Tekst efter Aa
Ericus dei gracia Dacie Suecie Noruegie Gottorum Slauorumque rex ac dux Pomeranie. omnibus presens scriptum cernentibus in domino sempiternam salutem ♦ Constare uolumus uniuersis presentibus et futuris quod nos omnia priuilegia libertates et gracias que et quas dilecti progenitores et predecessores nostri reges Dacie ex caritate bona ac benigna eorum uoluntate et gracia speciali \ dilectis nobis in Christo canonicis monasterii Ebbleholt dederunt ac benigniter anuerunt[1] ipsis dominis prenominatis ex mera dileccione et gracia nostra speciali concedimus fauorabiliter annuentes omnibusque modis prout sonant littere progenitorum nostrorum huic presenti littere nostre annexe ipsas et ips<a>[2] libertates gracias et priuilegia ratificantes tenore presencium confirmamus ♦ Quare per graciam nostram districcius inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium aut quiuis alius cuiuscumque condicionis aut status existat ipsos seu aliquem ipsorum contra hanc graciam nostram ipsis factam presumat aliqualiter molestare ymmo pocius secundum tenorem litterarum nostrarum presencium omnimode promouere ♦ In cuius confirmacionis euidenciam firmiorem \ sigillum nostrum presentibus duximus appendendum ♦ Datum anno domini m° cd° tercio feria quinta proxima post festum beati Gregorii pape regni nostri anno viii°.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de goters og venders, og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, evindelig hilsen med Gud. Vi vil, at det skal være klart for alle nulevende og fremtidige, at vi af ren og skær kærlighed og vor særlige nåde indrømmer og nådigt bevilger de os i Kristus kære kanniker i Æbelholt kloster alle privilegier, friheder og nåder, som vore kære forfædre og forgængere, Danmarks konger, af oprigtig kærlighed og deres gavmilde vilje samt særlige nåde skænkede og velvilligt indrømmede samme føromtalte herrer, og med ordlyden af dette brev stadfæster vi dem i alle henseender, sådan som vore forfædres breve, der er fæstet til dette brev, lyder, idet vi bekræfter de samme friheder, nåder og privilegier. Derfor forbyder vi på det strengeste under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer eller nogensomhelst anden, af hvad stilling eller stand han end måtte være, fordrister sig til på nogen måde at krænke dem eller nogen af dem mod denne nåde, vi har skænket dem, tværtimod skal de snarere fremme den i enhver henseende i overensstemmelse med ordlyden af dette brev. Til urokkelig sikkerhed for denne stadfæstelse har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i det Herrens år 1403 torsdag næst efter den hellige pave Gregors dag, i vort ottende regeringsår.