Tekst efter Aa
Bonifatius etcetera dilectis filiis magistro et fratribus hospitalis sancti Iohannis Ierosolimitani et presertim in Dacie Noruegie et Swecie regnis constitutis salutem etcetera ♦ Sincere deuocionis affectus quem ad nos et Romanam geritis ecclesiam/ non indigne meretur ut peticionibus uestris in hiis presertim per que iura et priuilegia uestra utilius conseruentur fauorabiliter annuamus/ ♦ Sane pro parte uestra nobis fuit humiliter supplicatum/ ut litteras felicis recordacionis Honorii pape. I II. predecessoris nostri uobis concessas quas in cancellaria nostra[1] diligenter inspici quarum tenores de uerbo ad uerbum inseri fecimus cum incipiant uetustate consumi innouari de benignitate apostolica dignaremur/. quarum quidem litterarum tenores tales sunt. ♦ Honorius episcopus seruus seruorum dei etc. cf. Svenskt Dipl. I V 66 nr. 2919; Bull. Dan. 136 nr. 154 ♦ Nos igitur huiusmodi supplicacionibus inclinati easdem litteras auctoritate apostolica tenore presencium innouamus ac eciam confirmamus et presenti<s>[2] scripti patrocinio communimus constitutionibus pie memorie Iohannis .XX II.Clementis .V I. et aliorum Romanorum pontificum eciam predecessorum nostrorum et aliis in contrarium editis non obstantibus quibuscumque ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam)[3] nostre innouacionis confirmacionis et communicionis infringere (uel ei ausu temerario contraire) ♦ Si quis autem (hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[4] ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum sexto nonas maii. anno terciodecimo/
Bonifacius o. s. v. til sine elskede sønner mester og brødre af sankt Johannes Jerusalemitanerens hospital og særlig dem i Danmarks, Norges og Sveriges riger hilsen o. s. v. Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som I nærer til os og den romerske kirke, fortjene, ikke med urette, at vi nådigt imødekommer Eders begæringer, særlig angående dette, hvorved Eders rettigheder og privilegier nyttigt kan bevares. Man har da på Eders vegne ydmygt bønfaldet os, at vi af apostolisk velvilje skulle værdiges, at det brev, der er tilstået Eder af - salig ihukommelse - pave Honorius 3., vor forgænger, og som omhyggeligt undersøgtes i vort kancelli, hvis ordlyd ord til andet vi har ladet optage, skulle fornyes, da det begynder at blive fortæret af ælde, og ordlyden af dette brev er denne: Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener (o. s. v. = Svenskt Dipl. I V 66 nr. 29/9). Idet vi altså bøjer os for disse bønner, fornyer og ligeledes stadfæster og bestyrker vi med dette brevs værn samme brev med apostolisk myndighed i kraft af dette brev, uanset alle bestemmelser af - from ihukommelse - Johannes 22., Clemens 6. og andre romerske paver, ligeledes vore forgængere, og andre, der er udstedt i modstrid hermed. Intet menneske må bryde dette vort fornyelses-, stadfæstelses- og bestyrkelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 2. maj i vort (pontifikats) trettende år.