1401. 10. november. Helsingborg


Kong Erik 7. af Pommern erklærer, at ridderen hr. Anders Jakobsen på rettertinget har overdraget dronning Margrete Erik Hasenbergs pantebrev af 1354 5. oktober på gods i Ørslev.

Tekst efter Aa:

Tekst

Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gotorumque rex et dux Pomeransis. omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino. ♦ Noueritis. quod sub anno domini m° cd° primo profesto sancti Martini Helsingburgis in placito nostro iusticiario. coram dilectis regni nostri Dacie. hominibus in multitudine. copiosa constitutus dominus Andreas Iacobi miles illustrissime principi et domine. domine Margarete dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie regine domine et matri nostre carissime quandam litteram apertam domini Erici Hasenbergh militis super centum marchis. Lubicensibus sonantem pro quibus denariis domino Offoni Pætersøn bona sua in Ørsløf Løwehæret sita impignerat sibi cum uxore sua domina Ingeburge iure hereditario aduolutam ex mera uoluntate cum omni iuris plenitudine assignauit et tradidit iure perpetuo possidendam ♦ Datum anno et die et loco supradictis/ nostro ad causas sub sigillo / teste. Iohanne Suensøn dicto Bryms iusticiario nostro.

Oversættelse

Erik, af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge de venders og goters samt hertug af Pommeren, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud. I skal vide, at i det Herrens år 1401 dagen før sankt Mortens dag fremmødte hr. Anders Jakobsen, ridder, på vort retterting i Helsingborg for de vort rige Danmarks kære mænd, som var til stede i overordentlig stor mængde, og overgav af sin fulde vilje med al ret og overdrog fuldt ud at besidde med evig ret til den overordentlig berømmelige fyrste og frue, fru Margrete, af Guds nåde dronning af rigerne Danmark, Norge og Sverige, vor kæreste frue og moder, et vist åbent brev, udstedt af hr. Erik Hasenberg, ridder, lydende på 100 lybske mark, for hvilke penge han havde pantsat hr. Uffe Pedersen sit gods i Ørslev i Løve herred, hvilket brev ifølge arveretten var tilfaldet ham med hans hustru, fru Ingeborg. Givet ovennævnte år, dag og sted under vort rettertingssegl, med Jens Svendsen, kaldet Brims, vor justitiar som vidne.