Tekst efter A
Dyt ys de vorscheydinghe alze wy vnse heren rad. man vnde stede de hyrna schreuen stan alze her[1] Nickus van Czitczeuitcze. her Swantus Tessitczen ryddere Peter van Czytczeuitcze olde Bartke van Stoyctyn/ olde Bisprawe Blest/ Tetcze Bere/ Merten Smorre/ Henning Belowe. [Varsla]f Bonnyn. Henning van dem Wolde/ Vencze Pudwils/ Tyle van dem Bone/ iunghe Bisprawe Klest vnde Baltes van dem Borne/ vnde wy van Stolpe/ Rugenwolde vnde Slawe/ vorscheyden vnde vntweyghesproken hebben de irluchtiden hochgheboren vorsten vnde heren Buggheslaue vnde Ba<r>nym[2] brodere van der gnade godes tho Stetyn der Pomern der Cassuben der Wende herthoghen vnde vorsten tho Rugen/ vnse gnedighen heren vmme eres vader erue vnde vmme ere lantdelinghe wyllen vnde vmme alle ere twedracht vnde schelinghe de ze vnderlank hebben ghehad wente an desse stund vnde tho desser tyd aldus bescheydlyken alz hyrna gheschreuen steyt\ ♦ Tho deme ersten male zo schal hebben vnse here herthoghe Barnym dat land tho Stolpe vnde stad myd alle zyner thobehoringhe alze yd lycht bynnen zynen scheyden/ vnde dat land tho Slawe vnde stad myd alle zyner thobehoringhe alzo yd licht bynnen zynen scheyden/ vndeNygen Stettyn slot stad vnde land myd alle zyner thobehoringhe alzo langhe wenthe dat ze Braborch wedder van deme koninghe van Polen weruen konen/ zo schal hertoch Barnym Braborch beholden gantcz vnde schal denne hertoch Bugghslaue wedder antwerdenNygen Stettyn half slot stad vnde lant myd aller thobehoringhe de tho der helfte bort/ ♦ Konen ze ouer Braborch nycht wedder weruen zo schal hertoch Barnym beholden Nygenstettyn gantcz myd zyner thobehoringhe\ ♦ Vnde weret ouer dat vnsen heren vorbenomet vor Braborch worde ghelt renthe edder andere land van dem koninghe van Polen dat scholen ze myd eren vedderen deme koninghe van Dennemarken hertoch Wartslaues zone deme god gnedich zy. lyke delen an dren/ islyken zyn druddendel. zunder yennygherleye v{oe}rtoch\ ♦ Vnde weret ouer dat Braborch en wedder worde van dem koninghe van Polen zo schal vnze here hertoch Buggslaf zynem brodere hertoch Barnym helpen vordenen Braborch alze de breue vtwyzen de vnse heren hertoch Wartslaf deme god gnedich zy vnde hertoch Bugghslaf deme koninghe vorzeghelt hebben vnde vorbreuet\ ♦ Vnde weret mer dat vnsen heren vorbenomet Braborch wedder worde van dem koninghe van Polen vnde vnse here hertoch Barnym zynem brodere hertoch Bugghslaue vnde deme koninghe van Dennemarken denne nicht wolde wedder antwarden half Nygenstettyn alze hir vorschreuen steyd zo scholen man vnde stede alze Stolpe Slawe vnde Nygenstettyn myd alle erer thobehoringhe vnde vpboringhe blyuen by vnsem heren hertoch Bugghslaue vnde deme koninghe van Dennemarken alzo langhe wenthe dat hertoch Barnym hertoch Bugghslaue zynen brodere vnde dem koninghe van Dennemarken wedder gantcz antwerdet half Nygenstettyn alze hyr vorschreuen steyd\ ♦ Vortmer zo schal vnse here herthoghe Bugghslaf vnsem heren zynen brodere hertoch Barnym antwerden de breue de vnse olde vrowe des koninghes moder van Dennemarken heft vppe Slawe dat ere lyfghedink ys tuschen hyr vnde zunte Mertens daghe des hilghen byschoppes vnde bichteghers nu neghest tho komende ys/ vnde schal em zynen bref vnde zyn ynghezeghel wedder antwerden dar he yd er ynne vnde mede anegheleghen heft\ ♦ Vnde weret dat vnse here hertoch Bugghslaf des alzo n{ie}chten holde[3] zo scholen de van Rugenwolde vndeBellegarde beyde stede vnde man myd aller vpboringhe vnde thobehoringhe blyuen by vnsem heren hertoch Barnym alzo langhe wente dat hertoghe Bugghslaf vnse here dat holt alze hir vorschreuen steyt\ ♦ Vortmer zo schal vnse here hertoch Bugghslaf vnde de koningh van Dennemarken hebben vnde beholden alle de anderen land vnde stede myd herschop vnde manschop vnde myd aller vpboringhe vnde tobehoringhe alze ze hyr naschreuen stan\ Rugenwolde slot stad vnde land/ Bellegarde slot stad vnde land/ Nygenstargharde vppe der Yue stad vnde land vnde molen Grifenberch stad vnde land/ Nygentrepetowe stad vnde land vndeBelbuk dat kloster myd zyner thobehoringhe vnde Bukowe dat kloster myd zyner tobehoringhe vndeWollyn stad vnde land. vnde Pritter dat slot myd zyner thobehoringhe vnde Cammyn stad vnde land vnde d{oe}m vnde half Pozewalk stad vnde land vndeTorghelowe dat slot myd erer thobe<ho>ringe[4] alze alle desse stede vnde land vnde slote vorbenomet ligghen yn eren rechten scheyden van older tyd her vt\ ♦ Vnde desse vorscheyde vnde delinghe schal stede vnde vast blyuen vnde vnthobroken alzo langhe yft de koningh van Dennemarken zuluen tho lande queme. vnde wolde desse delinghe vnde vorscheydinghe erer land vorbenomet aldus nicht stede holden/ zo scholen vnse heren de land wedder tho zamende zetten alto male vnde ghentzlyken alze yft ze ny ghedelet weren/ vnde scholen ze denne an dren delen myd erem wedderen deme koninghe van Dennemarken alze ze lykest konen vnde eyn yslyk schal alle zynes rechten dat dat een[5] tho deme anderen heft vnvorzumet wezen vnde blyuen vnde alle breue scholen ok tho beyden[6] zyden by wuller macht blyuen de ze tho beyden zyden hebben\ ♦ Vnde weret ouer dat deme koninghe van Dennemarken desse vorbenomede vorscheydinghe vnde delinghe desser vorbenomeden[7] land behaghede vnde aldus annamede vnde darmede ya tho zeyde zo schal ze stede vnde vast blyuen tho ewyghen tyden vnde vntobroken\ ♦ Vnde denne alle breue de vnse heren hertoch Bugghslaf vnde Barnym vnderlank ghegheuen hebben vmme der landdelinghe wyllen scholen machtlos wezen vnde erer en schal zo dem anderen wedder antwerden/ ys id dat deme koninghe de delinghe behaghet alze hyr vorschreuen steyt zo schalme ok hertoghe Barnym wedder antwarden de breue van Nakel vnde Braborch vnde behaghedet deme koninghe van Dennemarken nicht zo scholen de breue van Nakel vnde van Braborch by wuller macht blyuen\ ♦ Vnde weret dat vnser heren en vorbenomet deyet[8] aldus nicht wolde holden alze hyr vorschreuen steyt zo scholen ok alle desse vorschreuene stede vnde land myd aller vpboringhe vnde tho<be>horinghe[9] vnde rechtecheyt blyuen by deme yenen de dat holt alzo langhe dat yd de andere ok alzo holt alze desse bref vtwyzet\ ♦ Vortmer zo scholen ze delen alle schult de ze hebben vppe eren landen stande vnde schuldich zyn an dren vnde vnse here hertoch Bugghslaf schal tho zyk nemen dat ene druddendel der schult vnde vnse here hertoch Barnym[10] dat andere druddendel der schult vnde vnse here de koningh van Dennemarken dat drudde druddendel der schult\ ♦ Vortmer zo scholen ok vnse heren al beyde hertoch Bugghslaf vnde hertoch Barnym by rechte laten alle ryddere vnde knechte stede vnde man. klostere vnde godeshuze ghestlyk vnde worlyk iunk vnde olt arm vnde ryke vnde alle ynwonere yn eren landen vnde scholen erer olderen breue vnde ere breue vns ok vornygen yn eren breuen dat ze vns de holden wyllen alze ze vtwyzen de wy van gode vnde eren olderen vnde van en hebben\ ♦ Vnde dat ze vns tho beyden zyden by rechte laten wyllen vnde dar by beholden alze de breue vtwyzen. man vnde stede vnde de gancze land ghestlyk vnde werlyk vnde alle ynwon<e>re[11] yn den landen. ze zyn we ze zyn\ ♦ Vortmer watte recht afgherichtet ys yn islykem lande tho eneme ganczen ende dat schal afgherichtet bliuen vnde ok eyn gantcz ende blyuen\ ♦ Vortmer yft vnzer heren eyn alze hertoch Bugghslaf edder hertoch Barnym wes vpghenomen heft tho boren dat noch vallen schal vppe sunte[12] Mycheles dach dat nu thoghesproken wert en vt des anderen lande vnde dat thoghesproken ys vnsem heren hertoch Bugghslaf vnde dem koninghe van Denemarken tho erem dele edder hertoch Barnym tho zynem dele dat schalme wedder gheuen van staden an alzo vro alzo ze vnderlank erer en den anderen vorwyzet yn de land vnde lude de enem yslykem thoghesproken zyn\ ♦ Vortmer zo scholen vnse heren hertoch Bugghslaf vnde hertoch Barnym van staden an vort vorwyzen de stede vnde land riddere vnde knechte ouer en an den anderen yn alzodaner wys dat de land vnde lude de hertoch Barnymme tho sproken zyn myd aller thobehoringhe vnde vpboringhe schal hertoch Bugghslaf an hertoch Barnym wyzen vnde allent dat hertoghe Bugghslaue vnde deme koninghe van Dennemarken van landen vnde luden thosproken ys dat schal hertoch Barnym vnzen heren hertoch Bugghslaf van staden an wedder ynwyzen vnde yn alle vpboringhe vnde thobehoringhe wenne hertoch Bugghslaf ene vorwyzet zo schal he ene vppe der zuluen stede wedder vorwyzen alze hyr vorschreuen steyt vnde ok alle dink alzo tho holdende alze desse bref vtwyzet zunder gynegherleye v{oe}rtoch\ ♦ Vortmer zo scholen ok vnse heren hertoch Bugghslaf vnde Barnym vorbenomet ghenczlyken tho gheuen allen hat vunnit vnde torn den ze hebben tho ghestlyk vnde werlyk rydderen vnde knechten steden vnde mannen yn eren landen de dor erer beyde wyllen dar ynghekomen zyn van beyden zyden tho eneme gantczen ende vnde allen ynwoneren yn eren landen arm vnde ryke vnde scholen des nicht mer denken yeghen en tho ewyghen tyden\ ♦ Vnde alle desse stucke vnde zake de hir vorschreuen stan vnde eyn yslyk stucke vnde artikel by zyk de scholen vnse heren vorbenomet stede vnde vast holden zunder yenigherleye vortoch vnde we des nichten holt zo wille alle blyuen by deme yenen de dat holt zunder yenygherleye hulpewort edder v{oe}rtoch edder wedderrede vnde creden van deme yenen de des nichten holt/ myd aller vpboringhe vnde thobehoringhe\ ♦ Vnde tho meren groten betuchnisse vnde bekantnisse zo hebbe wy stede vorbenomet myd ener gantczen endracht heten henghen myd wyllen vnde wytschop eyn yslyk erer stad ynghezeghel alze van Stolpe Rugenwolde vnde van Slawe vor dessen bref vnde wy rat vnde man vorbenomet hebben alle myd ener endracht vnse ynghezeghele henghet vor dessen bref de gheuen vnde gheschreuen ys tho Stolpe yn der stad na godes bort veerteyen hundert yar yn deme anderen yare darna yn pyngheste auende yn eyne tuchnisse alle desser vorschreuenen stucke vnde zake.
Dette er den aftale, som vi, vore herrer og rådmænd og stæder, som står skrevet her nedenfor, nemlig hr. Klaus von Zitzewitz, hr. Swantus Tessitzen, riddere, Peter von Zitzewitz, gamle Bartke von Stoyctyn, gamle Bisprau Blest, Tetze Bere, Martin Smorre, Henning Below, Vartislav Bonnin, Henning von dem Wolde, Vencze Pudewils, Tyle von dem Borne, unge Bisprau Klest og Baltes von dem Borne og vi fra Stolp, Rügenwalde og Schlawe har forhandlet og indgået med de oplyste højbårne fyrster og herrer, Bugislav og Barnim, brødre, af Guds nåde hertuger i Stettin, hertuger over Pommern, over kaschuberne og venderne og fyrster til Rügen, vores nådige herrer vedrørende deres faders arv og deres landdeling og vedrørende al den tvist og strid, som de har haft indbyrdes indtil denne stund og denne tid under de betingelser, som herefter står skrevet: for det første så skal vor herre hertug Barnim have landet Stolp og staden med alt dens tilliggende, som det ligger inden for dens grænser og landet Schlawe og staden med alt dets tilliggende, som det ligger inden for dets grænser og Ny-Stettin slot, stad og land med alt dets tilliggende så længe, indtil de kan erhverve Braborg tilbage fra kongen af Polen. Så skal hertug Barnim beholde Braborg helt og skal til gengæld af Ny-Stettin overdrage hertug Bugislav det halve slot, stad og land med alt tilliggende, som hører til halvdelen. Men kan de ikke erhverve Braborg igen, så skal hertug Barnim beholde Ny-Stettin helt med dets tilliggende. Og skulle det ske, at vore førnævnte herrer i stedet for Braborg fik penge, indtægter eller andre lande af kongen af Polen, så skal de dele det lige med deres fætter, kongen af Danmark, hertug Vartislavs søn, hvem Gud være nådig, i tre lige dele, en tredjedel til hver uden nogen udsættelse. Og skulle det ske, at de fik Braborg igen fra kongen af Polen, så skal vor herre, hertug Bugislav hjælpe sin broder hertug Barnim med at erhverve Braborg, som de dokumenter udsiger, som vore herrer, hertug Vartislav, hvem Gud være nådig, og hertug Bugislav har forseglet og skriftligt lovet kongen. Og skulle det endvidere ske, at vore førnævnte herrer fik Braborg igen fra kongen af Polen, og vor herre, hertug Barnim, ikke ville give sin broder hertug Bugislav og kongen af Danmark halvdelen af Ny-Stettin tilbage, som her ovenfor står skrevet, så skal mænd og stæder, nemlig Stolp, Schlawe og Ny-Stettin med alt deres tilliggende og indtægter blive hos vor herre, hertug Bugislav og kongen af Danmark så længe, indtil hertug Barnim igen overdrager halvdelen af Ny-Stettin til hertug Bugislav sin broder og kongen af Danmark, som ovenfor står skrevet. Fremdeles så skal vor herre, hertug Bugislav, overdrage sin broder hertug Barnim, vor herre, de dokumenter, som vor gamle frue, kongen af Danmarks moder, har på Schlawe, som er hendes livgeding, mellem nu og næstfølgende sankt Mortens, den hellige biskop og bekenders dag, og han skal igen overdrage ham hans brev og segl, hvori og hvormed han har fastsat det. Og skulle det ske, at vor herre, hertug Bugislav ikke overholdt det, så skal de fra Rügenwalde og Belgard både stæder og mænd med alle indtægter og tilliggende blive hos vor herre hertug Barnim så længe, indtil vor herre, hertug Bugislav, overholder det, som står skrevet her ovenfor. Fremdeles så skal vor herre hertug Bugislav og kongen af Danmark have og beholde alle de andre lande og stæder med herskab og mandskab og med alle indtægter og tilliggende, som herefter står skrevet, Rügenwalde slot, stad og land, Belgard slot, stad og land, Ny-Stargard ved Iua stad og land og møller, Greifenberg stad og land Ny-Treptow stad og land og Belbuc kloster med dets tilliggende og Bukow kloster med dets tilliggende og Wollin stad og land og Pritter slot med dets tilliggende og Kammin stad og land og halvdelen af Pasewalk stad og land og Torgelow slot med dets tilliggende, således som alle disse førnævnte stæder og lande og slotte ligger inden for deres rette grænser fra gammel tid og til nu. Og denne aftale og deling skal forblive stadig og fast og ubrydelig, med mindre dronningen af Danmark selv kommer til landet, og ikke vil overholde disse førnævnte delinger og aftaler til stadighed, så skal vore herrer igen lægge landet sammen helt og holdent og aldeles som om det aldrig var delt, og de skal så dele i tre med deres fætter kongen af Danmark, så lige de kan, og enhver skal være og forblive sikret i alle de rettigheder, som en mand har over for en anden, og alle dokumenter skal også til begge sider fortsat have fuld gyldighed, som de har på begge sider. Men skulle det ske, at denne førnævnte aftale og deling af det førnævnte land behagede kongen af Danmark, og han således godkendte den og sagde ja dertil, så skal den forblive fast og stadig og ubrydelig til evig tid. Og alle breve, som vore herrer, hertug Bugislav og hertug Barnim indbyrdes har givet vedrørende landdelingen skal være ugyldige, og de skal give hinanden deres breve tilbage. Er det således, at delingen behager kongen, som står skrevet her ovenfor, så skal man også give hertug Barnim brevene om Nakel og Braborg tilbage, og behager det ikke kongen af Danmark, så skal brevene om Nakel og Braborg forblive fuldt gyldige. Og skulle det ske, at en af vore ovenfor nævnte herrer således ikke ville overholde traktaten, som står skrevet ovenfor, så skal også alle disse forskrevne stæder og lande med alle indtægter og tilliggende og rettigheder blive hos den, som holder den så længe, at de andre også overholder den, som dette brev udsiger. Fremdeles så skal de dele al den gæld i tre dele, som de har stående på deres lande og er skyldige, og vor herre hertug Bugislav skal tage den ene trejedel af gælden til sig og vor herre, hertug Barnim, den anden tredjedel af gælden og vor herre kongen af Danmark den tredje tredjedel af gælden. Fremdeles så skal begge vore herrer, hertug Bugislav og hertug Barnim også lade alle riddere og væbnere, stæder og mænd, klostre og gudshuse, gejstlige og verdslige, unge og gamle, fattige og rige og alle indbyggere i deres lande blive i deres rettigheder, og de skal også forny deres forfædres breve og ligeledes i deres breve forny deres løfter til os, at de over for os vil holde det, som de udsiger, som vi har fra Gud og deres forfædre og fra dem. Og at de vil lade os på begge sider forblive i vores rettigheder og derved overholde det, som brevene udsiger, mænd og stæder og hele landet gejstligt og verdsligt og alle indbyggere i landene, hvem de end er. Fremdeles hvad ret der måtte være fastsat i hvert land til en endelig afgørelse, også det skal forblive fastsat i en endelig afgørelse. Fremdeles hvis en af vore herrer, nemlig hertug Bugislav eller hertug Barnim, har indkrævet noget til at oppebære, som skal falde på sankt Mikkelsdag, men som nu bliver tilkendt en fra den andens lande, og det er tilkendt vor herre hertug Bugislav og kongen af Danmark som deres del eller hertug Barnim som hans del, det skal man give tilbage straks, så snart som de indbyrdes gensidigt overdrager hinanden de lande og folk, som er tilkendt hver af dem. Fremdeles så skal vore herrer, hertug Bugislav og hertug Barnim straks yderligere henvise stæderne og landene, ridderne og væbnerne fra den ene til den anden på en sådan måde, at de lande og folk, som er tilkendt hertug Barnim med alt tilliggende og alle indtægter, dem skal hertug Bugislav henvise til hertug Barnim, og alt hvad der er tilkendt hertug Bugislav og kongen af Danmark af lande og folk, det skal hertug Barnim straks igen henvise til vore herre, hertug Bugislav, med alle indtægter og alt tilliggende, når hertug Bugislav på sin side henviser ham, så skal han igen på samme sted henvise ham, som det står skrevet her ovenfor og også overholde alle punkter, som dette brev indeholder uden nogen tøven. Fremdeles så skal også vore herrer, førnævnte hertug Bugislav og Barnim helt opgive al had, list og vrede, som de har mod gejstlige og verdslige, riddere og væbnere, stæder og mænd i deres lande, som er kommet på grund af dem fra begge sider til en endelig afgørelse, og alle indbyggere i deres lande, fattige og rige, og skal ikke mere tænke på det mod dem til evige tider. Og alle disse punkter og sager, som står skrevet her ovenfor og hvert stykke og hver artikel for sig, dem skal vore førnævnte herrer holde stadigt og fast uden nogen tøven, og hvis en ikke overholde det, så vil alle underkaste sig en afgørelse hos den, der holder det uden nogen udflugter eller udsættelse eller modsigelse eller erklæringer fra ham, som ikke holder det, med alle indtægter og tilliggender. Og til yderligere stort vidnesbyrd og sikkerhed så har vi førnævnte stæder i fuld enighed med vilje og viden ladet hver stad, nemlig Stolp, Rügenwalde og Schlawe, hænge sit segl på dette brev, og vi førnævnte råd og mænd har alle i fuld enighed hængt vort segl på dette brev, som er givet og skrevet i Stolp, i staden, efter Guds fødsel 1400 år i det 2. år derefter på pinseaften, som et vidnesbyrd om alle disse førnævnte punkter og sager.