Tekst efter Aa:
Ericus, dei gratia regnorum Daciæ[1] , Suetiæ, Noruegiæ Noruegiæ[2] , Sclauorum [3] Gothorumque [4] rex ac dux Pomeraniæ[5] , uniuersis præsens scriptum cernentibus æternam in domino salutem. ♦ Constare uolumus[6] uniuersis præsentibus et futuris, quod nos omnia priuilegia [7] , libertates et gratias, quæ et quas dilecti progenitores et prædecessores nostri, reges Daciæ[8] , ex caritate bona ac[9] benigna eorum uoluntate et[10] gratia speciali[11] dilectis nobis uillanis de Slaulosia dederunt ac benigniter annuerunt, ipsis uillanis prænominatis ex mera dilectione et gratia nostra speciali[12] concedimus fauorabiliter annuentes omnibusque omnibusque modis[13] , prout sonant literæ progenitorum nostrorum huic præsenti literæ nostræ annexæ, ipsas et ipsa libertates, gratias et priuilegia ratificantes tenore[14] præsentium confirmamus. ♦ Quapropter per gratiam nostram districtius inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium aut quiuis alius, cuiuscunque conditionis aut status extiterit, ipsos seu aliquem ipsorum contra hanc gratiam nostram ipsis factam præsumat aliquatenus molestare, immo[15] potius iuxta formam literarum nostrarum præpræsentium[16] omnimode promouere. ♦ In cuius confirmationis euidentiam firmiorem sigillum nostrum præsentibus est appensum. ♦ Datum Wordingborgi[17] anno domini mcd tercio [19] feria quinta proxima ante dominicam Inuocauit regni nostri anno viii [18] .
Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, evig hilsen med Gud. Vi vil, at det skal stå klart for alle, nulevende og fremtidige, at vi af ren kærlighed og vor særlige nåde tilstår og nådigt bevilger de os elskede indbyggere i Slagelse alle de privilegier, friheder og nådesbevisninger, som vore elskede forfædre og forgængere, kongerne af Danmark, af god kærlighed og deres velvillige vilje og særlige nåde har givet og velvilligt bevilget disse fornævnte indbyggere, og vi bekræfter på alle måder disse friheder, nådesbevisninger og privilegier, således som vore forfædres breve lyder, der er knyttet til dette vort nærværende brev, og vi stadfæster dem med dette brevs ordlyd. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til på nogen måde at forulempe disse eller nogen af dem i modstrid med denne vor nådesbevisning, der er ydet dem, men tværtimod snarere på enhver måde at fremme dem i overensstemmelse med ordlyden af dette vort brev. Til fastere bevis på denne stadfæstelse er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg torsdagen næst før søndag Invocavit i det Herrens år 1403 i vort ottende regeringsår.