Tekst efter Aa
Wetet dat wy iuwen bref wol vornomen hebben den gy vnsem sone nů sanden dar wy iw vruntliken vor danken dat gy by dem meistere arbeidet hebben vnde vortan arbeiden willen vnde wy bidden iw gerne dar vmme dat gy dar to helpen willet dat vnsem sone vnde vns mochte een gud ende werden vmme de saken dar he vnde wy dem meistere vnde iw vake eer vnde ok nw lest[1] to gescreuen hebben ♦ Vortmer na dem dat vnse sone al tiid na des meisters vruntschop vnde willen gestan heft vnde noch gerne steit wo em mochte dat syne volgen so vormode wy vns des wol dat he der bodeschop wol beide vnde warnemen late to Philippi vnde Iacobi nů negest to komende alse de meister vnde gy ene dar vmme beden in synem vnde iuwem breue vnde alse vorscreuen steit ♦ Worvmme bidde wy iw dat gy dar to helpen raden dat dat denne vp eenen saligen guden ende komen moge sunder lenger thogeringe vnde latet vnsem sone vnde vns dat duste vurder iegen dem meistere vnde dem orden vnde iw vorschulden etcetera ♦ Scriptum in castro Helsingborgh mocccci octaua beati Martini etcetera nostro sub secreto.
I skal vide, at vi nøje har læst Eders brev, som I for nylig sendte til vor søn. Vi takker Eder venligt for at have udøvet Eders indflydelse på højmesteren og for fortsat at ville gøre det. Vi anmoder Eder venligst om at ville bidrage til, at vor søn og vi selv kan nå frem til en tilfredsstillende afslutning i de sager, i forbindelse med hvilke han og vi har skrevet til højmesteren og Eder selv flere gange tidligere og nu gør det igen. Da vor søn desuden altid har bestræbt sig på at være venner med højmesteren og på at efterkomme dennes vilje og også stadigvæk gør det, hvor det er muligt for ham, så af (hans egen vilje) følger (hans), så ønsker vi, at han afventer sendebudet og først modtager det til førstkommende Philips og Jakobs dag, som højmesteren og I anmoder ham om det i Eders respektive breve, som førnævnt. Derfor anmoder vi Eder om at bidrage til, at alt endelig kan få en lykkelig afslutning uden yderligere forsinkelse, og om at lade det komme vor søn og os selv desto mere til fortjeneste over for højmesteren og ordenen. Skrevet i fæstningen Helsingborg den ottende dag efter Mortensdag osv. under vort segl.