Tekst efter Aa
Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio Laurentio Iohannis conuentus Lundensis ordinis predicatorum professori capellano nostro salutem (et apostolicam benedictionem)[2] ♦ Uirtutibus clarens et (meritis sicut fame laudabilis testimonio conprobaris illam in nostro et apostolice sedis conspectu graciam meruisti ut personam tuam paterna beniuolencia prosequamur et eam libenter attollamus honoris gracia specialis ♦ Ut igitur in effectu percipias quod suggerit nostre mentis affectus te in nostrum et dicte sedis capellanum commensalem et familiarem graciose recipimus et nostrorum et ipsius sedis capellanorum commensalium et familiarium consorcio cum honoribus emolumentis et exempcionibus aliis nostris et dicte sedis capellanis commensalibus exhiberi consuetis fauorabiliter aggregamus)[3] tibi nichilominus concedentes (quod omnibus indulgentiis immunitatibus exempcionibus et priuilegiis per felicis recordacionis Iohannem XXII et Clementem VI Romanos pontifices predecessores nostros capellanis dicte sedis concessis uti et gaudere libere et licite ualeas pie memorie Innocencii VI Gregorii XI et Urbani VI Romanorum pontificum predecessorum nostrorum restrictionibus super indulgenciis immunitatibus exempcionibus et priuilegiis supradictis necnon aliis in contrarium editis)[4] (non obstantibus quibuscumque intendentes quod per hoc fauoris apostolici presidia plenius sorciaris ♦ Sic igitur de bono in melius studiis uirtutum intendas quod merito ad faciendum tibi uberiores gracias inuitemur)[5] ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam nostre receptionis et aggregationis infringere uel ei ausu temerario contraire) ♦ Si quis (autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[6] ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum idus februarii pontificatus nostri anno duodecimo\
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener til sin elskede søn Lars Jensen medlem af dominikanerordenens konvent i Lund, hilsen og apostolisk velsignelse. Strålende ved dyder og fortjenester, således som Du ved rosende rygtes vidnesbyrd anbefales, har Du i vore og det apostolske sædes øjne fortjent den nåde, at vi omfatter Din person med faderlig velvilje og med glæde ophøjer Dig med særlig hæder og nådesbevisning. For at Du derfor virkelig kan høste fordel af, hvad vort kærlige sind indgiver os, anerkender vi Dig nådigt som vor og nævnte sædes kapellan ved vort bord og i vor husstand og optager Dig velvilligt i vore og dette sædes kapellaners fællesskab med de hædersbevisninger, fordele og eksimeringer, der plejer at blive tillagt de andre af vore og nævnte sædes kapellaner ved vort bord, idet vi ikke desto mindre tilstår dig, at du frit og lovligt kan anvende og nyde alle benådninger, begunstigelser, lettelser og privilegier, tilstået nævnte sædes kapellaner af vore forgængere, paverne - salig ihukommelse - Johannes 22. og Clemens 6., uanset alle herimod stridende forbehold vedrørende benådninger, begunstigelser, lettelser og privilegier, der er udstedt af vore forgængere, paverne - from ihukommelse - Innocens 6., Gregor 11. og Urban 6., i den tanke, at Du herved kan får fuld del i den apostolske nådes værn. Måtte Du således lægge Dig efter stedse mere fuldkomment at stræbe efter dyderne, at vi med god grund må blive opfordret til at vise Dig nåde i endnu større fylde. Intet menneske må bryde dette vort anerkendelses- og optagelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 13 februar i vort tolvte pontifikatsår.