Tekst efter Aa
Wÿttlich sy alle de ÿennen de dessen breff seen vnde horen lesen dat wi her Henning vann Putbusche ridder, de junge des ollden herrenn Henninges söhne deme godt gnedig sÿ, bekennen vnnde betüghen openbahr mit deser schrifft dat wÿ mit vulbort, vnd mit beradenem mode, vnd mit willen alle vnsere negesten erffnahmen vnd frundenn hebben vorkofft vnde vorlathenn vor söuen hundert march sundesche penninge de vns redt betahlet sin eer der mackinge deszes breues einem erlichen manne Otten Kummerowenn, ein borger to dem Sunde, vnd synen rechten echtlichen erfnahmen bede fruwen, junckfruwen vnd mannen all lÿcke etgelÿcken to besittende vnse gantze dorp to Streÿe mit deme houe vnd mit deme schutze also alse dat gantze dorp licht binnen sinen scheden vnd van oldings gelegen hefft mit alle sine egendome vnde mit alle siner tobehöringe vnndt mit alle sine frÿheit mitt ackere gebuwet vnd vngebuwet mit wische vndt mit hoÿwische mitt weÿdt mit corne mit mohre mit strucke, mit hollte, mit water lopende vnd staende mit vischerei mit weidepeninge, mit muntte, mit bede, mit honergelde, mit plicht vnde mit vnplicht vnde mit alleme rechte das högeste vnde dat sÿdeste, also in halsz vnde in handt to richtende mitt bur dienste in desme dorp mit aller frucht vnd mit aller nutte vnd mit aller freiheit also alse it vns aller friest is, vnde wi allerfriest dar mit beeruet sin van vnsen eldern, datt sÿ benöhmet edder vnbehnömet alse it dar nu anne isz vnde to tokommender tidt anne werdenn mach, also deger vnde schlicht, datt wÿ vnsz vnde vnsen erfnahmen dar alles nicht anne beholden verbot, denst edder recht vndt wes wÿ dar anne hebben dat bringe wÿ altomahle an deszen vorsprakenen Otten vnndt an sinen erfnahmen, doch vdtgehnamen datt lehen der Lapellen mit dem houe dar de prester Inne wonet, vnde de vier hacken de dar van oldinges togelegen hebben, dat wi vnsz suluen daranne behollden. Ock so scholen de buren van Streÿge nottrofft hebben torfs vp der heÿde also alse de van oldinge gehat hebben och scholen sie hebben struck to eren thuenenn vdt der Warnitzeken lÿck vnsen egen burenn och scholen wi vnd willen dit vorbenomede gut frien vnd entwehren, van aller beswarnisze vnde ansprake se sÿ geistlich vndt werltlich de dar an kommen mach, vnd de sich an recht willen[1] nögen lahten. Och mach Otte edder sine erfnahmen dÿt vorschreuene gut dell edder alltohmale vorkopenn edder vorsetten in der wisze allse it im steit. Denne schole wi alle de articule holden alsze desze breff sprecket hir bauen so dancke wi Otten vndt sinen rechten erfnahmen sonderger frundtschob dat he vns hefft weddergeuenn den ewigen wedderkop in deszeme gude vorbenömet wo datt wi ehme edder sinen erffnahmen weddergeuen söuenhundert marck an einer summen vnd reedenn sundischen penningen zwischen S. Martens dage vnnd lichtmeszen wan he sÿne pacht van dem jare vpgebört vndt to husz hefft wanner dÿt geschehen isz, so is dat gut vnse wedder, allsze datt vore was. Alle desze dinng vnd articule vnndt ein ÿeweelick bÿ sich stedt vndt fest toholdende darup hebbenn mit vnns gelouet, ehrbare manne vnse lieue vedder, her Henning van Putbusche, her Vicke Molltecke, riddere, och Schlaweke Dubbertÿtze ein knape, vnndt wi louen tosammennde antruwen mit einer sammenden hannd alle stucke, allse desze breff spreckt to holldennde, sonnder jenigerhandt hullperede vnd hebbenn vnsere ingesegele to einer groten bewaringe vann vnser rechten widschob eindrachtlicken an deszen breff gehenget, de geschreuen isz na gades bordt 1373 des mondages naa nÿen jahres dage der werdenn hochtidt.
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at vi hr Henning von Podebusk, ridder, den yngre af den gamle hr Hennings sønner, hvem Gud være nådig, med denne skrivelse åbenbart erkender og bevidner, at vi med samtykke og med velberåd hu og med alle vore nærmeste arvinger og frænders vilje for 700 mark i Stralsund-mønt, som er udredet og betalt til os før affattelsen af dette brev, har solgt og overladt til en hæderlig mand Otto Kummerow, en borger i Stralsund og hans rette retmæssige arvinger, både fruer, jomfruer og mænd, alle lige, at besidde ligeligt hele vor landsby Strey med gården og med slusen, således som hele landsbyen ligger inden for sine skel og har ligget fra gammel tid med alle sine ejendomme og med alle sine tilliggender og med alle sine friheder, med marker, dyrkede og udyrkede, med enge og med høenge, med græsgange, med korn, med mose, med buskads, med skov, med vandløb og søer, med fiskeri, med græsningspenge, med mønt, med afgifter, med fjerkræafgift, med og uden pligter til ydelser og med al ret, den højeste og den laveste, således at dømme med hals- og håndsret, med bøndernes tjeneste i denne landsby, med alt udbytte og med nytte og med alle friheder, således som det er frit for retskrav, og som vi har arvet det frit for retskrav fra vore forfædre, det være sig bestemte og nøje fastsatte eller ej, som det er nu og vil være i kommende tider, så helt og lige, at vi ikke for os og vore arvinger kan beholde retshøjhed, tjeneste eller ret, og hvad vi har derpå, alt det overdrager vi helt og holdent denne førnævnte Otto og hans arvinger, dog undtaget Lapellernes len med gården, som præsten bor på og de fire jordstykker, som har hørt til fra gammel tid, som vi beholder for os selv. Endvidere så skal bønderne fra Strey have det tørv på heden, som de har brug for, som de har kunnet fra gammel tid, og de skal have kvas til deres gærder fra Warnitzeke lige som vore egne bønder, og vi skal og vil befri og fritage det førnævnte gods fra alle belastninger med afgifter og krav, de være sig gejstlige og verdslige, som kunne rejses derpå og som ville kunne ske fyldest ved retten. Endvidere kan Otto eller hans arvinger sælge eller pantsætte det førnævnte gods delvis eller helt og holdent, som det passer ham. Så skal vi holde alle de artikler, som dette brev opfører ovenfor, så takker vi Otto og hans rette arvinger i særligt venskab, fordi han til gengæld har givet os det evige genkøb på dette førnævnte gods, så hvis vi giver ham eller hans arvinger 700 mark igen i en sum og rede stralsundske penge mellem Sankt Martins dag og kyndelmisse, når han har oppebåret sine indtægter fra året og har dem i hus, når som helst det er sket, så er godset vort igen, som det var førhen. At holde alle disse ting og artikler og hver af dem for sig stadig og fast, det har hæderlige mænd lovet med os, vor kære fætter hr. Henning von Podebusk, hr. Vicke Moltke, riddere, og Slaveke Dubbertitze, en væbner, og vi lover sammen i troskab og med samlet hånd at holde alle stykker, som dette brev indeholder, uden nogen udflugter, og vi har til stor sikkerhed for vor rette vitterlighed, samdrægtigt hængt vore segl på dette brev, som er skrevet efter Guds fødsel 1373 mandag efter Nytårsdag den fjerde højtid.