Udtog efter Aa, varr. og udtog fra de øvrige håndskrifter efter Hanserec.
Anno domini m cccc v. feria quinta post dominicam Inuocauit domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum[1] in Lubek ad placita congregati uidelicet de Hamborgh Marquardus Schreye et Meynardus Buxstehude/ de Rostok Iohannes van der Aa et Hinricus Witte/ de Stralessundis. Wulfardus[2] Wulflam et Arnoldus Poleman. de Wismaria Hermannus Meyer. et Conradus Buek. de Prussia de Thorun Iohannes van der Merssche/ de Elbingo Iohannes de Thorun[3] de Lyuonia. de Ryga Godschalcus Vredebeke[4] . de Luneborg Hinricus Viscule. de Stetyn Otto Yageduuel de Gripeswoldis Godschalcus de Lubeke et Bertrammus de Lubeke/ de Lubeke domini Hinricus Westhof Henningus de Rentelen Goswinus Clingenberg. Iordanus Plescow Bruno Warendorp Hermannus Yborch Iacobus Holk et Reynerus van Caluen et indtil Caluen [5] negocia infrascripta pertractarunt\
<1> Int dat[6] eerste hebben desse stede gesproken vmme den vnwillen de is twusschen der koninginnen van Denemarken vnde dem homeistere to Prussen vmme Gotlande vnde Wisbu. vnde hebben darumme dage geramet twusschen en[7] to holdende to Schonore vp pinxten negest komende. ♦ Ok hebben de stede. sunderges[8] eens dages geramet mit der vrouwen koninginnen. darsulues. to holdende. des sondaghes vor vnsen heren hemmeluard negest komende vmme de schelinge. vnde ansprake. de se to eer vnde den eren hebben/ darumme ere[9] breue gescreuen sind alse hiir na screuen sind alse hiir na screuen steyt[10] ♦ Post salutacionem ♦ Hochborne clare vorstinne etc. = nr. 45.
<2> Vortmer hadden hir an de stede gescreuen de ertzebisschop. vnde biscope riddere vnde knechte. der vrouwen koninginnen rad vmme de schelinge vnde ansprake. de de stede to der koninginnen vnde den eren hebben/ dat se sik vorbeden to reddelicheit ♦
Darumme wart en wedder screuen also hir na screuen steyt./ Eerwerdigen in gode vedere vnde heren etc. = nr. 46.
Dar umme wart een wedder screven, wo de stede hebbet gheramet eens daghes also vorscreven is unde bidden see umme een unvortogert antwarde dat se moghen ok scriven deme homestere van Prutzen. Nuncii consulares.
<3-12>.....
<13> Ok woruen se dat de stede denken wolden der zeedrifte de an Denemarkessiden komen etcetera ♦ Dar vmme willen de stede mit der koninginne spreken to der negesten dachvard de se mit eer holdende werden.
<14-21>.....
<22> Vortmer willen de stede in ereme rade spreken eft nütte sy dat me deme kopmanne de heringe plecht to soltende bede dat he anders nerghene licge hering to soltende wen dar me oldinges plach to licgende also to Schonore Valsterbode vnde Ellebogen. vnde dar se to der negesten dachuard des eer antworde bringen willen
<22> Ok hebben de stede zyk thů rugghe toghen to bespreken de myt eren raden dat de copman anders n{ee}rghen zolten scal men to Valsterbode, Schonøre unde den {Ee}lboghen unde willen dat ok up ramen up deme daghe den se eerst holdende werden up pinxten neghest comende to Schonøre. ♦ Et sic est finis prout Et sic indtil nunc[1] .
I det Herrens år 1405 torsdagen efter søndagen Inuocauit var udsendinge, rådmænd fra de nedenfor skrevne byer forsamlede på torvet i Lübeck, fra Hamburg Marquard Screye og Meinhard Buxtehude, fra Rostock Johan van der Aa og Henrik Witte, fra Stralsund Wulf Wulflam og Arnold Poleman, fra Wismar Herman Mejer og Konrad Buk, fra Preussen fra Thorn Johan v. d. Mersche, fra Elbing Johan v. Thorn, fra Livland fra Riga Gottschalk Bredenbek, fra Lüneburg Henrik Viscule*, fra Stettin Otto Jageduvel, fra Greifswald Gottschalk v. Lübeck og Bertram v. Lübeck, fra Lübeck hr. Henrik Westhof, hr. Henning v. Rentelen, hr. Goswin Klingenberg, hr. Jordan Pleskow, hr. Bruno Warendorp, hr. Herman Yburg, hr. Jakob Holk og hr. Reiner van Kalven og forhandlede de nedenforskrevne forretninger.
<1>For det første har disse stæder talt om den strid, der er mellem dronningen af Danmark og højmesteren i Preussen om Gotland og Visby, og de har aftalt et møde derom indbyrdes, der skal holdes i Skanør til næste pinse. Endvidere har stæderne særligt aftalt et møde med fru dronningen, der skal holdes samme sted søndagen før næste vor Herres himmelfart vedrørende striden og kravet, som de har over for hende og hendes, hvorom deres breve handler, som det herefter står skrevet. Efter hilsenen. Højbårne strålende fyrstinde osv.
<2> Fremdeles havde ærkebiskoppen og biskoppen, riddere og svende, fru dronningens råd skrevet her til stæderne angående striden og kravet, som stæderne har over for dronningen og hendes, at de erklærer sig rede til ret og rimelighed.
Aa: Derfor blev der skrevet tilbage til dem, som det herefter står skrevet. Ærværdige i Gud fader og Herren etc.
Ea: Derfor blev der skrevet tilbage til dem, at stæderne har aftalt et møde en dag, som nævnt ovenfor, og de beder dem derfor om et ufortøvet svar, så de også kan skrive til højmesteren i Preussen. De udsendte rådmænd.
<3-12> .....
<13>De fremførte også, om stæderne ville tænke på det drivgods, som er kommet til Danmarks side osv. Derom vil stæderne tale med dronningen ved det næste møde, som de vil holde med hende.
<14-21>.....
<22> Aa Fremdeles vil stæderne i deres råd tale om, at man, hvis det er nødvendigt, befaler købmanden, som plejer at salte sild, at han ikke skal ligge andre steder og salte sild, end hvor man fra gammel tid plejede at ligge, nemlig i Skanør, Falsterbo og Ellenbogen (Malmø), og til det næste møde vil de bringe deres svar derpå.
<22> Ea Fremdeles har stæderne trukket sig tilbage for med deres råd at tale om, at købmanden ikke skal salte andre steder end i Falsterbo, Skanør og Ellenbogen (Malmø), og de vil også aftale det på det møde, som de først vil holde til næste pinse i Skanør. Således er slutningen indtil nu.