Tekst efter A
Vnsen oetmodigen denst vnde wat wiir gudes vormogen to voren./ edele vnde moghende here ♦ Iuwe breyue an vns gesant hebbe wiir leyfflike vntfangen vnde wol verstaen / daer ynne dat iuwen genaden gewerdiget to scriuene dat wy hiir solden hebben vpgeholden vnde arrestiirt etlike vorbodene waere de gi edele here eyme schipheren geheyten Iohan van Godlande vyte iuwen lande dirlouet vnde verhenget hebben to vuerne / van vns begerende / dat wy em de selue vpgeholdene waere genslike wedder antworden willen / dat he erer gebruken moege / vnde zynen froemen d{ae}r medde schaffen moege / met meer vrentliken worden by iuwen genaden in iuwen breyue an vns gescreuen /. ♦ War vp edele here iuwer groter mogentheit gelieuen wille to wetene alse iuwer erwerdigen edelheit wol mach kentlik ziin / wii dat de gemeyne stede van der duetschen hanze nů latest vp lechtmissen to Lubeke vergaddert ter dachuard / verrameden vnde ouerdrogen /. detmen itlike waere vnde guede van oestwaert daer den Oerssund herwart nicht en solde zeghelen laten / vmme dat den enghelschen / de / dem coepmanne van der duetschen hanze zeer ouerdadeliken vnde vnverwinliken schaden an lyue vnde an gude to / getogen hebben / alsodane guede nicht en solden werden to gebuert vnde to handen komen / men dat se d{ae}r by to beteringhe des vorscreuene schaden mochten gedrongen werden / also iuwen genaden wol kentlik ys./ vermids welker eyndracht vns by dem gemeynen steden vorscreuen ouerscreuen / d{ae}r en ieghen vns sunder ere vulboert vnde wille nicht en staet to doene / wii de vorscreuene waere vnde guede vnde ock andere / de hiir sedder dem boede gekomen ziin hebben doen arrestiiren vnde vpgeholden bet ter tiit / dat wiir van en moegen weten so wes dat en d{ae}r by gelieuen wille to doene / hiirvmme \ ♦ Ist dat de vorscreuen gemeyne stede van der hanze / de vorscreuen guede vnde waere / van der vorscreuen arresteringe willen quiit vnde loes geschulden hebben / vnde vns dat ouer scriuen / so wille wiir Iohanne van Godlande offt ymande van ziiner weghene gherne gunnende wesen / dat he ziinen willen vnde beste moege doen met ziinen guede. / ♦ Unde desse vnse antworde wilt gi edele here vp desse tiit nemen int beste vnde to guede / ♦ Men mochte wiir doen enighe dincghe ter lieffte vnde ter erwedicheit iuwer mogentheit \ bii iuwen undersaten in saken de wiir vermochten / dar to solde gi vns offt god wille berede vinden to allen tiiden / de iu edele here moete bewaeren in zielen vnde in lyue / ♦ Gheschreuen vnder vnsen ingezegelen vpten xxiiten dach in septembri int iaer xiiiiᶜ v\
By den alderluden des gemeynen coepmans van der duetschen hanze nu to Brucge in Vlandern wesende / tot iuwen genaden alle tiit bereyt\
Ædle og mægtige herre. Vor ydmyge tjeneste og hvad vi formår af godt forudskikket. Eders breve, sendt til os, har vi modtaget personligt og visselig forstået. Deri behager det Eders nåde at skrive, at vi her skulle have beslaglagt og tilbageholdt visse forbudte varer, som I, ædle herre, havde overladt og indrømmet en skipper ved navn Johan fra Gotland at føre ud fra Eders land, og I begærer af os, at vi helt og holdent skal tilbagelevere ham de samme beslaglagte varer, således at han kan bruge dem og dermed skaffe sig fordel. Dette skrev I med flere venlige ord fra Eders nåde til os i Eders brev. Hertil, ædle herre, skal Eders mægtighed behage at vide, som det vel kan være Eders ædle ærværdighed bekendt, at de tyske hansestæder, nu senest forsamlet til møde i Lübeck ved kyndelmisse (dvs. 2. februar), her aftalte og fastlagde, at man ikke skulle lade sådanne varer og gods sejle østfra hertil gennem Øresund, for at sådant gods ikke skulle tilfalde og komme i hænderne på englænderne, som har forvoldt købmændene fra den tyske hanse megen skændig og uforvindelig skade på liv og gods, men at de derved kunne blive tvunget til at godtgøre de førskrevne skader, således som det vel er Eders nåde bekendt. Ifølge denne aftale, sendt til os fra de førskrevne hansestæder, imod hvilken det ikke tilkommer os at handle uden deres samtykke og vilje, har vi ladet de førskrevne varer og gods og andet, som er kommet hertil siden mødet, beslaglægge og tilbageholde, indtil vi kan få at vide fra dem, hvad det behager dem at gøre desangående. Forholder det sig sådan, at de førskrevne hansestæder vil have førskrevne gods og varer fri og løsgjort fra førskrevne tilbageholdelse, og skriver de det til os, da vil vi gerne være Johan fra Gotland eller nogen på hans vegne behjælpelige, så han formår at gøre med sit gods efter sin vilje og til sit bedste. Og dette vort svar vil I, ædle herre, modtage til denne tid med god vilje og godt sindelag. Men formår vi af kærlighed og ærefrygt for Eders mægtighed at udrette nogen ting for Eders undersåtter i de sager, vi har indflydelse på, til det skal I finde os rede til alle tider, om Gud vil. Han bevare Eder, ædle herre, på liv og sjæl. Skrevet under vore segl på den 22. dag i september i året 1405. Skrevet ved hansestædernes nuværende ældreråd i Brügge i Flandern. Til alle tider beredvilligt for Eders nåde.