[Omkr. 1405. 10. august].


De preussiske stæder meddeler Lübeck, at biskoppen af Münsters andragende om at låne 1000 gylden ikke angår dem, og sender dem deres svar på Klaus Limbeks klage sammen med deres klage over ham, for at man kan tage stilling hertil.

Trykt efter Hanserecesse l.l.:

Tekst

Na deme grute. ♦ Leven. vrunde. ♦ Unse radessendeboden, de kortliken to Dennemarken to dage sint geweset, hebben mangh anderen saken unde werven to uns gebrocht, wo dat de herre bischop van Monster beghert van den gemenen steden, em 1000 Rynsche gulden to ligen, alse umme en slot van deme greven to Delmenhorst intonemen; ok dat he beghert van den steden, em gelt to ligen, alse umme den krich tuschen <K>ene[1] hovetlinge tom Broke unde provest Hytziken to stillen etcetera; dar up in Denemarken vorramet is, iw leven vrunde unse antwerde to scrivende. ♦ Des genůge iuwer leve hir van to weten, dat de saken unses doendes nicht en sin, also iuwe vorsychtege wysheit dat best mach irkennen, wente de saken nicht tor zeewart, sunder allene to lande wart sint gelegen. ♦ Unde weret uns hir ummelank so gelegen, wy wolden sunder iuwe koste unde bekummernisse des besten gerne dar inne ramen; nu over de sake ummelangh iw gewant is, so geruket na iuwer groten wisheit unde wisem rade dat beste dar by to dunde, geliik alse wy gerne gedan hadden, ift id uns also gelegen were. ♦ Item, leven vrunde, hebbe*[2] de sulven unse sendeboden uns ok vorgegeven, dat iuwe radessendeboden sament mit den radessendeboden der stede by iw gelegen to dem vorscreven dage in Denemarken wesende de schelinge tuschen unsem hern homeister unde den synen, van eenem dele, unde Claus Leembeke unde synen vrunden, van andern dele, entliken to untscheden vulmechtich to sik genomen heben; des sende wy iw unse antwerde kegen syne tosprake unde unse tosprake, de wy wedder to em hebben, hir inne vorsloten, bittende, mit besunderen vlite begherende, dat gi sament mit den steden by iw gelegen dat beste by der sake na eerer gestalt geruken to donde, de welke in der warheit sik gentsliken in allen eren articulen also heft, alse desse inbeslotene cedile van clage unde antwerde egentliken utwisen, hir inne donde, also wy iw vulkomliken tobetruwen etcetera.

1. <K>ene] Leene Aa. 2. hebbe*] hebbe wy Aa.

Oversættelse

Efter hilsenen. Kære venner. Vore rådssendebude, som nylig har været til møde i Danmark, har blandt andre sager og anliggender bragt til os, at den herre biskoppen af Münster har begæret af hansestæderne, at de skulle låne ham 1000 rhinske gylden for at tage et slot fra greven af Delmenhorst i besiddelse; endvidere at han begærer af stæderne, at de skal låne ham penge for at standse krigen mellem høvedsmand Keno to dem Broke og provst Hisko etc.; dertil er det aftalt i Danmark at skrive vores svar til Eder kære venner. I kære herre skal behage at vide, at sagerne ikke er vores anliggende, som Eders fremsynede visdom bedst kan erkende det, fordi sagerne ikke angår søfart, men alene landfart. Og hvis det var belejligt for os her omkring, ville vi uden omkostninger og besværligheder for Eder gerne stræbe efter det bedste i den sag; men nu da sagen er Eders anliggende, så behag efter Eders store visdom og vise råd at handle på bedste måde deri, ligesom vi gerne havde gjort, hvis det havde føjet sig sådan for os. Fremdeles, kære venner, har de samme vore sendebude også forelagt os, at Eders rådssendebude sammen med rådssendebudene fra stæderne, der ligger ved Eder, og som var til det førnævnte møde i Danmark, har påtaget sig myndigheden til endelig at afgøre den strid, der er mellem vor herre højmesteren og hans på den ene side og Klaus Limbek og hans frænder på den anden side. Derfor sender vi Eder vores svar mod hans klage og vores klage, som vi har mod ham, indlagt heri, idet vi beder og begærer med særlig flid, at I sammen med stæderne, der ligger ved Eder, behager at gøre det bedste i sagen efter dens beskaffenhed, som i sandhed helt forholder sig sådan i alle sine artikler, som denne indlagte seddel med klage og svar nøje udviser, idet I handler således, som vi har fuldstændig tillid til etc.