Tekst efter Aa
Honorabilibus et discretis uiris dominis proconsulibus et consulibus ciuitatum Prusie amicis nostris dilectis ♦ Post salutationem ♦ Leuen sundergen vrunde ♦ Wy hebben vornomen dat des hern homeisters boden de he to Calmern gesand hadde alse vmme der schelinge willen van Godlande nenen ende gan konden in der sake mit der vrowen koninginnen vnde etlike van en to dem hern homeistere wedder keret sin vmme een endige antwerde to er to bringende vor sunte Michels dage negest komende van dem hern homeistere/ vnde leuen vrunde wante van desser sake wo se nů nicht geendet wurde vele schaden vnde vnwillen alse wy vruchten vntstan mochten to vorvange aller lande stede vnde des copmans so bidde wy iw vruntliken dat gy by dem hern homeistere vorscreuen so truweliken bearbeiden willen laten dat he syne gude dar to kere vnde synen boden vorbenomet een endige antwerde mit vurder macht an der sake mede geue dat gutliken to betrachtende dat de sake yo to desser tiid eenen guden ende kryge wente wy vmme des willen vnsen boden de wy dar hebben beuolen hebben dat se[1] id dar solange vorholden sullen bet das des hern homeisters boden wedder to en komen hir vmme bearbeidet dyt duste truweliker vp dat men nich grot vngemak dat dar van vntstan[2] mochte vormidet werde des iuwe vruntlike antwerde ♦ Screuen vnder vnsem secrete in sunte Egidii dage des ccccii iare vnses hern Radmanne der Stad Lubeke.
Ærværdige og omsigtsfulde mænd, d'herrer borgmestrer og rådmænd i Preussens byer, vore elskede venner. Efter hilsenen. Kære særlige venner. Vi har erfaret, at hr. højmesterens bude, som han havde sendt til Kalmar angående striden om Gotland, ikke kunne komme til en endelig afgørelse i sagen med fru dronningen, og at nogle af dem er vendt tilbage til hr. højmesteren for at bringe et endegyldigt svar til hende fra højmesten før næstfølgende sankt Mikkels dag, og, kære venner, fordi der af denne sag, da den nu ikke blev afsluttet, kunne opstå megen skade og ulempe, hvilket vi frygter, til forfang for alle lande stæder og købmanden, så beder vi Eder venskabeligt, at I i troskab vil lade presse på hos den førnævnte højmester, at han ser på det i godhed og medgiver sine førnævnte bude et endegyldigt svar med gyldighed fremover i sagen, og vil se venligt på den, så sagen endelig på denne tid får en god afslutning, hvorfor vi har befalet vore, som vi har dér, af den grund at trække det ud så længe, indtil hr. højmesterens bude kommer tilbage til dem; pres derfor desto mere tillidsfuldt på, så man kan undgå stort ubehag, som kunne opstå deraf, med mindre Eders svar derpå var venligt. Skrevet under vort sekret på sankt Ægidius dag i det 1402nde Herrens år. Rådmænd i staden Lübeck.