Tekst efter A
Ik Benedictusvan Aleueldeher Iohans søne van Aleuelde bekenne vnde betůghe in dessem openen breue vor al den ghenen de nu synt vnde noch to komen møghen dat ik hebbe oppe børet to voller nøghe hundert Lubesche mark van her Hinrikevan Aleuelde de he my to danke wol betalet heft van myner leuen ghnedyghen vrowen weghen køningynnen Margretenkøningynne to Dennemarken to Norweghen vnde to Sweden vnde ik vnde myne eruen laten quid leddych vnde los in dessem breue desse vorscreuen myne leuen ghnedyghen vrowen vnde ere eruen vor desse vorscreuen hundert mark vnde danke myner leuen ghnedyghen vrowen guder betalinge vor desse vorscreuen hundert mark vnde vor al ghut ♦ Tho betughenisse al desser vorscreuen stůcke so hebbe ik myn ingheseghel myd ghudeme wyllen vnde myd wolberadenen můde ghehengket laten vor dessen bref de ghescreuen is na godes bord verteyn hundert iar in deme ersten iare dar na des neghesten mydwekens vor pyngesten\
Jeg, Benedikt von Ahlefeld, søn af hr. Johan von Ahlefeld, erklærer og bevidner ved dette åbne brev over for alle nulevende og alle i fremtiden, at jeg til min fulde tilfredshed af Henrik von Ahlefeld har oppebåret 100 lybske mark, som han har udredet til mig på vegne af min kære og nådige frue, dronning Margrete, dronning af Danmark, Norge og Sverige. Jeg og mine arvinger kvitterer ved dette brev denne min førnævnte kære nådige frue og hendes arvinger for de omtalte 100 mark, og jeg takker min kære nådige frue for god betaling af de 100 mark og for alt godt. Til vidnesbyrd om alle disse førnævnte punkter har jeg med frivilligt samtykke og ved min fornufts fulde brug ladet mit segl hænge på dette brev, der er skrevet i det 1401ende år efter Guds fødsel sidste onsdag før Pinse.