Tekst efter A:
Wy voghede slutere sworne vnde menheyt des landes to Dytmerschen bekennen vnde betughen openbar an dessem breue vor alle den de ene zeen vnde horet lezen dat wy vns ghevredet vnde ghedaghet hebben myd deme hoghebornenforsten vnde heren hern Hinrikebiscope to Ozenbrugghe greuen tu Holsten Stormeren vnde to Scowenborg vnde der hoghebornen forstinnen vnde vrowen vrow Elizabethhertoghinnen tu Sleswik greuinnen tho Holsten Stormeren vnde Scowenborg tho theyn iaren an desser wise dat en iewelik gudman scal vnde mach vd deme lande tu Holsten vnde vd deme hertichrike tu Sleswik velich an vnse land varen vnde wandern tho dorpen vnde tho markeden vnde zin werff weruen wor he wil an vnseme lande vnde velich wedder an dat land tu Holsten vnde an dat hertichrike tu Sleswik vor vns vnde vor alle de em scaden moghen an vnsem lande wered dat ienich man desse ding an ienighen stukken breke dat scole wy vnde willen rychten bynnen veer weken darna wan vns dat ghe klaghet werd. ♦ Vortmer scal en nen scade scheen dor vnse land. ♦ Vortmer de Eyder vnde de Trea de scolen vry wezen vnde velich eneme ieweliken guden manne zin werff tu weruende opward vnde nedderward. ♦ Vortmer nen holste ofte bedderue man vd dem hertichrike vorscreuen scal nygen tolne gheuen an vnsen lande men alzo by vnsen olderen tyden wezen heft. ♦ Vortmer zo en scole wy noch en willen nenen manne he zee here eddelman houeman ofte husman helpen oppe zee vnde nenen man entholden oppe eren scaden. ♦ Vortmer worde ienich holste ofte man vt dem hertichrike vorscreuen slaghen an vnsem lande de sakewolde scal ene betalen vor hundert mark Lubisch myd sinen vrunden bynnen den neghesten søs weken ofte de sakewolde des nicht vormochte myd sinen vrunden so scal dat kerspel dar vol vore don dar dat inne scheen is wer dat kerspel dat nicht vormach dar scolen vnde willen wy vol vore don ♦ In dessen vorbenomeden vrede neme wy alden ghennen de an vnsem lande bezeten zin vnde vns beren myd rechte tu vordeghedinghende\ ♦ Vortmer wanne desse teyn iar vore gan zin zo scal desse vrede stan søs weken vore ap tu segghende vnde wanne wy dat don willen so scole wy dat don tu Segheberghe vnde tho Gottorpe myd vnsen bezeghelden breuen vnde zo scolen de søs wekene an aller mate bestande bliuen alzo vorscreuen is ♦ To ener betughinghe alle desser vorscreuenen stukke stede vnde vast tu holdende zunder ienigherleye arych so hebbe wy voghede Slutere Sworne. vnde menheyt des lan[d]es[1] tho Dytmerschen vorbenomed myd willen vnde wiscop vnses landes inghezeghel henget laten an dessen breff de gheuen vnde screuen is tu Meldor[pe][2] na godesbord verteynhundert iar dar na an[3] dem verden iare des donredaghes na sunte Elzeben daghe der hilghen vrowen. etcetera.
Vi fogeder, sluttere, edssvorne og hele samfundet i landet Ditmarsken bekender og bevidner åbenbart i dette brev for alle dem, der ser det og hører det læse, at vi med den højbårne fyrste og herre, hr Henrik, biskop i Osnabrück, greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg og den højbårne fyrstinde og frue, fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, Stormarn og Schauenburg har forligt os og sat en frist derpå til ti år på sådan måde, at enhver mand i sikkerhed skal og kan drage og vandre ud af landet Holsten og hertugdømmet Slesvig til vort land, til landsbyer og markeder og udøve sit hverv, hvor han vil i vort land, og igen tilbage til landet Holsten og hertugdømmet Slesvig i sikkerhed for os og for alle, som kan skade ham i vort land. Skulle det ske, at nogen mand brød dette på nogen punkter, det skal og vil vi holde dom over inden for fire uger efter, at det blev indklaget til os. Fremdeles skal der ikke ske ham nogen skade gennem vort land. Fremdeles skal det være frit og sikkert for enhver mand at udøve sit hverv op og ned af Ejderen og Trene. Fremdeles skal ingen holstener eller brav mand fra det førnævnte hertugdømme give nogen told til vort land, undtagen som det altid har været under vore forfædre. Fremdeles så skal eller vil vi ikke hjælpe nogen mand, han være adelsmand, høvedsmand eller bonde på havet og ikke modtage nogen mand til skade for dem. Fremdeles hvis nogen holstener eller mand fra det førnævnte hertugdømme blev dræbt i vort land, så skal skadevolderen betale 100 mark lybsk med sine frænder inden for de næste 6 uger, hvis skadevolderen ikke kan det med sine frænder, så skal sognet, hvor det er sket, tage sig af sagen, hvis sognet ikke formår det, så skal og vil vi overtage sagen. I denne førnævnte fred inddrager vi alle dem, der er bosiddende i vort land, og som der tilkommer os ret til at beskytte. Fremdeles når disse 10 år er gået, så skal denne fred vare 6 uger, før den kan opsiges, og når vi vil gøre det, så skal vi gøre det i Segeberg og i Gottorp med vore forseglede breve, og så skal de 6 uger i al måde forblive gældende, som det er skrevet ovenfor. Til vidnesbyrd om at holde alle disse forskrevne stykker stadigt og fast uden nogen svig, så har vi, fogeder, sluttere, edssvorne og hele samfundet i det førnævnte land Ditmarsken med vilje og vidende ladet vort lands segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Meldorf efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 4. år på torsdagen efter den hellige frue sankt Elisabeths dag.