Tekst efter Aa1
Post salutacionem ♦ Wy danken iw leuen vrunde vor iuwen vruntliken bref[a] de vns n{ue} up vnser vrowen dach annunctiacionis quam vnde vor vele gudes in dem wy vornemen wo gy mit des hern homeisters sendeboden vt Prusen eenes dages vorramet hebben up pinxten negest komende to holdende up Schone vmme Gotlande vnde Wysbu dar de here homeister de syne by hebben wil etcetera ♦ Des willet weten allene dat to Schonøre vnde Valsterbode nicht al to bequeme is vmme gemakes willen vnde vele mer gebreke dage to holdende alse iw suluen wol witlik is/ in godes namen wodoch/ nů gy id also geramet hebben alse vorscreuen steit so meene wy dat vnse sone edder wy edder ok de vnsen oft god wil des vorscreuen dages willen ware nemen laten vnde komen up de suluen stede vnde tiid to pinxten alse vorscreuen steit/ ♦ Vnde na dem alse gi wol weten dat vmme dyt vorscreuen vele dage koste vnde arbeid geholden vnde dan sint vnde dar lange genůch mede getoghert is vnde neemande noch to grotem vromen dat wy weten so bidde wy iw mit allem vlite dat gi dar to truweliken arbeiden vnde helpen willen alse wy ok to gode vnde iw wol hopen dat gi gerne don dat vnsem sone vnde vns der vorscreuen sake up dem vorscreuen dage een gud ende werden moge sunder lenger vorthogeringe vnde dat gi vnde me{re} der ghenen van den steden de eer by den degedingen wesen hebben yo mede to dessem vorscreuen dage komen dar bidde wy gerne vmme ♦ Vnde dat iuwer een dem andern to enbede wente gy wol weten wee dar eer by wesen hebben vnde wene de van Prusen dar to gebeden hebben edder bidden laten van den steden darby to komende de bidde ok wy gerne dat se dar to komen alse vorscreuen steit/ ♦ Vortmer na dem dat gy eyn vnuortoghert antwerde begeren so bidde wy iw dat gi dat also voghen dat de van Prusen vnde gi yo also tidegen komen to dessem vorscreuen dage also gi scriuen dat gi des tuschen en vnde vns geramet hebben sunder lenger togheringe wente wy vns dar to vorlaten vnde dar na richten in aller mate alse hir vorscreuen steit biddende dat gi dar to helpen vnde raden datme den vorscreuen dach vorgheues nicht en holde alse man wol er gedan heft wente wy nicht prouen konen dat darvan neemant vromen hebben kan ♦ Item vmme de andere sake dar gi vns nu van screuen screuen wetet dat vns edder den vnsen des nicht en vordenket dat id also gesproken wart to Wastene im somere negest geleden do der stede sendeboden dar bi vns weren/ vnde ok screuen iw des rikes rad lesten nicht also darumme scriue wy neemande dar van to ane man scriue vns enkede by namen to wene man dar to vorboden sulle vnde wat de schelinge sy ♦ Men wille gi to vns komen vor dessem negesten pinxsten edder up pinxsten alse vorscreuen steit so sint gi vns willekome/ ♦ Vnde wil god dat dyt andere vorscreuen up de stede vnd tid alse vorscreuen steit wol geulegen wert sunder lenger togheringe so hope wi to gode dat he syne godliken gnaden dar wol to gheue dat meer anderer stucke al vmme dustebet geulegen werden sunder groter schuldinge vnde schelinge etcetera ♦ Scriptum Helsingborgis ccccvto feria iia post dominicam Letare nostro sub secreto.
Efter hilsenen. Vi takker Eder kære venner for Eders venlige brev, som kom til os nu på Vor Frues dag annunciacionis og for meget godt, hvoraf vi erfarer, at I med hr. højmesterens sendebude fra Preussen har aftalt at holde et møde i Skåne næstfølgende pinse angående Gotland og Visby, hvor hr. højmesteren vil have sine folk til stede etc. I skal dog vide, at det ikke er ret bekvemt at holde møde i Skanør og Falsterbo med hensyn til bekvemmeligheder og mange flere mangler, som det sikkert er Eder selv bekendt. I Guds navn, da I nu har aftalt det, således som ovenfor skrevet står, så mener vi, at vores søn eller vi eller vore, hvis Gud vil, vil benytte det førnævnte møde og komme til samme sted og tid til pinse, som står skrevet ovenfor. Og eftersom I visselig selv ved, at det ovenfor omtalte har kostet og krævet mange dages omkostninger og arbejde, og at der længe nok er tøvet med det, og det endnu ikke er til gavn for nogen, som vi ved (af), så beder vi Eder med al flid, at I i troskab vil arbejde derpå og hjælpe til, som vi visselig også håber i Gud for Eder, at I gerne gør, så der for vor søn og os kommer en god afslutning på den førnævnte sag på det føromtalte møde uden længere udsættelse, og så I og flere af dem fra stæderne, som tidligere har været ved forhandlingerne, endelig kommer med til dette føromtalte møde, det beder vi meget om. Og at den ene af Eders indbyder den anden, thi I ved visselig, hvem der tidligere har været med der, og hvem de fra Preussen har bedt dertil eller ladet bede af stæderne, som skal være med. Dem indbyder vi også gerne, så de kommer med, som skrevet ovenfor. Fremdeles eftersom I begærer et ufortøvet svar, så beder vi Eder føje det således, at de fra Preussen og I kommer så tidligt til dette førnævnte møde, som I skriver, at I har aftalt det mellem dem og os, uden længere udsættelse, thi vi forlader os derpå og retter os derefter i alle måder, som står skrevet herovenfor, idet vi beder om, at I hjælper dertil og råder, så man ikke holder det førnævnte møde forgæves, som man visselig tidligere har gjort, thi vi kan ikke bevise, at nogen kan have glæde deraf. Fremdeles vedrørende den anden sag, som I nu skriver til os om, så vid, at hverken vi eller vores kan huske, at det blev sagt således i sidst forgangne sommer i Wasten, da stædernes sendebude var hos os, og rigets råd skrev ikke således til Eder, derfor skriver vi ikke til nogen derom, undtagen hvis man skriver til os, enhver ved navn, som man skal indbyde dertil, og hvad stridspunktet er. Men vil I komme til os før næste pinse eller til pinse, som det står skrevet ovenfor, så er I os velkomne. Og vil Gud, at dette andet føromtalte bliver vel bilagt på tid og sted, som står skrevet ovenfor, uden længere udsættelse, så håber vi til Gud, at han giver sin guddommelige nåde dertil, at flere andre sager bliver bilagt desto bedre uden stor anklage og strid osv. Skrevet i Helsingborg 1405 mandag efter søndagen Letare under vort segl.