Tekst efter Aa
Bonifatius etcetera uenerabili fratri episcopo Ottoniensi salutem etcetera ♦ Iustis et honestis supplicum uotis presertim per que fidelium scandalis obuiatur et eorum paci consulitur libenter annuimus illaque fauoribus prosequimur oportunis ♦ Exhibita siquidem nobis nuper pro parte dilecti filii Ottonis Krempestorp laici et dilecte in Christo filie Benedicte Krempestorp mulieris tue diocesis[1] quod olim ipsi matrimonium per uerba legittime de presenti inuicem contraxerunt exinde prolem generando quodque dicta Benedicta ante huiusmodi contractum matrimonium dilecto filio laico[2] etiam tue diocesis fidem de matrimonio secum contrahendo prestiterat ♦ Et sicut eadem petitio subiungebat Otto et Benedicta predicti super huiusmodi contracto matrimonio dubitent propterea posse molestari quare pro parte Ottonis et Benedicte predictorum nobis fuit humiliter supplicatum ut ad obstruendum ora obloquentium huiusmodi matrimoni<u>m[3] sic ut prefertur contractum tenuisse et tenere et alias in premissis de oportuno remedio prouidere de benignitate apostolica dignaremur ♦ Nos igitur huiusmodi supplicationibus inclinati de premissis tamen certam noticiam non habentes fraternitati tue de qua in hiis et aliis specialem in domino fidutiam obtinemus per apostolica scripta committimus et mandamus quatinus si est ita et aliud canonicum non obsistat super quo tuam conscientiam oneramus huiusmodi matrimoni<u>m[4] sic contractum inter Ottonem et Benedictam prefatos fide dicto Iohanni prestita non obstante tenere et ualere ac tenuisse et ualuisse dictosque Ottonem et Benedictam in huiusmodi matrimonio contracto in simul posse licite remanere auctoritate apostolica tenore presentium declare<s>[5] / prolem exinde[6] susceptam et suscipiendam legitimam nuntiando ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum secundo kalendas februarii anno tertiodecimo/
Bonifacius og så videre hilsen til sin ærværdige broder, biskoppen i Odense og så videre Med nådige gunstbevisninger følger vi og anerkender gerne de bønfaldendes retfærdige og hæderlige ønsker, i særlig grad dem ved hvilke man forhindrer troendes harme og sørger for deres gensidige fred. Således er fremstillet en sag for os for nylig på vegne af vor elskede søn, Otto Kremstrup, lægmand, og vor elskede datter i Kristus, Benedikte Kremstrup, kvinde tilhørende dit stift: disse har engang indgået ægteskab på lovlig vis ved erklæringer om gensidigt nærvær og dernæst ved at frembringe afkom. Imidlertid havde omtalte Benedikte før dette ægteskabs indgåelse lovet vor elskede søn, Jens Tuesen, lægmand ligeledes tilhørende dit stift, at indgå ægteskab med ham. Og således fremgår det af den samme begæring, at førnævnte Otto og Benedikte derfor frygter at kunne skades med hensyn til dette indgåede ægteskab, af hvilken grund der ydmygt på vegne af førnævnte Otto og Benedikte er ansøgt os, om vi af apostolisk velvilje kan værdiges at drage omsorg for et passende middel til at stå imod talen hos dem, der taler imod, at dette ægteskab har haft og har gyldighed og de andre ting i det førnævnte. Således hælder vi mod disse begæringer, idet vi dog ikke har sikker vished om det skete. Men ved apostolisk skrivelse overdrager og pålægger vi dit broderskab, om hvilket vi i disse såvel som andre sager erholder særlig tiltro, at du, hvis det forholder sig sådan, og andet i den kanoniske ret ikke er til hinder, med hensyn til hvilket vi bebyrder din samvittighed, med apostolisk myndighed ud fra nærværende brevs ordlyd erklærer ægteskabet således indgået mellem førnævnte Otto og Benedikte for at have været og være gyldigt og for at have haft og have retskraft, idet et løfte afgivet til omtalte Jens ikke er til hinder herfor, og at omtalte Otto og Benedikte lovligt kan forblive sammen i det indgåede ægteskab, idet du erklærer afkommet heraf, det der er undfanget og det der vil blive undfanget, for lovligt. Givet i Rom i San Pietro på den anden dag før kaldendas i februar i vort 13. år.