Tekst efter Aa:
Bonifatius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio Petro Iohannis laico Sleswicensis diocesis salutem (et apostolicam benedictionem)[2] . ♦ Prouenit (ex tue deuotionis/ affectu/ quo nos et Romanam ecclesiam reuereris/ ut petitiones tuas illas presertim que anime tue salutem respiciunt/ ad exauditionis gratiam admittamus. ♦ Hinc est quod nos tuis supplicationibus inclinati/ ut confessor tuus quem duxeris eligendum/ omnium peccatorum tuorum de quibus corde contritus et ore confessus fueris/ semel tamen in mortis articulo eam plenam remissionem quam Romani pontifices consueuerunt interdum per speciale priuilegium personis aliquibus impertiri/ tibi quatinus claues ecclesie se extendunt/ et gratum in oculis diuine maiestatis extiterit/ auctoritate apostolica concedere ualeat/ deuotioni tue tenore presentium indulgemus/ sic tamen quod idem confessor de hiis de quibus fuerit alteri satisfactio impendenda/ eam tibi per te si superuixeris/ uel per heredes tuos si tunc forte transieris faciendam iniungat/ quam tu uel illi facere teneamini ut prefertur. ♦ Et ne quod absit propter huiusmodi gratiam reddaris procliuior ad illicita imposterum committenda/ uolumus quod si ex confidentia remissionis huiusmodi aliqua forte committeres/ quo ad illa predicta remissio tibi nullatenus suffragetur. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre concessionis et uoluntatis infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[3] . ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum decimosexto kalendas aprilis anno quintodecimo/
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Peder Jensen, lægmand i Slesvig stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Den oprigtige hengivenhed, hvormed Du ærer os og romerkirken, foranlediger, at vi nådigt bønhører Dine andragender, især når de tager sigte på Din sjæls frelse. Følgelig har vi imødekommet Dine bønner og bevilger Dig med dette brev, at Du kan vælge Dig en skriftefader, som med apostolisk myndighed, så vidt kirkens nøglemagt strækker sig, og det er velbehageligt i den guddommelige majestæts øjne, een gang, når døden truer, kan meddele Dig den fulde forladelse for alle Dine synder, som Du angrer af hjertet og bekender med munden, hvilket de romerske paver nu og da plejer at tildele enkelte personer ved særligt privilegium, dog således at samme skriftefader i de tilfælde, hvor der skal ydes anden mand oprejsning, kan pålægge Dig personligt, hvis Du forbliver i live, eller Dine arvinger, hvis Du måske skulle gå bort, at udføre det, som Du eller de som anført var pligtige til at gøre. Og for at Du ikke - det være langt fra - på grund af denne nådesbevisning for fremtiden skal blive mere tilbøjelig til at begå utilladelige handlinger, er det vor vilje, at hvis Du måtte begå sådanne i tillid til denne eftergivelse, skal omtalte eftergivelse ikke på nogen måde være Dig til hjælp i så henseende. Intet menneske må bryde dette vort tilladelses- og viljesbrev eller i ubesindig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans apostle sankt Petrus' og sankt Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 17. marts i vort (pontifikats) femtende år.