Tekst efter A
Wii Elizabeth uan godis gnaden hertochinne to Sleswiik unde greuinne to Holsten to Stormaren unde to Scowemborch bekennen unde betughen opembar in d{ov}ssem breue dat wii myd dem hogheboren heren hern Hinrike bisschope to Osembrugge unde greuen to Holsten to Stormaren unde to Scowemborch vnsem leuen b{ov}len hebt ghedeghedinged eynen uruntliken ende ůmme alle de stůke unde artikle de hiir nascreuen stad ♦ To dem ersten dat wii ghedelet hebben eyne od{ee}le. unde e{ye}ne rechte eruedele der twier dele der lande stede unde slote de vnsen b{ov}len. greuen Alberte zelgher dechtnisse unde bisschop Hinrike sinem brodere u{oe}rghescreuen uor erer beyder twe d{ee}l togheuallen weren alze de breue[a] der delinge de up dem viirde to Bornh{ov}uede schůde udwised also dat vnse b{ov}le bisschop Hinrik uorscreuen uor siin d{ee}l hebben scal dat slot unde de stad to Segheberghe unde dat slot unde de stad to Rendesborch unde de Tilenborch. unde allent dat/ dat uor dat dridde driddendel in den uorbenomden schedinges breuen ghescreuen is jo udghenomen wat in dem hertichrike to Sleswiik licht. ♦ Vortm{ee}r heb<ben>[1] wii delet den anderen driddend{ee}l in twe d{ee}l/ alzo dat bisschop Hinrik scal uor siin d{ee}l de Stad to Ittzeho/ de hof to dem {Oe}sterhoue. dat slot to Trittow. de Stad to Odeslo unde dat land to St{ov}rmaren. vnde vnse kinder/ br{ov}derkindere bisschop Hinrikes u{ov}rghescreuen sc{ov}len hebben vor dat ander d{ee}l de stad unde dat slot to dem Kile unde dat kerspel to Nyenm{oe}nster/ ♦ D{oe}sse stede land unde slote scal vnse bole bisschop Hinrik unde wii unde vnse kindere u{ov}rscreuen hebben unde beholden eyn iewelk syn d{ee}l. alze de land stede unde slote in al eren scheden oldinges beleghen hebben ghewesen. ♦ Van d{oe}ssen vorben{oe}mden landen steden unde sloten de in bisschop Hinrikes d{ee}l uorscreuen uallen sint alze uorscreuen is dar scal he des summen penninge de hiir nascreuen steyt de dre d{ee}l af betalen. unde wii Elizabeth uorscreuen unde vnse kindere dat v{ee}rde d{ee}l. ♦ Dit is de summe der penninge alze eluen dusent mark dre hundert mark unde achte unde v{ee}rtich mark unde dar tho de v{ee}r dusent mark de vnse sůster urow Agnetegreuen Albertes urowe hebben scal uor er liifgheding. ♦ Dit gheld scal he betalen up de daghe alze men dat gheld sc{ue}ldich is to betalende. ♦ Vortm{ee}r d{ov}sse land Slote unde stede de bisschop Hinrike uallen sin an siin d{ee}l alze uorscreuen is de sc{ov}len beyde bisschop Hinrik unde wii antweren bederuen lůden in dosser wise. ♦ Were dat bisschop Hinrik dosse uorben{ov}mden summen penninge betalede up de tiid unde daghe alsze se udgheloued sint to betalende so sc{ov}len de bederuen lůde uorghen{ov}md de lande slote unde stede antweren bisschop Hinrike uorghescreuen to hebbende unde to beholdende. ♦ Were auer dat bisschop Hinrik de betalinge der summen penninge nicht endede alze u{ov}rscreuen is so scolen de bederuen l{ue}de vns unde vnsen kinderen u{ov}rscreuen de lande stede unde slote u{ov}rbenomet antweren brůkelken in vnse were. unde de scole wii beholden unde hebben also lange beth bisschop Hinrik den ersten penning myd dem lesten van dem uorscreuen summen wes dar na steyt betaled ofte entrichted heft. ♦ Ock wil bisschop Hinrik ůmme bede willen unde ůmme leue unde ůmme urůntscap willen de uormůnderscap s{ie}ner br{ov}der kindere uorscreuen ouergheuen {oe}fte he dar wes rechtes ane heft. unde wil vns nicht beweren noch hinderen in der uormůnderschap de wile dat wii myd vnsen kinderen uorscreuen bliuen wilt unuorandert. ♦ Were auer dat wii vns uoranderden eder uerst{ov}ruen so scal dat dar ůmme ghan als eyn recht is. ♦ Ock scole wii under anderen bisschop Hinrik unde wii vnse ding urůntliken holden vnser eyn na des anderen rade. ♦ Vortm{ee}r ůmme dat ouergheld dat bouen dossen uorbenomden summen is/ unde ock ůmme den schaden unde ůmme den uromen van dem Detmerschen {ov}rleghe unde dar tho wes wii unde vnse kindere uorscreuen bisschop Hinrike m{ee}r to tosprekende hebben. unde he vns unde vnsen kinderen weder bouen dosse uorscreuen stůcke des sc{oe}le wii bliuen in beyden siden eyn islik bii sessen ud s{ie}nem rade♦ Konen de twelue vns nicht uorscheden in uruntscap so scole wii der stůcke bliuen by vnser beyder meinen rade. de wii dar den biibringen k{ov}nen de scolen vns mid rechte dar ůmme uorscheden unde wes de kundeghed uor recht dat scal vnser eyn dem anderen d{oe}n unde dat holden in guden trůwen wan vnser eyn dat uan dem anderen essched.♦ Ock so en scole wii Elizabeth uorscreuen noch en willen dosse land stede unde slote de in vnse unde in vnser kindere d{ee}l gheuallen sin alze uorscreuen is nycht uorsetten uorpanden eder uork{ov}pen neynen vorsten heren eder st{ee}den eder ock se dem lande nicht entueren ane wii end{oe}n dat na rade unde uulbord vnses bolen bisschop Hinrikes uorscreuen. ♦ Men de stede unde slote sc{oe}len io bliuen opene st{ee}de unde slote to des landes n{oe}d unde to des landes were. ♦ Ock scal d{ov}sse bref den breuen de hertoghe Gherd vnse here unde greue Albert vnse b{ov}le zelgher dechtnisse unde bisschop Hinrik uorscreuen under anderen ghegheuen hebben up de delinge der lande alze uorscreuen is {ov}fte ienigen anderen breuen de bisschop Hinrik ofte wii Elizabeth uorscreuen hebben to nenem uoruange eder schaden komen. ♦ Alle desse uorscreuen stůcke loue wii urow Elizabeth uorscreuen unde vnse rechten eruen in guden truwen vnsem bolen bisschop Hinrike uorscreuen unde sinen eruen sunder argheliist eder hůlperede stede unde uast to holdende. ♦ Des to tůghe hebben wii vnse inghezeghel ghehenged laten an dossen bref ♦ Datum et actum in Nyenmonster anno incarnacionis Christi m° cccc° iiii°. in profesto exaltacionis sancte crucis. ♦ Dit hůlpen deghedingen. her Hartich H{ee}sten. her Siuerd Dosenrodeher Hinrikuan Reuentlow. her Clawesuan Bockwolde. her Gotsik Rantzow. her Siuerd Smalestede. her Herduig Stake. her Scakke Rantzow/ unde anderer guder lude ghenoch.
Vi Elisabeth af Guds nåde hertuginde af Slesvig og grevinde af Holsten til Stormarn og Schauenburg erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi sammen med den højbårne herre hr Henrik biskop af Osnabrück og greve af Holsten til Stormarn og Schauenburg, vor kære slægtning, har forhandlet os til et venskabeligt forlig vedrørende alle stykker og artikler, som står skrevet herefter. For det første, at vi har foretaget en arvedeling og en retmæssig deling af de to dele af lande, stæder og slotte, som var tilfaldet vore slægtninge grev Albrecht i salig ihukommelse og biskop Henrik, hans førnævnte broder for begges to dele, som dokumenterne om delingen, som skete i Viert ved Bornhøved, udsiger, således at vor slægtning den førnævnte biskop Henrik som sin del skal have slottet og staden Segeberg og slottet og staden Rendsborg og Tielenburg og alt det, som er skrevet som den tredje tredjedel i de førnævnte delingsbreve, dog undtaget hvad der ligger i hertugdømmet Slesvig. Fremdeles har vi delt den anden trediedel i to dele, så biskop Henrik for sin del skal have staden Itzehoe, gården ved Osterhof, slottet i Trittau, staden Oldesloe og landet Stormarn, og vore børn, broderbørn af den førnævnte biskop Henrik, skal have som anden del staden og slottet i Kiel og sognet Neumünster. Disse stæder, lande og slotte skal vor slægtning, biskop Henrik, og vi og vore førnævnte børn have og beholde, enhver sin del, som de lande, stæder og slotte har været beliggende fra gammel tid med alle deres grænser. For disse førnævnte lande, stæder og slotte, som er tilfaldet den førnævnte biskop Henrik, som nævnt ovenfor, skal han af den sum penge, som er nævnt nedenfor, betale de tre dele, og vi førnævnte Elisabeth og vore børn den fjerde del. Det er den sum penge, nemlig 11.000 mark 300 mark og 48 mark og dertil de 4.000 mark, som vor søster fru Agnete, grev Albrechts frue, skal have som livgeding. De penge skal han betale på den dag, da man er skyldig at betale dem. Fremdeles disse slotte og stæder, der, som nævnt ovenfor, er tilfaldet biskop Henrik som hans lod, dem skal både biskop Henrik og vi overdrage brave folk på denne måde. Skulle det ske, at biskop Henrik betalte denne førnævnte sum penge på den tid og dag, som det er lovet at betale dem, så skal de førnævnte brave folk overdrage lande, slotte og stæder til førnævnte biskop Henrik at beholde og eje. Men skulle det ske, at biskop Henrik ikke overholdt betalingen af den sum penge, som nævnt ovenfor, så skal de brave folk overdrage os og vore ovenfor omtalte børn de ovenfor omtalte lande stæder og slotte i varetægt med fuld rådighed, og dem skal vi beholde og have så længe, til biskop Henrik har betalt eller udredet, hvad der resterer af den føromtalte sum, fra den første til den sidste skilling. Endvidere vil biskop Henrik efter bøn og af kærlighed og venskab overgive formynderskabet til sin førnævnte broders børn, hvis han har nogen ret dertil, og vil ikke hindre os i formynderskabet, så længe vi vil forblive i enkestand med vore førnævnte børn. Skulle det ske, at vi giftede os igen eller døde, så skal sagen gå om, som det er ret. Endvidere skal vi indbyrdes, biskop Henrik og vi, overholde vore sager venskabeligt den ene efter den andens råd. Fremdeles vedrørende det overskud, som er ud over disse førnævnte summer og også vedrørende skaderne og udbyttet fra den ditmarsiske krig og dertil, hvad vi og vore børn har at påtale over for førnævnte biskop Henrik, og han igen over for os og vore børn ud over disse førnævnte stykker, derom skal vi underkaste os en retsafgørelse på begge sider, enhver med seks fra sit råd. Kan de tolv ikke forlige os i venskab, så skal vi rette os efter begge vore fælles råd. Hvad vi kan forebringe dem, det skal de forlige med retfærdighed, og hvad de måtte forkynde for ret, det skal en af vore gøre mod den anden og overholde det på tro og love, hvis en af vore krævede det af den anden. Fremdeles skal og vil vi førnævnte Elisabeth ikke pantsætte, give i pant eller sælge disse lande, stæder og slotte, som er tilfaldet os og vore børn som andel, som forskrevet står, til nogen fyrste, herre eller stæder og ikke tage dem fra landet, med mindre vi gør det med råd og samtykke fra vores slægtning, førnævnte biskop Henrik. Men stæderne og slottene skal altid forblive åbne stæder og slotte til landets nødværge og landets forsvar. Fremdeles skal dette brev ikke komme til nogen forfang eller skade for de breve, som hertug Gerd, vor herre, og grev Albrecht, vor slægtning i salig ihukommelse, og førnævnte biskop Henrik blandt andre har givet vedrørende delingen af landet, som er skrevet ovenfor, eller nogen andre breve, som biskop Henrik eller vi førnævnte Elisabeth har. Alle disse førnævnte stykker lover vi, førnævnte fru Elisabeth og vore retmæssige arvinger på tro og love vores slægtning førnævnte biskop Henrik og hans arvinger at holde stadigt og fast uden svig eller udflugter. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge på dette brev. Givet og afhandlet i Neumünster i det 1404nde år efter Kristus fødsel på dagen før festen for fejringen af det hellige kors. Til at forhandle om dette hjalp hr Hartvig Heest, hr Sigfred Dosenrode, hr Henrik Reventlow, hr Klaus v. Buchwald, hr Godskalk Rantzau, hr Siverd Smalsted, hr Hartvig Stake, hr Skakke Rantzau og mange andre gode folk.