Tekst efter Aa
Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio Iohanni electo Ottoniensi salutem (et apostolicam benedictionem)[2] ♦ Romani pontificis quem pastor ille celestis et episcopus animarum potestatis sibi plenitudine tradita ecclesiis pretulit uniuersis plena uigiliis solicitudo requirit ut ipse circa cuiuslibet statum ecclesie sic uigilanter excogitet sicque prospiciat diligenter quod per eius prouidentiam circumspectam ecclesiis singulis pastor accedat ydoneus et rector prouidus deputetur qui populum sibi commissum salubriter dirigat et informet ut ecclesie ipse superni fauoris auxilio suffragante uotiue prosperitatis successibus gratulentur ♦ Dudum siquidem bone memorie Ottoniensi[3] regimini Ottoniensis <ecclesie>[4] presidente nos cupientes eidem ecclesie cum ipsam uacare contingeret per apostolice sedis prouidentiam utilem et ydoneam presidere personam prouisionem eiusdem ecclesie ordinationi et disposicioni nostre duximus ea uice specialiter reseruandam/ decernentes exnunc irritum et inane si secus super hiis per quoscumque quauis auctoritate scienter uel ignoranter contigerit attemptari ♦ Postmodum uero dicta ecclesia per obitum eiusdem Tezonis episcopi qui extra Romanam curiam diem clausit extremum uacante nos uacatione huiusmodi fidedignis relatibus intellecta ad prouisionem eiusdem ecclesie celerem et felicem de qua nullus preter nos hac uice se intromittere potuit siue potest reseruatione et decreto obsistentibus supradictis ne ecclesia ipsa longe uacationis exponeretur incommodis paternis et solicitis studiis intendentes post deliberacionem quam de preficiendo eidem ecclesie personam utilem et etiam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem demum ad te cantorem ecclesie Roskildensis in sacerdotio constitutum uite ac morum honestate decorum in spiritualibus prouidum et in temporalibus circumspectum aliisque multiplicium uirtutum[5] meritis prout fidedignorum testimoniis accepimus insignitum direximus oculos nostre mentis ♦ Quibus omnibus debita meditatione pensatis de persona tua nobis et eisdem fratribus ob dictorum tuorum exigentiam meritorum accepta eidem Ottoniensis ecclesie de eorundem fratrum consilio auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in episcopum et pastorem curam et administrationem ipsius Ottoniensis ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo in illo qui dat gracias et largitur premia confidentes quod prefata Ottoniensis ecclesia sub tuo felici regimine gracia tibi assistente diuina prospere dirigetur ac grata in eisdem spiritualibus et temporalibus suscipiet incrementa ♦ Iugum igitur domini tuis impositum humeris prompta deuotione suscipiens curam et administrationem predictas sic diligenter geras et solicite prosequaris quod ipsa ecclesia gubernatori prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam ac bone fame tue odor ex laudabilibus tuis actibus latius diffundatur/ tuque preter eterne retributionis premium nostre benedictionis augmentum ac ipsius sedis graciam exinde uberius consequi merearis ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum septimo kalendas aprilis anno duodecimo.
Bonifacius til sin elskede søn Jens, udvalgt biskop af Odense, hilsen o.s.v. Den årvågne forsorg hos den romerske pave, hvem den himmelske hyrde og sjælenes biskop ved den magtfylde, der er givet ham, har sat i spidsen for alle kirker, kræver, at han i den grad omsorgsfuldt betænker hver enkelt kirkes tilstand og omfatter den med en så omhyggelig omtanke, at der ved hans omsigtsfulde fremsyn gives de enkelte kirker en egnet hyrde og en vidtskuende leder, som på frelsebringende måde kan styre og belære den ham betroede menighed, således at disse kirker med den himmelske nådes støtte han glæde sig over at opnå den fremgang, de ønsker. I sin tid, mens - salig ihukommelse - biskop Tetze af Odense forestod styret af kirken i Odense, og da vi jo ønskede, at en nyttig og egnet person ved det apostoliske sædes forsyn skulle forestå samme kirke, når den måtte blive ledig, lod vi den gang provisionen af samme kirke særligt reservere for vor rådighed og bestemmelse, idet vi fra nu af erklærer det ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Men senere, da nævnte kirke ved samme biskop Tetzes død, han, som afgik ved døden uden for den romerske kurie, var ledig, og vi var kommet til klarhed over denne ledighed ved troværdig indberetning, og da vi, for at denne kirke ikke skulle udsættes for en langvarig vakances ubehageligheder, med faderlig og betænksom iver gav agt på en hurtig og lykkelig besættelse af samme kirke, med hvilken ingen uden os denne gang har kunnet har kunnet eller kan befatte sig, eftersom ovennævnte reservation og afgørelse lægger sig hindrende i vejen, har vi efter omhyggeligt med vore brødre at have overvejet at sætte en nyttig og frugtbar person i spidsen for samme kirke, til slut rettet vor tankes blik mod Dig, kantor ved kirken i Roskilde, som er præst, prydet af Dit sædelige liv og Din vandel, fremsynet i åndelige anliggender og omsigtsfuld i timelige og mangfoldigt smykket af andre dyder og fortjenester, således som vi har erfaret det ved troværdige mænds vidnesbyrd. Efter at vi med tilbørlig eftertanke har overvejet alt dette, overdrager vi med apostolisk myndighed på samme brødres råd Dig personlig, der i medfør af Dine nævnte fortjenester er godkendt af os og samme brødre, samme kirke i Odense ved provision og sætter Dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi helt og fuldt betror Dig omsorgen for og styret af denne kirke i Odense i åndelige og timelige anliggender, idet vi med ham, som udøser nådesbevisninger og uddeler belønninger, stoler på, at fornævnte kirke i Odense under Dit lykkelige styre, idet Guds nåde bistår Dig, vil blive ledet på en heldig måde og modtage kærkommen til tilvækst i samme åndelige og timelige anliggender. Idet Du altså med redebon hengivenhed påtager Herrens åg, der er lagt på Dine skuldre, skal Du med omhu og omsorg udføre og omfatte fornævnte styrelse og forvaltning, således at denne kirke må kunne glæde sig ved at være betroet en fremsynet styrer og en frugtbar forvalter, og at Din berømmelses virak ved Dine rosværdige handlinger må brede sig stedse videre, og Du selv foruden evig gengældelses løn derved i rig fylde må gøre Dig fortjent til vor øgede velsignelse og dette sædes nåde. Givet ved S. Pietro i Rom den 26. marts i vort (pontifikats) tolvte år.