Tekst efter Aa:
Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio nobili uiro Es<b>erno[2] Takonis militi et dilecte in Christo filie nobili mulieri Margarethe eius uxori Sleswicensis diocesis salutem (et apostolicam benedictionem)[3] ♦ Deuocionis uestre (sinceritas promeretur ut uotis uestris in hiis presertim que ad uestrarum salutem animarum tendere ualeant quantum cum deo possumus fauorabiliter annuamus. ♦ Uestris itaque supplicationibus inclinati auctoritate uobis presentium indulgemus ut si forsan ad loca ecclesiastico interdicto supposita uos contigerit declinare liceat uobis in illis clausis ianuis excommunicatis et interdictis exclusis non pulsatis campanis et submissa uoce uobis et familiaribus uestris domesticis missam et alia diuina officia facere celebrari dummodo uos uel illi causam non dederitis interdicto nec id uobis uel illis contigerit specialiter interdici. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[4] . ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum decimosexto kalendas aprilis anno quintodecimo/
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn den velbyrdige mand Esbern Tagesen, ridder, og til sin elskede datter i Kristus den velbyrdige kvinde Margrete, hans hustru, Slesvig stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Eders oprigtige fromhed fortjener, at vi, såvidt vi formår med Gud, nådigt imødekommer Eders ønsker, særlig med hensyn til det, som kan tjene til Eders sjæles frelse. Idet vi derfor bøjer os for Eders bønner, bevilger vi Eder i kraft af dette brev, at I, hvis I skulle begive Eder til steder, der er lagt under kirkens interdikt, der må lade holde stille messe og andre gudstjenester for Eder og Eders tjenerskab, som gør tjeneste i Eders hus, for lukkede døre, med udelukkelse af dem, der er bandlyste eller ramt af interdikt, og uden klokkeringning, når blot I selv eller de ikke har givet anledning til interdiktet, og det ikke særligt er rettet mod Eder eller dem. Ingen må bryde dette vort tilladelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed sætte sig op derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved pådrager sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 17. marts i vort (pontifikats) femtende år.