Tekst efter A
Wy Bugslafvan der gnade godes thů Stettin der Pomeren der Cassuben der Wende<n>[1] hertoge vnde vorste tu Ruyen vnde wy Sophie/ sin vrowe/ vnde/ hertoghinne/ der suluen lande/ bukennen vnde butughen openbar/ an dessem breue/ vor alleswemen/ dat wy quit/ ledich vnde l{oe}s laten/ den hoghebornen vorsten/ heren/ Gherardehertoghen tů Sleswick/ greuen thů Holsten Stormeren vnde tů Schowenborgh/ vnsen leuen/ bolen/ van der ansprake/ vnde maninghe/ alse vmme/ dat ghebende/ vnde cleynode vnde suluerwerck/ dat vnser vrowen iuwer sůster/ vorbenomet/ anghestoruen/ ys van erer moder weghen/ sin andeyl/ alse na syner breue lude/ de he vnser vrowen siner suster/ dar/ vpghegheuen heft/ vnde er vorbreuet/ ♦ Des t{ue}/ tůghe so hebbe wy vnse inghesigele myt wyllen vnde witscop henghen heten vor dessen/ bref/ de gheuen ys thu Ruyenwolde/ na godes/ bort/ veertheynhuntdert iar in dem d[ru]dden[2] iare/ darna des neghesten/ dingheste daghes na Oculi in der vasten.
Vi, Bugislav, af Guds nåde hertug af Stettin, hertug over pommeranerne, kassuberne, (og) venderne og fyrste af Rügen, og vi, Sofie, hans hustru og hertuginde af de samme lande, bekendtgør og bevidner åbent i dette brev for enhver, at vi lader den højbårne fyrste, hr. Gerhard, hertug af Slesvig, greve af Holsten, Stormarn og Schaumburg, vor kære slægtning, være kvit, fri og løs for krav og rykning angående den hovedpryd og de klenodier og det sølvtøj, som er tilfaldet vor hustru, Eders forannævnte søster, som arv efter hendes moder, hans andel, ifølge ordlyden af hans breve derom, som han har givet vor hustru, hans søster, og skriftligt tilsikret hende. Til vidnesbyrd om dette har vi med vilje og vidende befalet vore segl hængt under dette brev, der er givet i Rügenwalde i året 1403 efter Guds fødsel, på nærmeste tirsdag efter Oculi i fasten.