1329. 26. januar. Avignon


Pave Johannes 22. til ærkebiskoppen af Bremen. Grev Gerhard af Holsten er trængt ind i sakristiet i Slesvig og har røvet penge, som var indsamlet i kongeriget Danmark til paven. Ærkebiskoppen skal undersøge sagen og under trussel om ekskommunikation kræve pengene tilbage.

Tekst

Archiepiscopo Bremensi ♦

Non sine admiratione magna peruenit nuper ad nostri appelatus auditum quod nobilis uir Gerhardus comes de Holsatia pridem ad ecclesiam Slesuicensem in cuius sacristia nonnulle quantitates pecunie que de sexennali olim per felicis recordationis Clementem papam beatum predecessorem nostrum imposita in consilio uiennensi in terre sancte subsidium et alias contra rebelles et hostes fidei catholice commitenda et aliis decimis et prouentibus ad ecclesiam romanam spectantibus in regno Dacie collecte fuerunt in nomine romane ecclesie conseruabantur dirigens cum aliis pluribus coadunatis sibi in hac parte complicibus gressus suos timore dei postposito et eiusdem romane ecclesie reuerentia retroiecta lesaque per ipsum libertate ecclesiastica sacristiam uiolenter intrarunt predictam et inde pecunias supradictas sacrilegis extraxit manibus et secum nequiter in sue salutis et fame dispendium asportauit propter que si uera sint preter penas alias contra talia committentes inflictas excommunicationis a canone latam noscitur sententiam incurrisse ♦

Nos autem tam eiusdem romane ecclesie quam dicte terre sancte uolentes indempnitatibus super hiis prouidere fraternitati tue de qua fiduciam gerimus in domino specialem per apostolica scripta committimus et mandamus quot per te uel alium seu alios super predictis et ea tangentibus firmarie et simpliciter et de plano ac sine strepitu et figura iudicii te informans si ea per informationem huiusmodi repereris ueritate fulciri prefatum comitem requirere studeas efficaciter et monere ut infra certum competentem peremptorium terminum quem sibi super hiis duxeris prefigendum ♦

Sacristiam predictam de pecuniis antedictis ac bonis aliis inde per ipsum extractis resarciat[1] et restituat cum effectu modis et formis quibus erant ibidem antea quousque aliter de illis per sedem apostolicam ordinatum extiterit conseruanda nec ulterius ad talia uel similia presumat extendere manus suas et nichilominus prefate sleswicensi ecclesie super uiolencia et effractione predictis aliisque per eum ibidem commissis excessibus satisfaciat competenter ♦

Alioquin ipsum et quosuis alios premissorum patratores seu qui in eis perpetrandis dederunt auxilium uel fauorem excommunicatos in tuis ciuitate diocesi et prouincia tamdiu facias publice nuntiari certas uillas castra et loca ipsorum subiicendo nichilominus ecclasiastico interdicto et sub eodem interdicto faciendo teneri donec premissa compleuerint et a sede apostolica meruerint absolutionis beneficium ab eadem excommunicationis sententia obtinere aduersus eos et ipsorum singulos ad executionem aggrauationem et exaggerationem predictarum et aliarum penarum de quibus tibi uidebitur processurus ulterius sicut ipsorum exegerit contumacia et tibi uidebitur expedire ♦

Contradictores etcetera ♦

Datum Auinione uii kal. febr. anno tertiodecimo.

1. resarciat] rettelse i marginen fra ressafiat .

Oversættelse

Til ærkebiskoppen af Bremen. Ikke uden stor forundring er det for nylig kommet os for øre, at den ædle mand grev Gerhard af Holsten forhen med adskillige medsammensvorne rettede sine skridt mod Slesvig kirke, i hvis sakristi en hel del penge opbevaredes, som i den romerske kirkes navn var blevet indsamlet i Danmarks rige af seksårsafgiften, forhen pålagt af vor hellige forgænger pave Clemens, ære være hans minde, på koncilet i Vienne, beregnet på hjælp til Det hellige Land og til at anvende andetsteds imod oprørere og den katolske tros fjender, og af andre tiender og indkomster tilhørende den romerske kirke: under tilsidesættelse af al frygt for Gud, under tilbagevisning af ærværdighed for sammes romerske kirke og ved grevens forvolden skade på kirkens frihed, trængte de voldeligt ind i førnævnte sakristi, og her røvede han ovennævnte penge med helligbrødens hænder og forbryderisk førte han dem bort med sig til fortabelse af sit ry og sin frelse, på grund af hvilket, hvis det er sandt, han vides at have pådraget sig ekskommunikationens straf omhandlet i kanonisk lov ud over de andre straffe, der påføres dem, der gør noget sådant. Men da vi vil tage vare på såvel på samme romerske kirkes som nævnte hellige lands skadesløshed i forbindelse med dette, oversender og overlader vi ved apostolisk skrivelse Dit Broderskab, at du fast, enkelt og uden videre, uden larm og retsformaliteter, ved dig selv eller andre informerer dig om førnævnte sag og det, den berører; og hvis du ved disse oplysninger finder ud af, at sandhedens lys skinner på disse ting, da skal du prompte og med flid se til at stævne og formane førnævnte greve således inden for en passende peremptorisk termin, som du vælger skal fastsættes for ham i denne sag. Greven skal straks restituere og erstatte førnævnte sakristi med førnævnte penge og andet af ham selv borttaget gods i den form og skikkelse, som det før var i forvaring sammesteds, indtil andet angående disse penge og gods skulle beordres af Det apostoliske Sæde. Og greven skal påtage sig ikke mere at låne sine hænder til sådanne eller lignende forehavender, og endvidere skal han på passende vis skaffe erstatning til førnævnte kirke i Slesvig på grund af de voldshandlinger, lovbrud og andre overtrædelser, han begik sammesteds. I modsat fald skal du sørge for, at han og hvemsomhelst andre deltagere i førnævnte gerninger eller de, som gav hjælp eller tjeneste til at forvolde disse, offentligt udråbes som ekskommunikerede i din by, dit stift og din provins med underkastelse af deres byer, slotte og tilholdssteder under kirkeligt interdikt og ved at sørge for, at de holdes under samme interdikt, lige så længe der går, indtil de har opfyldt førnævnte betingelser og har gjort sig fortjent til at erholde Det apostoliske Sædes nådegave i form af absolution fra ekskommunikationens dom, idet du skal skride frem imod dem og hver enkelt af dem til udførelse, bebyrdelse og forøgelse af førnævnte og andre straffe, som synes dig rimelige, således som det synes dig at være hensigtsmæssigt. De, der handler imod dette og så videre. Givet i Avignon den 7. dag før kalendae i februar i det 13. år.