernes påbud.Krister Nilsson gør de livlandske hansestæder opmærksomme på, at kong Erik ikke forventer andet af de livlandske hansestæder end kærligt venskab.Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at de livlandske stæder ikke må optræde autoritativt over for kong Eriks undersåtter uden kong Eriks tilsagn.Endvidere gør Krister Nilsson opmærksom på, at hverken de livlandske hansestæder eller rådet i Reval har udsendt forvarsel til kong Eriks embedsfolk om, at de skulle være opmærksomme på hansestædernes påbud.Derimod er alt, hvad der er hændt kong Eriks undersåtter, hændt dem, mens de søgte de livlandske hansestæders kærlighed og venskab.Endelig meddeler Krister Nilsson, at hr. Johann v. d. Holte, rådmand i Reval, vil fortælle de livlandske hansestæder alt, hvad han har hørt om kong Eriks undersåtters klager, idet han netop har været hos Krister Nilsson.

Rådet i Reval skriver til rådet i Dorpat.Rådet i Reval meddeler, at det dagen forinden har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern () til de livlandske stæder, hvori han beklager sig over de skader, som de holstenske herrer har påført ham.Rådet i Reval meddeler, at det nu videresender kong Eriks brev til rådet i Dorpat. I forlængelse heraf beder rådet i Reval rådet i Dorpat om at sende kong Eriks brev samt oplysninger om rådet i Dorpats holdning til sagen videre til rådet i Riga. Rådet i Reval meddeler, at det gerne ville have oplyst rådet i Dorpat om, hvad det finder tilrådeligt at gøre i sagen, men da rådet i Revals rådsældste er fraværende, lader det sig ikke gøre.Endelig beder rådet i Reval rådet i Dorpat om i fællesskab med rådet i Riga at oplyse rådet i Reval om, hvad rådene i Dorpat og Riga finder tilrådeligt at gøre i sagen.

De livlandske hansestæder skriver til hr. Krister (Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot).De livlandske hansestæder takker Krister Nilsson for den venlighed, som han har vist de livlandske hansestæders udsendinge under mødet i Viborg 24. juni 1419.Imidlertid kan de livlandske hansestæder ikke efterkomme Krister Nilssons ønske om at svare på kong Erik 7. af Pommerns spørgsmål om, hvorvidt kong Eriks undersåtter har lov til at bruge Gotenhof i Novgorod på samme måde som hansekøbmændene. Ej heller kan de livlandske hansestæder give et endegyldigt svar på kong Eriks spørgsmål om størfiskeriet i Neva-floden, idet disse sager ikke alene angår de livlandske hansestæder.

Reces af hansedagen i Vordingborg indeholdende følgende punkter med relevans for danske forhold:1) Rådet i Danzigs skriver meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at han har fortalt kong Erik 7. af Pommern, at den romerske konge har erklæret rådet i Danzig i rigets akt. Hertil har kong Erik svaret, at han vil skrive til rådet i Danzig, såfremt han vil have noget med det at gøre.4) Hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, ytrer ønske om, at man skal meddele kong Erik, at to borgere fra Lübeck har lidt skibbrud ved Skagen og derved mistet klæde og andet gods. Kong Eriks fogeder har nu bragt den bjergede last til Kalundborg. Heinrich Rapesülver håber, at kong Erik vil udlevere den bjergede last til de to borgere fra Lübeck.5) Hansestædernes rådsudsendinge svarer Heinrich Rapesülver, at såfremt kong Erik er fredsommelig, vil de drøfte sagen om den bjergede last med ham. Endvidere vil de bede kong Erik om at være venligt stemt imod Danzigs råd og borgere.8) Den 30. juni holder hansestædernes rådsudsendinge møde med kong Erik. Under dette møde siger Heinrich Rapesülver på vegne af hansestædernes rådsudsendinge til kong Erik, at det gør dem ondt, at kong Eriks slotte og byer er blevet påført skade grundet fredsbrud, således som kong Erik har meddelt dem skriftligt. Af den årsag har hansestædernes rådsudsendinge drøftet sagen med hertug Heinrich, som nu ønsker, at hansestæderne skal afsige en voldgiftsdom på hans vegne vedrørende de fredsbrud, som er sket, siden fredsaftalen mellem ham og kong Erik trådte i kraft.9) Hertil svarer kong Erik uden at have rådført sig med sit råd, at han hverken kan eller vil holde flere ligegyldige forhandlingsmøder med de holstenske herrer og på den måde spilde 1000 mark eller mere på at sende sit råd afsted. Desuden indskærper kong Erik over for hansestædernes rådsudsendinge, at de har lovet ham fred - både mundtligt og ved at give ham hånd derpå. Derfor klager han nu alene til hansestæderne over de fredsbrud, som er sket mod ham og hans folk.10) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de kun som mæglere imellem de to stridende parter har lovet ham fred på de holstenske herrers vegne, således som de også har lovet de holstenske herrer fred på kong Eriks vegne, og netop på denne baggrund har de holstenske herrer indvilget i at underkaste sig en voldgiftsdom i sagen.11) Hertil svarer kong Erik igen, at han ikke klager til andre end hansestæderne over de fredsbrud, som er sket mod ham og hans folk. Desuden har han modtaget et brev fra rådet i Lübeck, hvori det meddeler, at det frygter, at rådet i Lübeck ikke kan bistå kong Erik i striden med de holstenske herrer, såfremt han ikke overholder fredsaftalen, og såfremt han ikke fastsætter en dag for et nyt forhandlingsmøde.12) Hertil svarer hansestædernes rådsudsendinge, at de i sandhed håber, at rådet i Lübeck ikke har skrevet sådan til kong Erik, eftersom det ikke sømmer sig for rådet i Lübeck at skrive sådan til kong Erik. Den eneste forklaring, som hansestædernes rådsudsendinge kan komme på vedrørende dette brevs indhold, er, at skriveren må have skrevet forkert.13) Hertil siger kong Erik direkte til de tre rådsudsendinge fra Lübeck, nemlig Heinrich Rapesülver, hr. Tidemann Steen og hr. Dietrich Morkerke, at de har lovet ham fred. Denne fred bliver imidlertid til stadighed brudt, hvilket er til skade for kong Erik. Derfor vil kong Erik nu skrive til paven, den tyske kejser og alle kongens venner, at hansestæderne har forrådt ham.14) Hertil svarer de tre rådsudsendinge fra Lübeck i ydmyghed, at det, som de har lovet kong Erik, har de lovet for Guds, kong Eriks rigers og hanseforbundets skyld. I forlængelse heraf hævder de, at de derved ikke har forrådt nogen. Endvidere meddeler de, at de heller ikke har i sinde at forråde nogen i fremtiden.15) Hertil svarer kong Erik, at eftersom rådet i Lübeck nu har sendt tre rådsudsendinge, vil han også tage to til sig, således at det kan afgøres med det samme, at det rent faktisk forholder sig, som han siger.16) Hertil protesterer Johann 4., hertug af Mecklenburg, imidlertid, idet han ytrer sin forundring over, at parterne på den måde nu er kommet op at skændes. Derpå beder han dem om at drøfte sagen i god ro og orden.17) Herefter drøfter de sagen. Hansestædernes rådsudsendinge enes om at erklære over for kong Erik, at de har lovet ham fred som mæglere imellem de to stridende parter. Endvidere enes de om, at kong Erik skal klage til hansestæderne, såfremt de holstenske herrer bliver ved med at bryde fredsaftalen. Derpå enes de om at holde et nyt forhandlingsmøde 15. august 1419.19) Derpå drøfter hansestædernes rådsudsendinge et spørgsmål vedrørende de hanseatiske købmænd i Dragør med kong Erik.20) Derefter beder kong Erik de tre rådsudsendinge fra Lübeck om at give kong Eriks tjener hr. Heinrich Tarnewitz det, som tilkommer ham.21) Derefter taler de tre rådsudsendinge fra Lübeck med hr. Tønne Rønnow. De enes om at følges ad til forhandlingsmødet i Slesvig.23) Derpå drøfter hansestædernes rådsudsendinge spørgsmålet vedrørende rådet i Danzig med kong Erik.24) Derefter spørger hansestædernes rådsudsendinge, om hansestædernes borgere og købmænd har lov til at rejse til Skanør og i det hele taget til kong Eriks tre riger efter gammel sædvane. Hertil svarer kong Erik, at han på nuværende tidspunkt kun nærer kærlighed til hansestæderne, hvorfor de må sejle til hans riger i Guds navn. Derfor må de også tage til Skanørmarkedet, således som de fra gammel tid har gjort. For dette svar takker hansestædernes rådsudsendinge kong Erik.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget rådet i Revals brev () indeholdende kong Erik 7. af Pommerns brev () til de livlandske stæder, hvori han beklager sig over de skader, som de holstenske herrer har påført ham.I forlængelse heraf meddeler rådet i Dorpat, at det efter rådet i Revals ønske har sendt kong Eriks brev videre til rådet i Riga.Rådet i Dorpat meddeler, at det har bedt rådet i Riga om at sende en kopi af kong Eriks brev til rådet i Lübeck samt om på de livlandske stæders vegne at bede rådet i Lübeck og de andre vendiske stæder om at gøre alt, hvad de kan, for at forhindre, at hansestæderne og hansekøbmændene lider overlast.Endvidere beder rådet i Dorpat rådet i Reval om på de livlandske stæders vegne at udfærdige et svar til kong Erik, idet kong Eriks udsending netop nu befinder sig hos rådet i Reval.Rådet i Dorpat finder det tilrådeligt, at rådet i Reval skriver til kong Erik, at de livlandske stæder har modtaget og forstået hans kongelige nådes brev, at det gør de livlandske stæder ondt, at sagen volder kong Erik så store problemer, samt at de livlandske stæder har bedt rådet i Lübeck og de andre vendiske stæder om at gøre alt, hvad de kan, for at sørge for, at sagen kan bilægges ved venskab.

De livlandske hansestæder skriver til rådet i Lübeck.De livlandske hansestæder meddeler, at de den 14. juli 1419 har modtaget et brev fra kong Erik 7. af Pommern () vedrørende de skader, som de holstenske herrer har påført kong Erik og hans folk.Endvidere meddeler de livlandske hansestæder, at de den 24. juni 1419 har holdt et møde med hr. Krister (Nilsson (Vasa)), foged på Viborg slot, i Viborg vedrørende sagen mellem hr. Krister og rådet i Reval. Hr. Krister har under dette møde bedt de livlandske hansestæder om at sende et brev til kong Erik, hvori de skal svare på, om kong Eriks undersåtter må bruge Gotenhof i Novgorod ligesom hansekøbmændene. I den forbindelse meddeler de livlandske hansestæder, at de har sendt et svar til hr. Krister (), og at dette svar er vedlagt nærværende brev i kopi.Endvidere meddeler de livlandske hansestæder, at de skriftligt har bedt rådet i Visby om at arbejde på, at hansekøbmændene fortsat kan benytte sig af Gotenhof i Novgorod. I den forbindelse opfordrer de livlandske hansestæder rådet i Lübeck til også at skrive til rådet i Visby angående denne sag.Endelig meddeler de livlandske hansestæder, at hr. Krister via de livlandske hansestæders sendebud har meddelt dem, at størfiskeriet på Neva-floden alene tilhører kong Erik, og at kun kong Eriks undersåtter må befinde sig dér. I den forbindelse har hr. Krister ligeledes bedt de livlandske hansestæder om at sende et svar til kong Erik vedrørende denne sag.

Rådet i Dorpat skriver til rådet i Reval.Rådet i Dorpat meddeler, at det har modtaget et brev fra rådet i Riga vedrørende et brev fra kong Erik 7. af Pommern. I forlængelse heraf har rådet i Riga meddelt, at det har skrevet til rådet i Lübeck angående kong Eriks brev.Endvidere meddeler rådet i Dorpat, at det har modtaget to lukkede breve, som det har kopieret. Såvel de to lukkede breve som kopierne heraf har rådet i Dorpat vedlagt nærværende brev. Rådet i Dorpat beder i den forbindelse rådet i Reval om at sende de lukkede breve videre.Endelig beder rådet i Dorpat rådet i Reval om at skrive til rådet i Visby. I dette brev skal rådet i Reval bede rådet i Visby om at gøre alt, hvad det kan, for at hansestæderne og hansekøbmændene kan beholde Gotenhof i Novgorod. Dette skal rådet i Visby gøre, fordi fremmede folk ønsker at trænge ind i Gotenhof. I forlængelse heraf gør rådet i Dorpat opmærksom på, at også rådet i Revals rådsudsendinge, som deltog i mødet i Viborg den 24. juni 1419, har oplyst rådet i Reval om denne sag.

Abbed Johan og konventet i Roma kloster på Gotland opfordrer Michael Küchmeister (v. Sternberg), højmester for Den Tyske Orden, til at sørge for, at klostrets gods i Kolk i Estland fritages for de skatter, som det er blevet pålagt.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til rådet i Reval.Kong Erik meddeler, at hr. Krister Nilsson ((Vasa), høvedsmand på Viborg slot) har meddelt ham, at rådet i Reval har hjulpet hans undersåtter.I forlængelse heraf takker kong Erik for den hjælp, som rådet i Reval har ydet hans undersåtter.

Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de hanseatiske rådsudsendinge, som tidligere har holdt møde med kong Eriks råder hr. Erik (Segebodsen) Krummedige, hr. Morten Jensen (Gyrsting), hr. Tønne (Nielsen) Rønnow og hr. Ejler (Nielsen) Rønnow, nu har holdt et møde med Heinrich 4., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, og at de på dette møde har formået hertug Heinrich til at deltage i et retsmøde i Slesvig 24. juni 1420, hvor der kan træffes en afgørelse i sagen om fredsbrud.Endvidere meddeler de hanseatiske rådsudsendinge, at de på føromtalte møde har formået hertug Heinrich til at erklære, at han vil holde freden indtil 29. september 1420, såfremt kong Erik er villig til at gøre det samme.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval, hvori det nævner, at det har modtaget et brev fra gotlændingene, som det har sendt videre til rådet i Riga.

Riddere og væbnere i landene Harrien og Wirland bevidner, at hr. Siegfried Lander v. Spanheim, på daværende tidspunkt Den Tyske Ordens komtur i Fellin, nu livlandsk ordensmester, 21. maj 1414 var blevet sendt til Reval af hr. Dietrich Tork, daværende livlandsk ordensmester, for at fortælle folkene i Reval om, hvorfor hr. Johann v. Dolen var blevet dræbt i Preussen.I forlængelse heraf erklærer de førnævnte riddere og væbnere, at Siegfried Lander v. Spanheims beretning intet indeholdt, som kunne være til skade for kong Erik 7. af Pommern, hans krone eller hans undersåtter.

Skrivelse fra hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) til rådet i Lübeck og rådsudsendingene fra Rostock og Wismar, i hvilken han meddeler, at han netop har modtaget deres skrivelse til kong Erik 7. af Pommern, hvori de bl.a. skriver, at de har formået Heinrich 4., hertug af Slesvig, til at afstå fra at begå overgreb mod kong Erik.I forlængelse heraf meddeler Erik Krummedige, at han så hurtigt som muligt vil sende deres skrivelse videre til kong Erik, men at det formentlig først kan blive 15. oktober.Endelig vil Erik Krummedige gerne overbringe kong Erik Lübecks begæring angående den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som har en fejde med Lübeck, men han er ikke i stand til at formå Heinrich Tarnewitz til at afstå fra at begå voldeligheder imod Lübecks borgere, idet Heinrich Tarnewitz ikke befinder sig i området.

Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Österland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) takker på kong Erik 7. af Pommerns vegne rådet i Reval for bilæggelsen af striden om de af kong Erik fremsatte klager over de skader, som kong Eriks undersåtter er blevet påført af indbyggerne i Reval.Endvidere meddeler Klas Fleming, at kong Erik har afbrudt fredsforhandlingerne med de holstenske herrer.

Skrivelse fra Konrad Martens til Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, i hvilken han meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz er stået til søs med to skibe og 24 soldater. 20 fetaljebrødre, som ligger i Slesvig, ville gerne være fulgt med ham, men de har ikke kunnet få fat på et skib.Endvidere meddeler Konrad Martens, at kong Erik 7. af Pommern har mobiliseret alle sine folk fra Flensborg, Nyhus, Åbenrå, Haderslev, Ribe og Kolding, og at de alle er på vej hen til kong Erik - enten til lands eller til vands. Kun hr. Erik (Segebodsen) Krummedige er blevet tilbage, men også han vil sejle afsted om to eller tre dage.I forlængelse heraf meddeler Konrad Martens, at han i al hemmelighed har fået at vide af en af sine gode venner, som befinder sig i Danmark, at kong Erik planlægger at holde et møde i Odense 8. oktober, hvor kongen vil samle hele sin hær. Derefter skulle det være kong Eriks intention at føre hele hæren mod de holstenske herrer.

Heinrich 4., hertug af Slesvig, klager til rådet i Lübeck over, at hertugens undersåtter er blevet udsat for overgreb fra kong Erik 7. af Pommerns side, selvom de hanseatiske rådsudsendinge, som tidligere har holdt møde med hertug Heinrich og Heinrich 3., greve af Holsten, om denne sag, over for hertugen havde stillet garanti for, at der ikke ville ske yderligere overgreb fra kong Eriks side.Hovedparten af overgrebene er blevet begået af Herman v. d. Hagen og dennes selskab, som holder til hos hr. Erik (Segebodsen) Krummedige på gården Rundtoft. Herman v. d. Hagen og dennes folk har fortrinsvis røvet heste og kvæg samt taget hestenes og kvægets ejere til fange samt ført dem til Hoptrup ved Haderslev. Endvidere har hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) taget ni okser fra hertugens bønder i Horsbøl herred.Endelig meddeler hertug Heinrich, at alle overgrebene er foregået fra kong Eriks områder og ind i hertugens områder.

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til rådet i Lübeck, i hvilken han meddeler, at han netop har modtaget to breve fra rådet i Lübeck med det samme indhold, nemlig at rådet i Lübeck vil underkaste sig kong Eriks råds afgørelse i striden mellem rådet i Lübeck og den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz i Slesvig by.I forlængelse heraf lover kong Erik, at Heinrich Tarnewitz ikke skal skade Lübeck fra kong Eriks områder.

Skrivelse fra hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) til rådet i Lübeck og rådsudsendingene fra Rostock og Wismar, hvori han sender dem kong Erik 7. af Pommerns svar vedrørende den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz.I forlængelse heraf meddeler Erik Krummedige, at han personligt var til stede, da kong Erik mundtligt forbød Heinrich Tarnewitz at påføre Lübeck skade.Endelig fortæller Erik Krummedige om forskellige fredsbrud, som er blevet begået mod kong Eriks undersåtter, herunder hr. Morten Jensen (Gyrsting), hr. Klaus (Pallesen) Då samt Hartvig Arnkiel, borger i Flensborg, fra holstensk side, i hvilken forbindelse Erik Krummedige beder rådet i Lübeck om i højere grad at sikre, at Heinrich 4., hertug af Slesvig, overholder freden.

Den livlandske ordensmester meddeler rådet i Reval, at hans udsendinge, som har været hos kong Erik 7. af Pommern, nu er vendt tilbage med uforrettet sag. I forlængelse heraf beder han rådet i Reval om at være forberedt på, hvad der måtte komme.

Hr. Klas (Pedersson) Fleming (lagman i Österland, dvs. lederen af rettertingshandlingen i Finland) opfordrer de livlandske stæders råd til at hjælpe Peter v. d. Volme, borger i Reval, til sin ret i hans strid med byen Dortmund, da han ellers vil klage til kong Erik 7. af Pommern.

Rådet i Reval skriver til kong Erik 7. af Pommern.Rådet i Reval meddeler, at Johann Poryn, borger i Reval, efter sin hjemkomst fra Kalmar netop har fortalt rådet, at han er blevet forulempet i Kalmar, og at hans gods er blevet frataget ham dér.Derfor beder rådet i Reval om, at kong Erik for Guds og rådet i Revals skyld hjælper Johann Poryn, således at Johann Poryn enten kan få sit gods tilbage eller få kompensation for det, som han har mistet.

Kong Erik 7. af Pommern opfordrer grev Heinrich af Holsten til at hjælpe med at sørge for, at det kan komme til en retsafgørelse om al den vold, som er blevet begået mod kong Erik og hans folk i fredsperioden.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og råd i Lübeck, at han ikke har mulighed for at deltage i et møde 24. juni. Derimod har han mulighed for at deltage i et møde 2. juni. Kong Erik har fået at vide, at han ville få besked, når rådet i Lübeck havde talt med holstenerne om at holde mødet 2. juni, men han har endnu intet hørt, hvorfor han ikke ved, hvorledes han skal forholde sig. Desuden meddeler han, at han vil kræve byen Slesvig tilbageoverdraget, men grundet vind og vejr kan han endnu ikke sige noget bestemt om, hvornår det vil ske. Endelig meddeler kong Erik, at han har sendt et brev til grev Heinrich af Holsten (se ).

Skrivelse fra Vicke v. Vitzen den yngre til Jordan Pleskow, borgmester i Lübeck, i hvilken han meddeler, at han på Lübecks vegne har opfordret den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz til at deltage i et retsmøde i Wismar. Endvidere meddeler Vicke v. Vitzen, at han har givet Heinrich Tarnewitz frit lejde indtil 5. maj 1420.

Skrivelse fra Vicke v. Vitzen til Johann Bantzkow, borgmester i Wismar, i hvilken han meddeler, at han netop har talt med den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som har berettet for ham, at han hverken har modtaget breve eller andre budskaber fra Johann Bantzkow.Endvidere meddeler Vicke v. Vitzen, at han på Wismars og Lübecks vegne har givet Heinrich Tarnewitz frit lejde indtil 5. maj 1420, således at han frit kan rejse til Wismar for at deltage i det retsmøde, som skal finde sted dér.

Skrivelse fra rådet i Wismar til rådet i Lübeck, i hvilken det meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz netop er ankommet til Wismar, samt at han ønsker at holde fred med Lübeck indtil 5. maj 1420.Endvidere meddeler rådet i Wismar, at Heinrich Tarnewitz ønsker at holde fredsforhandlinger med Lübeck 14. april 1420 i Wismar.

Skrivelse fra rådet i Wismar til rådet i Lübeck, i hvilken det meddeler, at den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz, som befinder sig i Wismar, har fortalt, at en del af hans tjenere er blevet taget til fange og bragt til Heiligenhafen af folk fra Lübeck, selvom Vicke v. Vitzen på Lübecks vegne havde garanteret for en fred mellem ham og Lübeck indtil 5. maj 1420.Endvidere meddeler rådet i Wismar, at Heinrich Tarnewitz ønsker, at det møde, som skal finde sted 14. april 1420 i Wismar, hvor han og rådsudsendingene fra Lübeck skal forhandle om en fred imellem dem, bliver afholdt på et tidligere tidspunkt, eftersom kong Erik 7. af Pommern nu skriftligt har meddelt ham, at han så hurtigt som muligt skal møde hos kong Erik.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til rådet i Reval, i hvilken han bl.a. meddeler, at det glæder ham, at striden om de klager, som hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, på vegne af kong Erik 7. af Pommern har fremsat mod rådet i Reval vedrørende indbyggerne i Revals behandling af kong Eriks undersåtter, nu er blevet bilagt.

Skrivelse fra rådet i Lübeck til rådet i Wismar, i hvilken det meddeler, at den fred imellem Lübeck og den mecklenburgske adelsmand Heinrich Tarnewitz indtil 5. maj 1420, som Vicke v. Vitzen på Lübecks og Wismars vegne har garanteret for over for Heinrich Tarnewitz, skal holdes.I forlængelse heraf meddeler rådet i Lübeck, at det ikke kan imødekomme Heinrich Tarnewitz' ønske om at holde det møde, som er blevet berammet til Wismar 14. april 1420, på et tidligere tidspunkt, eftersom rådet i Lübeck er så belastet af andre møder inden 14. april, at det ikke har mulighed for at sende rådsudsendinge til Wismar på et tidligere tidspunkt. Dog vil rådet i Lübeck fortsat holde mødet 14. april, således som det allerede er blevet aftalt.

Reces af hansemødet i Wismar bl.a. indeholdende følgende punkter:1) Hansestæderne er blevet enige om at sende rådsudsendinge til et møde med kong Erik 7. af Pommern 1. maj 1420. På dette møde skal de drøfte hansekøbmændenes situation i de tre riger. Endvidere skal alle rådsudsendingene til mødet medbringe oplysninger om de overgreb, som er blevet begået mod deres borgere i de tre riger.3) Hansestæderne er blevet enige om at forhandle med kong Erik om en forlængelse af freden imellem kongen og de holstenske herrer.4) Såfremt forhandlingsmødet med kong Erik trækker ud til pinse, skal de pågældende rådsudsendinge i stedet sejle ind i Slien for at deltage i det møde, som skal finde sted 2. juni 1420 i Slesvig by. Endelig meddeles det, at man skal sende rådsudsendinge til mødet i Slesvig, uanset hvordan forhandlingsmødet med kong Erik forløber.

Kong Erik 7. af Pommern meddeler grev Heinrich af Holsten, at rådet i Lübeck har skrevet til ham vedrørende det møde, som skal holdes 2. juni 1420 i Slesvig. Kong Erik påtænker selv at deltage i mødet, men hvis han bliver forhindret, vil han sende rådsmedlemmer med fuldmagt til mødet. I den forbindelse ønsker kong Erik, at grev Heinrich vil give og modtage, hvad der er ret, og at greven vil lade det komme til venskab mellem dem.

Kong Erik 7. af Pommern takker rådet i Lübeck for, at Lübeck har sørget for, at grev Heinrich af Holsten også vil deltage i mødet 2. juni i Slesvig. Kong Erik påtænker selv at deltage eller at sende nogle af sine folk med fuldmagt til mødet. Han anmoder om, at lejdeskrivelserne for disse ordnes ved forhandling med Erik Krummedige. Han ønsker derfor, at Lübeck sørger for, at grev Heinrich på mødet vil give og modtage, hvad der er ret. Endvidere meddeler han, at han skriftligt har bedt flere af hansestæderne ved Østersøen om at sende udsendinge til mødet 2. juni, for at de kan hjælpe med til, at det kan komme til ret. Endelig meddeler han, at han medsender en afskrift af et brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 ().

Skrivelse fra komturen i Reval til den livlandske ordensmester, i hvilken han meddeler, at kong Erik 7. af Pommern er i færd med at samle hele sin hær fra alle tre riger. Desuden er kong Erik i færd med at udruste alle de skibe, som ligger i havnene i de tre riger. Derudover har kong Erik allerede placeret krigsskibe i Øresund, således at ingen skibe kan komme igennem dér. Endelig har kong Erik ladet kalde alle sine krigsfolk sammen til pinse (26. maj - 1. juni). Krigsfolkene fra de tre riger skal møde i Øresund, mens kongens krigsfolk fra Finland skal møde i Kalmar. Ifølge komturen i Reval ved ingen, hvor kong Erik agter at drage hen med sin hær.I forlængelse heraf meddeler komturen i Reval, at nogle mener, at kong Erik snart vil føre hele sin hær mod de holstenske herrer. Andre mener, at kongen vil føre sin hær mod biskoppen af Cammin. Andre igen mener, at kong Erik vil føre sin hær mod Reval og Narva.Grundet den store usikkerhed om kong Eriks krigsplaner beder komturen i Reval den livlandske ordensmester om tilladelse til at udruste Den Tyske Ordens fæstninger i Reval og Narva samt om at få tilsendt krigsfolk til fæstningerne, da det er umuligt at skaffe egnet mandskab i Reval, således at de kan være forberedt i tilfælde af et angreb fra kong Erik.

Skrivelse fra den livlandske ordensmester til Rådet i Reval, hvori han omtaler, at kirken i Reval er stiftet af en konge af Danmark og stadfæstet af en ærkebiskop i Lund, i hvis provinser den ligger.

Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Wismar, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de hanseatiske rådsudsendinge, som skulle være rejst afsted for at holde møde med kongen, grundet vind og vejr er blevet forhindret i at rejse afsted.Endvidere meddeler de, at der nu er for kort tid til, at de kan rejse afsted til kong Erik, da de skal deltage i forhandlingsmødet i Slesvig by 2. juni 1420. I forlængelse heraf ytrer de den forhåbning, at kong Erik vil være lydhør over for det, som de vil fremføre på forhandlingsmødet i Slesvig by.

Hr. Erik Krummedige skriver til rådet i Lübeck. Under henvisning til kong Erik 7. af Pommerns brev til rådet i Lübeck af 18. april 1420 () meddeler Krummedige, at han nu er i Flensborg for at forhandle med Lübeck om frit lejde til kong Eriks udsendinge, som skal sendes til mødet i Slesvig 2. juni 1420.Krummedige ønsker, at Lübeck udfærdiger et åbent beseglet lejdebrev til kong Eriks udsendinge, samt at Lübeck sørger for, at hertug Heinrich af Slesvig også udfærdiger et åbent beseglet lejdebrev til kong Eriks udsendinge. Hertugens lejdebrev skal ifølge Krummedige medbesegles af de holstenske rådsudsendinge.Endvidere meddeler Krummedige, at kong Erik for sit vedkommende har opfyldt Lübecks ønske om at sørge for, at freden bliver holdt indtil mødet 2. juni i Slesvig, men at modparten ikke har holdt freden, f.eks. er Svavsted slot, som var i Krummediges varetægt, ifølge Krummedige blevet frarøvet kong Erik, og holstenerne er gået i gang med at bygge et nyt slot i Eckernförde, selvom det udtrykkeligt står i fredsbrevene, at man ikke må opføre nye bygninger eller befæste eksisterende bygninger inden for fredsperioden.Endvidere meddeler Krummedige, at han har fået at vide, at hertug Heinrich har sænket 10 eller 12 skibe i Slien og således spærret adgangen til Slesvig by. De sænkede skibe skulle ifølge Krummedige fortrinsvis stamme fra hansestæderne, i særdeleshed fra Wismar. Endelig gør Krummedige Lübeck opmærksom på, at kong Erik overdrog Slesvig by til hansestæderne som en fri by under forudsætning af, at de ville genoverdrage Slesvig by til ham i præcis samme frie tilstand, men når nu Slesvigs havn er blevet spærret, kan han konstatere, at Slesvig by ikke længere er så fri, som den var før. Derfor ønsker Krummedige, at Lübeck svarer på, hvorledes Lübeck forholder sig til fredsbruddet.

Hr. Erik Krummedige skriver til Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, idet Rapesülver ønsker at forhandle med Krummedige i Slesvig. Krummedige meddeler, at han vil være i Flensborg om aftenen den 21. maj 1420. Krummedige meddeler endvidere, at han gerne vil ride hen til Rapesülver, hvis Rapesülver ønsker det, forudsat Rapesülver kan give Krummedige frit lejde. I fald Rapesülver derimod selv ønsker at ride hen til Krummedige, lover Krummedige Rapesülver frit lejde.

Hr. Erik Krummedige, ridder, akkrediterer sin kapellan og skriver, hr. Jacob, over for hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck.

Reces af forhandlingsmødet i København med deltagelse af rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock på den ene side og kong Erik 7. af Pommerns råd på den anden side indeholdende de artikler vedrørende striden med de holstenske herrer, som blev fremført af kong Eriks råd.Recessen indeholder følgende punkter:1) Kong Erik kræver, at hansestæderne straks giver ham Slesvig by, som han har overdraget til dem, tilbage i sin oprindelige stand. Kong Erik har nemlig erfaret, at hansestæderne har skødet Slesvig by til de holstenske grever, som har ødelagt byens forsvarsværker, fordrevet folk fra byen og fjernet en del genstande fra byen. Dette er ifølge kong Erik et klart brud på det løfte om at bevare Slesvig by i sin oprindelige stand, som hansestæderne gav kongen, da de modtog byen af ham.2) Kong Erik kræver, at hansestæderne leverer den store kobberkanon tilbage, som han har overdraget til hansestæderne, men som nu er blevet fjernet fra Slesvig by.3) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Frisland fra ham inden for den fredsperiode, for hvis sikkerhed hansestæderne ellers havde stillet garanti.4) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer på uretmæssig vis har erobret Svavsted og fogediet Stubbe fra ham inden for fredsperioden.5) Kong Erik klager til hansestæderne over, at de holstenske herrer har befæstet Eckernförde, selvom de ifølge fredsaftalen ikke havde lov til dette.6) Kong Eriks råd beder hansestæderne huske på den store kærlighed, trofasthed og velvillighed, som kong Erik altid har vist hansestæderne, samt være klar over, at kong Erik også i fremtiden vil vise dem al den kærlighed, trofasthed og velvillighed, som de måtte mangle.7) Kong Eriks råd beder hansestæderne viderebringe disse punkter til de holstenske herrer, således at kong Erik kan opnå sin ret.8) Kong Eriks råd beder hansestæderne se indbyrdes på disse sager med allerstørste alvor samt huske på, at kongens råd har optrådt på allerydmygste måde i denne sag.

Skrivelse fra kong Erik 7. af Pommern til de hanseatiske rådsudsendinge fra Stralsund og Rostock, som er forsamlet i København. Heri meddeler han, at han ikke længere kan lade sit råd vente i København, idet det nu i 14 dage har ventet forgæves på de rådsudsendinge fra Lübeck og Wismar, som også skulle være kommet til København.I forlængelse heraf meddeler kong Erik, at han har givet sit råd i opdrag at give hans mening om striden med de holstenske herrer til kende over for rådsudsendingene fra Stralsund og Rostock, således at de kan viderebringe denne til de andre hansestæder.

Kong Erik 7. af Pommern beder hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, om at sørge for, at hertug Heinrich af Slesvig vil give og modtage ret over for kong Erik. Endvidere meddeler kong Erik, at han medsender en afskrift af sit brev til grev Heinrich af Holsten af 18. april 1420 (). I den forbindelse nævner kong Erik, at han har befalet, at hans råd skal gøre fodfald for grev Heinrich og bede ham om at lade det komme til ret imellem dem. Ligeledes ønsker han, at hansestædernes rådsudsendinge skal gøre fodfald for grev Heinrich sammen med kongens råd. Såfremt grev Heinrich er villig til at lade det komme til ret imellem dem, ønsker kong Erik, at hansestædernes rådsudsendinge sørger for en hurtig afslutning på sagen.

Hr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, at kong Eriks udsendinge, som skal deltage i mødet i Slesvig 2. juni, nu befinder sig i området, og at nogle af disse rådsudsendinge ønsker at rejse til Slesvig med skib, eftersom de gerne vil have deres ting med sig. Derfor beder Krummedige hansestædernes rådsudsendinge om at sørge for frit lejde både til de af rådsudsendingene, som kommer til Slesvig til hest, og de af rådsudsendingene, der sejler til Slesvig. Endelig meddeler Krummedige, at rådsudsendingene vil forsøge at sejle til Slesvig ad Slien, selvom den ifølge Krummedige er spærret af sænkede skibe.

Reces af forhandlingerne i Slesvig juni 1420:Recessen begynder med, at hansestædernes rådsudsendinge i Gottorp får frit lejde af hertug Heinrich af Slesvig til at føre kong Erik 7. af Pommerns råd fra Flensborg til Slesvig. På samme måde får hansestædernes rådsudsendinge frit lejde til hertug Heinrichs råd af kong Erik.Den 5. juni kommer hansestædernes rådsudsendinge til Slesvig. På vegne af kong Eriks råd deltager hr. Erik Krummedige og hr. Morten Jensen. Resten af kong Eriks råder er blevet tilbage i Flensborg. De beder hansestædernes rådsudsendinge om at bede hertug Heinrich om at give kongen det, som rettelig tilhører ham, og de erklærer, at de har fået fuldmagt til at træffe en afgørelse om fredsbruddet på kongens vegne.Derpå rider hansestædernes rådsudsendinge til Gottorp. Dér beder hertug Heinrich hansestædernes rådsudsendinge om at bede kong Erik om at lade hertugen blive ved hans fædrene arv og om at tage ham i tjeneste, for han kan ikke give sin fædrene arv bort.Efter hansestædernes rådsudsendinges ønske sender hertug Heinrich otte af sine rådsmedlemmer afsted til det møde, som skal holdes i Slesvig 7. juni.Kong Eriks rådsmedlemmer giver hansestædernes rådsudsendinge et klageskrift på grund af fredsbruddet, idet de ytrer ønske om, at de holstenske rådsmedlemmer gør det samme, således at hansestædernes rådsudsendinge på baggrund af begge parters skriftlige klager og svar kan komme med en afgørelse. Endvidere foreslår de, at hver part overdrager to eller tre slotte til hansestædernes rådsudsendinge som garanti, eller at hver part stiller 12 riddere som garanti. De holstenske rådsmedlemmer bringer disse forslag videre til deres herre.Efter hertug Heinrichs ønske tager hansestædernes rådsudsendinge afsted til Gottorp. Hertugen ønsker, at sagen om fredsbruddet skal forhandles mundtligt, og han afslår at give garantier i form af slotte eller riddere, idet han ikke har så mange slotte som kong Erik, og idet han ikke kan stole på kong Eriks riddere, da de endnu ikke har holdt deres seneste løfte.Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at det ville være godt, om hertugen udfærdigede sine klager og svar på skrift. Endvidere svarer de, at de ikke mente, at han skulle overdrage Gottorp, men han burde have slotte, som han kunne overdrage, og selvom nogle af kong Eriks riddere ikke havde holdt deres løfter til hertugen, så burde der være andre riddere i de tre riger, som han kunne stole på. Endelig beder de hertugen om at sende sit råd til Slesvig igen.Derpå beder hansestædernes rådsudsendinge hertugen om at få lov til at være ham mægtige til at forsøge at få en aftale i stand med kong Erik om en forlængelse af fredsperioden på op til fem år.Hertugen svarer, at han ikke vil holde nogen fred eller aftale, førend kong Erik har givet ham hans fædrene arv tilbage, nemlig Nyhus og Flensborg.Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at Nyhus og Flensborg af hertugdømmet er blevet overdraget kong Erik som pant, og at kong Erik ikke kan aftvinges Nyhus og Flensborg, førend der er kommet en retsafgørelse. Desuden har flere af rådsudsendingene talt med grev Heinrich af Holsten, og han har sagt, at han vil lade hansestæderne afgøre, hvad der er ret, og at han også vil holde, hvad de afgør.Hertil svarer hertug Heinrich, at han vil tale med grev Heinrichs rådsmedlemmer, som er blevet indkaldt til Gottorp, og efter at have drøftet sagen med dem svarer hertugen, at han er klar til at forlænge fredsperioden, såfremt hansestædernes rådsudsendinge vil give ham garanti for, at freden ikke vil blive brudt.Hansestædernes rådsudsendinge svarer, at det ikke er deres opgave at stille yderligere garantier, men at det er de to parters opgave at stille gensidig garanti. Derpå rider hansestædernes rådsudsendinge til Slesvig, hvor de fortæller kong Eriks rådsmedlemmer om forhandlingerne.Kong Eriks rådsmedlemmer erklærer, at de er villige til at forhandle mundtligt om fredsbruddet. De frygter dog samtidig, at det vil blive for besværligt for hansestædernes rådsudsendinge. Desuden er kong Eriks rådsmedlemmer villige til at drøfte en forlængelse af fredsperioden, såfremt hertug Heinrich til gengæld er villig til at underkaste sig en retsafgørelse - både vedrørende mødet 24. juni 1418, som kong Erik udeblev fra, og hovedsagen - truffet af fyrstelige voldgiftsdommere.Derpå opfordrer kong Eriks rådsmedlemmer hansestædernes rådsudsendinge til at ride med til Flensborg og derfra tage til kong Erik, således at kong Erik selv kan bekræfte dette mundtligt over for dem.Derpå bringer hansestædernes rådsudsendinge kong Eriks rådsmedlemmers svar videre til hertug Heinrich og hans råd, men Heinrich svarer blot, at han ikke vil føre retssag om sin fædrene arv.Derpå bringer hansestædernes rådsudsendinge hertug Heinrichs svar videre til kong Eriks rådsmedlemmer i Slesvig, som svarer, at de ikke kan forhandle om en forlængelse af fredsperioden, når hertug Heinrich ikke ønsker at opfylde deres betingelse herfor.Således slutter forhandlingerne.På hjemrejsen kommer hansestædernes rådsudsendinge til Rendsburg, hvor grev Heinrich af Holsten opholder sig. Dér fortæller de ham om forhandlingerne.Grev Heinrich erklærer sig villig til at forlænge fredsperioden i op til fem år og til at give og modtage ret over for kong Erik.Efter at hansestædernes rådsudsendinge er kommet tilbage til Lübeck, skriver de til kong Erik om forhandlingerne i Slesvig. I det samme brev beder de kong Erik om at yde hansekøbmændene sikkerhed.Endelig skriver hansestædernes rådsudsendinge et brev til de preussiske stæder, hvori de beder de preussiske stæder om - hvis det kræves - at sende fuldmægtige udsendinge til et møde, hvor hansekøbmændenes situation skal drøftes, såfremt der kommer et negativt svar fra kong Erik.

Hr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som befinder sig i Slesvig, at han har aftalt med hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, at Krummedige skulle sørge for, at kong Erik 7. af Pommerns udsendinge, som skal deltage i mødet i Slesvig 2. juni, ville være fremme i tide, samt at Rapesülver skulle sørge for lejdebrev til kong Eriks udsendinge.Krummedige meddeler, at kong Eriks udsendinge nu har ventet i flere dage, men at der endnu ikke er kommet lejdebrev fra Rapesülver. Ej heller er der kommet noget budskab fra Krummediges kapellan i Slesvig.Endvidere meddeler Krummedige, at kong Eriks udsendinge nu er blevet meget vrede over situationen, eftersom de har fået fuldmagt af kong Erik til at forhandle på vegne af kongen på mødet i Slesvig.Endelig meddeler Krummedige, at kong Eriks udsendinge nu giver alle - både hansestædernes rådsudsendinge og de holstenske herrer - frit lejde til Flensborg, såfremt de hellere vil holde mødet dér, eftersom kong Erik ifølge Krummedige ikke ønsker andet, end at retten sker fyldest.

Hr. Erik Krummedige meddeler hansestædernes rådsudsendinge, som er forsamlet i Slesvig, at han har modtaget et brev fra hertug Heinrich af Slesvig, og at han medsender en afskrift af dette brev. På grund af dette brev ønsker kong Erik 7. af Pommerns udsendinge ikke at tage til Slesvig.Endvidere gør Krummedige opmærksom på, at han tidligere skriftligt har bedt rådet i Lübeck om at sørge for hertug Heinrichs lejdebrev til kong Eriks rådsudsendinge, samt at han også mundtligt har drøftet dette med hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck.Krummedige meddeler derfor, at kong Eriks udsendinge vil give alle - både hansestædernes rådsudsendinge og de holstenske herrer - frit lejde til Flensborg, således at mødet kan blive holdt dér, såfremt kong Eriks udsendinge altså ikke kan få frit lejde til Slesvig af hertug Heinrich.Endvidere gør Krummedige opmærksom på, at kong Eriks udsendinge skal nævnes ved navn i lejdebrevet til mødet i Slesvig, såfremt hansestædernes rådsudsendinge alligevel har i sinde at sende et lejdebrev.Endelig gør Krummedige opmærksom på, at hansestædernes rådsudsendinge endelig ikke må glemme hans navn i lejdebrevet, såfremt de har i sinde at sende et lejdebrev til kong Eriks udsendinge.

Hr. Erik Krummedige meddeler Lübecks rådsudsendinge, nemlig hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Steen, rådmand i Lübeck, at han netop har skrevet til hansestædernes rådsudsendinge vedrørende mødet i Slesvig (jf. ). I forlængelse heraf anbefaler Krummedige dem at ride til Flensborg for dér at drøfte sagen med kong Erik 7. af Pommerns udsendinge.

Rådet i Lübeck meddeler hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Sten, rådmand i Lübeck, at de udsendte rådsmedlemmer er kommet tilbage til Lübeck. Endvidere ønsker rådet i Lübeck, at Rapesülver finder ud af, om den mand, som Rapesülver har talt med i Ahrensbök - muligvis vedrørende forhandlingerne i Slesvig - kan komme til Lübeck til sankthansdag.

Rådet i Lübeck skriver til hr. Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, og hr. Tideman Sten, rådmand i Lübeck, som befinder sig i Slesvig. Rådet i Lübeck ønsker, at Rapesülver finder ud af, om den mand, som Rapesülver har talt med i Ahrensbök - muligvis vedrørende forhandlingerne i Slesvig - kan komme til Lübeck til sankthansdag.

Landet Femern svarer på et brev fra rådet i Lübeck, i hvilket rådet har erklæret, at det ikke vil sende folk, penge eller gods til Femern som hjælp mod kong Erik 7. af Pommern, da rådet ikke har noget at udsætte på kong Erik, og da rådet ikke ønsker at skade kong Erik med folk, penge eller gods. Landet Femern meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik har angrebet Femern i fredsperioden. Endvidere meddeler landet Femern, idet rådet i Lübeck i det foregående brev til Femern har bedt om oplysninger om et skib med kurs mod Lübeck, som skulle være blevet opbragt af kong Erik, at Femern ikke har noget kendskab til det pågældende skib. Landet Femern meddeler, at kong Erik under angrebet på Femern har bortført 19 mænd og tre kvinder, som han nu holder fanget. Desuden meddeler landet Femern, at de skader, som kong Erik har forvoldt, beløber sig til mere end 50.000 mark. Landet Femern vil derfor sammen med sine fæller hævne den skade og hån, som kong Erik har udsat Femern for, hvorfor Femern beder rådet i Lübeck om at holde lybske købmænd hjemme samt om ikke at laste lybske varer på fjendtlige skibe. Endelig beder landet Femern rådet i Lübeck - idet Lübeck er hanseforbundets hovedstad - om at underrette de andre hansestæder om situationen på Femern.

Hertug Heinrich af Slesvig skriver til rådet i Lübeck vedrørende de skader, som kong Erik 7. af Pommerns folk har påført ham i fredsperioden. Hertug Heinrich meddeler, at kong Eriks folk 24. juni 1420 har taget køerne fra fogderiet Tønder, samt at de ville have slået hertugens amtmand i Tønder Dietrich Blome ihjel, såfremt han ikke var blevet advaret derom.

Reces af hansemødet i Wismar bl.a. indeholdende følgende punkter:10) Hansestæderne er blevet enige om at sende rådsudsendinge til et møde med kong Erik 7. af Pommern 1. maj 1420. På dette møde skal de drøfte hansekøbmændenes situation i de tre riger. Endvidere skal alle rådsudsendingene til mødet medbringe oplysninger om de overgreb, som er blevet begået mod deres borgere i de tre riger.11) Såfremt forhandlingsmødet med kong Erik trækker ud til pinse (26. maj - 1. juni), skal de pågældende rådsudsendinge i stedet sejle ind i Slien for at deltage i det møde, som skal finde sted 2. juni 1420 i Slesvig by.12) Såfremt de pågældende rådsudsendinge kommer direkte hjem fra mødet med kong Erik, skal enhver hansestad alligevel sende rådsudsendinge til mødet i Slesvig 2. juni 1420.

Hertug Heinrich af Slesvig meddeler rådet i Lübeck, at kong Erik 7. af Pommern har erobret Femern, og at kong Erik nu påtænker at angribe Neustadt. Derfor ønsker hertug Heinrich, at Lübeck bistår ham i striden mod kong Erik, idet Lübeck har lovet ham, at freden skulle vare indtil mikkelsdag. Som hjælp mod kong Erik ønsker hertug Heinrich, at Lübeck sender 600 bevæbnede mænd, 10 kanoner, to tønder krudt, sten og redskaber til Neustadt.

Rådet i Lübeck meddeler hertug Heinrich af Slesvig, at man har modtaget hans brev, hvori han skriver om de skader, som er blevet påført ham af kong Erik 7. af Pommern, og hvori han beder Lübeck om hjælp imod kong Erik, samt at det gør rådet ondt at høre om sådanne skader. Rådet meddeler imidlertid hertug Heinrich, at man ikke kan sende ham noget svar, førend de andre hansestæder, som denne sag også angår, er kommet til Lübeck. Når Lübeck har drøftet sagen med de andre hansestæder, vil man svare hertugen enten skriftligt eller mundtligt.

Skrivelse fra de hanseatiske rådsudsendinge, som er forsamlet i Lübeck, til kong Erik 7. af Pommern, hvori de meddeler, at de både har modtaget et skriftligt svar fra kong Erik samt igennem Heinrich Rapesülver, borgmester i Lübeck, mundtligt har lært kong Eriks mening at kende. Derfor meddeler de, at de gerne vil holde et møde med kong Erik på et for kongen belejligt sted. I forlængelse heraf beder de kong Erik om rettidigt at underrette dem herom.

Hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten meddeler markgreve Friedrich af Brandenburg, at hansestæderne fik udvirket en fred mellem holstenerne og kong Erik 7. af Pommern, som skulle vare indtil 29. september 1420. Hansestæderne forpligtede sig til i tilfælde af fredsbrud at tilslutte sig den af de to parter, som blev udsat for fredsbruddet. Nu har kong Erik begået fredsbrud ved at angribe landet Oldenburg og øen Femern, og kong Erik har i den forbindelse begået mange ukristelige gerninger til hån for Gud og til skade for holstenerne. Derfor beder hertug Heinrich og grev Heinrich markgreven om hjælp, således at kong Erik kan komme til at stå til regnskab for sine ugerninger.

Skrivelse fra rådet i Stralsund til rådet i Lübeck, hvori det meddeler, at det imod rådet i Lübecks ønske ikke har mulighed for at sende rådsudsendinge sammen med Lübecks og Wismars rådsudsendinge til et møde mellem hansestæderne på den ene side og Heinrich 4., hertug af Slesvig, og hans parti på den anden side grundet mordet på den pommerske adelsmand Degener Buggenhagen. Imidlertid vil rådet i Stralsund gerne holde de udsendinge, som det snart vil sende til kong Erik 7. af Pommern, tilbage, indtil rådet i Lübeck har sendt oplysninger fra mødet med hertug Heinrich.Endvidere ønsker rådet i Stralsund, at rådsudsendingene fra Lübeck på mødet skal spørge de holstenske herrer, om de stadig er villige til at underkaste sig en retsafgørelse truffet af fyrster og stæder, når nu de hævder, at kong Erik har mistet sin ret, eftersom han udeblev fra det aftalte retsmøde 24. juni 1418.Såfremt de holstenske herrer afslår dette, bør rådet i Lübeck ifølge rådet i Stralsund nøje overveje, om det ikke ville være bedre, om hansestæderne blev hos kong Erik, som allerede har erklæret, at han vil underkaste sig en retsafgørelse truffet af fyrster og stæder.Endelig beder rådet i Stralsund rådet i Lübeck om på samme måde som rådet i Stralsund at udstyre de rådsudsendinge, som det vil sende til kong Erik, med en fuldmagt, således at de kan forhandle med kongen om denne sag, således at en længere forsinkelse i sagen, som ville være til skade for hansekøbmændene, kan undgås.

Hans Røver pantsætter sine ejendomme i Hejsager, nemlig en ejendom kaldet Gammelbykær, en ejendom kaldet Smedegård og en ejendom, som nu bebos af en person ved navn Jens Mikkelsen, til Tord Iversen, borger i Haderslev, for 50 mark lybsk.

Skrivelse fra rådet i Visby til rådet i Reval, hvori det opfordrer rådet i Reval til at være Andreas Smeding, borger i Reval, behjælpelig med at modtage den nu afdøde skipper Heinrich Oetbrechtes efterladenskaber på vegne af Johann Prütze, rådmand i Visby, og Heinrich v. d. Brinke, borger i Visby, hvem Heinrich Oetbrechtes efterladenskaber rettelig tilkommer.

Hertug Johann af Mecklenburg og hertug Wartislaw af Stettin forsikrer hertug Heinrich af Slesvig på vegne af kong Erik 7. af Pommern, hans riger og folk om, at kong Erik vil overholde den aftale om våbenhvile, som er blevet indgået 25. november 1420 i Flensborg.

Grev Adolf af Holsten og Schauenburg og fyrst Balthasar af Werle forsikrer på vegne af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre samt grev Heinrich af Holsten kong Erik 7. af Pommern om, at hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre samt grev Heinrich af Holsten vil overholde den aftale om våbenhvile, som er blevet indgået 25. november 1420 i Flensborg.

Paul Oldenborch, protonotar for rådet i Lübeck, og Lüdeke Flensborch, borger i Lübeck, erklærer, at de af Adolf 8., hertug af Slesvig, og Heinrich 3., greve af Holsten, har modtaget 300 mark lybsk af de 312 mark lybsk og 6 skilling, som hertug Adolf og grev Heinrichs gældsbrev lyder på.

Skrivelse fra Johann Schele, biskop i Lübeck, til den livlandske ordensmester, hvori han meddeler, at han har mæglet en fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertugerne af Slesvig på den anden side. I forbindelse hermed er det blevet aftalt, at der skal holdes en voldgift i pinsen (11. - 17. maj) 1421 enten på Femern eller i Holsten, hvor begge parters voldgiftsmænd skal træffe en retsafgørelse i striden.Endvidere meddeler Johann Schele, at han fra Danmark har modtaget oplysninger om, at kong Erik ikke er venligt stemt over for Den Tyske Orden.

Skrivelse fra hr. Krister Nilsson (Vasa), høvedsmand på Viborg slot, til rådet i Reval, hvori han opfordrer rådet i Reval til at fyldestgøre kong Erik 7. af Pommerns møntmesters tjener, en ung mand ved navn Wulfart Rosendal, idet denne har klaget til kong Erik over rådet i Reval.

Vedtægt for Vor Frues købmandsgilde i Flensborg.Vedtægten indeholder følgende punkter:1) Hvis gildet er i besiddelse af penge, skal pengene ikke lægges til side. Når medlemmerne af gildet køber noget for pengene, skal man tegne et lukket kors på genstanden. Det er Jomfru Marias mærke. Således kan enhver se, at den pågældende genstand tilhører gildet.2) Medlemmerne skal købslå for gildets penge, indtil oldermændene kræver pengene retur.3) Den gevinst, som medlemmerne får af handlen med gildets penge, skal de give til gildet.4) Når købmændene vil drikke sammen, skal oldermændene indbyde de andre medlemmer, både gildebrødre og -søstre. Da skal alle kvinderne samles for sig. Den, som ikke møder, har forbrudt sig mod vedtægten.5) Ethvert medlem skal deltage i gildemøderne. Såfremt et medlem har et ærinde, skal vedkommende sige det til oldermændene og betale for øl, inden vedkommende går.6) Vil et medlem medbringe gæster til møderne, skal vedkommende sige dette til oldermændene eller til gildets skriver. Enhver gæst skal betale to engelske skillinger.7) Kun oldermændene kan optage personer i gildet, idet man skal vide, hvem der er værdig til at indtræde i broderskabet.8) Såfremt et medlem ikke vil stille sin svend til rådighed for oldermændene, når disse til gildets behov måtte have brug for det, skal vedkommende betale to mark voks i bøde til gildet.9) Når medlemmerne om aftenen går hjem efter et gildemøde, skal skænkene blive. De må først gå, når de har sat øllet væk samt skyllet og tørret drikkebægrene. Gør de ikke det, skal de betale en tønde øl i bøde til gildet.10) Når oldermændene om aftenen giver medlemmerne lov til at bryde op, skal den, som bliver siddende uden oldermændenes tilladelse, betale en tønde øl i bøde til gildet.11) Såfremt et medlem forsætligt rammer, skubber eller slår ud efter et andet medlem, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet.12) Såfremt et medlem krænker en anden på dennes ære, det være sig et medlem af gildet eller ej, skal vedkommende betale tre mark voks i bøde til gildet.13) Såfremt et medlem stjæler to engelske skillinger eller derover fra et andet medlem, skal vedkommende udstødes af broderskabet.14) Det er ikke tilladt at handle i gildehuset. Derudover er det heller ikke tilladt at vædde eller spille om penge i gildehuset. Desuden er det ikke tilladt for et medlem at give et andet medlem mere at drikke, end den anden ønsker. Gør man det, skal man betale en grot i bøde til gildet.15) Drikker et medlem så meget, at vedkommende på en uhøflig måde kaster op, enten i broderskabet eller i gården, mens andre ser det, skal vedkommende betale en tønde øl i bøde til gildet.16) Såfremt et medlem begynder at skændes med et andet medlem i gildehuset, skal man gøre oldermændene opmærksomme herpå. Såfremt medlemmet ikke vil høre på oldermændene, skal vedkommende udstødes af gildet, medmindre oldermændene vælger at benåde vedkommende.17) Ingen må trække knive eller andre våben i gildehuset. Endvidere skal svendene blive udenfor.18) Ingen må sidde på bænkene i gildehuset, medmindre man har betalt sit bidrag til gildet.19) Såfremt et medlem kommer op at skændes med et andet medlem og derefter går hjem og henter et våben, hvormed vedkommende forsætligt vil skade den anden, og såfremt dette bliver set af andre, skal vedkommende betale et halvt bismerpund voks i bøde til gildet, eftersom det er sket forsætligt.20) Såfremt et medlem slår et andet medlem til blods, skal vedkommende betale et bismerpund voks i bøde til gildet.21) Når regnskabet skal gøres op efter et gildemøde, skal ethvert medlem betale for øl med det samme eller den følgende dag. Den, som ikke gør det, skal betale fire mark voks i bøde til gildet.22) På den samme dag skal man holde gudstjeneste. Enhver gildebroder og -søster skal deltage i gudstjenesten og donere hertil, medmindre vedkommende har lovligt forfald. Gør man ikke det, skal man betale en mark voks i bøde til gildet.23) På den samme dag skal de medlemmer, som har forbrudt sig mod gildets vedtægt, have mulighed for at betale sin bøde, hvad enten den er stor eller lille.24) Nægter et medlem at betale sin bøde med fuldt overlæg, skal vedkommende udstødes af gildet. Derfor skal man slette vedkommendes navn fra gildebogen. Endvidere mister vedkommende sin mulighed for at klage herover, idet udstødelsen af gildet er forårsaget af vedkommende selv.25) Nægter et medlem at betale sin bøde grundet en forhastet beslutning eller fuldskab, og angrer vedkommende dette efterfølgende, skal oldermændene drøfte sagen med de andre medlemmer. Herefter kan oldermændene vælge at se i nåde med vedkommende og lade vedkommende betale sin bøde.26) En oldermand skal sidde i to år. Derefter skal man afsætte oldermanden. Når der atter er gået to år, kan vedkommende vælges til oldermand igen.27) Vedtægten og gildehuset overdrages fra oldermand til oldermand, dvs. fra den ene til den anden. Såfremt det ikke sker på denne måde, skal de pågældende oldermænd bøde herfor.28) Vedtægten og broderskabet er skabt til ære for Jomfru Maria og for medlemmernes saligheds skyld.29) Den, som ikke vil overholde vedtægten, har tilladelse til at sige nej med fri vilje. Ingen skal tvinges til det.30) Enhver, som med fri vilje siger ja til at overholde vedtægten, skal rejse sig og love Jomfru Maria tro broderskab. Derefter skal enhvert medlem gøre knæfald og sige et fadervor og et ave maria for hhv. Gud og Jomfru Maria. Endvidere skal ethvert medlem sige et fadervor og et ave maria for alle afdøde gildebrødre og -søstre samt for medlemmernes fædre og mødre, for alle kristne sjæle og for deres egne sjæle.31) Man har fra gildets begyndelse afholdt messe for Jomfru Maria tre gange om ugen.32) En oldermand skal opbevare gildets pengekasse. En anden oldermand skal opbevare nøglen til pengekassen.

Skrivelse fra Johannes (Ambundi), ærkebiskop i Riga, og Dietrich (Resler), biskop i Dorpat, til kong Erik 7. af Pommern.Heri meddeler de, at den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim har beklaget sig til alle Livlands stænder over, at han ved kong Eriks hof bliver beskyldt for at have talt fornærmende om kong Erik i forbindelse med sagen om den afdøde hr. Johannes v. Dolen.I forlængelse heraf bevidner ærkebiskoppen og biskoppen, at den livlandske ordensmester over for ærkebiskoppen og biskoppen har bevist, at han er fuldkommen uskyldig. Det står således uden for enhver tvivl, at beskyldningerne imod den livlandske ordensmester er falske.Endelig beder ærkebiskoppen og biskoppen kong Erik om ikke at tillægge beskyldningerne imod den livlandske ordensmester nogen betydning, eftersom den livlandske ordensmester altid kun har villet det bedste for kong Erik og hans riger.

Skrivelse fra Heinrich (Üxküll), biskop i Reval, til kong Erik 7. af Pommern.Heri meddeler han, at den livlandske ordensmester Siegfried Lander v. Spanheim har beklaget sig til alle Livlands stænder over, at han ved kong Eriks hof bliver beskyldt for at have talt fornærmende om kong Erik i forbindelse med sagen om den afdøde hr. Johannes v. Dolen.I forlængelse heraf bevidner biskop Heinrich, at den livlandske ordensmester over for ham har bevist, at han er fuldkommen uskyldig. Det står således uden for enhver tvivl, at beskyldningerne imod den livlandske ordensmester er falske.Endelig beder biskop Heinrich kong Erik om ikke at tillægge beskyldningerne imod den livlandske ordensmester nogen betydning, eftersom den livlandske ordensmester altid kun har villet det bedste for kong Erik og hans riger.

Mads ((Eggertsen) Gjordsen) Giørtz ("den Ældre", til Solvig) erklærer, at hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft) har stillet garanti på 1000 mark lybsk for et lån, som Mathias Guritze har optaget. I den forbindelse er det blevet bestemt, at Erik Krummedige skal have alt, hvad Mads Gjordsen ejer i Sønderjylland, såfremt Mads Gjordsen dør, inden han har betalt lånet ud.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval, hvori det bl.a. meddeler, at det har opfordret rådet i Riga til at sende rådet i Lübeck og rådet i Visby en afskrift af et brev fra rådet i Reval angående forholdet til russerne.

Joachim, provst, Hermann, prior, og hele konventet i Bordesholm kloster lover at holde vigilier og sjælemesser for Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, i anledning af, at de slesvigske hertuger netop har skænket kirken i Neuenbrook i Bremen stift til Bordesholm kloster.

Rådet i Pernau opfordrer rådet i Reval til at meddele, om det er korrekt, at kong Erik 7. af Pommern har anmodet rådet i Reval om at advare dets borgere mod at sejle ud, da havet er usikkert.

Ridder Predbjørn v. Podebusk erklærer at have set og hørt, at dronning Margrete umiddelbart inden sin sidste rejse til Sønderjylland gav Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde, et lån på 4000 gylden, for at biskoppen kunne give kong Erik 7. af Pommern i hvert fald en del af de 10000 gylden, som han skulle betale i pant for Næsbyhoved (jf. ). Dette skete, da Predbjørn v. Podebusk var i Korsør, hvortil han og Vicke v. Vitzen havde bragt hertug Ulrich og hertug Wartislaw, og hvor også dronning Margrete og kong Erik befandt sig. Efter dette møde i Korsør drog dronning Margrete til Flensborg, hvor hun døde.

Ordensmesteren i Livland meddeler rådet i Reval, hvad han har svaret Friedrich Wrangel på dennes forespørgsel om frit lejde, herunder at ordensmesteren i Livland har modtaget kong Erik 7. af Pommerns høvedsmænds forbøn for Friedrich Wrangel.

Kong Erik besvarer holstenske anklager i striden om Sønderjylland.

Kendelse af de af hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Westfalen og Engern samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående kong Erik 7. af Pommerns påstande mod greverne og disses svar derpå.Kendelsen indeholder følgende:1) Kong Erik anklager de holstenske herrer for at tilbageholde det, som tilhører kronen og riget Danmark, hvilket han med rette kan bevise efter dansk ret, dvs. Gottorp og alt, hvad de har i deres varetægt i Sønderjylland med vold og uret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de af kongen kræver, at han skal yde dem sikkerhed for retten, hvad angår de af hans klager og beskyldninger, som handler om vold og uret. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at kong Erik skal yde de holstenske herrer sikkerhed for retten.2) De holstenske herrer skriver om hertugdømmet Jylland, i hvilket Gottorp er beliggende, at det både var og er deres arvelen, som de har den fulde brugsret til, og at de har haft hertugdømmet uden nogen som helst indsigelser, inden kong Erik kom til magten i Danmark, samt at dette arvelen før dem tilhørte deres forfædre, og at de vil bevise, at det er deres retmæssige arvelen. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de holstenske herrer skal beholde deres len, såfremt de med rette kan bevise, at det er deres arvelen - enten ved at afgive løfte herom sammen med syv andre hæderlige mænd eller ved fremlæggelse af åbne beseglede breve, der viser, at arvelenet tilhører dem. Derfor skal kong Erik give de holstenske herrer slottet Glambek på Femern, byen Burg på Femern og hele landet Femern med alt, hvad der dertil hører, tilbage samt give dem kompensation for fredsbruddet, sådan som det er ret.3) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at sagen om Gottorp og om alt, hvad de holstenske herrer ellers har i deres varetægt i Sønderjylland, vil blive afgjort efter dansk ret, eftersom Gottorp og deres andre sønderjyske besiddelser ligger i riget Danmark og således er omfattet af dansk ret, og eftersom det, som de holstenske herrer har i deres varetægt, retmæssigt tilhører den danske krone, hvilket kong Erik kan bevise. Hertil svarer de holstenske herrer, at sagen skal afgøres efter den almene ret, for det første fordi det brev, i hvilket dette forhandlingsmøde er blevet berammet, hvorom man forhandlede i Flensborg, ikke udtrykkeligt indeholdt, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, for det andet fordi de fyrster og herrer, som de holstenske herrer har valgt som voldgiftsmænd, er underlagt den almene ret, samt for det tredje fordi sagen drejer sig om et hertugdømme. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at sagen skal afgøres efter almen ret, for det første fordi sagen drejer sig om et hertugdømme, for det andet fordi den er indbragt for tyske fyrster og herrer, og for det tredje fordi de breve, som blev skrevet i Flensborg, ikke indeholdt, at voldgiftsmændene skulle afgøre sagen efter dansk ret.4) Kong Erik skriver, at han har gode beseglede breve om og beviser på alle tidligere forhandlinger og aftaler vedrørende denne sag, som viser, at sagen skal afgøres efter dansk ret. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de ikke skal forholde sig til breve og forhandlinger, som kong Erik ikke udtrykkeligt har nævnt i sine klager og beskyldninger, og at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Endvidere skriver kong Erik, at man skal afgøre hele sagen, sådan som det sig hør og bør i henhold til retten, uanset om man nu sagde, at det brev, som handler om disse forhandlinger og aftaler, indeholdt bestemte oplysninger eller ej. Hertil svarer de holstenske herrer, at de vil underkaste sig deres voldgiftsmænds afgørelse. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at de ikke kan dømme om det, som brevet ikke udtrykkeligt indeholder.5) Kong Erik skriver, at han sætter sin lid til, at det er retmæssigere efter dansk ret, at man afgør sagen om størsteparten først. Hertil svarer de holstenske herrer, at de sætter deres lid til, at de rettelig ikke er forpligtede til at svare på mere, idet der allerede er truffet aftale om, at både de holstenske herrers voldgiftsmænd og kong Eriks voldgiftsmænd skal mødes på Femernsund og dér fremlægge begge parters skriftlige klager og beskyldninger for hinanden, og de håber derfor, at kong Erik ikke vil forlænge eller forny sine klager og beskyldninger mod dem med nye klager og skrifter. Herpå erklærer de holstenske herrers voldgiftsmænd, at det, som kong Erik har glemt at nævne i det brev, hvor forhandlingerne i Flensborg er berørt, nu ikke kan tilføjes - hverken ved hjælp af klager eller svar - til kong Eriks anklage og beskyldninger mod de holstenske herrer.

Kendelse af de af de holstenske grever valgte voldgiftsmænd, nemlig hertug Bernhard af Braunschweig og Lüneburg, hertug Erich af Sachsen, Engern og Westfalen samt grev Adolf af Holsten, Stormarn og Schauenburg, angående grevernes klager og beskyldninger mod kong Erik 7. ).

Kong Eriks voldgiftsdommere, hertug Johann af Mecklenburg, hertug Vartislav af Stettin og grev Albrecht af Naugard, afsiger kendelser i sagen imellem kong Erik og de holstenske brødre Heinrich, Adolf og Gerhard, og skyder sagen hen for kong Sigismund.

Heinrich 4., Adolf 8. og Gerhard 7., hertuger af Slesvig, pantsætter Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund herreder til Claus Hennekesen Limbek, væbner, for 2500 mark lybsk.

Jydernes vidnesbyrd om, at hele Jylland, dvs. både Sønderjylland og Nørrejylland, tilhører den danske krone og riget Danmark.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder vidisse på tre breve omhandlende Rügens forhold til Roskilde stift:I det første brev fra 1. november 1411 anerkender hertug Wartislaw af Stettin hr. Predbjørn v. Podebusks salg af gods ved Streu på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde.I det andet brev fra 9. juni 1413 skænker hertug Wartislaw af Stettin sin arv og del i møllen ved Goltze på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde.I det tredje brev fra 25. marts 1410 pantsætter hr. Predbjørn v. Podebusk sin ret til grevskabet og godset Streu på Rügen til Peder Jensen (Lodehat), biskop i Roskilde, for 4000 mark lybsk.

Kong Erik 7. af Pommern tager efter pavelig befaling Kaspar Schauenpflug, biskop af Øsel, hans kirke og undersåtter i sit værn.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Lübeck og rådet i Visby, hvori det meddeler betingelserne for det forlig, som netop er blevet indgået med Novgorod.

Skrivelse fra rådet i Dorpat til rådet i Reval. Heri er afskriften af et brev fra rådet i Dorpat til rådet i Lübeck og rådet i Visby optaget vedrørende betingelserne for det forlig, som netop er blevet indgået med Novgorod.

Skrivelse fra de hanseatiske oldermænd og købmænd i Novgorod til rådet i Reval, hvori de meddeler, at indbyggerne i Novgorod vil sende udsendinge til Gotland for at få at vide, hvad der er blevet af deres brødre og deres gods.I forlængelse heraf meddeles det, at hansekøbmændene i Novgorod på russernes opfordring er blevet enige om at stille en udsending fra Gotland ved navn Konrad v. d. Berge til rådighed for russerne, således at han kan vise dem vej til Gotland - enten via Øsel eller via Sverige.

Jørgen (Jakobsen) Hegle kvitterer over for kong Erik 7. af Pommern og Gynter Godersen, borgmester i Kalundborg, for modtagelsen af en mængde gods, som han har arvet efter sin far Jakob Hegle, og som borgmester Gynter Godersen indtil nu har opbevaret på dronning Margretes vegne. Endvidere var en mindre del af arven efter Jakob Hegle blevet opbevaret af Berneke Skinkel (Søblade).Som medbeseglere optræder Arild Klementsen, kantor i København, Didrik Den, præst i Kalundborg, Peder Jakobsen (borgmester i Kalundborg), Jakob Glashagen (borger i Kalundborg) samt Poul Brandsen (rådmand i Kalundborg).