Tekst efter Aa:
Wy Hinrich van gottes gnaden bischop tho Osenbrugge, graue tho Holstein, Stormarn vnde Schouwenborch, bekennen apenbahr inn disser schrifft, [d]att wy hebben gesehen breue vnser veddern gra[uen] Aleffs, graue tho Holstein vnde Stormarn de he vnde sine oldern hebben gegeuen den wisen luden dem schwaren vnde der meinheidt vp Fehmern de van worden tho worden aldus ludet, alse hirnha beschreuen steith ♦ Wy graue Iohan van gottes gnaden tho Holstein vnde Stormarn ein graue biddet heil etcetera[1] . ♦ Alle disse vorgeschreuene stucke stedige wy graue Hinrich vor vns vnde vnsen rechten eruen vnsen leuen schwaren vnde dem lande Fehmern vaste tho holdende kinde nha kinde sunder iennigerley hande quade list vnde schwer, vnnd de nicht to brekende ♦ Tho einer getuchenisse alle disser vorsprakene dinge de hiruor stahn benömmet hebbe wy graue Hinrich vnse insegell hengen lathen vor dissen breff, de gegeuen vnde schreuen is tho Nueborch nha gades bordt: - 1404 jahres darnha an dem hilligen dage sunte Ægidii des hilligen bichtigers.
Vi Henrik af Guds nåde biskop af Osnabrück, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, bekender åbenbart i dette dokument, at vi har set breve fra vor fætter grev Adolf, greve af Holsten og Stormarn, som han og hans forældre har givet de vise folk, de edsvorne, samfundet og borgerne på Femern, som fra ord til andet lyder således, som herefter står skrevet: Vi greve Johan af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn ønsker frelse etc. Alle disse førskrevne punkter bekræfter vi, greve Henrik, for os og vore retmæssige arvinger, vore kære edsvorne og landet Femern at holde stadigt fra generation til generation uden nogen slags slet list og stridigheder og ikke at bryde dem. Til vidnesbyrd om alle disse nævnte ting, som står nævnt her foran, har vi, greve Henrik, ladet vort segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Nyborg efter Guds fødsel 1404 år, derefter på den hellige bekender sankt Ægidius hellige dag.