Tekst efter Aa
Eynfeldige beuelunge/ vnd willigin dinst/ czu aller euwir koningclichin beheglichkeit beuor/ ♦ Allirdurchluchter forste/ vnd grosmechtiger lieber gnediger herre/ ♦ Wir hatten einen fristag mit vnser gnedigen frauwen/ konyngine von Denenmarkt/ vff sente Iocops tage nv nehest vorgangen vffgenomen/ als von des landes wegen Gotlant/ vnd der stat Wyssbu/ das sie anspricht/ als wir dovon euwir grosmechtikeit grosmechtikeit [1] geuach vnd vil geschreben haben. ♦ Vnd als vnser frauwe koningine vff den selben vorgangen sente Iocops tag eyne entliche entwer entwert[2] ernstlichin von vns wolde wissen/ ap wir des landes Gotlant vnd der stat Wysbu/ ir welden abetreten/ vnd vns des gancz vorczihen/ santen wir vnsir sendeboten uff den vorgeschreben tag czu ir/ vnd woren dorczu bittende/ die von Luwig/ von Hamborg/ vnd ouch die vom Sunde/ das sie ouch geruchten irn rat mit vnsirn sendeboten czu senden czu dem tage/ vnd ryten do selbes den vnsirn/ das sie duchte seyn das beste/ ♦ Des geruche euwir allirdurchluchtikeit czu wissen/ das vnsir sendeboten ein teil seyn wedir czu vns komen/ vnd haben vns also vndirricht/ als sie sampt mit den von Lubig vnd Hamborg qwomen czu vnsir frauwen koningine obengeschreben/ vnd woren sie von vnsir wegen mit luterm fleisse groslichin bittende/ das sie ir an rechte liesse genugen/ vnd geruchte mit euwir hochwirdigen grosmechtikeit vnd ouch mit vns/ von der ansproche wegen geen czu rechte/ do hat en vnsir frauwe koninginne obengeschreben czu entwert gegeben/ das sie wedir mit euwir allirdurchluchtigen allirdurchluchtigen [3] hochwirdikeit/ noch mit vns von der sache wegen mit nichte wil geen czu rechte/ sunder sie meynt wol\ sie welde die schelunge/ die do ist czwusschen ir vnd vns/ von der stat wegen Wysbu/ setczen czu den czween steten Lubig vnd Hamborg/ als verr es die czwu stete wellen vffnemen abir vmb das lant Gotlant/ do welle sie czu nymande geen vnd spricht/ als die stete machten/ die berichtunge/ der freiheit euwirs gefengnisses/ do were vsgedrukt in der berichtunge/ das iczlich part sulde/ die drey yor die aldo benumpt wurden halden von steten vnd landen/ das iczlich teil uff die czeit innehatte/ vnd das sie gots recht hette czum lande Gotlant/ alleine es ir were mit vnrechte abgedrungen/ ♦ Des so ist sie noch von vns begerende/ vnd wil haben eine entliche entwert/ von der abetretunge wegen/ des landes Gotlandt vnd der stat Wysbu/ went sie meynt/ werden wir vns des landes vnd stat obengeschreben nicht vorczeihen/ so welle sie slechts des eren warten/ vnd gedenken. das sie ir lant moge wedir haben/ ♦ Grosmechtiger lieber herre ♦ Synt das vns mit nichte fuget czu krigen durch euwirs landes willen/ so thu<n>[4] wir euwir durchluchten hochwirdikeit czu wissen/ das wir vnsir sendeboten die nv bey vns gewest seyn/ wedir vs senden wellen/ die bynnen kurczer czeit werden seyn czu Schone/ do hin die frauwe koninginne in hat bescheiden/ vnd bitten gnediger herre euwir durchluchsamkeit mit begirlichim fleisse/ das irs lieber herre ernstlichin wellet czu herczen nemen/ vnd gerucht vnsirn sendeboten/ ken Schone/ vnd nemlichin vns ouch besundern ane alles sumen vnd yo ee yo besser. euwirn willen dovon gancz vnd gar czu vorschreiben vff das wir vnsir sendeboten selber euwirs willens/ mogen vndirrichten. als verre euwir hochwirdikeit briff. ee das die sendeboten vsczihen/ vns wirt treffen went wir gar note krigen/ vnd vns ouch mit nichte fuget czukrigen/ durch euwirs landes willen/ nv ir so slechts nicht dorczu thun wellet/ ♦ Was vns denne moglichin. noch euwirs willens vndirrichtunge fuget czuthun do bey wellen wir allewege gerne thun das beste/ ♦ Gegeben vff vnsirm husse Schoken an der mitwoche noch Bartholomei im xiiiiᶜ vnd andern yore/
Redelig anbefaling og villig tjeneste til Eders hele kongelige velbehag forudskikket. Allerhøjeste fyrste og stormægtige kære nådige herre. Vi havde fastsat en frist med vor nådige frue, dronningen af Danmark, på sidst forgangne sankt Jakobs dag angående landet Gotland og staden Visby, som hun gør krav på, hvorom vi tit og ofte har skrevet til Eders stormægtighed, og da vor frue dronningen på samme forgangne sankt Jakobs dag insisterede på at ville have et endeligt svar fra os, om vi ville afstå landet Gotland og staden Visby til hende og trække os tilbage derfra, sendte vi vore sendebude til hende til det føromtalte møde og bad også dem fra Lübeck, fra Hamburg og dem fra Stralsund om, at de også måtte behage at sende deres råd med vore sendebude til mødet, og de rådede dér vores til det, de syntes, var det bedste. Eders højhed skal behage at vide, at en del af vore sendebude er kommet tilbage til os og har underrettet os om, at de sammen med dem fra Lübeck og Hamburg kom til vor ovennævnte frue dronningen og på vore vegne med lutter flid bad indstændigt om, at hun ville være tilfreds med en retsafgørelse og behage sammen med Eders højværdige stormægtighed og også med os at lade retten afgøre kravet. Derpå har vor ovennævnte fru dronningen svaret dem, at hun hverken med Eders allerhøjeste højærværdighed eller med os vil lade retten tale angående sagen, men hun mener visselig, at hun vil forelægge striden, som er mellem hende og os vedrørende staden Visby, for de to stæder Lübeck og Hamburg, så vidt de to stæder vil optage sagen, men angående landet Gotland, da vil hun ikke gå til nogen og siger, da stæderne indgik aftale om friheden fra Eders fængsel, da blev det udtrykt i aftalen, at hver part de tre år, som var nævnt dér, skulle holde stæder og lande, som hver part havde i varetægt på den tid, og at de havde Guds ret til landet Gotland, med mindre det var aftvunget dem med urette. Så begærer hun også af os og vil have et endeligt svar vedrørende afståelsen af landet Gotland og staden Visby, thi hun mener, at hvis vi ikke trækker os fra ovennævnte land og stad, så vil hun simpelthen sørge for sit og tænke, at hun kan få sit land igen. Stormægtige kære herre. Siden det ikke passer sig at føre krig for Eders lands skyld, så lader vi Eders høje højværdighed vide, at vi igen vil udsende vore sendebude, som nu har været hos os, som inden kort tid vil være i Skåne, hvortil fru dronningen har bestilt dem, og vi beder nådige herre Eders højhed med oprigtig flid, at I, kære herre, med alvor vil tage det til Eders hjerte og behage at skrive Eders vilje i den sag helt og holdent til vore sendebude i Skåne og os i særdeleshed uden nogen tøven og jo før jo bedre, så at vi selv kan underrette vore sendebude om Eders vilje, så vidt som Eders højværdigheds brev vil nå os, inden sendebudene drager ud, thi vi slås meget nødigt, og det passer sig slet ikke for os at føre krig for Eders lands skyld, nu hvor I slet ikke vil gøre noget dertil. Hvad der muligvis passer sig for os at gøre, efter vi har hørt Eders vilje, dertil vil vi altid gerne gøre vores bedste. Givet i vort slot Schaaken onsdag efter Bartholomæus i det 1402. år.