1402. 23. januar. S. Pietro i Rom


Pave Bonifacius 9. udnævner Niels Jakobsen Lunge, ærkedegn i Tribsees, til biskop af Strängnäs.

Tekst efter Aa

Tekst

Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio Nicolao Iacobi Lwnghen electo Strenginensi salutem (et apostolicam benedictionem)[2] ♦ Apostolatus officium quamquam insufficientibus meritis nobis ex alto commissum quo ecclesiarum omnium regimini presidemus utiliter exequi coadiuuante domino cupientes soliciti corde reddimur et solertes ut cum de ipsarum regiminibus agitur committendis tales eis in pastores preficere studeamus qui commissum sibi gregem dominicum sciant non solum doctrina uerbi sed <eciam>[3] exemplo boni operis informare commissasque sibi ecclesias in statu pacifico et tranquillo uelint et ualeant duce domino salubriter regere et feliciter gubernare ♦ Sane ecclesia Strenginensi ex eo pastoris solacio destituta quod nos nuper uenerabilem fratrem nostrum Petrum[4] Gardensem tunc Strenginensem episcopum licet absentem a uinculo quo dicte ecclesie cui tunc preerat tenebatur de apostolice potestatis plenitudine absoluentes ipsum ad ecclesiam Gardensem tunc uacantem auctoritate apostolica de fratrum nostrorum consilio transtulimus ipsumque illi prefecimus in episcopum et pastorem nos ad prouisionem ipsius ecclesie Strenginensis celerem et felicem ne longe uacacionis exponeretur incommodis paternis et solicitis studiis intendentes post deliberacionem quam de preficiendo eidem ecclesie Strenginensis personam utilem et eciam fructuosam cum fratribus nostris habuimus diligentem demum ad te archidiaconum Trubecensem in ecclesia Zwerinensi in sacerdocio constitutum cui de litterarum sciencia uite mundicia honestate morum spiritualium prouidencia et temporalium circumspeccione aliisque multiplicum uirtutum donis apud nos fidedigna testimonia perhibentur direximus oculos nostre mentis ♦ Quibus omnibus debita meditacione pensatis de persona tua nobis et eisdem fratribus ob dictorum tuorum exigenciam meritorum accepta eidem ecclesie Strenginensi de dictorum fratrum consilio auctoritate apostolica prouidemus teque illi preficimus in episcopum et pastorem curam et administracionem ipsius ecclesie tibi in spiritualibus et temporalibus plenarie committendo in illo qui dat gracias et largitur premia confidentes quod eadem Strenginensis ecclesia per tue circumspeccionis industriam et studium fructuosum regetur utiliter et prospere dirigetur ac grata in eisdem spiritualibus et temporalibus suscipiet incrementa ♦ Iugum igitur domini tuis impositum humeris prompta deuocione suscipiens curam et administracionem predictas sic exercere studeas solicite fideliter et prudenter quod ipsa ecclesia Strenginensis prouido et fructuoso administratori gaudeat se commissam tuque preter eterne retribucionis premium nostram et dicte sedis benediccionem et graciam uberius consequi merearis ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum decimo kalendas februarii anno terciodecimo//

1. Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei)] Bonifacius etcetera Aa. 2. salutem (et apostolicam benedictionem)] salutem etcetera Aa. 3. <eciam>] mgl. Aa. 4. Petrum] herefter overstreget Gradensem Aa.

Oversættelse

Bonifacius (biskop, Guds tjeneres tjener) til sin elskede søn Niels Jakobsen Lunge, udvalgt biskop af Strängnäs, hilsen og apostolisk velsignelse. Den pavelige værdigheds pligt, som er overladt os, skønt af utilstrækkelige fortjenester, fra Den Høje, med hvilken vi forestår styret af alle kirker, skænkes vi at udføre gavnligt med Herren som hjælper, idet vi omsorgsfulde i hjertet og med forstanden ønsker, at, når det drejer sig om at give disse kirkers styrelse i opdrag, skal vi bestræbe os på at stille sådanne personer, som ikke blot ved at oplyse den til dem betroede Herrens flok med ordets lærdom, men også med den gode gernings eksempel, i spidsen for deres styrelse, og sådanne som vil og formår helsebringende og lykkeligt at administrere og styre de til dem betroede kirker i en fredfyldt og harmonisk tilstand med Herren som fører. Da nu kirken i Strängnäs har været uden hyrdens trøst af den grund, at vi for nylig med den apostoliske magts fyldest løste vor ærværdige broder, Peder, biskop af Gardar, før biskop af Strängnäs, om end fraværende, fra det bånd, med hvilket han før blev holdt til den nævnte kirke, for hvilken han da stod i spidsen, og med apostolisk myndighed og efter vore brødres råd overført denne til den da ledige kirke i Gardar, og da vi har foranstillet ham for denne som biskop og hyrde, har vi til til hurtig og lykkelig provision for denne kirke i Strängnäs, for at den lange ledigheds ubehageligheder, optændte i sindet af faderlig og omsorgsfuld iver, efter omhyggelig overvejelse, som vi har haft med vore brødre angående det, at stille en nyttig og lykkelig person i spidsen for den samme kirke i Strängnäs, sluttelig rettet vor sjæls øjne mod dig, ærkedegn i Tribsees, indsat som præst i domkirken i Schwerin, dig, for hvem troværdige vidnesbyrd er bragt for os om lærdoms viden, et pletfrit levned, hæderlighed, forudseenhed i åndelige sager, grundighed i timelige og adskillige dyders øvrige gaver. Efter at alle disse ting er taget i betragtning om din person med skyldig overvejelse og accepteret af os og vore brødre på grund af dine fortjenesters krav providerer vi dig til den samme kirke i Strängnäs efter de nævnte brødres råd og af apostolisk myndighed og stiller dig i spidsen for den som biskop og hyrde, idet vi fuldt ud overlader dig styrelsen og omsorgen for denne kirke i åndelige såvel som timelige sager med tiltro til ham, som skænker nåden og uddeler belønninger, at den samme kirke i Strängnäs ved din omsorgsfulde flid og lykkebringende iver skal styres med nytte og ledes med held og opnå glædelig fremgang i de samme åndelige såvel som timelige sager. Du skal derfor bestræbe dig flittigt på samvittighedsfuldt at udøve den nævnte omsorg og styrelse, idet du med beredvillig hengivenhed påtager dig dette Herrens åg, som er lagt på dine skuldre, således trofast og klogt, at kirken i Strängnäs selv kan glæde sig over at være betroet en forudseende og lykkelig administrator, og du ud over den evige nådes belønning i så rigeligere grad vil fortjene at opnå vor og det nævnte sædes velsignelse og taknemmelighed. Givet i Rom ved s. Pietro den 10. dag før kalendas i februar i vort 13. år.