1151-1179.

Udtog af brev fra Hildegard af Bingen.

Sprog: latin.

Forlæg A: Tabt.

Forlæg Aa: Wien, Nationalbibliothek, Hs. nr. 81 f. 79r-v.

Forlæg Ab: Stuttgart, Württembergische Landesbibliothek, Cod. Theol. 4to 253 f. 79v. Begge afskrifter fra 12. årh.s slutning.

Tryk: Analecta sacra Specilegio Solesmensi parata VIII 545 nr 88.

Bemærkning: I den omfattende brevsamling af opbyggelig og religiøs karakter, der tillægges Hildegard af Bingen, død 1179 som abbedisse i klostret Rupertsberg ved Bingen, findes dette brev til munken i Esrom i den gruppe af breve, hvis ægthed vistnok ikke kan drages i tvivl. Om den løbende diskussion angående brevsamlingens autenticitet se Bernhard Schmeidler i Corona Quernea (1941) p. 335 flg., Marianna Schrader und Adelgundis Führkötter, Die Echtheit des Schrifttums der heiligen Hildegard von Bingen, Archiv für Kulturgeschichte, Beiheft 6, samt Lieven van Acker, Der Briefwechsel der heiligen Hildegard von Bingen, Revue Bénédictine 98 (1988) p. 141-68. Brevet kan tidligst være afgået i 1151, da Esrom første gang nævnes med det pavelige privilegium af 1151 29. december, Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 106, cf. hertil Niels Skyum-Nielsen, Kvinde og slave, 120, samt Green-Pedersen i Festskrift til Niels Skyum-Nielsen, 45. Det senest mulige år er 1179, da Hildegard af Bingen døde 1179 17. september. Om Frederik skulle være identisk med den senere abbed i Esrom af samme navn, kun nævnt i 1163 i Dipl. Dan. 1. rk II nr. 152, kan ikke afgøres.

Split Normal

Tekst

Hildegard af Bingen skriver til Friderico monacho de Esrom og indprenter ham og hans broder Rudolf standhaftighed. Efter en række betragtninger af mystisk-religiøs karakter fremhæver hun til sidst memor esto Rudolfi fratris tui, qui in patria tua magnam molestiam sustinet, et caue ne illum prohibeas in sancto loco permanere, in quo nunc est. Nam pro certo scito, quod anima eius in uicissitudine fatigationum obnubilabitur, si illum de loco isto abstraxeris.

Oversættelse

Hildegard af Bingen skriver til Frederik, munk i Esrum, og indprenter ham og hans broder Rudolf standhaftighed. Efter en række betragtninger af mystisk-religiøs karakter fremhæver hun til sidst: du skal være betænksom over for din broder Rudolf, som lider stor fortrædelighed i dit fædreland, og sørg for at han forbliver på det hellige sted, hvor han nu er. Thi vid, at hans sjæl med sikkerhed vil formørkes ved omskiftningens anstrengelse, hvis du fjerner ham fra dette sted.