Tekst efter A:
Vnsen fruntlichen grus vnde vnsen wiligen dinst ♦ Libin herren vnde vrundes ♦ Als wir uch nů lest geschreuen [a] habin das wir wol hetten gehoffit das die stede solden seyn tzu samme gekomen des irsten sontagis in der vasten. na deme als vns die raed von Lubeke berichtet hatte nů habin die vom Stralessunde vnde von dem Gripeswolde ere brife[b] her gesandt. dorinne sie scribin das sie wellen komen tzu schiffe alzo vrů als sie widder vnde wint habin. vnde wir vornemen hiir genslich vnde vorwaer das eyn tag seyn sal tzu der Wismer in der woche noch Oculi vnde dor komet die here konyng von Zweden vnde dy hertzogen von Baerd vnde die here von Wenden. vnde daer komen die stede alby hiir vmmelang gelegen. ♦ Nu besorge wir vns das von vnsir degedinge nicht en wirt der tag vorgeschreuen sye denne geleden vnde was ir meynunge hiir inne ist. das sie vns so vff halden mit iren degedingen das kunne wir nicht gans irvaren vnde sicher ir heren wir sint hoch bekummert das sich dese degedinge so lange vortzuet. vnde wissen nicht waer wir wol ader obil ane thun vnde wir sint vache by deme burgermeistern vnde by deme rote gewest. vnde habin vns desis langen legers beclaget. dor vff sie vns antworten. is sy in leit. vnde ouch so wisset das sie al hiir vs der Trauene vnde von der Elůe von der Wismer vnde von dem Sunde vs allen hauenen schiffen allerleye gut vnde segelen durch den Orssund waer sie wellen mit grosen vnde mit kleynen schiffen. vnde ouch als wir uch vormols geschrebin habin so ist hiir noch nymand wenne der sendebothe von der Rige vnde die alderlute vf vs Flandirn vnde als wir vornemen so vormoede wir vns nymand mer her tzu komen wenne die stede hiir vmmelang gelegen. dorumme so seyn wir destomer vordrossen al hiir tzu liggen. vnde wir wellen nicht abelossen. wir wellen den raed al hiir bitten vnde hoch vormanen als wir vor dicke habin gethon. das sie vorder tzu dessen sachen thun wolden darumme desir tag hiir gelegit ist vnde ouch so vorneme wir von etzlichen kouffluten die kortzlich in Flandern gewest sint. wie dry schiff legen tzu Lunden gereit dar eyn bisschoff vnde tzwe rittere vs Engeland mete vor sendeboten in Prusen segelen sollen. ♦ God vnsir here beware vns alen. ♦ Geschreuen tzu Lubeke am sonabunde vor Inuocauit. Liben herren vnde vrundes. ♦ Als wir desse brife ghereit hatten gemachit do quomen tzvns der alderlute sendebothen von Brugge vnde sageten vns wy en der koufman vs Flandern schrebin hatte. das sich die Engelischen stark tzu richten widder in die zee. vnde ouch hatten sie tzitunge in brifen von andirn iren frunden. wie die Engelischen alreite vsse weren mit dren flossen. mit eyner flosse weren sie westwart vnde mit der andern flosse legen sie vor deme Swein vnde mit der dritten flosse wolden sie tzu dem Schagen. vnde ouch hatten sie vornomen sageten sie vns die Prussche flosse sulde gearresteret syn int Swein. durch der tzitunge willen die ganse waerheit. kunne wir nicht wissen vnde dirvare wir icht wares das welle wir uch tzu schriben so wir if irst mogen. ♦ Siet gote beuolen.
Vores venlige hilsen og vores villige tjeneste. Kære herrer og venner. Vi har nu sidst skrevet til Eder, at vi visselig havde håbet, at stæderne skulle være kommet sammen første søndag i fasten, efter hvad råderne i Lübeck havde berettet for os, men nu har de fra Stralsund og fra Greifswald sendt deres breve hertil, hvori de skriver, at de vil komme med skibe så tidligt, som de får godt vejr og vind. Og vi forstår her helt og i sandhed, at der skal være møde i Wismar i ugen efter Oculi, og dertil kommer de herrer kongen af Sverige og hertugerne af Barth og herrerne til Wenden, og så kommer stæderne, der ligger her omkring. Nu er vi bekymrede for, at det føromtalte møde ikke finder sted efter vores aftale, og hvad deres mening er herom, at de således opholder os med deres forhandlinger, det kan vi ikke ganske erfare, og visselig, I herrer, er vi højest bekymrede for, at denne forhandling trækker så længe ud, og vi ved ikke, hvad der er godt eller dårligt at gøre i den sag, og vi har ofte været hos borgmesteren og hos rådet og har beklaget os over dette lange ophold, hvorpå de svarer os, at det gør dem ondt. Og så skal I vide, at de her fra Trave og fra Elben, fra Wismar og fra Stralsund fra alle havne udskiber alt slags gods og sejler gennem Øresund, hvor de vil, med store og med små skibe, og endvidere, som vi også tidligere har skrevet til Eder, så er der endnu ingen her undtagen sendebudet fra Riga og oldermændene fra Flandern, og som vi erfarer, så regner vi ikke med, at der kommer flere, undtagen stæderne, der ligger her rundt omkring. Derfor er vi desto mere ærgerlige over at ligge her, og vi vil ikke opgive, vi vil bede rådet her og presse på, som vi ofte har gjort før, for at de skal gøre mere i denne sag, hvorfor dette møde er lagt her, og endvidere erfarer vi fra nogle købmænd, der nylig har været i Flandern, hvordan tre skibe ligger parat i London, som skal sejle en biskop og to riddere fra England som sendebude til Preussen. Gud vor herre bevare os alle. Skrevet i Lübeck lørdag før Invocavit. Kære herrer og venner. Da vi havde gjort dette brev færdigt, da kom oldemændenes sendebude fra Brügge til os og sagde til os, hvordan købmanden fra Flandern havde skrevet til dem, at englænderne rustede sig stærkt til at gå på havet, og de havde også i breve fra andre af deres venner tidender om hvordan englænderne allerede var ude med tre flåder, med en flåde var de vestpå, og med den anden flåde lå de foran Svine, og med den tredje flåde ville de til Skagen, og de havde også erfaret, sagde de til os, at den preussiske flåde skulle beslaglægges på Svine. Gennem det tidende kunne vi ikke kende hele sandheden, og erfarer vi noget sikkert, så vil vi skrive det til Eder, så hurtigt vi kan. Gud i vold!